Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 21 1
Offentligt

August 2023

— 21/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2022

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

21/2022

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2022

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2023.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-817-7

ISBN online 978-87-7434-818-4

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning i

2022

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som Rigsrevisionen på grund af sagernes

kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere

om i

beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022,

på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af, om statsregnskabet

er rigtigt i

beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministerierne i 16 ud af

17 revisioner i alle væsentlige henseender har forvaltet i overensstem-

melse med reglerne. Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillen-

de, at ministerierne i 14 ud af 18 revisioner i alle væsentlige henseen-

der har understøttet en sparsommelig, produktiv eller effektiv for-

valtning.

Statsrevisorerne skal

–

ligesom ved revisionen af statens forvaltning i

2021

–

kritisere, at der har været væsentlige forvaltningsmangler på

Skatteministeriets område i 2022. Det har givet Rigsrevisionen anled-

ning til 2 kritiske udtalelser om Skatteministeriets inddrivelse af bor-

geres og virksomheders gæld til det offentlige og om Skatteministe-

riets budgetstyring.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der har været væsent-

lige regelbrud og forvaltningsmangler på Sundhedsministeriets områ-

de. Det har givet Rigsrevisionen anledning til 3 kritiske udtalelser om

Sundhedsministeriets opkrævning af gebyrer, mål- og resultatstyring

og aktivitets- og resursestyring.

14. august 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne skal særligt pege på følgende:

•

Den samlede offentlige gæld udgør 154,9 mia. kr., hvoraf 106,6 mia. kr.

fortsat inddrives via Skatteministeriets gamle inddrivelsessystem (DMI).

Til trods for at en stor del af gælden i DMI skyldes af personer med be-

talingsevne, kan Skatteministeriet fortsat ikke inddrive gælden via løn-

indeholdelse, der ellers er et af ministeriets mest effektive inddrivel-

sesværktøjer. Derudover kan ministeriet ikke inddrive en stor del af

gælden på grund af problemer med datakvalitet og retskraft. Skattemi-

nisteriet har desuden en utilstrækkelig inddrivelsesindsats over for

gæld, der er stiftet af virksomheder.

•

Budgetstyringen i Skatteministeriet har været mangelfuld i 2 ud af 3 re-

viderede it-projekter. Ministeriet har heller ikke fulgt kravene om sty-

ring af statslige it-projekter i forbindelse med 2 it-udviklingsaktiviteter.

•

Sundhedsministeriet har ikke fastsat korrekte gebyrtakster i overens-

stemmelse med budgetvejledningen på 9 ud af 13 reviderede gebyrord-

ninger. Ministeriet har bl.a. væsentlige overskud på gebyrordningen

”Sundhedsfaglige tilsyn” og væsentlige underskud på flere gebyrord-

ninger. Der er tale om et væsentligt regelbrud, der samlet udgør ca.

19 % af ministeriets gebyrindtægter på 413 mio. kr.

•

Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring og aktivitets- og resurse-

styring har været mangelfuld i 2022. 5 ud af 6 virksomheder på mini-

sterområdet har ikke mål- og resultatstyring og har ikke et grundlag

for en effektiv aktivitets- og resursestyring. Konsekvensen er, at mini-

steriet ikke kan redegøre for, hvad de enkelte aktiviteter koster.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har

forbedret inddrivelsen i 2022, idet en større andel af gælden kan ind-

drives via det nye inddrivelsessystem (PSRM). Dog finder Statsreviso-

rerne det kritisabelt og bekymrende, at der igen i 2022 er konstateret

væsentlige mangler i Skatteministeriets inddrivelse af gæld til det of-

fentlige.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at

Statsrevisorerne siden 2009 har påpeget, at Skatteministeriets inddri-

velse af gæld til det offentlige har været mangelfuld. Det medfører ri-

siko for, at gæld for flere milliarder kroner går tabt. Rigsrevisionen

har fx beregnet, at ministeriet kunne have inddrevet op til 4 mia. kr.

i 2022, hvis ministeriet havde anvendt lønindeholdelse og afdragsord-

ninger i DMI. Staten risikerer herved at miste skatteindtægter, og at

borgernes og virksomhedernes retssikkerhed kompromitteres.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Indholdsfortegnelse

1. Formål og konklusion

.................................................................................................................

1.1. Baggrund

...............................................................................................................................................

2. Ministeriernes regeloverholdelse

...........................................................................................

2.1. Opkrævning af gebyrer

...................................................................................................................

2.2. Løn- og ansættelsesdispositioner.............................................................................................. 6

3. Ministeriernes systemer og processer

..................................................................................

3.1. Inddrivelse af gæld

............................................................................................................................

3.2. Budgetstyring af flerårige projekter

.......................................................................................

3.3. Mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring

...............................................

4. Sager, der kan afsluttes

..........................................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

..................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af § 2,

stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 5-29.

I 2022 har der været 34 ministre. Derudover har en række tidligere

ministre haft ansvaret for sager, som vi fortsat følger. Vi har valgt ik-

ke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i

beretningen.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Formål og konklusion.. Formål og konklusion

Formål og konklusion |

1. Formål og konklusion

1. Beretningen handler om 35 revisioner, som Rigsrevisionen har gennemført i 2022.

Formålet med revisionerne er enten at vurdere, om et ministerium efterlever udvalgte

regler, eller at vurdere, om et ministerium har systemer og processer, der understøtter

en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvaltning. Vores revisioner giver ikke grund-

lag for en samlet konklusion om hele statens forvaltning. Figur 1 viser de 2 typer af kon-

klusioner, som Rigsrevisionen anvender i beretningen. Vores konklusion afhænger af,

hvor mange regelbrud og mangler vi finder.

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner

JURIDISK-KRITISK REVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

FORVALTNINGSREVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

Ingen væsentlige

regelbrud

Væsentlige regelbrud

Ingen væsentlige

mangler

Væsentlige mangler

positiv konklusion

betyder, at vi ikke har fundet væsentlige regelbrud eller væsent-

lige mangler vedrørende det afgrænsede emne, vi har revideret.

kritisk udtalelse

betyder, at regelbrud er væsentlige, eller at manglerne påvirker en

væsentlig del af ministeriets forvaltning.

Et regelbrud er væsentligt, hvis det udgør mere end 100 mio. kr. eller mere end 10

de relevante udgifter eller indtægter, fx ministeriets lønudgifter eller gebyrindtægter.

En mangel er væsentlig, hvis den påvirker en væsentlig del af ministeriets forvaltning,

så systemer og processer ikke understøtter en korrekt, sparsommelig, produktiv eller

effektiv forvaltning af emnet. Vores metode er beskrevet i bilag 1.

Ved regeringsskiftet i december 2022 blev ansvaret for nogle af sagerne i beretningen

fordelt på nye ministerier, og nogle ministerier ændrede navn. I beretningen anvender

vi de navne, der var gældende, da vi udførte revisionen i 2022.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Formål og konklusion

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne i alle væsentlige henseender har

forvaltet i overensstemmelse med reglerne i 16 ud af 17 revisioner. Rigsrevi-

sionen vurderer desuden, at ministerierne i alle væsentlige henseender un-

derstøtter en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvaltning i 14 ud af

18 revisioner. Vi har derfor en positiv konklusion i 30 af de 35 gennemførte

revisioner i 2022.

Rigsrevisionen vurderer, at Sundhedsministeriet har væsentlige regelbud i

én sag, og at Sundhedsministeriet og Skatteministeriet har væsentlige mang-

ler på 4 forvaltningsområder. Vi har på den baggrund 5 kritiske udtalelser.

Vi har desuden bemærkninger til 3 ministeriers forvaltning.

Den første kritiske udtalelse vedrører

Sundhedsministeriets opkrævning af gebyrer.

Ministeriet har ikke fastsat taksten for 9 ud af 13 reviderede gebyrordninger i overens-

stemmelse med budgetvejledningen. Ministeriet har væsentlige overskud på 73 mio. kr.

på gebyrordningen

”Sundhedsfaglige

tilsyn” og væsentlige underskud på i alt 57 mio. kr.

på de øvrige gebyrordninger. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder har betalt

forkerte gebyrtakster, jf. pkt. 4.

Den anden kritiske udtalelse vedrører

Skatteministeriets inddrivelse af borgeres og

virksomheders gæld til det offentlige.

Ministeriet har forbedret inddrivelsen i 2022,

idet en større andel af gælden kan inddrives via det nye inddrivelsessystem (PSRM).

Den samlede offentlige gæld udgør 154,9 mia. kr., hvoraf 106,6 mia. kr. dog fortsat ind-

drives via ministeriets gamle inddrivelsessystem (DMI). Ministeriet kan ikke inddrive en

stor del af gælden, fordi DMI ikke understøtter lønindeholdelse, og fordi der er proble-

mer med gældsposternes datakvalitet og retskraft, jf. pkt. 10-13.

Den tredje kritiske udtalelse vedrører

Skatteministeriets budgetstyring,

der har væ-

ret mangelfuld i 2 ud af 3 reviderede it-projekter. Ministeriet burde desuden have fulgt

kravene til budgetstyring af statslige it-projekter i forbindelse med 2 it-udviklingsaktivi-

teter. Konsekvensen er, at ministeriet ikke på tilfredsstillende vis kan vurdere, om it-

projekterne leveres som forudsat, og ikke har forelagt relevante udviklingsaktiviteter for

Folketingets Finansudvalg, jf. pkt. 15-16.

De 2 sidste kritiske udtalelser vedrører

Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring

og aktivitets- og resursestyring,

som har været mangelfuld i 2022. Konsekvensen er,

at ministeriet ikke kan redegøre for, hvad de enkelte aktiviteter koster. Rigsrevisionen

vurderer, at manglerne er væsentlige, men er samtidig opmærksom på, at Sundhedsmi-

nisteriet har været i en ekstraordinær situation som følge af COVID-19-pandemien, jf.

pkt. 19.

Endelig gør vi opmærksom på svagheder i 3 ministeriers forvaltning vedrørende op-

krævning af gebyrer, løn- og ansættelsesdispositioner og budgetstyring af et flerårigt

projekt. Sagerne har ikke medført kritiske udtalelser, jf. pkt. 5, 8 og 17.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Sager, der kan afsluttes.. Sager, der kan afsluttes

Formål og konklusion |

1.1.

Baggrund

2. Tabel 1 viser de ministerier og forvaltningsområder, som vi har revideret i 2022. Vo-

res revision er planlagt, så vi kan revidere alle ministeriers relevante forvaltningsområ-

der minimum hvert 5. år.

Tabel 1

Rigsrevisionens revision i 2022

Juridisk-kritisk revision: Efterlever

ministeriet reglerne?

Forvaltningsrevision: Understøtter

ministeriet en sparsommelig,

produktiv og eﬀektiv forvaltning?

Styring af opkrævning af skatter og afgifter

Budgetstyring

af ﬂerårige

projekter

Løn- og ansættelsesdispositioner

Opkrævning af skatter og afgifter

Rettighedsbestemte overførsler

Styring af inddrivelse af gæld

Aktivitets- og resursestyring

Styring af tilskudsordninger

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet¹

)

Indenrigs- og Boligministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Positiv konklusion

Kritisk udtalelse

Revisionen er omtalt i beretningen

Revisionen er afgrænset til 2 virksomheders systemer og processer for mål- og resultatstyring. Revisionen har dermed et andet fokus end Forsvars-

ministeriets økonomistyring af forligsmidler i 2018-2023, der er omtalt i beretning nr. 10/2022.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Anvendelse af sanktioner

Gennemførelse af indkøb

Opkrævning af gebyrer

Gennemførelse af salg

Mål- og resultatstyring

Tildeling af tilskud mv.

Inddrivelse af gæld

Styring af indkøb

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes regeloverholdelse

2. Ministeriernes regel-

overholdelse

2.1. Opkrævning af gebyrer

En gebyrordning må ikke give overskud eller underskud målt over en periode på 4 år.

Ministeriet skal derfor sikre, at indtægterne i perioden svarer til ministeriets omkost-

ninger til at administrere gebyrordningen. Hvis en gebyrordning har varige overskud

eller underskud, skal ministeriet håndtere det ved fx at indhente særskilt hjemmel el-

ler ved at tilbagebetale overskud. Reglerne for gebyrindtægter er beskrevet i budget-

vejledningen. Staten opkræver fx gebyrer hos læger, der bliver autoriseret til at be-

handle patienter, og hos virksomheder, der får en miljøgodkendelse.

3. Vores revision er planlagt, så vi kan revidere alle væsentlige gebyrindtægter i staten

minimum hvert 5. år. I 2022 har vi revideret 5 ministeriers opkrævning af 86 gebyrer,

jf. tabel 1. Vi har en positiv konklusion om 4 af ministerierne og en kritisk udtalelse om

Sundhedsministeriet. Alle revisionerne er omtalt nedenfor.

Regelbrud i 2 ministeriers håndtering af gebyrordninger

SUNDHEDSMINISTERIET

(nu Indenrigs- og

Sundhedsministeriet)

KRITISK

UDTALELSE

Regelbrud

Der er tale om et regelbrud,

hvis en disposition ikke er i

overensstemmelse med en

relevant bestemmelse, fx en

bevilling, en lov eller en aftale.

Sundhedsministeriet har ikke fastsat gebyrtakster i overensstemmelse med budgetvej-

ledningen vedrørende 9 ud af 13 reviderede gebyrordninger. Ministeriet har bl.a. væ-

sentlige overskud på gebyrordningen

”Sundhedsfaglige

tilsyn” og væsentlige underskud

på flere gebyrordninger. Ministeriets regelbrud er væsentlige, fordi de samlet udgør ca.

19 % af ministeriets gebyrindtægter på 413 mio. kr. Konsekvensen af regelbruddene er,

at borgere og virksomheder i nogle tilfælde har betalt for lave gebyrtakster og i andre

tilfælde har betalt for høje gebyrtakster.

Miljøministeriet har underskud på 4 ud af 14 reviderede gebyrordninger. Disse regel-

brud er ikke væsentlige, da de samlet udgør ca. 4 % af ministeriets gebyrindtægter på

58 mio. kr.

MILJØMINISTERIET

SVAGHEDER I

FORVALTNINGEN

Sundhedsministeriet har ikke fastsat korrekte takster på 9 gebyrordninger

4. Sundhedsministeriet har ikke tilstræbt balance på 9 ud af 13 gebyrordninger, så ge-

byrindtægterne svarer til ministeriets omkostninger til at administrere hver ordning

målt over en 4-årig periode. Ministeriet har bl.a. et samlet underskud på ca. 57 mio. kr.

på 7 af de 9 gebyrordninger. Ifølge reglerne skal ministeriet tilstræbe, at hver af de 7

gebyrordninger kommer i balance inden for 4 år. For at opnå balance kan ministeriet

fx hæve taksterne eller reducere omkostningerne. Vores revision i 2022 har vist, at mi-

nisteriet ikke har iværksat tiltag, der kan sikre balance mellem indtægter og omkost-

ninger på de 7 gebyrordninger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes regeloverholdelse |

Sundhedsministeriet har overskud på 2 af de 9 gebyrordninger, bl.a. et overskud på

73 mio. kr. på ordningen

”Sundhedsfaglige

tilsyn”. Overskuddet er væsentligt, idet det

svarer til næsten et års indtægter på gebyrordningen. Ministeriet kan fx håndtere over-

skuddet ved at indhente særskilt hjemmel til overskuddet eller ved at tilbagebetale

overskuddet. Tabel 2 viser ministeriets årlige overskud på gebyrordningen.

Tabel 2

Årlige overskud på ordningen

”Sundhedsfaglige

tilsyn”

2017

25 mio. kr.

2018

5 mio. kr.

2019

4 mio. kr.

2020

36 mio. kr.

2021

3 mio. kr.

2017-2021

73 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundhedsministeriets overskud i 2020 skyldes færre tilsyn for ikke at belaste sund-

hedsvæsenet under COVID-19-pandemien. Ministeriet justerede taksten ekstraordi-

nært i 2021 for at begrænse overskuddet. Justeringen af taksten var ikke tilstrække-

lig til at udligne overskuddet på 70 mio. kr., der var opbygget i perioden 2017-2020.

Den utilstrækkelige håndtering af overskuddet skyldes ifølge ministeriet, at ministe-

riet afventede en evaluering af ordningen, som er forudsat i lovbemærkningerne. Eva-

lueringen var planlagt i 2020, men er først gennemført i 2022 på grund af COVID-19-

pandemien. Rigsrevisionen bemærker, at ministeriet burde have indhentet hjemmel

til overskuddet, fx ved midlertidigt at forlænge balanceperioden for ordningen.

Miljøministeriet har ikke fastsat korrekte takster på 4 gebyrordninger

5. Miljøministeriet har ikke tilstræbt balance på 4 ud af 14 gebyrordninger, så gebyr-

indtægterne svarer til ministeriets omkostninger til at administrere hver ordning målt

over en 4-årig periode. Ministeriet har fastsat taksterne uden at tage højde for de se-

neste 4 års overskud eller underskud, som ifølge reglerne skal udlignes. Ministeriet har

desuden budgetteret med underskud på de 4 ordninger i perioden 2021-2024 uden

at indhente hjemmel og uden at redegøre for, hvordan og hvornår ordningerne forven-

tes at opnå balance.

Miljøministeriet har desuden hjemmel til underskud på 3 ordninger, uden at det dog er

præciseret, hvordan underskuddene skal finansieres. Rigsrevisionen finder, at hjemlen

bør præciseres, så det fremgår, hvilke gebyrordninger der må give underskud, hvor-

dan underskuddene skal finansieres, og eventuelt om Folketinget skal orienteres om

større underskud.

3 ministerier har fastsat gebyrtaksterne korrekt

6. Rigsrevisionens tværgående revision af gebyrordninger har også omfattet 59 gebyr-

ordninger hos Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

det daværende Social- og Ældreministerium. De 3 ministerier har ikke væsentlige re-

gelbrud. Ministerierne har bl.a. en plan for, hvordan overskud eller underskud kan blive

udlignet inden for 4 år efter, at ubalancen er opstået. I de sager, hvor ministerierne ik-

ke forventer at kunne udligne overskud eller og underskud, har ministerierne med få

undtagelser indhentet særskilt hjemmel til fx at forlænge perioden med overskud eller

underskud.

ERHVERVSMINISTERIET

MINISTERIET FOR

FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

SOCIAL- OG ÆLDRE-

MINISTERIET

(nu Social-, Bolig- og

Ældreministeriet)

POSITIV

KONKLUSION

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes regeloverholdelse

2.2. Løn- og ansættelsesdispositioner

Ministerierne skal sikre, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår følger regler og

aftaler, fx når ministerierne indgår ansættelseskontrakter med nye medarbejdere.

Ministerierne skal også overholde reglerne om arbejdstid for deres medarbejdere, fx

reglerne om hviletid.

7. Vores revision er planlagt, så vi kan revidere løn- og ansættelsesdispositioner hos

alle ministerier minimum hvert 5. år. I 2022 har vi revideret løn- og ansættelsesdispo-

sitioner hos 4 ministerier, jf. tabel 1. Vi har en positiv konklusion om alle 4 ministerier.

Nedenfor omtaler vi revisionen af Justitsministeriet, hvor vi følger op på en sag fra be-

retningen om revisionen af statens forvaltning i 2020.

Regelbrud i Justitsministeriet vedrørende arbejdstid

JUSTITSMINISTERIET

SVAGHEDER I

FORVALTNINGEN

Justitsministeriet sikrer fortsat ikke, at Kriminalforsorgen overholder reglerne om hvi-

letid. Ministeriet overholder heller ikke lokalaftaler om arbejdstid, idet ministeriet bl.a.

ikke sikrer, at fængselsbetjente og politibetjente afvikler opsparede timer som aftalt.

Tidligere brud på reglerne om arbejdstid har påført ministeriet en udgift på ca. 25 mio.

kr. til et forlig, som er indgået mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet.

Fortsat sag

Sagen om Justitsministeriets

overholdelse af arbejdstids-

regler er bl.a. omtalt i beret-

ningen om revisionen af sta-

tens forvaltning i 2020, pkt.

30, jf. bilag 2.

Sagen er tidligere omtalt i be-

retningen om vagtplanlægning

i statslige Institutioner og i be-

retningen om revisionen af

statsregnskabet for 2011.

8. Rigsrevisionen har senest i 2020 kritiseret, at Kriminalforsorgen ikke har overholdt

48-timersreglen, der betyder, at medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid ikke må

overstige 48 timer om ugen set over en periode på 4 måneder. Kriminalforsorgen har

i 2022 indgået et forlig med Fængselsforbundet om godtgørelse på 25 mio. kr. til 700

medarbejdere. Kriminalforsorgen er i gang med at undersøge, om flere medarbejdere

er berettigede til godtgørelse. Ministeriet har implementeret et planlægningssystem

for at overholde 48-timersreglen fra og med 2022. Planlægningssystemet understøt-

ter ikke, at Kriminalforsorgen kan overholde reglerne om hviletid, der fx giver medar-

bejderne ret til at have højst 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Kriminalforsorgen og politiet har lokalaftaler om timebanker, der giver medarbejder-

ne mulighed for at opspare timer, fx overarbejdstimer. Kriminalforsorgen har indgået

aftaler om opsparede timer med 260 medarbejdere pr. august 2022. Politiet har ind-

gået aftaler om opsparede timer med 1.101 medarbejdere pr. august 2022.

Vores revision i 2022 har vist, at Kriminalforsorgen ikke kan opgøre timerne fordelt

på formål. Timerne kan opspares til 3 forskellige formål: seniorformål, familiemæssi-

ge formål og andre formål. Kriminalforsorgen har desuden ikke udarbejdet lokale po-

litikker på området eller ført tilsyn, som det er forudsat i lokalaftalen. Kriminalforsor-

gen har oplyst, at planlægningssystemet fremadrettet skal understøtte administra-

tionen af de opsparede timer.

Revisionen har også vist, at politiet ikke i alle tilfælde har sikret, at opsparede timer i

henhold til 169 individuelle aftaler var afholdt, før medarbejderne var fyldt 55 år. Poli-

tiet vil iværksætte tiltag, der skal sikre, at de indgåede aftaler overholdes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes systemer og processer |

3. Ministeriernes

systemer og processer

3.1. Inddrivelse af gæld

Skatteministeriet har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det

offentlige på vegne af bl.a. staten og kommunerne. I beretningen definerer vi gæld til

det offentlige som den ubetalte gæld, der er under inddrivelse i Skatteministeriet. En

tilfredsstillende inddrivelse kræver, at Skatteministeriet har etableret systemer og

processer, der gør det muligt for ministeriet at inddrive alle gældstyper.

9. Vi har hvert år siden 2008 revideret Skatteministeriets inddrivelse, da det er et væ-

sentligt og risikofyldt område. Vi har også revideret inddrivelsen i 2022, jf. tabel 1. Rigs-

revisionen har en kritisk udtalelse om Skatteministeriet, der er omtalt nedenfor.

Væsentlige mangler i Skatteministeriets inddrivelse af gæld

Skatteministeriet har forbedret inddrivelsen i 2022, idet en større andel af gælden kan

inddrives via det nye inddrivelsessystem (PSRM). Den samlede offentlige gæld udgør

154,9 mia. kr., hvoraf 106,6 mia. kr. dog fortsat inddrives via ministeriets gamle inddri-

velsessystem (DMI). En stor del af gælden i DMI skyldes af personer med betalingsevne,

men ministeriet kan fortsat ikke inddrive gælden via lønindeholdelse, der ellers er et af

ministeriets mest effektive inddrivelsesværktøjer. Derudover kan ministeriet ikke ind-

drive en stor del af gælden på grund af problemer med datakvalitet og retskraft. Mini-

steriet har desuden en utilstrækkelig inddrivelsesindsats over for gæld, der er stiftet af

virksomheder. Problemerne med inddrivelsen medfører risiko for, at gæld for flere mil-

liarder kroner går tabt over en årrække.

SKATTEMINISTERIET

KRITISK

UDTALELSE

Fortsat sag

Sagen om Skatteministeriets

inddrivelse blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statsregnskabet for

2008, pkt. 157-163, jf. bilag 2.

Dele af sagen er desuden om-

talt i beretningen om revisio-

nen af statens forvaltning i

2019, pkt. 74-76, jf. bilag 2.

Inddrivelsesværktøjer

10. Rigsrevisionen har siden 2008 kritiseret, at Skatteministeriet har en mangelfuld ind-

drivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. Rigsrevisionen har fulgt

op på sagen i 2022 og har en kritisk udtalelse om inddrivelsen, fordi der fortsat er væ-

sentlige mangler på området.

Skatteministeriet har forbedret systemunderstøttelsen af inddrivelsen i 2022, idet an-

delen af gælden, der kan inddrives via det nye inddrivelsessystem (PSRM), er steget

fra 21,4

ultimo 2021 til 30,4

ultimo 2022. Ministeriet har inddrevet gæld for 12,6

mia. kr. i 2022, hvilket er på niveau med 2021, hvor ministeriet inddrev 12,9 mia. kr.

(2022-priser). Figur 2 viser udviklingen i den samlede offentlige gæld og det årlige pro-

venu fra Skatteministeriets inddrivelse de seneste 9 år.

Inddrivelsesværktøjer omfat-

ter bl.a.:

•

lønindeholdelse

•

modregning i udbetalinger

fra Skatteforvaltningen, fx

restskat

•

udlæg i aktiver

•

afdragsordninger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes systemer og processer

Figur 2

Udviklingen i den samlede offentlige gæld og det årlige provenu fra

inddrivelsen i perioden 2014-2022 (2022-priser)

(Mia. kr.)

180

160

140

120

100

7,5

7,7

6,9

8,7

9,0

101,7

135,3

141,8

150,3

159,7

166,2

165,1

154,9

116,2

10,6

12,6

12,9

12,6

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Gæld til det offentlige ultimo året

Gæld inddrevet i løbet af året

Note: Offentlig gæld er opgjort med udenlandske gældsposter og gæld til inddrivelse i SAP 38.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 2, at den offentlige gæld er steget frem til 2020, hvorefter gælden

er faldet til 154,9 mia. kr. ultimo 2022. Gælden er steget i hele perioden, målt i løbende

priser, der ikke tager højde for inflation.

Uudnyttet betalingsevne i DMI

11. Ultimo 2022 var der gæld for 106,6 mia. kr. i Skatteministeriets gamle inddrivelses-

system (DMI), svarende til 68,8 % af den samlede gæld. Ministeriet kan ikke anvende

alle relevante inddrivelsesværktøjer i DMI. Fx kan ministeriet ikke foretage lønindehol-

delse, der ellers er et af ministeriets mest effektive inddrivelsesværktøjer. En stor del

af de skyldnere, der har gæld til inddrivelse i DMI, har betalingsevne. De skylder 44,3

mia. kr. Vi har beregnet, at ministeriet kunne have inddrevet op til 4 mia. kr. mere i

2022, hvis ministeriet havde kunnet anvende lønindeholdelse og afdragsordninger i

DMI, jf. tabel 3.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes systemer og processer |

Tabel 3

Uudnyttet betalingsevne i DMI i 2022

Antal skyldnere

Skyldnernes

samlede gæld

pr. 31. december 2022

44,3 mia. kr.

Gæld, der kunne

inddrives ved

lønindeholdelse eller

afdragsordninger

4,0 mia. kr.

Personer med betalingsevne, hvor der ikke er sket

lønindeholdelse eller indgået afdragsordninger

600.659

Note: Beregningerne er baseret på den enkelte skyldners betalingsevne og gæld. Beregningen af gælden, der kan inddrives, inkluderer gældsposter

for 0,9 mia. kr., der er midlertidigt undtaget for inddrivelse på grund af problemer med datakvalitet og retskraft. Ca. 80

af skyldnerne har en

lønindkomst, mens de resterende skyldnere typisk har personligt ejede virksomheder, hvor inddrivelse kan ske ved afdragsordninger. Vi har

fratrukket gæld, der kun har været til inddrivelse i 3 måneder pr. 31. december 2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Skatteministeriet har udarbejdet en plan for inddrivelsen frem mod 2030, der bl.a. åb-

ner mulighed for, at ministeriet kan begynde at anvende lønindeholdelse i DMI i løbet

af 2024.

Gældsposter kan ikke inddrives på grund af tvivl om datakvalitet og retskraft

12. Skatteministeriet har fortsat udfordringer med at inddrive gæld, fordi ca. 38 % af

gældsposterne i DMI kan have problemer med datakvalitet og retskraft. Ministeriet

arbejder på at løse problemerne i de enkelte gældsposter. Ministeriet modtager dog

hvert år nye gældsposter, der kan have problemer med datakvalitet og retskraft og

derfor ikke kan inddrives. Andelen af gældsposter, der ikke kan inddrives, er dermed

stort set uændret fra 2021 til 2022. Ultimo 2022 var der tvivl om datakvalitet og rets-

kraft i gældsposter for 40,7 mia. kr. (nominel værdi). For mere end halvdelen af disse

gældsposter har ministeriet ikke taget stilling til, hvordan ministeriet skal løse proble-

merne, så gælden kan inddrives.

Begrænset inddrivelse af virksomheders gæld i DMI

13. Skatteministeriet har en utilstrækkelig inddrivelsesindsats over for gæld, der er

stiftet af virksomheder. Virksomheder har gæld for 53,9 mia. kr. i DMI. Ministeriet har

en indsats målrettet udlæg og konkurs, som dog i 2022 kun omfattede ca. 18 % af virk-

somhedernes gæld, der ikke allerede var under fx dødsbobehandling. Endvidere var

indsatsen kun i begrænset omfang målrettet virksomheder, som udelukkende har

gæld fra før 2021. Den resterende gæld inddrives fx ved udsendelse af rykkere, mod-

regning og telefonvejledning, som er mindre effektive inddrivelsesværktøjer.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse indebærer, at

en arbejdsgiver

–

på anmod-

ning fra Gældsstyrelsen

–

til-

bageholder en del af en ansats

løn, hvis den ansatte har beta-

lingsevne. Den tilbageholdte

løn bruges til at afdrage den

pågældendes gæld til det of-

fentlige.

Afdragsordning

Gældsstyrelsen kan indgå en

afdragsordning, hvor en skyld-

ner hver måned afdrager et

fast beløb. Beløbet fastsættes

typisk ud fra skyldnerens ind-

komst. Hvis skyldneren mislig-

holder aftalen, kan styrelsen

rykke og iværksætte andre

inddrivelsesskridt.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes systemer og processer

3.2. Budgetstyring af flerårige projekter

Krav til statens budget-

styring

Krav til statens budgetstyring

fremgår af budgetvejlednin-

gens afsnit om:

•

it-projekter (afsnit 2.2.18)

•

interne produktionsomkost-

ninger ved investeringspro-

jekter (anlægsløn mv.) (af-

snit 2.6.5.1)

•

bygge- og anlægsprojekter

(afsnit 2.8.3).

Flerårige projekter er fx it- og byggeprojekter, der skal realisere et bestemt formål el-

ler produkt inden for en fast tidsperiode og til den pris, der er afsat til projektet. Mini-

sterierne skal for det første udarbejde et dækkende budget, der inkluderer alle de del-

leverancer, der er nødvendige for at realisere formålet med projektet. Budgettet skal

derudover bl.a. være ledelsesgodkendt på rette niveau og være baseret på realistiske

estimater. For det andet skal ministerierne følge op på projektets fremdrift i forhold til

forbrug, pris og tid. Opfølgningen skal bl.a. rapporteres rettidigt til de rette ledelses-

niveauer, så ledelsen kan tage stilling til konsekvenserne af eventuelle budgetafvigel-

ser og orientere Folketingets Finansudvalg, hvis det er påkrævet. Kravene til ministe-

riernes budgetstyring fremgår bl.a. af budgetvejledningen og af den statslige it-pro-

jektmodel.

14. Vores revision er planlagt, så vi kan revidere budgetstyringen hos alle ministerier

med væsentlige udgifter til flerårige projekter minimum hvert 5. år. I 2022 har vi revi-

deret 2 ministeriers budgetstyring af flerårige projekter, jf. tabel 1. Vi har en kritisk ud-

talelse om Skatteministeriet og en positiv konklusion om Kulturministeriet. Begge sa-

ger er omtalt nedenfor.

Væsentlige mangler i Skatteministeriets budgetstyring af it-projekter

SKATTEMINISTERIET

KRITISK

UDTALELSE

Skatteministeriets budgetstyring har været mangelfuld i 2 ud af 3 reviderede it-projek-

ter. Ministeriet burde desuden have fulgt kravene om styring af statslige it-projekter i

forbindelse med 2 it-udviklingsaktiviteter. Konsekvensen er, at ministeriet ikke på til-

fredsstillende vis kan vurdere, om it-projekterne leveres som forudsat, og ikke har fore-

lagt relevante udviklingsaktiviteter for Folketingets Finansudvalg.

Fortsat sag

Sagen om Skatteministeriets

budgetstyring blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statens forvaltning i

2020, afsnit 2.1, jf. bilag 2.

15. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2020, hvor vi fandt, at Skatteministeriets

styring af it-projekter ikke fulgte budgetvejledningens krav. Ministeriet havde udgifter

til it-udvikling for 1,4 mia. kr. i 2022.

Vores revision i 2022 har vist, at Skatteministeriets styring af 2 it-projekter fortsat ik-

ke er i overensstemmelse med kravene til statslige it-projekter. Ministeriet har taget

initiativ til at forbedre styringen af it-projekter i 2022, men vi kan endnu ikke vurdere

effekten af ministeriets nye tiltag. Tabel 4 viser de 3 it-projekter, vi har revideret.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes systemer og processer |

Tabel 4

De 3 reviderede it-projekter på Skatteministeriets område

eKapital Data

System til Skattestyrelsens

kontrol med udenlandske

skatteoplysninger

Tilstrækkeligt budget

Tilstrækkelig opfølgning i forhold

til forbrug, fremdrift og gevinster

Kilde:

Rigsrevisionen.

ESLE

Levetidsforlængelse af

Erhvervssystemet, der

bruges til opkrævning

af skatter



One Stop Moms 2 (OSM-2)

Tilpasning til ny EU-lov

om salg til forbrugere



Det fremgår af tabel 4, at Skatteministeriet ikke har udarbejdet et tilstrækkeligt bud-

get for it-projekterne eKapital Data og OSM-2. Budgetterne indeholder ikke alle de

delleverancer, der er nødvendige for at realisere projekterne, herunder hvor meget

det koster at udvikle hver delleverance. Den utilstrækkelige styring af budgetterne

har medført, at de færdige it-projekter mangler funktionaliteter, der var forudsat, da

projekterne blev igangsat, og at projekterne bliver væsentligt dyrere. Fx blev en sags-

behandlerfunktion til OSM-2 fjernet ved en replanlægning af projektet (aktstykke i

juni 2022). Replanlægningen bidrager ifølge Statens It-råd til, at ministeriet kan reali-

sere OMS-2 inden for de økonomiske rammer, men uden en væsentlig funktionalitet,

idet projektet ikke længere omfatter en sagsbehandlerfunktion, der skulle bidrage til

at reducere udgifterne til at administrere systemet.

Skatteministeriet har ikke en tilfredsstillende budgetopfølgning på it-projekterne

eKapital Data og OSM-2. I det ene projekt

–

eKapital Data

–

har ministeriet først for-

delt flere udgifter på delleverancer efter projektets afslutning og har derfor haft van-

skeligt ved løbende at vurdere, om leverancerne blev afviklet inden for budgettet. Da

projektet blev afsluttet ultimo 2021, var der kun udviklet én ud af 5 bærende delleve-

rancer. I det andet projekt

–

OSM-2

–

har et manglende overblik medført, at ministe-

riet for sent orienterede Folketingets Finansudvalg om, at projektet blev forsinket

med 16 måneder og ikke ville indeholde alle de funktionaliteter, der var forudsat ved

igangsættelsen af projektet. Den utilstrækkelige opfølgning betyder, at ministeriet

ikke løbende kan vurdere, om it-projekternes fremdrift er i overensstemmelse med

den forudsatte pris og de forudsatte delleverancer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes systemer og processer

Udviklingsaktiviteter burde være behandlet som it-projekter

16. Ud over de 3 it-projekter har vi også gennemgået 2 it-udviklingsaktiviteter. Udgif-

terne til udviklingen af aktiviteterne overstiger i begge tilfælde grænsen for, hvornår

it-projekter skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Grænsen er 70 mio. kr.

Skatteministeriet anså ikke aktiviteterne som it-projekter på revisionstidspunktet.

Derfor fulgte ministeriet ikke kravene til statslige it-projekter og forelagde ikke udvik-

lingsaktiviteterne for Finansudvalget. Kravene er beskrevet i boks 1.

Boks 1

Krav til statslige it-projekter

Alle statslige it-projekter med samlede budgetterede udgifter på over 15 mio. kr. skal fo-

relægges Statens It-råd til en risikovurdering og følge statens it-projektmodel. Formålet

med risikovurderingen er at hjælpe de ansvarlige myndigheder med at gennemføre it-pro-

jekter inden for en fastsat tidsplan og et fastsat budget, så de forudsatte gevinster i pro -

jekternes businesscases kan realiseres.

Statslige it-projekter med samlede budgetterede udgifter på 70 mio. kr. eller mere skal

forelægges Folketingets Finansudvalg. It-projekter, hvor budgettet i projektfasen udvik-

ler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal forelægges Finansudvalget snarest og se-

nest 3 måneder efter, at myndigheden er blevet bekendt med fordyrelsen.

Kilde:

Budgetvejledningen, afsnit 2.2.18.1.1-2.2.18.1.2.

Skatteministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens kritik igangsat et arbejde sam-

men med Statens It-råd og Økonomistyrelsen om at fastlægge, hvornår it-udvikling

fremover skal styres som it-projekter. Ministeriet anerkender på den baggrund, at de-

le af de 2 udviklingsaktiviteter burde have været håndteret som it-projekter.

Tidligere omtale af PSRM

Rigsrevisionen har tidligere

revideret forløbet omkring

udviklingen af og problemer

med PSRM i beretningen om

udvikling af det nye inddrivel-

sessystem og tilslutning af

fordringshavere.

Den ene udviklingsaktivitet vedrører udgifter for ca. 660 mio. kr., som Skatteministe-

riet har brugt i perioden 2019-2022 til at videreudvikle det nye inddrivelsessystem

(PSRM). Ministeriet har ikke registreringer, der gør det muligt at opgøre, om hele eller

dele af aktiviteten skal håndteres som it-projekter i henhold til budgetvejledningens

krav. Dermed er det ikke muligt at opgøre præcist, hvad ministeriet har brugt på vide-

reudviklingen af PSRM.

Den anden udviklingsaktivitet vedrører

”Mellemperioden”,

der er en midlertidig løs-

ning til at koble eksisterende systemer sammen.

”Mellemperioden”

gør det muligt at

udsende nye ejendomsvurderinger, indtil det nye ejendomsvurderingssystem kan

sættes i drift. Skatteministeriet har brugt 105 mio. kr. på at tilpasse og tilføje funktio-

naliteter til eksisterende systemer i perioden 2020-2022.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes systemer og processer |

Mangler i Kulturministeriets budgetstyring af projekt Nyborg Slot

Kulturministeriets budgetstyring af projekt Nyborg Slot har haft en række mangler i

store dele af projektperioden. Ministeriet har bl.a. ikke udarbejdet et dækkende bud-

get for restaureringen af slottet, idet projektets samlede budget ikke har været inddelt

i finansår. Desuden har ministeriet ikke fulgt op på de enkelte budgetposter. Konse-

kvensen er, at ministeriet ikke fra projektets start har haft klare forudsætninger for at

følge budgettet i forhold til projektets fremdrift.

KULTURMINISTERIET

SVAGHEDER I

FORVALTNINGEN

17. I 2015 godkendte Folketingets Finansudvalg et projekt om restaureringen af Ny-

borg Slot til 270 mio. kr. Kulturministeriet vedtog i 2019 et revideret budget på 336,6

mio. kr., fordi restaureringen også skulle omfatte en tårnudvidelse. Dette medførte en

væsentlig overskridelse på 66,6 mio. kr. i forhold til den oprindelige bevilling, svarende

til en overskridelse på ca. 25

Ministeriet orienterede Finansudvalget 9 måneder ef-

ter, at ministeriet første gang fik viden om, at bevillingen ville blive overskredet, til trods

for at det skal ske inden for 3 måneder. Ministeriet har i perioden 2016-2019 ikke haft

et budget, som har dækket projektets samlede løbetid. Budgettet er desuden ikke ind-

delt i finansår. Konsekvensen er, at det har været vanskeligt for ministeriet at følge for-

bruget i forhold til projektets fremdrift.

Nyborg Slot er opført omkring år 1200. Restaureringen af slottet skal bl.a. sikre

kulturarven for eftertiden.

Foto:

Bo Amstrup/

Ritzau Scanpix

Kulturministeriet har ikke sikret, at der er fastsat grænser for, hvornår fx departemen-

tet eller Slots- og Kulturstyrelsens direktion skal orienteres om eventuelle afvigelser i

projektets budget eller forbrug. Derudover følger ministeriet ikke op på forbruget af

projektets enkelte budgetposter kvartalsvist, som det er forudsat i ministeriets egne

retningslinjer. Konsekvensen er, at projektets ledelse ikke i tide har taget stilling til,

hvordan afvigelser i budgettet eller forbruget skal håndteres.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Ministeriernes systemer og processer

Projektet skulle være afsluttet i 2019, men arbejdet blev stillet i bero i 2020 som følge

af en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over byggeriets indgreb i fortidsmindet.

I dag står projektet stille, og Nyborg Slot er lukket for offentligheden. Kulturministeriet

arbejder på en plan for, hvornår og hvordan projektet skal færdiggøres.

3.3. Mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursesty-

ring

Mål- og resultatstyring indebærer, at ministerierne fastlægger relevante mål for ker-

neopgaverne og opstiller rammer for at styre målopfyldelsen. Ministerierne bør følge

op på, om mål og resultater bliver opfyldt. Aktivitets- og resursestyring indebærer, at

ministerierne beskriver de aktiviteter, der bidrager til målopfyldelsen, og registrerer

resurseforbruget for de gennemførte aktiviteter. Ministerierne bør følge op på, hvor

mange resurser ministeriet bruger på aktiviteterne. Rammerne for mål- og resultat-

styring er beskrevet i vejledninger fra Finansministeriet. Endvidere stiller regnskabs-

bekendtgørelsen krav om fyldestgørende målrapportering i årsrapporten.

18. Vores revision er planlagt, så vi kan revidere alle ministeriers styring af mål, resul-

tater, aktiviteter og resurser minimum hvert 5. år. I 2022 har vi revideret 9 ministeriers

mål- og resultatstyring. Vi har derudover revideret Sundhedsministeriets aktivitets-

og resursestyring, jf. tabel 1. Vi har en positiv konklusion om 8 ministeriers mål- og re-

sultatstyring og kritiske udtalelser om Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring

og aktivitets- og resursestyring. Sagen om Sundhedsministeriet er omtalt nedenfor.

Væsentlige mangler i Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring og

aktivitets- og resursestyring

Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring har været

mangelfuld i 2022. 5 ud af 6 virksomheder har ikke mål- og resultatstyring og har ikke

et grundlag for en effektiv aktivitets- og resursestyring. Konsekvensen er, at ministeriet

ikke kan redegøre for, hvad de enkelte aktiviteter koster. Rigsrevisionen vurderer, at

manglerne er væsentlige, men er samtidig opmærksom på, at ministeriet har været i en

ekstraordinær situation som følge af COVID-19-pandemien. Ministeriet har oplyst, at mi-

nisteriet har været underlagt politiske og strategiske mål til håndtering af COVID-19 fra

2020 og frem og derfor ikke har prioriteret håndteringen af mål- og resultatstyring og

aktivitets- og resursestyring.

SUNDHEDSMINISTERIET

(nu Indenrigs- og

Sundhedsministeriet)

KRITISK

UDTALELSE

19. På Sundhedsministeriets område har 5 ud af 6 reviderede virksomheder ikke haft

mål- og resultatstyring i 2022. Fx har virksomhederne ikke fastsat mål for kerneopga-

verne. Styrelsen for Patientklager har som den eneste af de 6 virksomheder haft en

tilfredsstillende mål- og resultatstyring. Styrelsen har fx fastsat mål om sagsbehand-

lingstider for klagesager. Styrelsen for Patientklager er den mindste virksomhed med

udgifter på ca. 170 mio. kr., svarende til 4 % af ministeriets samlede udgifter i 2022.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Ministeriernes systemer og processer |

Figur 3 viser de 6 virksomheder, vi har revideret i forhold til mål- og resultatstyring og

aktivitets- og resursestyring.

Figur 3

Virksomheder, som Rigsrevisionen har revideret på Sundhedsministe-

riets område

MÅL- OG RESULTATSTYRING

AKTIVITETS- OG RESURSESTYRING

Styrelsen for Patientklager

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientsikkerhed

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Kilde:

Rigsrevisionen.

Styrelsen for Patientklager

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsministeriets departement har ikke et koncept for mål- og resultatstyring på

ministerområdet i 2022. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i 2018 og 2019 havde et

koncept for mål- og resultatstyring med resultatkontrakter. Resultatkontrakterne blev

annulleret i maj 2020 på grund af COVID-19-pandemien. Rigsrevisionen kan dog kon-

statere, at der heller ikke i tidligere år var resultatkontrakter i alle virksomheder på mi-

nisterområdet. Fx havde 5 af de 6 reviderede virksomheder udarbejdet resultatkon-

trakter i 2018, mens kun 2 af de 6 virksomheder havde udarbejdet resultatkontrakter

i 2019.

Departementet har i 2022 bl.a. ikke opstillet rammer for målopstilling og målopfølg-

ning og har ikke en proces for dialog om mål- og resultatstyring med 5 af de 6 revide-

rede virksomheder på ministerområdet. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet

har været underlagt politiske og strategiske mål til håndtering af COVID-19 fra 2020

og frem, men at ministeriet har implementeret et koncept for mål- og resultatstyring

fra og med 2023.

Den manglende mål- og resultatstyring bevirker, at der ikke er et grundlag for en effek-

tiv aktivitets- og resursestyring. Rigsrevisionen konstaterer, at 2 af de 3 reviderede

virksomheder ikke har en aktivitets- og resursestyring. Virksomhederne kan fx ikke

redegøre for, hvor mange timer de har brugt på lægemiddelgodkendelse eller forsk-

ning. Sundhedsministeriet kan således ikke redegøre for, hvor meget de enkelte akti-

viteter koster.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Sager, der kan afsluttes

4. Sager, der kan afsluttes

20. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har taget initiativer, der imødekommer

kritikken i nedenstående 5 sager. Sagerne er fra tidligere beretninger om revisionen

af statens forvaltning. Bilag 2 giver et overblik over alle de sager, vi følger.

Forsvarsministeriet har implementeret en koncernfælles it-styrings-

model

FORSVARSMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Forsvarsministe-

riets budgetstyring blev første

gang omtalt i beretningen

om revisionen af statens for-

valtning i 2018, pkt. 48-49, jf.

bilag 2.

21. Vi har fulgt op på en sag fra 2018 om Forsvarsministeriets mangelfulde budgetsty-

ring af 3 konkrete flerårige it-projekter: it-infrastruktur til Beredskabsstyrelsen, kapa-

citetsplanlægning for materielvedligehold og tidsstyring.

Forsvarsministeriet har styrket den strategiske opfølgning og den løbende budgetsty-

ring af koncernens it-projekter. Ministeriet har bl.a. implementeret en koncernfælles

it-styringsmodel, der følger den statslige it-projektmodel. I den nye it-styringsmodel

bliver budgettet for it-projekter nedbrudt på udgifts- og omkostningsposter pr. måned,

så ministeriet kan følge projekternes omkostninger i forhold til den faktiske fremdrift.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Justitsministeriet har styrket lønforvaltningen

JUSTITSMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

22. Vi har fulgt op på en sag, hvor Justitsministeriet i 2018 havde et særligt højt antal

lønsager med regelbrud, fejl og mangler. Rigsrevisionen fandt på den baggrund, at mi-

nisteriet kunne styrke lønforvaltningen.

Vores revision i 2022 har vist, at Justitsministeriet generelt har forvaltet i overens-

stemmelse med regelgrundlaget i forhold til fast løn og pension til kontraktansatte

chefer og tjenestemænd samt i forhold til overarbejde. Rigsrevisionen vurderer på

den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Justitsministeriet følger reglerne for honorering af transporttid til råd

og nævn

Sagen om Justitsministeriets

lønforvaltning blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statens forvaltning i

2018, pkt. 22, jf. bilag 2.

JUSTITSMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Justitsministeriets

honorering af råd og nævn

blev første gang omtalt i be-

retningen om revisionen af

statens forvaltning i 2019,

pkt. 50-52, jf. bilag 2.

23. Vi har fulgt op på en sag fra 2019, hvor Justitsministeriet havde udbetalt honorarer

for transporttid til medlemmer af Politiklagerådet, selv om at der ikke var hjemmel til

det i cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Ministeriet op-

lyste, at transporttiden indgik i arbejdstiden ud fra ønsket om geografisk spredning af

medlemmer og derfor blev honoreret. Transporttiden kan imidlertid kun honoreres ef-

ter cirkulæret, hvis tiden anvendes til reel arbejdstid, herunder forberedelsestid.

Justitsministeriet har oplyst, at transporttiden til medlemmer af Politiklagerådet frem-

adrettet kun vil blive honoreret, hvis transporttiden anvendes til reel arbejdstid, herun-

der forberedelsestid, der medgår til at varetage hvervet. Rigsrevisionen vurderer på

den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Sager, der kan afsluttes |

Miljøstyrelsen har en model til saglig og lige behandling af tilskudsan-

søgninger til miljøstøtte til Arktis og overholder nu bevillingsreglerne

24. Vi har fulgt op på en sag fra 2019, hvor Miljøstyrelsen ikke havde opstillet saglige

og operationelle kriterier for sagsbehandlernes prioritering mellem ansøgere. Derud-

over havde styrelsen ikke efterlevet en række forvaltningsretlige og bevillingsmæssi-

ge regler i forbindelse med administrationen af tilskudsordningen.

Miljøstyrelsen har nu etableret en prioriteringsmodel baseret på saglige og operatio-

nelle kriterier. Endvidere har styrelsen sikret, at de forvaltningsretlige regler efterle-

ves, ved at begrunde afslag i afgørelsesbreve, hvor der også fremgår vejledning til kla-

gemuligheder. Styrelsen har derudover ændret praksis, så de bevillingsmæssige reg-

ler overholdes. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Skatteministeriet har forbedret grundlaget for at anvende sanktioner

MILJØMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Miljøstyrelsens for-

valtning af tilskud til miljøstøt-

te til Arktis blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statens forvaltning i

2019, pkt. 39, jf. bilag 2.

25. Vi har fulgt op på en sag fra 2020 om et utilstrækkeligt grundlag for brug af sank-

tioner over for virksomheder, der ikke betaler deres skatter og afgifter korrekt og ret-

tidigt.

Skatteministeriet har nu etableret processer, der understøtter sagsbehandlernes vur-

dering af, om sanktioner skal bringes i anvendelse vedrørende 5 punktafgiftslove (al-

koholafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, forbrugsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven). Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 3. august 2023

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

SKATTEMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Skatteministeriets

anvendelse af sanktioner blev

første gang omtalt i beretnin-

gen om revisionen af statens

forvaltning i 2020, afsnit 2.2,

jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Rigsrevisionen gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvalt-

ningsrevisioner som en del af revisionen af statsregnskabet, jf. standarderne for of-

fentlig revision. En

juridisk-kritisk revision

handler om, hvorvidt et udvalgt emne for-

valtes i overensstemmelse med relevante regler, fx meddelte bevillinger, love, andre

forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. En

forvaltningsrevision

handler

om, hvorvidt ministeriet har systemer og processer, der i alle væsentlige henseender

understøtter sparsommelighed, produktivitet og/eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi reviderer væsentlige forvaltningsområder hos ministe-

rierne i løbet af 5 år. Vi har fastlagt 15 forvaltningsområder, som vi anser for at være

centrale, enten fordi der er tale om store udgifter eller indtægter i statsregnskabet,

eller fordi områderne er afgørende for en effektiv forvaltning, jf. tabel A.

Tabel A

Forvaltningsområder, som vi reviderer minimum hvert 5. år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesdispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Opkrævning af gebyrer

e. Tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

g. Opkrævning af skatter og afgifter

h. Inddrivelse af gæld

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af indkøb

d. Budgetstyring af flerårige projekter

e. Styring af tilskudsordninger

Styring af opkrævning af skatter og afgifter

g. Styring af inddrivelse af gæld

Hver revision er afgrænset til et emne, dvs. bestemte dispositioner, systemer eller pro-

cesser. Vi vælger et emne, hvor der er risiko for, at ministeriet ikke overholder reglerne

eller ikke understøtter, at forvaltningen er sparsommelig, produktiv eller effektiv. Vi re-

viderer de enkelte emner på baggrund af konkrete regler, der er centrale for det ud-

valgte emne. Det kan fx være vejledninger og bekendtgørelser. Revisionerne bygger

på en gennemgang af dokumenter, der beskriver ministeriets forretningsgange, inter-

views med centrale medarbejdere samt stikprøver og cases, der kan afdække, om mi-

nisteriet i praksis lever op til kriterier om fx regeloverholdelse, sparsommelighed, pro-

duktivitet eller effektivitet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Sager, vi følger fra tidligere beretninger.. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Metodisk tilgang |

Afslutningsvist vurderer vi, om der er væsentlige regelbrud eller væsentlige mangler i

forhold til det emne, vi har revideret. Vi vurderer, at et regelbrud er væsentligt, hvis det

udgør mere end 100 mio. kr. eller mere end 10 % af ministeriets udgifter eller indtægter

vedrørende forvaltningsområdet, fx ministeriets samlede indkøbsudgifter. Tærsklen

for § 38. Skatter og afgifter er 937 mio. kr. Herudover kan vurderingen også tage højde

for, om et regelbrud har væsentlige konsekvenser for borgere og virksomheder. Ved

forvaltningsmangler kan vi ikke tilsvarende opgøre den økonomiske værdi. Derfor vur-

derer vi, om manglerne er væsentlige for ministeriet, dvs. om manglerne har påvirket

ministeriets sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet i væsentligt omfang. Vur-

deringen kan også tage højde for, om manglerne påvirker ministeriets økonomistyring

og forvaltning i væsentligt omfang.

