eretning Nr. 1 Erhvervsministerens redegørelse af 27. november 2023 til Statsrevisorernes beretning nr. 1/2023 om porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
27. novmeber 2023
Erhvervsministeriets redegørelse til beretning nr. 1/2023 vedr. porte-
føljestyring af statens kritiske it-systemer
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Nedenfor redegøres
for den del af beretningen, som omhandler Erhvervsministeriet, herunder
de berørte styrelser (Erhvervsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Finanstilsynet).
Statsrevisorerne finder, at de statslige myndigheders porteføljestyring af
deres kritiske it-systemer generelt set ikke har været helt tilfredsstillende.
Jeg noterer mig, at Erhvervsministeriet alene er omfattet af første del af
undersøgelsen og derfor kun i begrænset omfang er omfattet af beretnin-
gens kritik. Yderligere bemærkes det, at kritikken rettet imod Erhvervsmi-
nisteriet primært går på to mindre opmærksomhedspunkter.
For en væsentlig del af de kortlagte systemer påpeges det, at Søfartsstyrel-
sen har angivet svar som ”ved ikke” eller lignende på obligatoriske spørgs-
mål. Det er ikke Søfartsstyrelsens opfattelse, at disse forhold har været pro-
blematiske i forhold til prioritering af indsatser, men styrelsen har taget
Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Styrelsen har således gen-
nemgået spørgsmålene igen og vil ved næste besvarelse svare tydeligere og
i review-materialet kommentere, hvis der er forhold, som står i vejen for et
tydeligt ’ja’ eller ’nej’.
Rigsrevisionen påpeger yderligere, at som en del af modellen for porteføl-
jestyring er det kun Børne- og Undervisningsministeriet, der har fulgt mo-
dellens anbefaling om at udarbejde egne retningslinjer, der kan bidrage til
at ensarte vurderingen af systemerne. Jeg bemærker, at Erhvervsministeri-
ets styrelser har angivet at have egne systemiske understøttelser af kortlæg-
ningen. Det tages dog til efterretning, at Rigsrevisionen ikke anser dette
som formaliserede retningslinjer. Erhvervsministeriet har i denne sammen-
hæng søgt inspiration i andre myndigheders retningslinjer og vil fremad-
rettet arbejde på en forbedring af egne formaliserede retningslinjer for kort-
lægningen af systemerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk