Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 20 1
Offentligt

Juni 2023

— 20/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Politiets efterforskning af

digitale seksualforbrydelser

og økonomisk it-kriminalitet

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

20/2022

Beretning om

politiets efterforskning af

digitale seksualforbrydelser

og økonomisk it-kriminalitet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-815-3

ISBN online 978-87-7434-816-0

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om politiets efterforskning af digitale

seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Det fremgår af flerårsaftalerne for politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi, der blev indgået i perioden 2016-2023, at der er behov for en mål-

rettet og prioriteret indsats mod cyberkriminalitet, herunder digitale sek-

sualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet.

Som led i indsatsen mod den stigende it-kriminalitet oprettede politiet i

2014 specialenheden National Cyber Crime Center (NC3), og i 2018 blev

specialenheden Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk krimi-

nalitet (NCIK) oprettet.

Hensigten med de 2 specialenheder var bl.a. at styrke efterforskningen

ved centralt at foretage en indledende visitation og efterforskning i sager-

ne, inden sagerne sendes videre til den relevante politikreds, der foreta-

ger den videre efterforskning med henblik på at rejse sigtelse.

Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets indsats for at understøt-

te politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økono-

misk it-kriminalitet har været utilfredsstillende i perioden 2019-2022.

Andelen af sager, hvor Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK har

gennemført indledende efterforskning, er faldet i perioden. Special-

enhederne har således ikke i tilstrækkelig grad levet op til hensigten

om på tværs af landet at bistå politikredsene med efterforskningen.

Statsrevisorerne

finder det meget utilfredsstillende, at NCIK’s lange

sagsbehandlingstider i mange tilfælde har påvirket efterforskningen

af sager om økonomisk it-kriminalitet

negativt, og at NC3’s gennem-

førelse af en indledende efterforskning i 3 ud af 4 typer digitale sek-

sualforbrydelser er faldet markant.

26. juni 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningspotentialet

herved kan gå tabt, og at de forurettede kan lide svie, smerte og tab.

Det kan krænke borgernes retsfølelse.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

I 2019 gennemførte NC3 indledende efterforskning i stort set alle sager

om digitale seksualforbrydelser, mens der i 2022 kun blev gennemført

indledende efterforskning i 15 % af sagerne om grooming og sextortion

og i 6 % af sagerne om digitale sexkrænkelser. NC3 har dog gennem-

ført indledende efterforskning i stort set alle sager om seksuelt misbrug

af børn på nettet i hele perioden.

•

NC3’s sagsbehandlingstider er faldet markant fra 44,2 dage i 2019 til

2,7 dage i 2022. Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hur-

tigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforsk-

ning, som tiltænkt.

•

Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Det

bidrager ikke til en effektiv brug af resurser, fordi NC3 dermed skal vi-

deresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforsk-

ningspotentiale.

•

I 2022 henlagde politikredsene mere end 50 % af de sager om digitale

seksualforbrydelser, som de modtog fra NC3.

•

NCIK’s

gennemførelse af en indledende efterforskning i sager om øko-

nomisk it-kriminalitet er faldet

fra ca. ⅔ af

sagerne i 2019 til under halv-

delen af sagerne i 2022.

•

NCIK’s sagsbehandlingstider er mere end fordoblet fra i gennemsnit

77,1 dage i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i 2022.

•

Selv om NCIK hvert år har øget færdigbehandlingen af sager om øko-

nomisk it-kriminalitet, var der ved udgangen af 2022 en ophobning af

25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage. Det medfører ri-

siko for, at sagerne forældes.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. NC3’s understøttelse af efterforskning af sager

om digitale seksualforbrydelser

..........................................................................................

2.1. NC3’s indledende efterforskning af sager om digitale

seksualforbrydelser

.......................................................................................................................

2.2. NC3’s sagsbehandlingstid for sager om digitale seksualforbrydelser................... 16

3. NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager

om økonomisk it-kriminalitet

................................................................................................

3.1. NCIK’s indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

............

3.2. Sagsbehandlingstiden i NCIK

....................................................................................................

3.3. NCIK’s påvirkning af politikredsenes efterforskningsmuligheder

............................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ordliste

...................................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2019 - december 2022 har der væ-

ret følgende ministre:

Søren Pape Poulsen: 28. november 2016 - 27. juni 2019

Nick Hækkerup: 27. juni 2019 - 2. maj 2022

Mattias Tesfaye: 2. maj 2022 - 15. december 2022

Peter Hummelgaard: 15. december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Digitale

seksualforbrydelser

1. Denne beretning handler om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser

og økonomisk it-kriminalitet.

Den øgede digitalisering af samfundet betyder, at it spiller en stigende rolle i kriminel-

le handlinger. Når it bliver et middel til at begå kriminalitet, og gerningsstedet bliver

digitalt, stiller det andre krav til politiets efterforskning og dermed til politiets kompe-

tencer og arbejdsredskaber. Især økonomisk kriminalitet, hvor pengesporet stort set

altid er digitalt, foretages i udbredt grad ved hjælp af it, men digitale seksualforbrydel-

ser er også blevet mere udbredte i takt med borgernes øgede kontakt via sociale me-

dier og adgangen til at dele billedmateriale digitalt.

Ifølge Justitsministeriet udfordrer den digitale udvikling politiets efterforskningsmæs-

sige resurser på en række fronter. Det skyldes bl.a., at it-relateret kriminalitet kan be-

gås i et hidtil uset omfang, med stor hastighed og på tværs af politikredse. Det er der-

for vigtigt, at politiet hurtigt tager initiativ til at sikre digitale beviser, da der ellers er

risiko for, at de går tabt. Som led i Rigspolitiets indsats mod den it-relaterede krimina-

litet har Rigspolitiet oprettet specialiserede enheder, der skal understøtte efterforsk-

ningen ved at foretage en indledende visitation og efterforskning i sagerne på tværs

af politikredse. Specialenhederne skal efterfølgende fordele sagerne til den rette po-

litikreds, der skal overtage den videre efterforskning med henblik på at rejse sigtelse

og bringe kriminaliteten til ophør.

Rigspolitiet oprettede i 2014 specialenheden National Cyber Crime Center (NC3) for

at skabe et samlet kompetence- og teknologiløft af politiet inden for efterforskning af

it-relateret kriminalitet. NC3 bidrager bl.a. med at visitere anmeldelser og sikre spor i

sager om digitale seksualforbrydelser. NC3 yder også teknisk bistand i andre typer kri-

minalitet, hvor der anvendes it, fx ved at frembringe data fra telefoner og computere.

I november 2018 etablerede Rigspolitiet derudover specialenheden Landsdækkende

Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK, fra den 1. januar 2022 omdøbt til

NCIK) med henblik på at styrke indsatsen mod økonomisk it-kriminalitet. Rigspolitiets

hensigt med at centralisere visitationen af sagerne i én indgang hos NCIK var bl.a. at

skabe bedre muligheder for at efterforske økonomisk it-kriminalitet.

Digitale seksualforbrydelser

omfatter bl.a. deling af billeder

af seksuel karakter uden sam-

tykke, sextortion (afpresning,

hvor gerningspersonen truer

med at offentliggøre billeder

af seksuel karakter), grooming

(voksne, der opbygger tillid til

børn på nettet med henblik på

seksuelt overgreb) m.m.

Økonomisk

it-kriminalitet

Økonomisk it-kriminalitet om-

fatter bl.a. samhandel mellem

borgere (fx snyd ved handel på

DBA), misbrug af betalings-

kort på webshops, misbrug af

adgang til streamingkonti

m.m. Vores afgrænsning ad-

skiller sig fra Rigspolitiets af-

grænsning af området it-rela-

teret økonomisk kriminalitet,

der også omfatter sager om

ransomware.

Navneændringen fra LCIK til

NCIK havde ikke betydning

for opgavevaretagelsen. Af

formidlingsmæssige hensyn

refererer vi udelukkende til

NCIK i denne beretning.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Introduktion og konklusion

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk

it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning

af sager om digitale seksualforbrydelser?

•

Har Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning

af sager om økonomisk it-kriminalitet?

•

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2022.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Justitsministeriet har ikke i tilfredsstillende grad understøttet efterforsk-

ningen af sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminali-

tet i perioden 2019-2022. Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK lever i

undersøgelsesperioden ikke i tilstrækkelig grad op til hensigten om at bistå

politikredsene med indledende efterforskning, og sager om økonomisk it-

kriminalitet ligger for længe, inden de sendes til videre efterforskning i po-

litikredsene. Konsekvensen er, at der er risiko for, at efterforskningspoten-

tialet går tabt

–

især i sager om økonomisk it-kriminalitet.

Rigspolitiet har via NC3 ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets efter-

forskning af 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser, men sagsbehandlingsti-

den er reduceret væsentligt i undersøgelsesperioden

Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, er i 3 ud af 4 ty-

per digitale seksualforbrydelser faldet markant i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en

indledende efterforskning i stort set alle sager om

grooming

sextortion,

som NC3

sendte til politikredsene, mens dette kun skete i 15 % af sagerne i 2022. Den samme ten-

dens gælder sager om

digitale sexkrænkelser.

NC3 har gennem hele undersøgelsesperio-

den gennemført indledende efterforskning i stort set alle sager om

seksuelt misbrug af

børn på nettet,

der udgør den 4. sagstype. Samtidig med at NC3 sender markant flere sa-

ger til politikredsene uden at have gennemført indledende efterforskning, har NC3 re-

duceret sin sagsbehandlingstid betydeligt for alle 4 typer af digitale seksualforbrydel-

ser. I undersøgelsesperioden er sagsbehandlingstiden reduceret fra i gennemsnit 44,2

dage i 2019 til i gennemsnit 2,7 dage i 2022.

Rigspolitiet har via NCIK ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets efter-

forskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

Andelen af sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK gennemfører en indledende

efterforskning, er faldet i perioden. I 2019 gennemførte NCIK en indledende efterforsk-

ning i ca.

⅔

af sagerne, som NCIK videresendte til politikredsene, mens NCIK i 2022

gjorde det i mindre end halvdelen af sagerne. Selv om NCIK gennemfører indledende

efterforskning i en mindre andel af sager, tog det i gennemsnit NCIK 157,3 dage at vi-

deresende sagerne

i 2022. NCIK’s lange sagsbehandlingstid og

faldet i andelen af sager

med indledende efterforskning kan begrænse politikredsenes muligheder for at rejse

sigtelse mod formodede gerningspersoner.

NCIK har hvert år færdigbehandlet en stadigt større andel af de sager om økonomisk

it-kriminalitet, NCIK modtager. NCIK definerer en færdigbehandlet sag som en sag, der

er henlagt eller videresendt til efterforskning i en politikreds. Alligevel var der ved ud-

gangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet i NCIK, som

afventer at blive sendt videre til en politikreds eller henlagt. Sagerne i sagsbeholdningen

havde ultimo 2022 en gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den høje gennemsnitlige al-

der på sagerne i NCIK øger risikoen for, at sagerne forældes, inden de overgår til efter-

forskning i en politikreds.

Henlæggelse af sager

Det fremgår af retsplejelovens

§ 749, stk. 1, at politiet kan af-

vise en indgivet anmeldelse,

hvis ikke der er grundlag for at

indlede en efterforskning. Po-

litiet kan alene henlægge straf-

fesager, hvor der ikke har væ-

ret rejst sigtelse.

Sagsbeholdning

Sagsbeholdning betegner i

denne beretning antallet af

verserende anmeldelser, som

NCIK ikke har færdigbehand-

let.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion.. NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Registrering i POLSAS

Politiets registreringer og mu-

ligheder for at kategorisere

sager er defineret af straffelo-

ven, som ikke skelner mellem,

om kriminaliteten er begået

med eller uden it.

3. Rigspolitiet har ikke en entydig registrering af, om anmeldelser er begået med eller

uden hjælp af it. Ud fra de tilgængelige registreringer i politiets sagsbehandlingssy-

stem, POLSAS, har vi opgjort, at politiet i 2022 modtog ca. 5.500 anmeldelser om di-

gitale seksualforbrydelser, hvilket er en stigning på ca. 73 % i forhold til 2019. I 2022

modtog politiet knap 33.700 anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, hvilket er en

stigning på ca. 22 % i forhold til 2019.

Rigspolitiet definerer digitale seksualforbrydelser som:

”Digitale

seksualforbrydelser omfatter ulovlig deling eller offentliggørelse af seksuelt

materiale, grooming, sextortion og seksuelt misbrug af børn på nettet”.

Sagerne spænder fra deling af seksuelt materiale uden samtykke, fx via Snapchat, til

fremstilling og onlinedistribution af materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gen-

givelser e.l. af seksuelle overgreb på børn.

Rigspolitiet definerer økonomisk it-kriminalitet som:

”It-relateret

økonomisk kriminalitet er økonomisk kriminalitet med gerningssted på

internettet, hvor it-systemer bruges til at opnå berigelse”.

Sagerne spænder fra forsøg på svindel, hvor borgere anmelder, at de har modtaget

mails/sms’er

med falske pengekrav, til investeringssvindel med kryptovaluta, hvor bor-

gere franarres store pengebeløb.

Justitsministeren har til Folketingets Retsudvalg oplyst, at ca. 40 % af sagerne om

økonomisk it-kriminalitet vedrører samhandel mellem borgere, fx på DBA, Gul og Gra-

tis og Facebook. Justitsministeren har endvidere oplyst, at Rigspolitiet anslår, at stør-

stedelen af

NCIK’s

sager om samhandel vedrører beløb på mindre end 1.500 kr. Rigs-

politiet har ikke opgjort, hvilke beløb der er blevet svindlet for i andre typer af økono-

misk it-kriminalitet. Det skyldes ifølge Rigspolitiet, at det vil kræve en manuel gennem-

gang af op til flere tusinde sager, hvis der skal skabes valide data.

Ansvarsfordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene

4. Rigspolitiet har det overordnede styringsmæssige ansvar for det danske politi og

skal bl.a. fordele den økonomiske ramme til politikredsene og sætte den politifaglige

retning. Rigspolitiet har endvidere ansvaret for at følge med i udviklingen i det samle-

de kriminalitetsbillede og sikre, at politiet er bedst muligt rustet til at håndtere sine op-

gaver, herunder nye kriminalitetsformer. Ifølge Rigspolitiet er det derimod politikred-

senes ansvar at tilrettelægge opgaverne, herunder at efterforske sager med henblik

på at identificere en gerningsperson og bringe kriminalitet til ophør.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion |

Organiseringen af politiets efterforskning af it-relateret kriminalitet

5. Forud for oprettelsen af NCIK ultimo 2018 varetog politikredsene selv visitationen

og den indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet. Ved opret-

telsen af NCIK var det Rigspolitiets forventning, at NCIK skulle bemandes af 58 års-

værk, hvoraf 49 skulle varetage visitationen og den indledende efterforskning, mens

resten bl.a. skulle varetage analytisk overvågning og forebyggelse. De 49 årsværk til

visitation og indledende efterforskning blev overdraget fra politikredsene. Tabel 1 vi-

ser udviklingen i antal årsværk i NCIK.

Tabel 1

Antal årsværk i NCIK i perioden 2019-2022

2019

Antal civilt uddannede årsværk

Antal politiuddannede årsværk

Antal årsværk i alt i NCIK

Note: Som følge af afrunding summerer tallene ikke alle år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

2020

2021

2022

Det fremgår af tabel 1, at Rigspolitiet har øget antallet af årsværk i NCIK i undersøgel-

sesperioden, og at der i 2022 var ansat 75 årsværk.

Sager om digitale seksualforbrydelser kan anmeldes både direkte til politikredsene

og via politi.dk til NC3. NC3 udfører en række opgaver inden for efterforskning, ana-

lyse og overvågning af it-kriminalitet, der ikke kun er relateret til digitale seksualfor-

brydelser. Rigspolitiet kan ikke opgøre, hvor mange årsværk der har arbejdet med vi-

sitation og indledende efterforskning i NC3 i perioden 2019-2022.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Introduktion og konklusion

Sagsflow i politiets efterforskning af it-relateret kriminalitet

6. Sager om it-relateret kriminalitet kan enten anmeldes direkte til et modtagecenter

i en politikreds eller online på politiets anmeldelsesportal på politi.dk. Figur 1 viser flo-

wet af sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, der er an-

meldt til politiet siden 2019.

Figur 1

Flowet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCMEC-

efterretninger

Indledende

efterforskning i

specialenhed

NC3:

Digitale

seksual-

forbrydelser

Onlineanmeldelse

på politi.dk

Anmeld elsesportal

på politi.dk

NCIK:

Økonomisk

it-kriminalitet

Henlæggelse

Anmeldelse til politikredsen,

fx ved telefonisk eller

personlig henvendelse

Modtagecenter

i politikreds

Efterforskning i

politikreds

Eventuel sigtelse af

gerningsperson og

videre retsforfølgelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 1, at sager om digitale seksualforbrydelser, der anmeldes via poli-

ti.dk, modtages af NC3. Ud over de anmeldelser, NC3 modtager via politi.dk, modtager

NC3 også indberetninger om seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuel-

le gengivelser e.l. af børn på internettet fra den internationale organisation NCMEC, der

arbejder for at forhindre misbrug af børn.

Sager om økonomisk it-kriminalitet, der anmeldes via politi.dk, modtages af NCIK. Sa-

ger om økonomisk it-kriminalitet, der forsøges anmeldt direkte til en politikreds, hen-

vises til anmeldelse på politi.dk, så alle sager om økonomisk it-kriminalitet som ud-

gangspunkt modtages af NCIK.

Ifølge Rigspolitiets vejledninger skal de 2 specialenheder, NCIK og NC3, foretage en

indledende visitering og efterforskning af de sager, enhederne modtager, inden sager-

ne sendes til én af de 12 politikredse til videre efterforskning.

Flerårsaftaler og mål i undersøgelsesperioden

NCMEC (National Center

for Missing & Exploited

Children)

NCMEC’s formål er at forebyg-

ge, at børn bliver ofre for for-

brydelser. NCMEC modtager

bl.a. indberetninger fra ameri-

kanske internetplatforme som

fx Facebook og Google, som

har pligt til at indberette til

NCMEC, hvis de opdager eller

får anmeldt formodet ulovligt

materiale i form af seksuelle

krænkelser af børn. NCMEC

tipper efterfølgende de re-

spektive lande, hvor bruge-

rens profil er lokaliseret til.

7. Den samlede bevilling på finansloven til politiet og de lokale anklagemyndigheder,

der hører under de lokale politidirektørers ansvar, har årligt udgjort ca. 10 mia. kr. i un-

dersøgelsesperioden. Bevillingen til politi og anklagemyndighed indgår i de politiske

flerårsaftaler. Flerårsaftalerne sætter de økonomiske rammer for politiet i en årræk-

ke, og aftalerne identificerer overordnede indsatsområder, omstruktureringer eller

andet, som de politiske partier bag aftalen ønsker, at politiet skal arbejde for i aftale-

perioden. I de flerårsaftaler, der har været gældende i undersøgelsesperioden, tilken-

degiver aftaleparterne, at der er behov for en målrettet og prioriteret indsats mod cy-

berkriminalitet, herunder digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet.

Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at der ikke blev tilført tilstrækkelige midler til at hånd-

tere sagsmængden på området for økonomisk it-kriminalitet i flerårsaftalen for 2016-

2019. I flerårsaftalen for 2021-2023 fremgår det af aftaleteksten, at arbejdet med at

reducere sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne på området bl.a. er et spørgsmål

om at prioritere resurserne og om at se på mulighederne for at begrænse tilvæksten

af sager. Det fremgår også af aftaleteksten, at aftaleparterne derudover vil give politi-

et og anklagemyndigheden mulighed for i øget omfang at inddrage relevante hensyn

ved beslutningen af, om en sag efterforskes, herunder om anmelder har været udsat

for tab. Endvidere fremgår det, at politiet og anklagemyndigheden skal have mulig-

hed for at fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret økonomisk kriminali-

tet der prioriteres efterforskningsmæssigt. Det fremgår endvidere af flerårsaftalen

for 2021-2023, at sager om it-relateret økonomisk kriminalitet bliver undtaget for de

målsætninger, der skal bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden i straffesager.

Ifølge flerårsaftalen for 2021-2023 er digitale seksualforbrydelser et område, der skal

opprioriteres. På den baggrund fik politiet i 2021 tilført 10 årsværk til at styrke indsat-

sen på området. De tilførte årsværk er ifølge Rigspolitiet ikke kun målrettet den indle-

dende efterforskning, men anvendes også til andre formål.

Flerårsaftaler i perioden

I undersøgelsesperioden er

der indgået følgende 2 flerårs-

aftaler for politiets og anklage-

myndighedens økonomi:

•

Flerårsaftalen for 2016-

2019 (forlænget til 2020)

•

Flerårsaftalen for 2021-

2023.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

8. Formålet med beretningen er at undersøge, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk

it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Politiets opgave med at yde en indsats på disse

områder følger af politiloven, som foreskriver, at politiet har til opgave at efterforske

og forfølge strafbare forhold. Det følger endvidere af vejledningerne for specialenhe-

derne NC3 og NCIK, at de har til opgave at gennemføre en indledende efterforskning

af de anmeldelser om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, de

modtager. Den indledende efterforskning danner grundlag for politikredsenes videre

efterforskning af sagerne.

I kapitel 2 undersøger vi, om Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad har understøt-

tet politiets efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser.

I kapitel 3 undersøger vi, om Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad har understøt-

tet politiets efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.

Metode

9. Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, stikprøvegennemgange af

sager i politiets sagsbehandlingssystem, POLSAS, og analyser af registerdata. Vi har

brugt registerdata til at beregne udviklingen i sagsbehandlingstider, omfanget af hen-

læggelser samt sagsbeholdninger. Vi har foretaget stikprøvegennemgange for at un-

dersøge omfanget af NC3’s indledende efterforskning i sager om digitale seksualfor-

brydelser og NCIK’s indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.

Vi har desuden foretaget en regressionsanalyse af, hvordan NCIK’s sagsbehandling

påvirker sandsynligheden for, at politikredsene kan rejse sigtelse i sager om økono-

misk it-kriminalitet. Det har ikke været muligt at udregne,

hvordan NC3’s sagsbehand-

ling påvirker sandsynligheden for at rejse sigtelse i sager om digitale seksualforbry-

delser. Det skyldes, at NC3 ikke kan henlægge sager og derfor skal sende alle sager

videre til politikredsene

–

uanset om der er grundlag for at indlede en efterforskning.

Det er derfor ikke muligt for os at koble

NC3’s gennemførelse af indledende efterforsk-

ning til politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse.

10. Rigspolitiet kan ikke opgøre antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser

og økonomisk it-kriminalitet fyldestgørende. Det skyldes, at registreringerne i POLSAS

ikke gør det muligt at skelne mellem, om en sag er begået uden eller ved hjælp af it.

Rigspolitiet opgør i stedet antallet af sager om økonomisk it-kriminalitet som de sager,

hvor anmeldelsen modtages og visiteres af specialenheden NCIK. Det betyder, at Rigs-

politiets opgørelse af sager om økonomisk it-kriminalitet ikke omfatter sager, der an-

meldes direkte i politikredsene. Det betyder også, at det ikke er muligt at foretage en

direkte sammenligning til antallet af sager om økonomisk it-kriminalitet før 2019, da

NCIK først blev oprettet ultimo 2018.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Introduktion og konklusion |

Rigspolitiet opgør antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser ved hjælp af

søgenøgler. Søgenøgler er emneord, som politiets sagsbehandlere kan knytte til en an-

meldelse, og som kan indikere, om forbrydelsen er begået ved hjælp af it. Det er dog

ikke obligatorisk at anvende søgenøglerne, og de sager om digitale seksualforbrydel-

ser, der ikke har fået tilknyttet en søgenøgle, medtages derfor ikke i Rigspolitiets op-

gørelser over sagsområdet. Ifølge Rigspolitiet er opgørelser på baggrund af søgenøg-

ler behæftet med usikkerhed, da opgørelsen ikke er fuldstændig. Derudover inklude-

rer Rigspolitiet både sager anmeldt via NC3 og sager anmeldt direkte til politikredse-

ne i sin opgørelse af digitale seksualforbrydelser, hvis sagerne har den rette søgenøgle.

Hverken Rigspolitiet eller NC3 har opgørelser over, hvilke eller hvor mange sager NC3

modtager og visiterer videre til politikredsene.

I de opgørelser over antallet af sager på de 2 områder, som indgår i beretningen, har

vi fulgt Rigspolitiets fremgangsmåde. Det betyder, at vi for området økonomisk it-kri-

minalitet inkluderer de sager, som indgår i NCIK’s visitering og indledende efterforsk-

ning. For området digitale seksualforbrydelser har vi identificeret sagerne ved hjælp

af søgenøgler. Derudover fokuserer vi alene på de sager, der er visiteret via NC3, da

vores fokus i undersøgelsen er på specialenhedernes bidrag til at understøtte efter-

forskningen af de 2 kriminalitetsområder. Det antal sager om digitale seksualforbry-

delser, vi bruger i beretningen, afviger således fra Rigspolitiets opgørelser af digitale

seksualforbrydelser, idet Rigspolitiet ikke skelner mellem, om sagerne er anmeldt via

politi.dk til NC3 eller direkte til politikredsene.

Vi har holdt flere møder med Justitsministeriet og Rigspolitiet samt med NCIK, NC3

og Københavns Politi for at få indsigt i området.

11. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1, hvor undersøgelsen metodiske tilgang er uddybet.

Afgrænsning

Søgenøgler

Politiet har udviklet såkaldte

søgenøgler, der er foruddefi-

nerede emneord, som kan til-

føjes i en anmeldelse, når den

oprettes i POLSAS. En søge-

nøgle angiver, hvilken type kri-

minalitet politiet har vurderet,

at en sag skal kategoriseres

som.

12. Undersøgelsen omhandler sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-

kriminalitet, der er anmeldt til politiet via NC3 eller NCIK i perioden 2019-2022. Under-

søgelsesperioden er valgt, fordi politiets organisering og håndtering af økonomisk it-

kriminalitet ændrer sig betydeligt med etableringen af NCIK ultimo 2018, der fra dette

tidspunkt fik det primære ansvar for den indledende visitation og efterforskning af sa-

ger om økonomisk it-kriminalitet. Fra 2019 kan borgere og virksomheder også benyt-

te politiets anmeldelsesportal på politi.dk til at anmelde bl.a. digitale seksualforbry-

delser og økonomisk it-kriminalitet, hvorefter begge sagstyper sendes til enten NC3

eller NCIK med henblik på sagsbehandling.

Rigspolitiet bruger terminologien

it-relateret økonomisk kriminalitet

om økonomisk kri-

minalitet, der begås med og mod it. Vi har dog afgrænset os fra sager, der begås mod

it, fx ransomware, fordi Rigspolitiet har oplyst, at efterforskningen i ransomware-sa-

ger adskiller sig betydeligt fra de øvrige sagstyper. Vi har derfor valgt at bruge termi-

nologien

økonomisk it-kriminalitet

i beretningen, der alene omfatter økonomisk krimi-

nalitet, som begås med it.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Introduktion og konklusion

13. Vi undersøger omfanget af den indledende efterforskning af sager i NC3 og NCIK

ved at se på, om enhederne udarbejder rapporter og efterforskningsoplæg, der do-

kumenterer deres indledende efterforskning. Vi undersøger ikke, i hvilken grad NC3

udfører sine øvrige opgaver, fx med at rette henvendelse til digitale platforme, sikre

bevismateriale og fjerne krænkende materiale fra internettet. Vi undersøger heller

ikke, om politikredsene efterforsker sagerne tilstrækkeligt og korrekt, herunder om

de fx overholder deres forpligtelse til at vejlede den forurettede i sager om digitale

seksualforbrydelser. Vi undersøger endvidere ikke, om specialenhedernes indsats

har betydning for anklagemyndighedens muligheder for at rejse tiltale eller påvirker

muligheden for at få en eventuelt tiltalt gerningsperson dømt ved domstolene. Ende-

lig undersøger vi ikke, om politikredsene selv gennemfører en indledende efterforsk-

ning, efter de har modtaget sagerne fra en specialenhed.

Politiet har også en række opgaver med at forebygge og forhindre fremtidige sager

om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, men denne indsats ind-

går ikke i vores undersøgelse. Vi undersøger heller ikke politiets opgaver med at fore-

tage tværgående informationsanalyser, herunder NCIK’s opgave med at overvåge kri-

minalitetsudviklingen og tilvejebringe data inden for økonomisk it-kriminalitet.

14. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser

2. NC3’s understøttelse af

efterforskning af sager om

digitale seksualforbrydelser

Delkonklusion

Rigspolitiet har via NC3 ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets

efterforskning af 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser, men sagsbe-

handlingstiden er reduceret væsentligt i undersøgelsesperioden.

Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, inden NC3 sen-

der sagerne til politikredsene, er faldet i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en indle-

dende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser. I 2022 skete

dette kun i 15 % af sagerne om

grooming

sextortion

og i ca. 6 % af sagerne om

digi-

tale sexkrænkelser.

NC3 har gennemført en indledende efterforskning i stort set alle sa-

ger om

seksuelt misbrug af børn på nettet

i hele undersøgelsesperioden.

NC3 har reduceret sagsbehandlingstiden for sin indledende sagsbehandling markant

fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage 2022.

Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Derfor skal NC3 sen-

de alle sager

–

uanset om sagerne har efterforskningspotentiale

–

videre til politikred-

sene, der derefter kan henlægge dem. Denne praksis bidrager efter Rigsrevisionens op-

fattelse ikke til en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets resurser.

Grooming

Voksen, der opbygger et til-

lidsforhold til et barn på nettet

med henblik på at begå seksu-

elt overgreb.

Sextortion

Afpresning, hvor gerningsman-

den truer med at offentliggøre

billeder af seksuel karakter,

hvis ikke den forurettede fx

sender mere seksuelt materia-

le.

15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad har un-

derstøttet politiets efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af

sager om digitale seksualforbrydelser

Rigspolitiets vejledning for NC3’s håndtering af efterretninger og anmeldelser om bl.a.

digitale seksualforbrydelser beskriver, hvilke sagsskridt NC3 skal foretage i sagerne,

inden sagerne overdrages til videre efterforskning i en politikreds. NC3 skal bl.a. sikre,

at anmeldelserne hurtigst muligt forankres i en politikreds. NC3 skal også foretage en

indledende efterforskning i 3 ud af de 4 typer digitale seksualforbrydelser, inden sagen

sendes til politikredsene. Det fremgår af flerårsaftalen for 2021-2023, at digitale sek-

sualforbrydelser er et område, der skal opprioriteres, og som derfor er blevet tildelt

10 ekstra årsværk. Vi lægger således til grund, at NC3 i hvert fald siden 2021 skal bi-

drage til at understøtte efterforskningen af alle 4 typer digitale seksualforbrydelser.

Vi har derfor undersøgt:

•

om NC3 gennemfører en indledende efterforskning

om NC3 sikrer, at sagerne hurtigst muligt sendes til politikredsene med henblik på

videre efterforskning.

2.1. NC3’s indledende efterforskning af sager om digitale

seksualforbrydelser

16. Vi har undersøgt, om NC3 foretager en indledende efterforskning i sager om digi-

tale seksualforbrydelser. Vi undersøger derudover udviklingen i antallet af sager, poli-

tikredsene henlægger, efter de har modtaget dem fra NC3, fordi der ikke er grundlag

for at indlede en efterforskning.

Undersøgelsen viser, at andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efter-

forskning, er faldet i undersøgelsesperioden. I 2019 gennemførte NC3 indledende ef-

terforskning i stort set alle sine sager, men i 2022 skete det kun i 15 % af sagerne om

sextortion og grooming og i ca. 6 % af sagerne om digitale sexkrænkelser. Ifølge Rigs-

politiets vejledning er det dog ikke et krav, at NC3 skal gennemføre en indledende ef-

terforskning i sager om digitale sexkrænkelser. Digitale sexkrænkelser skal dog ifølge

flerårsaftalen 2021-2023 opprioriteres ligesom de øvrige digitale seksualforbrydel-

ser. NC3 har i hele perioden gennemført indledende efterforskning i stort set alle sa-

ger om seksuelt misbrug af børn på nettet. Omfanget af henlæggelser af digitale sek-

sualforbrydelser er steget i perioden, og alene i 2022 henlagde politikredsene over

halvdelen af de godt 4.000 sager, som de fik videresendt fra NC3. Da Rigspolitiet ik-

ke har givet NC3 kompetence til at henlægge sager, skal NC3 sende alle sager

–

uan-

set om sagerne har efterforskningspotentiale

–

videre til politikredsene, der derefter

kan henlægge sagerne.

17. En stigende andel af sagerne om digitale seksualforbrydelser anmeldes via po-

liti.dk til NC3. Resten anmeldes direkte til politikredsene, som i undersøgelsesperioden

har modtaget en faldende andel af anmeldelserne. NC3 modtog 730 anmeldelser om

digitale seksualforbrydelser i 2019, mens NC3 i 2022 modtog 4.067 anmeldelser, sva-

rende til næsten en seksdobling. Det svarer til ca. 25 % af anmeldelserne om digitale

seksualforbrydelser i 2019, hvilket frem mod 2022 er steget til ca. 75 % af anmeldel-

serne om digitale seksualforbrydelser. Anmeldelserne fordeler sig på 4 sagstyper. Fi-

gur 2 viser de 4 sagstyper, og hvor stor en andel de udgør af det samlede antal anmel-

delser om digitale seksualforbrydelser til NC3 i perioden 2019-2022.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser

Figur 2

De 4 typer digitale seksualforbrydelser, og hvor stor en andel de udgør

af det samlede antal anmeldelser om digitale seksualforbrydelser til

NC3 i perioden 2019-2022

25 %

Digitale sexkrænkelser

Blufærdighedskrænkelse via

medier eller videregivelse af

krænkende meddelelser

eller billeder.

Ifølge Rigspolitiets vejledning er

det ikke et krav, at NC3 skal

gennemføre indledende

efterforskning.

57 %

Seksuelt misbrug af børn på nettet,

herunder NCMEC-efterretninger

Ifølge Rigspolitiets vejledning skal

NC3 gennemføre indledende

efterforskning, dog ikke i

efterretninger fra NCMEC.

Grooming

Voksen, der opbygger et

tillidsforhold til et barn på nettet

med henblik på at begå seksuelt

overgreb.

Ifølge Rigspolitiets vejledning skal

NC3 gennemføre indledende

efterforskning.

13 %

Sextortion

Afpresning, hvor gerningspersonen truer

med at offentliggøre nøgenbilleder eller

billeder af seksuel karakter, hvis ikke den

forurettede sender mere materiale eller

indbetaler penge til gerningspersonen.

Ifølge Rigspolitiets vejledning skal

NC3 gennemføre indledende

efterforskning.

Note: Typen af seksualforbrydelse, som er vist i figuren, er opgjort ud fra anmeldelser, der er registreret med

én af de 4 søgenøgler i POLSAS på det tidspunkt, hvor NC3 afsluttede sin sagsbehandling og sendte

sagen til en politikreds. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da det ikke er obligatorisk at tilknytte

søgenøgler til sagerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med anmeldelser pr. 3 januar 2023.

Det fremgår af figur 2, at NC3 altid skal gennemføre en indledende efterforskning og

udarbejde et efterforskningsoplæg til brug i den videre efterforskning i sager om sex-

tortion og grooming

–

og i de fleste sager om seksuelt misbrug af børn på nettet. I sa-

ger om digitale sexkrænkelser har Rigspolitiet dog ikke stillet krav om, at NC3 skal

gennemføre en indledende efterforskning.

Det fremgår af figuren, at seksuelt misbrug af børn på nettet udgør en stor andel af de

sager om digitale seksualforbrydelser, som NC3 modtager. Rigspolitiet har oplyst, at

en del af disse sager er efterretninger om muligt misbrug af børn på nettet, som NC3

modtager fra den internationale organisation NCMEC. NC3 har modtaget et stigende

antal efterretninger fra NCMEC mellem 2019 og 2022. NC3 registrerer efterretninger

i en intern database. En del af efterretningerne omhandler billedmateriale af børn i en

åbenlys ikke-seksuel kontekst, der ikke skal registreres som anmeldelser i POLSAS.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser

Hvis efterretningen vedrører seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuel-

le gengivelser e.l. af børn, opretter NC3 sagen i POLSAS og overdrager sagen til den

politikreds, hvor sagen vurderes at høre hjemme. Alle NCMEC-efterretninger bliver

således ikke til egentlige anmeldelser, der skal efterforskes. Derudover kan forskelli-

ge efterretninger pege mod samme gerningsperson. Politiet kan derfor ikke entydigt

opgøre, hvor mange af de enkelte NCMEC-efterretninger der bliver oprettet som an-

meldelser i POLSAS. Ifølge vejledningen er det ikke et krav, at NC3 skal udarbejde ef-

terforskningsoplæg i sagerne fra NCMEC.

18. Vi har gennemgået en stikprøve af sager om sextortion og grooming samt af sager

om seksuelt misbrug af børn på nettet for at undersøge, i hvilket omfang NC3 udarbej-

der et efterforskningsoplæg om den indledende efterforskning. Tabel 2 viser, i hvor

stor en andel af de årlige anmeldelser NC3 har gennemført en indledende efterforsk-

ning.

Tabel 2

Andelen af sager oversendt til politikredsene om grooming og sextortion samt om seksuelt mis-

brug af børn på nettet, hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg

2019

Andel sager om grooming og sextortion,

hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg

Andel sager om seksuelt misbrug af børn på nettet,

hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg

(67 sager)

(227 sager)

2020

92,3 %

(

209 sager)

99,3 %

(

304 sager)

2021

(241 sager)

(318 sager)

2022

(260 sager)

(342 sager)

98,5 %

98,2 %

24,1 %

96,5 %

15,0 %

97,7 %

Note: Parentesen angiver antal sager i vores stikprøve det pågældende år. Stikprøven er udtaget repræsentativt for populationen. Hvis sagen ikke

indeholder et efterforskningsoplæg, vurderer vi, at NC3 ikke har gennemført en indledende efterforskning i henhold til Rigspolitiets vejledning,

idet det ikke er dokumenteret på sagen og dermed ikke kan bruges af kredsene. På grund af den stigende sagstilgang til NC3 i perioden er stik-

prøven ligeledes vokset.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS.

Det fremgår af tabel 2, at NC3 har udarbejdet et efterforskningsoplæg på baggrund af

sin indledende efterforskning i stort set alle sager i 2019, men at det kun er sket i 15 %

af sagerne om grooming og sextortion i 2022. NC3 har udarbejdet efterforskningsop-

læg om den indledende efterforskning i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn

på nettet gennem hele perioden.

19. I vejledningen for NC3’s håndtering af efterretninger og anmeldelser er der ikke krav

om, at NC3 skal udarbejde et efterforskningsoplæg om den indledende efterforskning

i sager om digitale sexkrænkelser. Rigspolitiet skal imidlertid ifølge flerårsaftalen for

2021-2023 generelt styrke indsatsen over for digitale seksualforbrydelser. Vi har der-

for gennemgået en stikprøve af sager om digitale sexkrænkelser for at undersøge, om

NC3 har understøttet efterforskningen af sagerne ved hjælp af efterforskningsoplæg.

Stikprøven viser, at der på dette område har været samme tendens for sager om groo-

ming og sextortion. I 2019 udarbejdede NC3 et efterforskningsoplæg i stort set alle

sager om digitale sexkrænkelser, men omfanget er faldet over perioden til at udgøre

ca. 6 % af sagerne i 2022.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser

Henlæggelse af sager om digitale seksualforbrydelser

20. Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. NC3 skal derfor

videresende alle sager til politikredsenes videre behandling, hvorefter kredsene skal

vurdere, om der er grundlag for at indlede en efterforskning. Det gælder også sager,

hvor NC3 kan konstatere, at der åbenlyst ikke er grundlag for at indlede en efterforsk-

ning. Tabel 3 viser udviklingen i antallet af sager om digitale seksualforbrydelser, som

politikredsene henlægger, efter de har modtaget sagen fra NC3.

Tabel 3

Henlæggelsesprocenten for sager om digitale seksualforbrydelser, der er anmeldt via politi.dk

2019

Henlæggelsesprocent for sager om digitale seksual-

forbrydelser, der er anmeldt via politi.dk

(56 sager)

2020

(922 sager)

2021

(924 sager)

2022

(2.554 sager)

7,7 %

37,8 %

31,7 %

62,8 %

Note: Parentesen angiver antallet af sager, der er henlagt det pågældende år. Det relativt lave antal sager i 2019 skal ses i sammenhæng med, at det

først blev muligt at anmelde sager på politi.dk i 2019. Det var derfor en relativt lille andel af sagerne om digitale seksualforbrydelser, der blev

visiteret via NC3 i 2019, hvor størstedelen blev anmeldt direkte til politikredsene.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med alle anmeldelser pr. 8. februar 2023 og henlæggelser pr. 6. februar 2023.

Det fremgår af tabel 3, at politikredsene i stigende grad henlægger anmeldelser om

digitale seksualforbrydelser, de modtager via NC3. I 2022 henlagde politikredsene

2.554 sager. Det svarer til 62,8 % af de anmeldelser om digitale seksualforbrydelser,

der blev anmeldt via NC3 samme år.

Når NC3 skal oversende alle sager til videre foranstaltning i en politikreds

–

uanset om

sagen har et efterforskningspotentiale

–

bidrager det efter Rigsrevisionens opfattelse

ikke til en effektiv brug af resurser. Det skyldes, at der i sager, hvor der ikke er grund-

lag for at indlede en efterforskning, både vil være en medarbejder i NC3 og herefter en

medarbejder i en politikreds, der skal gennemgå sagen for at konstatere, at den skal

henlægges.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser

2.2. NC3’s sagsbehandlingstid for sager om digitale sek-

sualforbrydelser

21. Vi har undersøgt, om NC3 sikrer, at sagerne hurtigst muligt sendes til politikredse-

ne med henblik på videre efterforskning.

Undersøgelsen viser, at NC3 har reduceret sagsbehandlingstiden for sin indledende

sagsbehandling fra gennemsnitligt 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022.

22. Det fremgår af vejledningen for NC3, at NC3 hurtigst muligt skal sende sagerne til

videre efterforskning i politikredsene, bl.a. fordi politikredsene skal vejlede den foruret-

tede om fx offerrådgivning og bistandsadvokat. Tabel 4 viser den gennemsnitlige sags-

behandlingstid, fra NC3 modtager en anmeldelse om en digital seksualforbrydelse via

politi.dk, til sagen sendes til en politikreds.

Tabel 4

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid, fra NC3 modtager en anmeldelse, til sagen sendes til en politi-

kreds

2019

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

44,2 dage

(698 sager)

2020

(2.431 sager)

2021

(2.931 sager)

2022

(4.063 sager)

6,4 dage

8,1 dage

2,7 dage

Note: Parentesen angiver antallet af sager, der er oversendt fra NC3 det pågældende år, og som er brugt til at beregne den gennemsnitlige sags be-

handlingstid.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med alle anmeldelser pr. 8. februar 2023.

Det fremgår af tabel 4, at sagsbehandlingstiden i NC3, fra en anmeldelse modtages,

til sagen videresendes til en politikreds, er reduceret markant gennem undersøgelses-

perioden. I 2019 gik der i gennemsnit 44,2 dage, fra NC3 modtog sagen, til NC3 havde

sendt sagen til en politikreds, hvilket i 2022 var reduceret til i gennemsnit 2,7 dage. Vi

har endvidere beregnet, at NC3 i stigende grad har sendt sagerne videre inden for 1

døgn, idet NC3 i 2019 videresendte 8,9 % af sagerne om digitale seksualforbrydelser

til en politikreds inden for 1 døgn og i 2022 videresendte 79,4 % af sagerne inden for 1

døgn. Sammenholdt med, at NC3 over samme periode har udarbejdet efterforsknings-

oplæg i stadigt færre sager, indikerer det, at NC3 i højere grad prioriterer at få sager-

ne hurtigt ud i politikredsene til videre foranstaltning fremfor at bistå kredsene med

indledende efterforskning.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse

af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet |

3. NCIK’s understøttelse af

efterforskning af sager om

økonomisk it-kriminalitet

Delkonklusion

Rigspolitiet har via NCIK ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets

efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.

Andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende efterforskning, inden NCIK

sender sagerne til politikredsene, er faldet i perioden. I de sager om økonomisk it-krimi-

nalitet, som NCIK sendte til politikredsene i 2019, havde NCIK gennemført en indleden-

de efterforskning i ca.

⅔

af sagerne. I 2022 gjaldt dette for mindre end halvdelen af sa-

gerne, NCIK sendte videre til politikredsene.

NCIK’s sagsbehandlingstid har været stigende. I 2022 tog det i gennemsnit NCIK 157,3

dage at videresende sagerne til politikredsene. Det er mere end en fordobling i forhold

til 2019, hvor det i gennemsnit tog 77,1 dage, og en lille stigning i forhold til de 149,1

dage, det i gennemsnit tog i 2020, hvor NCIK udarbejdede indledende efterforskning i

næsten 3 ud af 4 sager (74,7%).

NCIK har øget andelen af sager, som NCIK hvert år færdigbehandler ved enten at hen-

lægge eller sende videre til politikredsene (med eller uden indledende efterforskning).

Alligevel var der ved udgangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager om økonomisk it-

kriminalitet i NCIK. Disse sager, som ventede på at blive sendt videre til en politikreds

eller henlagt, havde ultimo 2022 en gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den høje gen-

nemsnitsalder på sagsbeholdningen øger risikoen for, at sagerne forældes.

NCIK’s lange sagsbehandlingstid og begrænsede indledende efterforskning påvirker

politikredsenes muligheder for at efterforske sager om økonomisk it-kriminalitet. Når

NCIK ikke gennemfører indledende efterforskning i en stor andel af sagerne og over

flere år har haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 150 dage og derover, på-

virker NCIK’s sagsbehandling efter Rigsrevisionens opfattelse i mange tilfælde ikke po-

litikredsenes muligheder for at efterforske sagerne positivt.

Færdigbehandlet sag

NCIK skal henlægge en sag

uden efterforskningspotentia-

le eller gennemføre en indle-

dende efterforskning, inden

NCIK oversender sagen til en

politikreds med henblik på vi-

dere efterforskning. Når NCIK

enten har henlagt en sag eller

sendt den til videre efterforsk-

ning i en politikreds, betegnes

sagen som færdigbehandlet i

NCIK, uanset om der er gen-

nemført en indledende efter-

forskning eller ej.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

23. Dette kapitel handler om, hvorvidt Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad har

understøttet politiets efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.

Siden ultimo 2018 er sager om økonomisk it-kriminalitet, der anmeldes via politi.dk, ble-

vet modtaget af specialenheden NCIK. Hensigten med at etablere NCIK var at styrke

indsatsen mod den it-relaterede økonomiske kriminalitet ved at centralisere anmeldel-

ser, visitation og indledende efterforskning. Politikredsene skal af samme årsag hen-

vise anmeldere af økonomisk it-kriminalitet til at anmelde sagen på politi.dk, så NCIK

kan registrere og visitere de fleste anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet.

Den strategiske hensigt med at oprette NCIK er uddybet i boks 1.

Boks 1

Den strategiske hensigt med NCIK

NCIK blev etableret med virkning fra den 1. november 2018 med den strategiske hensigt, at politiet gennem en centra lise-

ring af anmeldelser, visitation og indledende efterforskning skulle skabe bedre muligheder for at efterforske it-relateret

økonomisk kriminalitet. Etableringen af NCIK medførte en ny samarbejds- og styringsstruktur, der skal bidrage til en ens-

artet, effektiv og professionel efterforskning på området for it-relateret økonomisk kriminalitet.

NCIK varetager i henhold til det gældende cirkulære (LCIK-cirkulæret) den indledende efterforskning, hvorefter sager, der

ikke skal henlægges i NCIK, sendes til fortsat strafferetlig behandling i den relevante politikreds.

Kilde:

LCIK styregruppemøde den 12. september 2018 og cirkulæret om retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring af og tilsyn med

straffesagsbehandlingen i Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) af 19. december 2018.

24. I forbindelse med vores undersøgelse har Rigspolitiet oplyst, at formålet med NCIK

løbende er blevet tilpasset udviklingen i kriminalitetsbilledet. Ifølge Rigspolitiet er NCIK’s

primære formål ikke længere at gennemføre indledende efterforskning, men derimod

at afgøre, hvilken politikreds der skal efterforske en sag. Rigspolitiet har endvidere op-

lyst, at NCIK

kan

udarbejde en indledende efterforskning, hvis de tidsmæssige og øko-

nomiske rammer tillader det.

Det fremgår af det gældende cirkulære for NCIK, at NCIK skal visitere anmeldelser om

økonomisk it-kriminalitet, der indgives via politi.dk, og henlægge sager, hvor der ikke

er grundlag for at efterforske. Det fremgår også både af cirkulæret og af en nyere be-

skrivelse fra Rigspolitiet fra 2022 om NCIK’s opgaver, at NCIK skal gennemføre en ind-

ledende efterforskning i de sager, NCIK sender videre til politikredsene. Vi lægger der-

for til grund, at NCIK skal gennemføre en indledende efterforskning i sager, NCIK sen-

der videre til politikredsene.

Vi har undersøgt:

•

om NCIK gennemfører en indledende efterforskning

udviklingen i sagsbehandlingstiden hos NCIK

hvordan NCIK’s sagsbehandling påvirker politikredsene muligheder for at rejse

sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

3.1. NCIK’s indledende efterforskning af sager om øko-

nomisk it-kriminalitet

25. Vi har undersøgt, om NCIK gennemfører en indledende efterforskning i overens-

stemmelse med den strategiske hensigt i sager om økonomisk it-kriminalitet. Vi har

også undersøgt udviklingen i antallet af sager, som NCIK årligt henlægger, og hvor

mange sager NCIK hvert år færdigbehandler.

Undersøgelsen viser, at NCIK foretog en indledende efterforskning i godt

⅔

af de sa-

ger, NCIK sendte til politikredsene i 2019, og at denne andel i 2022 var faldet til min-

dre end halvdelen af sagerne. I samme periode er det årlige antal henlæggelser i NCIK

steget med 500 %. Selv om NCIK hvert år færdigbehandler en stigende andel af de

indkomne sager, var der ved udgangen af 2022 alligevel en ophobning af 25.181 sager

om økonomisk it-kriminalitet i NCIK. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen

af sager i NCIK er steget i undersøgelsesperioden, og sagerne havde ultimo 2022 en

gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den stigende gennemsnitsalder på sagsbeholdnin-

gen indikerer, at der fortsat sker en ophobning af ældre sager om økonomisk it-krimi-

nalitet, som dermed er i risiko for at forælde. Det bidrager efter Rigsrevisionens op-

fattelse ikke til at skabe bedre efterforskningsmuligheder, hvilket var hensigten med

at centralisere sagsbehandlingen i NCIK.

26. I 2019 modtog NCIK 27.603 anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet. Antallet af

anmeldelser steg i 2020 med ca. 20 % til 33.162 og har efterfølgende ligget nogenlunde

stabilt frem mod 2022, hvor NCIK modtog ca. 33.700 anmeldelser.

Udviklingen i omfanget af NCIK’s indledende efterforskning

27. Vi har gennemgået en stikprøve af sager, der er oversendt fra NCIK til politikredse-

ne. Med stikprøven har vi undersøgt andelen af sager, hvor NCIK har gennemført en

indledende efterforskning, inden NCIK sender sagen videre til en politikreds. Tabel 5

viser andelen af sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK har gennemført en ind-

ledende efterforskning.

Tabel 5

Andelen af sager, hvor NCIK har udarbejdet en rapport om sin indledende efterforskning

2019

Andel sager, hvor NCIK har udarbejdet en rapport om

indledende efterforskning

(101 sager)

2020

74,7 %

(

190 sager)

2021

(650 sager)

2022

(467 sager)

68,3 %

36,8 %

44,5 %

Note: Parentesen angiver antal sager i vores stikprøve det pågældende år. Stikprøven er udtaget repræsentativt for populationen. Årene angiver,

hvornår sagerne er færdigbehandlet i NCIK og sendt til videre efterforskning i en politikreds. Hvis der ikke fremgår en rapport om indledende

efterforskning fra NCIK på sagen i POLSAS, vurderer vi, at NCIK ikke har gennemført en indledende efterforskning i henhold til vejledningen.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS.

Det fremgår af tabel 5, at andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende ef-

terforskning er faldet i undersøgelsesperioden. I 2019 gennemførte NCIK en indleden-

de efterforskning i 68,3 % af de sager, NCIK sendte til politikredsene, mens NCIK gen-

nemførte en indledende efterforskning i 44,5 % af sagerne i 2022.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

Statsadvokatens tilsyn

Statsadvokaten skal føre til-

syn med bl.a. baggrunden for

politikredsenes henlæggelser.

Tilsynene skal gennemføres

hvert halve år.

28. Rigspolitiet besluttede i 2. halvår 2021, at NCIK skulle iværksætte et oversendelses-

projekt, hvor ca. 25.000 sager blev sendt til politikredsene, uden at der var gennem-

ført en indledende efterforskning af sagerne, og uden at der nødvendigvis var med-

sendt dokumentation relateret til de enkelte sager. Det skyldes, at der i perioden 2019-

2021 var sket en ophobning af ældre sager i NCIK. Rigspolitiet vurderede, at NCIK på

daværende tidspunkt ikke havde kapacitet til at løfte den fulde indledende efterforsk-

ning af sagerne. Ophobningen af sager skete, på trods af at Statsadvokaten i Køben-

havn allerede i 2019 i forbindelse med sit tematilsyn om henlæggelser i NCIK adva-

rede om, at sagerne begyndte at hobe sig op i NCIK. Oversendelsesprojektet inklude-

rede også sager anmeldt i 2019 og 2020.

Oversendelsesprojektet skete, selv om Rigspolitiet samtidig konstaterede, at politi-

kredsene ikke kunne tilføre øget kapacitet til sagsbehandlingen, og kredsene forven-

tede derfor ikke at kunne øge sigtelsesproduktionen generelt. Efter oversendelsen

var der ultimo 2021 ca. 25.000 sager tilbage i NCIK, der afventede

NCIK’s sagsbehand-

ling.

29. Rigspolitiet har oplyst, at NCIK skal screene alle sager inden for de første døgn ef-

ter anmeldelse, ved at en sagsbehandler vurderer, om der er brug for at foretage has-

tende efterforskningskridt. Hvis det er tilfældet, skal NCIK med det samme oversen-

de sagen til en politikreds, så kredsen fx kan sende anmodninger om hastesikring af

bevismateriale og eventuelle retsanmodninger til de relevante aktører.

Vi har i vores sagsgennemgang fundet flere eksempler på sager med store tab for de

forurettede, hvor NCIK ikke har gennemført en indledende efterforskning, og hvor

NCIK heller ikke med det samme har oversendt sagen til en politikreds. Boks 2 viser

eksempler på sådanne sager.

Boks 2

Sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK ikke har gennemført en indledende

efterforskning

Eksempel 1. Den forurettede anmelder den 5. oktober 2019, at vedkommende er blevet overtalt til at overføre 500.000 kr.

til udenlandske gerningsmænd, der foregav at ville sælge aktier til forurettede. På NCIK’s anmodning fremsender den foru-

rettede yderligere dokumentation til NCIK den 8. oktober 2019 og den 13. december 2019, og NCIK sender samtidig en an-

modning via Interpol til en udenlandsk bank. Den forurettede kontakter NCIK den 17. juli 2020 for at få en status, hvortil NCIK

svarer, at der ikke er noget nyt i sagen. NCIK foretager ikke yderligere sagsbehandling af sagen før den 13. august 2021, hvor

sagen i forbindelse med oversendelsesprojektet bliver oversendt til en politikreds uden dokumentation for den indledende

efterforskning. Politikredsen henlægger sagen den 21. september 2021, fordi kredsen ikke finder grundlag for at fortsætte

efterforskningen.

Eksempel 2. Forurettede anmelder den 13. maj 2022, at vedkommende er blevet svindlet for ca. 400.000 kr. i et formodet

bitcoin-bedrageri. NCIK kontakter den 1. juni 2022 den forurettede for at yde vejledning og efterspørger i den forbindelse

yderligere dokumentation, som den forurettede fremsender til NCIK den 2. juni 2022. Den 9. juni 2022 bliver den forurette-

de igen kontaktet af de formodede gerningspersoner og retter derfor på ny henvendelse til NCIK med yderligere informa-

tioner fra det nye kontaktforsøg. Forurettede spørger i den forbindelse, om det af hensyn til efterforskningen vil give mening

at spille med og lokke yderligere informationer ud af gerningspersonerne, der eventuelt vil kunne bruges til at identificere

dem. NCIK svarer aldrig den forurettede. Den 5. juli 2022 oversender NCIK sagen til en politikreds uden at have gennemført

en indledende efterforskning.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang i POLSAS.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s henlæggelse af sager om økonomisk it-kriminalitet

30. NCIK skal ifølge Rigspolitiet henlægge alle relevante sager efter retsplejelovens

§ 749, stk. 1 eller 2, hvis NCIK vurderer, at der ikke er grundlag for at efterforske sager-

ne. Sager kan henlægges efter stk. 1, hvis ikke der findes grundlag for at indlede en ef-

terforskning. I sager, hvor der er påbegyndt efterforskning, kan en sag henlægges ef-

ter stk. 2, hvis det viser sig, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.

Boks 3 viser retsplejelovens bestemmelser vedrørende politiets grundlag for at hen-

lægge straffesager.

Boks 3

Politiets grundlag for at henlægge straffesager

§ 749 Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede

efterforskning.

Stk. 2.

Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutnin-

gen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst

sigtelse. Er sigtelse rejst, finder bestemmelserne i § 721 og § 722 anvendelse.

Note: Understregningerne er foretaget af Rigsrevisionen. § 721 og § 722 omhandler anklagemyn-

dighedens opgivelse af påtale henholdsvis anklagemyndighedens tiltalefrafald i sager.

Kilde:

Retsplejeloven, lovbek. nr 1655 af 25. december 2022.

Politiet kan godt genoptage en sag, selv om den er henlagt, hvis der fx kommer nye

spor i sagen. Politiet kan dog ikke genoptage en sag, hvis den er forældet. Straffelo-

vens § 92-94 indeholder bestemmelser om forældelsesfrister for strafbare forhold.

NCIK arbejder ifølge sine interne vejledninger ud fra, at forældelsesfristen er 2 år for

mindre sager om samhandel og bedrageri og 5 år for de øvrige sager om økonomisk

it-kriminalitet.

31. Vores undersøgelse viser, at NCIK henlagde 1.679 sager om økonomisk it-krimina-

litet i 2019, og at dette antal er øget markant i 2022, hvor NCIK henlagde 10.222 sager.

Det svarer til 30,3 % af de anmeldelser, NCIK modtog samme år. Samlet set har NCIK

henlagt godt hver 5. (21 %) af de anmeldelser, der er modtaget i perioden 2019-2022.

Rigspolitiet har oplyst, at størstedelen af de sager, som NCIK henlægger, er enkeltstå-

ende forhold, som det ikke har været muligt at sammenkæde til andre forhold, og hvor

politiet derfor vurderer, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden for bedrageri.

Vores undersøgelse viser også, at ca. 6.400 af de 25.000 sager (omtrent 25 %), som

NCIK oversendte med oversendelsesprojektet i 2021, efterfølgende blev henlagt i po-

litikredsene, fordi kredsene vurderede, at der ikke var grundlag for at indlede en efter-

forskning. Dette indikerer, at NCIK i forbindelse med oversendelsesprojektet sendte

et stort antal sager uden efterforskningspotentiale til politikredsene i stedet for at hen-

lægge dem. Når NCIK ikke gør sagen færdig ved første behandling, giver det et unød-

vendigt resursetræk i kredsene, fordi en medarbejder i en politikreds også skal gen-

nemgå sagen for at konstatere, at den skal henlægges.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse

af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

32. Spørgsmålet om politiets henlæggelse af sager om økonomisk it-kriminalitet ind-

går i flerårsaftalen for 2021-2023. Justitsministeriet konkluderede i 2020, at NCIK’s

muligheder for at se på tværs af sager og forfølge digitale spor havde ledt til flere ef-

terforskningsmuligheder i den indledende efterforskning. NCIK havde derfor henlagt

markant færre sager om økonomisk it-kriminalitet i 2019, end politikredsene henlag-

de i perioden 2017-2018 forud for oprettelsen af NCIK. De færre henlæggelser i NCIK

betød, at sagsbeholdningen i NCIK voksede. I flerårsaftalen for 2021-2023 fremgår

det derfor, at udviklingen i sagsbeholdningen på området bl.a. skal begrænses ved

hjælp af nye prioriteringsværktøjer til politiet, fx ændrede muligheder for at henlægge

sager.

I september 2022 vurderede Justitsministeriet i en notits til forligskredsen bag fler-

årsaftalen for 2021-2023, at politiet inden for rammerne af gældende ret allerede har

ganske vide rammer for at prioritere sine resurser, herunder ved at henlægge sager.

Justitsministeriet har supplerende oplyst, at ministeriets beskrivelse af gældende ret

i notitsen kan have betydning for,

hvornår

sager henlægges, idet nogle kan blive hen-

lagt tidligere. Justitsministeriet forventer dog ikke, at notitsen i væsentligt omfang vil

føre til, at flere sager henlægges.

Udviklingen i andelen af sager, NCIK årligt færdigbehandler

33. Tabel 6 viser antallet af sager, NCIK har modtaget, andelen NCIK har færdigbe-

handlet

samt den gennemsnitlige alder på sager i NCIK’s sagsbeholdning

i undersø-

gelsesperioden.

Tabel 6

Antal sager, som NCIK har modtaget, andel sager, som NCIK har færdigbehandlet inden for

samme år, og gennemsnitlig alder på NCIK’s sagsbeholdning ultimo årene i perioden 2019

-2022

2019

Antal sager, som NCIK har modtaget

Andel sager, som NCIK færdigbehandler

Gennemsnitlig alder på sager i NCIK’s sagsbeholdning

27.603

22,6 %

157,4 dage

2020

33.162

29,0 %

305,2 dage

2021

31.382

62,3 %

442,3 dage

2022

33.748

73,6 %

604,3 dage

Note: Færdigbehandlede sager beregnes som forholdet mellem antallet af modtagne sager et givent år og antallet af sager, NCIK enten har henlagt

eller videresendt samme år. Sager oversendt i 2019 kan maksimalt have en alder på 365 dage ved udgangen af 2019, da det er fø rste hele år,

NCIK har eksisteret.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS samt beregninger på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS af sager registreret med

kreds-id 01LC pr. 6. februar 2023 og datatræk fra POLSAS med henlæggelser pr. 6. februar 2023.

Det fremgår af tabel 6, at NCIK i undersøgelsesperioden på årlig basis færdigbehand-

ler en stadigt større andel af de anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, NCIK mod-

tager. Dvs. at NCIK enten henlægger, fordi der ikke er grundlag for at efterforske sa-

gen, eller visiterer sagen til en politikreds med henblik på videre efterforskning. I 2019

færdigbehandlede NCIK 22,6 % af de indkomne anmeldelser, mens det i 2022 var

73,6 % af de modtagne anmeldelser, NCIK færdigbehandlede. Resultatet skal ses i

sammenhæng med, at NCIK i samme periode har henlagt markant flere sager, og at

andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende efterforskning, er faldet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

Selv om NCIK årligt færdigbehandler en større andel af de indkomne anmeldelser, er

NCIK’s samlede sagsbeholdning vokset i perioden. Ved udgangen af 2022 var der så-

ledes 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet, som afventede NCIK’s sagsbehand-

ling. Vores undersøgelse viser også, at den gennemsnitlige alder på NCIK’s sagsbe-

holdning er steget støt i undersøgelsesperioden fra 157,4 dage ved udgangen af 2019

til 604,3 dage ved udgangen af 2022. Sammenholdt med stigningen i andelen af sager,

NCIK årligt færdigbehandler, indikerer det, at det særligt er ældre sager, der ophobes

i NCIK.

3.2. Sagsbehandlingstiden i NCIK

34. Vi har undersøgt NCIK’s sagsbehandlingstid for de sager, NCIK sender videre til ef-

terforskning i politikredsene. Hvis den indledende sagsbehandlingstid er lang, er der

risiko for, at sporene ikke bliver sikret i tide, eller at politikredsene ikke tids nok får gre-

bet ind over for en potentiel gerningsperson. Fx har Rigspolitiet oplyst, at oplysninger,

der kan bruges til at identificere ejeren af en IP-adresse, slettes efter 1 år.

Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiden, fra NCIK modtager en anmeldelse, til

sagen videresendes til en politikreds, er steget fra 77,1 dage i 2019 til 157,3 dage i 2022,

hvilket er lidt højere end gennemsnittet på 149,1 dage i 2020.

35. Tabel 7 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra NCIK modtager en anmel-

delse, til NCIK videresender en sag til politikredsene.

Tabel 7

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra anmeldelse, til NCIK videresender en sag til politikred-

sene

2019

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

(4.567 sager)

2020

(9.202 sager)

2021

(36.265 sager)

2022

(23.870 sager)

77,1 dage

149,1 dage

356,0 dage

157,3 dage

Note: Parentesen angiver antallet af oversendte sager det respektive år. Sager kan maksimalt have en alder på 365 dage ved udgangen af 2019, da

det er første hele år, NCIK har eksisteret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2019 kan derfor være lavere end i de øvrige år i undersøgel-

sesperioden, der inkluderer sager, der har været hobet op fra foregående år og derfor kan have en sagsbehandlingstid på mere end 365 dage.

