Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Ministerredegørelse
til Statsrevisorerne vedr. beretning nr.
21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: KOK
Statsrevisorerne har den 14. august 2023 anmodet om en redegørelse vedr.
Sagsbeh.: DEPEMBE
beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022.
Sagsnr.: 2312540
Dok. nr.:
Statsrevisorerne
sundhedsministeren
Indenrigs- og
finder det utilfredsstillende, at der har været væsentlige regelbrud
og forvaltningsmangler på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område. Det har givet
Rigsrevisionen anledning til kritiske udtalelser om henholdsvis opkrævning af gebyrer
samt mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring.
Gebyrområdet
Jeg noterer mig kritikken på gebyrområdet af, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
ikke har fastsat taksten for flere reviderede gebyrordninger i overensstemmelse med
budgetvejledningen, hvilket bl.a. har medført et væsentligt overskud på
gebyrordningen ”Sundhedsfaglige tilsyn”
samt et væsentligt underskud på flere af de
øvrige gebyrordninger.
Jeg kan oplyse, at ministeriet arbejder på at revidere en del af gebyrerne for flere af
ministeriets styrelser, herunder dem, der har været adresseret i beretningen.
Endvidere har ministeriet igangsat et arbejde med at sikre bedre overblik over
gebyrområderne med henblik på en øget grad af ledelsesinformation og styring.
Mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring
Jeg vil gerne tilkendegive min utilfredshed med Rigsrevisionens konklusion om
manglen på mål- og resultatstyring i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ministeriet udarbejdede ikke mål- og resultatplaner i årene under krisehåndteringen
af coronapandemien, dels fordi det ville trække ressourcer væk fra håndteringen af
pandemien, dels fordi håndteringen af covid-19-situationen siden 2020 i sig selv var
rammesættende for målstyringen, hvorfor det har haft karakter af både mål- og
resultatstyring samt aktivitets- og ressourcestyring.
Ministeriet har i 2022 arbejdet intenst med et nyt og koncernfælles koncept for mål-
og resultatplaner, som alle ministeriets styrelser er underlagt fra 1. januar 2023.
Begge dele har været klart kommunikeret til Rigsrevisionen i arbejdet med
beretningen, men Rigsrevisionen har alligevel valgt at fastholde kritikken.
Afslutningsvist er det værd at nævne, at Økonomistyrelsens vejledning på området
ikke er normerende, hvorfor der ikke er et formelt krav om, at statsinstitutioner skal
have mål- og resultatstyring. Også set i det lys forekommer Rigsrevisionens kritik at
være urimelig.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde