Finansudvalget 2023-24
SB 20 3
Offentligt
2770400_0001.png
0 Rigsrevisionens § 18 stk. 4-notat af 19. oktober 2023 om beretning 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
November 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
politiets efterforskning af
digitale seksualforbrydelser
og økonomisk it-kriminalitet
Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 3: Rigsrevisionens § 18 stk. 4-notat af 19. oktober 2023 om beretning 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
2770400_0002.png
2.. 3.
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 20/2022 om politiets
efterforskning af digitale seksualforbrydelser og
økonomisk it-kriminalitet
Justitsministerens redegørelse af 25. september 2023
19. oktober 2023
RN 1121/23
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som justitsministeren vil iværk-
sætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Dette sker med henblik på at vurdere, om Justitsministeriets initiativer adresserer den
kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Konklusion
Justitsministeren oplyser, at Justitsministeriet og Rigspolitiet tager Rigsrevisionens kon-
klusioner og Statsrevisorernes bemærkninger meget alvorligt. Ministeriet og Rigspoli-
tiet er enige i kritikken af, at der er sket et fald i andelen af sager, hvor politiets special-
enhed NC3 har gennemført en indledende efterforskning af digitale seksualforbrydelser.
Ministeren tilkendegiver, at det efter ministeriets opfattelse kan virke som en uhensigts-
mæssig brug af politiets resurser, at NC3 ikke kan henlægge sager om digitale seksual-
forbrydelser. Ministeren tilkendegiver også, at Justitsministeriet og Rigspolitiet finder,
at det er utilfredsstillende, at sagsbehandlingstiderne i politiets specialenhed for økono-
misk it-kriminalitet (NCIK) kan have påvirket efterforskningen af sager om økonomisk
it-kriminalitet negativt.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Justitsministeriets opfølgning på, om den indledende efterforskning af digitale sek-
sualforbrydelser i NC3 styrkes
Justitsministeriets opfølgning på, om den indledende efterforskning af økonomisk
it-kriminalitet i NCIK styrkes.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2023 en beretning om politiets efterforskning af digitale
seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet. Beretningen handlede om, hvorvidt
Justitsministeriet i tilfredsstillende grad havde understøttet efterforskningen af sager-
ne på de 2 områder.
Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 3: Rigsrevisionens § 18 stk. 4-notat af 19. oktober 2023 om beretning 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Justitsministeriets indsats
for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk
it-kriminalitet har været utilfredsstillende i perioden 2019-2022. Statsrevisorerne fandt
det bekymrende, at efterforskningspotentialet kan gå tabt, og at de forurettede kan
lide svie, smerte og tab.
4. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministerens redegørelse
Justitsministeriets opfølgning på, at den indledende efterforskning af
digitale seksualforbrydelser i NC3 styrkes
6.
Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at NC3’s gennemførelse
af en
indledende efterforskning var faldet markant i 3 ud af 4 typer digitale seksualforbry-
delser. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at NC3’s korte sagsbehandlingstider indike-
rer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hurtigt videre til politikredsene frem for at fo-
retage den indledende efterforskning som tiltænkt. Desuden hæftede Statsrevisorer-
ne sig ved, at Rigspolitiet ikke har givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Det bi-
drager ifølge Statsrevisorerne ikke til en effektiv brug af resurser, fordi NC3 dermed
skal videresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforskningspo-
tentiale.
7. Justitsministeriet og Rigspolitiet er enige i kritikken af, at der sket et fald i andelen
af sager, hvor NC3 har gennemført en indledende efterforskning. Ministeren oplyser,
at Rigspolitiet vurderer, at det giver politifaglig og resursemæssig værdi, når den ind-
ledende efterforskning er foretaget af NC3. Samtidig tilkendegiver ministeren, at om-
fanget af den indledende efterforskning i NC3 skal sammenholdes med vigtigheden
af, at sagerne hurtigt sendes videre til politikredsene. Ministeren forventer, at politiet
løbende overvejer, hvordan efterforskningen af digitale seksualforbrydelser kan styr-
kes. Derudover nævner ministeren, at der er tilført flere resurser til området de sene-
ste år, og at der er en række igangværende forebyggende initiativer.
8. Justitsministeriet er enig i, at NC3’s manglende kompetence til at henlægge sager
kan virke som en uhensigtsmæssig måde at anvende politiets resurser på, fordi NC3
også skal sende sager videre til politikredsene, selv om der åbenlyst ikke er grundlag
for at indlede en efterforskning. Ministeren oplyser, at ministeriet vil indlede en dialog
med Rigspolitiet og Rigsadvokaten med henblik på at overveje fordele og ulemper ved,
at NC3 får kompetence til at henlægge sager uden efterforskningsmæssigt potentiale.
9. Rigsrevisionen finder beskrivelserne af initiativerne i justitsministerens redegørelse
meget overordnede. På det foreliggende grundlag er det derfor vanskeligt at vurdere,
om initiativerne vil kunne bidrage til at løse problemerne vedrørende faldet i andelen
af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning af digitale seksualfor-
brydelser. Det fremgår af ministerens redegørelse, at det er en vigtig prioritet for både
Justitsministeriet og Rigspolitiet, at efterforskningen sker i overensstemmelse med
hensigten bag oprettelsen af specialenhederne.
Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 3: Rigsrevisionens § 18 stk. 4-notat af 19. oktober 2023 om beretning 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
3
10. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets opfølgning på, om den indledende efter-
forskning af digitale seksualforbrydelser i NC3 styrkes. I forbindelse med vores opfølg-
ning vil vi bede ministeriet dokumentere udviklingen i andelen af sager, hvor NC3 fore-
tager en indledende efterforskning. Rigsrevisionen vil desuden følge resultatet af over-
vejelserne om at give NC3 kompetence til at henlægge sager, særligt i de tilfælde, hvor
der åbenlyst ikke er grundlag for at indlede en efterforskning.
Justitsministeriets opfølgning på, at den indledende efterforskning af
økonomisk it-kriminalitet i NCIK styrkes
11.
Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at NCIK’s lange sagsbehand-
lingstider i mange tilfælde har påvirket efterforskningen af sager om økonomisk it-kri-
minalitet negativt. Statsrevisorerne hæftede sig ved,
at NCIK’s sagsbehandlingstider
var mere end fordoblet fra i gennemsnit 77,1 dag i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i
2022, og at NCIK’s gennemførelse af en indledende efterforskning i sager om økono-
misk it-kriminalitet
var faldet fra ca. ⅔ af sagerne i 2019 til under halvdelen af sager-
ne i 2022. Statsrevisorerne hæftede sig også ved, at der ved udgangen af 2022 var en
ophobning af 25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage i NCIK.
12. Justitsministeriet og Rigspolitiet er enige i, at NCIK ikke i tilfredsstillende grad har
understøttet politiets efterforskning af økonomisk it-kriminalitet, og finder det util-
fredsstillende, at sagsbehandlingstiderne kan have påvirket efterforskningen af sa-
ger om økonomisk it-kriminalitet negativt.
Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet pr. 1. marts 2023 har indført en ny priorite-
rings- og styringsmodel for NCIK som led i implementeringen af flerårsaftalen for po-
litiet. Modellen indebærer, at NCIK vurderer sager om økonomisk it-kriminalitet ud fra
en række standardiserede kriterier, som ifølge ministeren afspejler karakteren og al-
voren af de strafbare forhold. Ifølge ministeren er formålet med den nye model at sik-
re, at NCIK hurtigere tager stilling til, hvilke sager der bør efterforskes, og at NCIK pri-
oriterer at efterforske mere alvorlige sager. Det kan fx være sager, hvor gerningsper-
soner har begået flere forhold, eller sager, hvor de forurettede har lidt større tab. For-
målet med modellen er også, at sager, der efter denne vurdering ikke bør efterforskes,
henlægges i NCIK.
Justitsministeren vurderer, at prioriterings- og styringsmodellen vil medføre, at borge-
re fremover hurtigere vil få afklaring på deres sager. Ministeren oplyser derudover, at
politiet har tilført yderligere personaleresurser til NCIK for at styrke sagsbehandlingen.
13. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets opfølgning på, om den indledende ef-
terforskning i NCIK styrkes. I forbindelse med vores opfølgning vil vi bede ministeriet
dokumentere udviklingen i andelen af sager, hvor NCIK enten foretager en indleden-
de efterforskning eller henlægger sagen. Rigsrevisionen vil desuden følge, om sags-
behandlingstiderne nedbringes.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 3: Rigsrevisionens § 18 stk. 4-notat af 19. oktober 2023 om beretning 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
2770400_0005.png
4
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Politiets efterforsk-
ning af digitale
seksualforbrydelser
og økonomisk
it-kriminalitet
(nr.
20/2022)
26-06-2023
Minister-
redegørelse:
Justitsministeren:
25-09-2023
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
29-06-2023
Justitsministeren:
29-06-2023
(246)