Kilde:

Rigsrevisionens på baggrund Rigspolitiets datatræk fra POLSAS og sager registreret med kreds-id 01LC pr. 6. februar 2023.

Det fremgår af tabel 7, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i NCIK steg fra 77,1

dage i 2019 til 356,0 dage i 2021, svarende til en stigning på mere end 350 %. Sagsbe-

handlingstiden for 2019 skal dog ses i lyset af, at NCIK blev etableret ultimo 2018, hvil-

ket begrænser den sagsbehandlingstid, der er maksimalt mulig for sager oversendt i

2019. I 2022 har NCIK reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 157,3 da-

ge, hvilket dog stadig er højere end i både 2019 og 2020.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

36. For at undgå fremtidige sagsophobninger i NCIK og for at sikre, at fordelen ved

central behandling i NCIK ikke mistes på grund af for lang sagsbehandlingstid og risi-

ko for forældelse, indførte Rigspolitiet fra den 1. januar 2022 en såkaldt ventilordning.

Ventilordningen indebærer, at sager automatisk oversendes til politikredsene inden

for 8 uger (svarende til 56 dage) efter anmeldelsen, dog 4 uger (svarende til 28 dage)

for samhandelssager, medmindre NCIK vælger at fastholde sagerne i NCIK, fx hvis sa-

gerne er i gang med at blive kædet sammen med øvrige sager. Tidsfristerne på hen-

holdsvis 8 og 4 uger er fastlagt ud fra efterforskningsmæssige hensyn, da Rigspolitiet

formoder, at nyere sager har et større potentiale for efterforskning.

Ligesom oversendelsesprojektet i 2021 betyder ventilordningen, at sager videresendes

til politikredsene, uden at NCIK gennemfører en indledende efterforskning. Vi har på

baggrund af vores stikprøve beregnet, at NCIK i 2022 systematisk har sendt en større

andel af sagerne videre uden indledende efterforskning via ventilordningen, end NCIK

gjorde ved oversendelsesprojektet, der ellers var tiltænkt som en enkeltstående hand-

ling for at komme sagsbunker til livs. Når en stor andel af sager oversendes systema-

tisk uden indledende efterforskning, bidrager NCIK efter Rigsrevisionens opfattelse

ikke til en ensartet, effektiv og professionel efterforskning, som det ellers var hensig-

ten.

Sammen med ventilordningen indførte Rigspolitiet også en såkaldt overløbsventil,

der også skulle bidrage til at holde sagsbeholdningen i NCIK nede. Overløbsventilen

indebærer, at NCIK igen kan oversende bunker af sager på én gang til politikredsene

uden at gennemføre en indledende efterforskning, hvis der igen sker en sagsophob-

ning i NCIK. Rigspolitiet har oplyst, at NCIK endnu ikke har brugt overløbsventilen.

3.3. NCIK’s påvirkning af politikredsenes efterforsk-

ningsmuligheder

37. Vi har undersøgt, hvordan NCIK’s sagsbehandling påvirker politikredsenes mulig-

heder for at rejse sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet.

Ifølge cirkulæret for NCIK var hensigten med etableringen af NCIK at skabe bedre mu-

ligheder for politiets efterforskning af økonomisk it-kriminalitet ved at centralisere an-

meldelser, visitation og indledende efterforskning. Vi lægger derfor til grund, at NCIK’s

sagsbehandling skal påvirke politikredsenes muligheder for rejse sigtelse i sager om

økonomisk it-kriminalitet positivt. Vi lægger endvidere til grund, at NCIK også kan på-

virke politikredsenes muligheder for at efterforske sagerne ved at videresende sager-

ne hurtigst muligt, da der ifølge Rigspolitiet er et større efterforskningspotentiale i ny-

ere sager om økonomisk it-kriminalitet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet

Undersøgelsen viser, at der er en signifikant større sandsynlighed for, at politikredsene

kan rejse sigtelse mod en formodet gerningsperson i de sager, hvor NCIK har gennem-

ført en indledende efterforskning, end i de sager, hvor NCIK ikke har gennemført en

indledende efterforskning. Rigspolitiet har oplyst, at effekten også kan være et udtryk

for, at NCIK i højere grad gennemfører indledende efterforskning i sager, hvor NCIK

vurderer, at der er mulighed for at rejse sigtelse, og undlader det i tilfælde, hvor sand-

synligheden er lavere. Da hensigten med NCIK er at øge efterforskningsmulighederne

og effektiviteten i straffesagsbehandlingen, finder Rigsrevisionen det uhensigtsmæs-

sigt, hvis NCIK videresender sager uden indledende efterforskning, selv om NCIK sam-

tidig vurderer, at sandsynligheden for sigtelse er lav. Disse sager burde efter Rigsrevi-

sionens forståelse enten være henlagt i den indledende visitation eller være kvalifice-

ret med en indledende efterforskning i overensstemmelse med den strategiske hen-

sigt for NCIK.

Vores undersøgelse viser også, at der er en signifikant sammenhæng mellem NCIK’s

sagsbehandlingstid og politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse. Jo højere sags-

behandlingstiden i NCIK er, desto lavere er sandsynligheden ifølge vores beregninger

for, at politikredsen kan rejse sigtelse i den pågældende sag.

38. Når NCIK siden 2021 har gennemført en indledende efterforskning i mindre end

halvdelen af de sager, NCIK videresender til politikredsene, styrker NCIK’s sagsbe-

handling i mange tilfælde ikke politikredsenes muligheder for at efterforske sagerne.

Sammenholdt med sagsbehandlingstiden i NCIK, der i 2022 var 157,3 dage, er det Rigs-

revisionens opfattelse, at NCIK’s sagsbehandlingstid i mange sager kan blive så lang,

at det kan begrænse politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse i sagerne.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet er enig i, at den samlede sagsbehandlingstid ge-

nerelt bør være så lav som muligt af hensyn til efterforskningspotentialet, men har vi-

dere bemærket, at en kort sagsbehandlingstid ikke alene fører til, at der kan rejse sig-

telse mod en gerningsperson. Rigsrevisionen er enig i, at sagsbehandlingstiden i sig

selv ikke afgør, om der kan rejses sigtelse. Vi finder dog, at lange sagsbehandlingsti-

der samlet set bidrager til at mindske efterforskningspotentialet i sagerne og dermed

sandsynligheden for, at der kan rejses sigtelse.

Rigsrevisionen, den 13. juni 2023

Birgitte Hansen

/Niels Kjøller Petersen

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk

it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning

af sager om digitale seksualforbrydelser?

•

Har Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning

af sager om økonomisk it-kriminalitet?

•

I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder Rigspolitiet.

Undersøgelsen omhandler perioden 2019-2022. Perioden er valgt, fordi politiets orga-

nisering i relation til håndteringen af økonomisk it-kriminalitet ændrer sig betydeligt

med etableringen af NCIK ultimo 2018, der fra dette tidspunkt får det primære ansvar

for den indledende visitation og efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.

Siden 2019 har borgere og virksomheder også kunnet benytte politiets anmeldelses-

portal på politi.dk til at anmelde bl.a. digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kri-

minalitet, hvorefter disse sagstyper sendes til enten NC3 eller NCIK med henblik på

sagsbehandling. Det er ikke muligt at sammenligne med sager fra før 2019, bl.a. fordi

begge specialenheder ikke var i drift på dette tidspunkt. Indsatsen på hvert af de 2

sagsområder kan sammenlignes på tværs af perioden, da undersøgelsen fokuserer

på indsatsen for at understøtte efterforskningen via specialenhedernes indledende

visitation og efterforskning, og begge enheder har haft denne opgave i hele perioden.

Rigspolitiet etablerede politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) pr. 1.

januar 2022, der organisatorisk samler Rigspolitiets specialenheder i én selvstændig

enhed. Omorganiseringen har ikke betydning for NC3’s og NCIK’s opgavevaretagelse.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, stikprøvegennemgange, ana-

lyser af registerdata og en regressionsanalyse.

Vi har i løbet af undersøgelsen holdt flere møder med Justitsministeriet og Rigspoliti-

et samt med NCIK, NC3 og Københavns Politi for at få indsigt i området.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode nærmere.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos myndighederne samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer. Vi har endvidere sendt vores metode og resulta-

terne af vores stikprøvegennemgang i høring hos Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter af relevans for politiets efterforskning af it-

relateret kriminalitet, herunder:

•

Rigspolitikundgørelse B, nr. 31, om it-kriminalitet, der er Rigspolitiets retningslinjer

for håndteringen af it-kriminalitet, herunder bilag til kundgørelsen vedrørende

NC3’s rolle

cirkulære om retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring af og tilsyn med straf-

fesagsbehandlingen i Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk krimina-

litet (LCIK) (2018)

vejledning om Nationalt Cyber Crime Centers håndtering af efterretninger og an-

meldelser

vejledninger for den indledende sagsbehandling og visitation af sager i specialen-

hederne NCIK og NC3

samarbejdsmodel for NSK (2022)

mål- og resultatplaner for politiet (2019-2022) samt gældende flerårsaftaler for

perioden 2016-2023

rapport om Statsadvokaten i Københavns tematilsyn om internetbedrageri og

henlæggelser i LCIK (2019)

interne dokumenter til Rigspolitiets koncernledelse om initiativer til styrkelse af

sagsbehandlingen af it-relateret økonomisk kriminalitet (2021)

afrapportering fra LCIK styregruppemøde (2018)

notits om politiets eksisterende muligheder for at prioritere sager, Justitsministe-

riet (2022).

Registerdata

Analyser og de udtagne stikprøver er foretaget på baggrund af data, som Rigsrevisio-

nen har modtaget fra Rigspolitiet. Data består af anmeldelser om digitale seksualfor-

brydelser og anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, der er blevet registreret i POL-

SAS. For økonomisk it-kriminalitet har vi endvidere modtaget et særskilt datatræk,

der alene indeholder anmeldelser, der er visiteret via NCIK, og som har fået tilknyttet

NCIK’s kreds-ID (01LC). I datasættene fremgår de enkelte anmeldelser med registre-

ringer af en række variable, fx anmeldelsestidspunkt, tidspunkt for sigtelse og hen-

læggelse, aktuelle og historiske sagsplaceringer (hvilken politikreds eller enhed de

enkelte sagsbehandlingsskridt er registreret i) og registrerede søgenøgler. Datasæt-

tene

–

bortset fra det datasæt, som indeholder alle sager med kreds-id 01LC

–

er be-

grænset til følgende gerningskodeintervaller: 61600-61610, 62950-62959, 70000-

74999, 75400-78999, 83180-85999, 91000-94990 og 99110-99997.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Metodisk tilgang

Vi har modtaget følgende datasæt:

alle anmeldelser mellem 2016 og 2022 (modtaget den 3. januar 2023 og suppleret

med sidste kvartal af 2022 den 8. februar 2023)

•

alle sager anmeldt mellem 2019 og 2022, som har kreds-id 01LC i journalnumme-

ret

–

dvs. sager, som er anmeldt gennem politi.dk, og som har været behandlet af

NCIK (modtaget den 3. januar 2023 og suppleret med sidste kvartal af 2022 den

8. februar 2023)

•

alle sager, der er henlagt mellem 2019 og 2022, og som pr. 6. februar 2023 fortsat

var henlagte (modtaget den 20. oktober 2022 og suppleret med sidste kvartal af

2022 den 8. februar 2023)

•

alle sager, hvor der er rejst sigtelse mellem 2019 og 2022 (modtaget den 20. okto-

ber 2022, og hvor der er suppleret med sidste kvartal af 2022 den 8. februar 2023).