Beretningen handler om dispositioner og aktiviteter i 2022. Vi omtaler dog revisions-

resultater, som vi har opnået frem til juni 2023, hvis de er relevante for sagerne i beret-

ningen. Vi anvender de betegnelser på ministerier og virksomheder, der var gældende,

da vi udførte revisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilaget viser 38 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet og om revisionen af statens forvaltning. Vi følger sager-

ne, indtil ministerierne har løst de problemer, som vi og Statsrevisorerne har påpeget.

Forhold, der skal følges

Børne- og Undervisningsministeriet

De statslige selvejende institutioners

anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

•

Beretning nr. 22/2011, pkt. 258-259

•

Notat af 12. marts 2013, pkt. 55

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 191-192

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 70.

Finansministeriet

It-sikkerheden hos National Sundheds-it

(NSI)

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 162

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 57

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 45

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 24.

Statens It har overtaget

ansvaret for it-sikker-

heden.

It-sikkerhed i databaser hos kunder i

Statens It

Forebyggelse af hackerangreb hos

NaturErhvervstyrelsen (nu Fiskeri-

styrelsen) og SVANA (nu Miljøstyrelsen)

Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens sanering af lagre

Manglende risiko- og beredskabsstyring af

it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 62

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 22.

•

Beretning nr. 21/2016, afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 52.

Statens It har overtaget

ansvaret for it-sikker-

heden.

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 144

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 53.

•

Beretning nr. 23/2014, pkt. 135

•

Notat af 23. december 2015, pkt. 35

•

Beretning nr. 21/2016, pkt. 57

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 18

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 44

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 18.

Styring af byggeprojekter

Budgetstyring af flerårige investerings-

projekter

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 42

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 16.

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 48-49

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 27

•

Pkt. 21 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Justitsministeriet

It-sikkerhed

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 135

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 49

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 44

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 23.

Lønforvaltning

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 22

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 10

•

Pkt. 22 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Justitsministeriets honorering af

råd og nævn

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 50-52

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 17

•

Pkt. 23 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Kriminalforsorgens overholdelse af

arbejdstidsreglerne

•

Beretning nr. 19/2020, pkt. 30

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 11.

•

Pkt. 8 i denne beretning.

Kirkeministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Folkekirkens It

Kirkeministeriets honorering af

råd og nævn

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos GEUS

Miljøministeriet

Miljøstyrelsens håndtering af data i

Jagtportalen

Miljøstyrelsens forvaltning af tilskud til

miljøstøtte til Arktis

•

Beretning nr. 19/2020, pkt. 41

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 16.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 39

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 10.

•

Pkt. 24 i denne beretning.

•

Beretning nr. 21/2016, afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 52.

•

Beretning nr. 21/2016, afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 52.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 63

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 23.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

•

Beretning nr. 19/2008, pkt. 157-163

•

Notat af 9. marts 2010, pkt. 14

•

Beretning nr. 18/2009, pkt. 164-167

•

Notat af 25. februar 2011, pkt. 52

•

Beretning nr. 16/2010, pkt. 93-95

•

Notat af 6. marts 2012, pkt. 13

•

Beretning nr. 22/2011, pkt. 181

•

Notat af 12. marts 2013, pkt. 26

•

Beretning nr. 18/2012, pkt. 206

•

Notat af 3. marts 2014, pkt. 24

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 109-113

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 34-37

•

Beretning nr. 23/2014, pkt. 110-115

•

Notat af 23. december 2015, pkt. 24

•

Beretning nr. 25/2015, pkt. 94

•

Notat af 17. januar 2017, pkt. 23

•

Beretning nr. 21/2016, pkt. 127-132

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 45

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 84-90

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 34

•

Beretning nr. 21/2018, afsnit 2.1

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 7

•

Beretning nr. 20/2019, afsnit 2.5

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 9

•

Beretning nr. 19/2020, afsnit 2.3

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2021, afsnit 2.3

•

Notat af 6. februar 2023, pkt. 9

•

Pkt. 10-13 i denne beretning.

Opgørelse af og overholdelse af

sagsbehandlingstider i SKAT

SKATs forvaltning af registreringsafgift

på leasingområdet

SKATs overholdelse af reglerne om

rentetilskrivning

•

Beretning nr. 25/2015, pkt. 98

•

Notat af 17. januar 2017, pkt. 24.

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 94

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 35.

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 83

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 36

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 16-19

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 8

•

Beretning nr. 20/2019, afsnit 2.3

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2020, afsnit 2.4

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 8.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet (fortsat)

Risici forbundet med det nye

inddrivelsessystem

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 91

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 36.

Sagen følges i regi af

beretning nr. 22/2018

om udvikling af det nye

inddrivelsessystem og

tilslutning af fordrings-

havere.

It-sikkerhed i SKAT

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 99-101

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 36.

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 20

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 9

•

Beretning nr. 20/2019, afsnit 2.4

•

Notat af 7. december 2019, pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021, afsnit 2.1

•

Notat af 6. februar 2023, pkt. 7.

Håndtering af modregning i SAP 38

Risiko for besvigelser på § 38. Skatter

og afgifter

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 54

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 31.

•

Beretning nr. 20/2019, afsnit 2.1

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 5.

Sagen følges regi af

beretning om revisionen

af statsregnskabet for

2022.

Overholdelse af regler for oversendelse

af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse

•

Beretning nr. 20/2019, afsnit 2.2

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 6

•

Beretning nr. 19/2020, pkt. 23

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021, afsnit 2.2

•

Notat af 6. februar 2023, pkt. 8.

Tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks

Konkursbehandling af virksomheder

med gæld til det offentlige

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 73

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 31.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 74-76

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 32.

•

Pkt. 13 i denne beretning.

Sagen er en del af sagen

om Skatteministeriets

udfordringer på inddri-

velsesområdet.

Skatteministeriets budgetstyring af

it-projekter

•

Beretning nr. 19/2020, afsnit 2.1

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 5

•

Pkt. 15-16 i denne beretning.

Skatteministeriets anvendelse af

sanktioner

•

Beretning nr. 19/2020, afsnit 2.2

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 6

•

Pkt. 25 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2022

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Overholdelse af EU’s udbudsregler

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 60

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 21.

Transport- og Boligministeriet (nu Transportministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet)

It-sikkerhed

Region Sjælland

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Region Hovedstaden

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Betaling af overarbejde til læger uden

hjemmel

Udenrigsministeriet

It-sikkerhed

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriets

honorering af råd og nævn

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 50

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 17.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 63

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 23.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 57

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 19.

•

Beretning nr. 20/2019, pkt. 58

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 20.

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 25

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 13.

•

Beretning nr. 21/2018, pkt. 46

•

Notat af 12. februar 2020, pkt. 25.