•

På baggrund af de modtagne data har vi defineret følgende 2 populationer, som vi har

foretaget beregninger på:

NCIK-populationen

(økonomisk it-kriminalitet) udgøres af sager, som er anmeldt til

og visiteret af NCIK. Populationen bygger på datasættet med alle anmeldelser mel-

lem 2019 og 2022, som har tilknyttet 01LC i journalnummeret. Datasættet er renset

for åbenlyse fejlregistreringer (fx hvis en sagsplacering tidsmæssigt er registreret før

anmeldelsesdatoen). Det har ført til, at 260 anmeldelser er sorteret fra inden vores

beregninger. Vi har endvidere afgrænset os fra sager, som vedrører ransomware.

NC3-populationen

(digitale seksualforbrydelser) bygger på datasættet over alle an-

meldelser mellem 2016 og 2022. Populationen er afgrænset til kun at inkludere sager,

som er modtaget via politi.dk og visiteret til en politikreds af NC3. Endvidere skal NC3

på tidspunktet for oversendelsen til politikredsen have tilknyttet søgenøglen

IT sek-

sualrelateret kriminalitet

til anmeldelsen, da denne bruges til at afgrænse anmeldel-

serne fra sager, der ikke er it-relaterede. Datasættet er renset for åbenlyse registre-

ringsfejl, hvilket har ført til, at 10 anmeldelser er sorteret fra inden vores beregninger.

POLSAS-data er dynamiske. Det betyder, at vores datasæt viser sagernes registre-

ringer mv. på den dato, hvor data er trukket fra sagsbehandlingssystemet. Sager, der

var henlagt på tidspunktet for datatrækket, kan derfor været genoptaget.

Udtagelse af stikprøver

Formålet med stikprøverne er at undersøge, om NCIK gennemfører en indledende ef-

terforskning i anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, og om NC3 gennemfører en

indledende efterforskning efter hensigten i sager om sextortion, grooming og seksuelt

misbrug af børn på nettet samt i sager om digitale sexkrænkelser. Vores stikprøver

omfatter således kun sager, hvor NCIK og NC3 har afsluttet den indledende sagsbe-

handling.

NCIK oversender sager til politikredsene via en såkaldt oversendelsesrobot, hvormed

der registreres en selvstændig kode på sagerne i POLSAS. Når vi på en sag kan se, at

den har været forbi oversendelsesrobotten og efterfølgende er registreret i en politi-

kreds, har vi vurderet, at sagen er oversendt fra NCIK til en politikreds. Vi har brugt sam-

me metode til at vurdere, om en sag er oversendt fra NC3 til en politikreds.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang |

Vi har gennemført 4 stikprøver af sager. 3 af stikprøverne vedrører digitale seksual-

forbrydelser, mens den sidste vedrører økonomisk it-kriminalitet. Stikprøverne er fo-

retaget på baggrund af datasættene fra POLSAS, som vi modtog den 3. januar 2023,

og det supplerende datasæt med sager fra sidste kvartal af 2022, som vi modtog den

8. februar 2023. De 3 stikprøver for NC3-sager er opdelt på sagstyper ved at sortere

efter, om sagerne på tidspunktet for oversendelsen fra NC3 til politikredsen var tildelt

en af følgende søgenøgler:

grooming

eller

sextortion, digital sexkrænkelse

eller

seksu-

elle overgreb på børn.

For økonomisk it-kriminalitet har vi taget en stikprøve ud fra et datasæt, der er afgræn-

set til sager, der er anmeldt til NCIK og derfor oprettet med NCIK’s kreds-id (01LC),

og som efterfølgende er oversendt fra NCIK til videre efterforskning i en politikreds.

For alle stikprøver har vi efterfølgende trukket et antal sager for hvert anmeldelsesår

i perioden 2019-2022. Sagerne er trukket blandt den årlige pulje af anmeldte sager in-

den for hver sagskategori, og stikprøven er repræsentativ for det pågældende år med

et konfidensinterval på 95 % og en usikkerhed på ca. 5 %.

I beretningen er stikprøverne og andelen af sager, hvor der gennemføres indledende

efterforskning, opgjort på det år, hvor NCIK har oversendt sagen til en politikreds. Den-

ne opgørelsesmetode betyder, at de statistiske usikkerheder varierer fra ± 2,5 % til

± 10 % for de forskellige år. Det er Rigsrevisionens vurdering, at denne statistiske usik-

kerhed er acceptabel og inden for de gængse grænser for usikkerheder.

Opgørelsen af stikprøven på oversendelsesår betyder, at der ændres ved den enkel-

te anmeldelses sandsynlighed for at blive udtaget i stikprøven. I 2021 var sandsynlig-

heden fx 1,23 % for, at en sag om økonomisk it-kriminalitet, der blev anmeldt i 2021,

blev tilfældigt udtaget til stikprøven. Samme år var sandsynligheden for, at en sag blev

udtaget tilfældigt blandt oversendte sager 1,80 %. Derfor er sandsynligheden for, at

en sag bliver udtaget til stikprøven i 2021 ca. 0,56 procentpoint højere i populationen

af oversendte sager. Vi har beregnet, at sandsynligheden for, at en sag var blevet ud-

valgt, hvis stikprøverne var udtaget på oversendelsesår frem for anmeldesesår, varie-

rer med mellem 0,08 og 0,82 procentpoint for alle stikprøver og alle år. Variationen

er meget mindre i stikprøverne af digitale seksualforbrydelser. Det skyldes, at NC3

oversender sager relativt hurtigt, og at en sags oversendelsesår derfor ofte er det

samme som anmeldelsesåret. Det er vores vurdering, at denne forskel er relativt lav

og derfor acceptabel. Stikprøvernes størrelse, populationernes størrelse og de stati-

stiske usikkerheder forbundet med hvert oversendelsesår er vist i tabel A.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Metodisk tilgang

Tabel A

Populations- og stikprøvestørrelse samt usikkerhedsmål for beretningens stikprøver

2019

Sager vedrørende økonomisk it-kriminalitet med kreds-id 01LC

Population

Stikprøve

Statistisk usikkerhed (±)

Sager med søgenøglerne grooming eller sextortion

Population

Stikprøve

Statistisk usikkerhed (±)

Sager med søgenøglen digitale sexkrænkelser

Population

Stikprøve

Statistisk usikkerhed (±)

Sager med søgenøglen seksuelle overgreb på børn

Population

Stikprøve

Statistisk usikkerhed (±)

529

227

4,9 %

1.331

304

4,9 %

1.495

318

4,9 %

2.656

342

5,0 %

114

6,0 %

679

251

4,9 %

867

286

4,8 %

690

224

5,4 %

2,5 %

442

209

4,9 %

604

241

4,9 %

736

260

4,9 %

4.567

101

9,6 %

9.210

190

7,0 %

36.284

650

3,8 %

23.874

467

4,5 %

2020

2021

2022

Kilde:

Antallet af sager, der er oversendt til en politikreds i hvert oversendelsesår, er beregnet af Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata fra

Rigspolitiet.

Stikprøverne og resultaterne fra sagsgennemgangen har vi sammenkørt med de mod-

tagne datasæt over anmeldelser, henlæggelser og sigtelser. På den baggrund har vi

foretaget statistiske tests i form af en binomisk logistisk regression og deskriptiv sta-

tistik vedrørende specialenhederne.

Regressionen bruges til at vurdere, om der er sammenhæng mellem NCIK’s sagsbe-

handlingstid og gennemførelse af indledende efterforskning og politikredsenes mulig-

heder for at rejse sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet. Dette er uddybet ne-

denfor. Vi har også forsøgt at foretage en lignende regression på vores stikprøve af

sager om grooming og sextortion. Det har dog ikke været muligt, fordi NC3 ikke kan

henlægge sager. NC3 skal derfor sende alle sager videre til politikredsene, uanset om

der er grundlag for at indlede en efterforskning. Det er dermed ikke muligt at koble

NC3’s gennemførelse af indledende efterforskning til politikredsenes muligheder for

at rejse sigtelse.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang |

Sagsgennemgang på baggrund af stikprøven og definition af indleden-

de efterforskning

Vi har gennemgået sagerne i stikprøven ved opslag i POLSAS hos Rigspolitiet. For

hver sag om økonomisk it-kriminalitet har vi registreret, om anmeldelsen og politiets

noteringer på sagen underbygger, at der er tale om økonomisk it-kriminalitet, og om

sagen dermed er inden for NCIK’s område. Hvis en sag ikke falder inden for NCIK’s om-

råde, indgår den ikke i opgørelserne.

Rigspolitiet har oplyst, at NCIK altid skal fremsende en følgeseddel med informatio-

ner om sagen og valg af værneting. NCIK skal endvidere dokumentere den indleden-

de efterforskning med en særskilt rapport. For alle sager i vores stikprøve, har vi der-

for registreret, om der er vedlagt en følgeseddel, en efterforskningsrapport for den

indledende efterforskning, eller om der ikke er nogen dokumentation fra NCIK. Hvis

NCIK har vedlagt en rapport for den indledende efterforskning, har vi vurderet, at

NCIK har gennemført en indledende efterforskning. Hvis en sag ikke har haft en rap-

port om indledende efterforskning, har vi dernæst undersøgt, om sagen har været kæ-

det sammen med andre sager i POLSAS (fx ved, at der har været anført et ad-jour-

nalnummer eller vedlagt følgesedler, der angiver et hovedforhold i et sagskompleks).

Hvis sagerne har været kædet sammen til andre sager, har vi slået de relaterede sa-

ger op og undersøgt, om NCIK på disse sager har vedlagt rapporter for den indleden-

de efterforskning. Hvis der enten på det udtrukne journalnummer i stikprøven eller på

et relateret journalnummer er registreret en rapport for indledende efterforskning fra

NCIK, har vi registreret, at NCIK har foretaget indledende efterforskning på den ud-

trukne sag. Det skyldes, at vi har lagt til grund, at sagerne ofte kan være en del af stør-

re sagskomplekser og dermed indgå som supplerende forhold til allerede anmeldte

sager.

I nogle sager er der ikke foretaget indledende efterforskning efter konkret anmodning

fra den kreds, der skal overtage sagen fra NCIK. Dette har vi også registreret, men har

her lagt til grund, at der

ikke

er foretaget en indledende efterforskning. Endelig har vi

på nogle sager set, at den modtagende politikreds efter modtagelsen af sagen fra

NCIK selv har foretaget indledende efterforskning. I disse tilfælde har vi registreret, at

NCIK

ikke

har foretaget indledende efterforskning.

For NC3-stikprøven vedrørende grooming, sextortion og digitale sexkrænkelser har

vi undersøgt, om der er udarbejdet efterforskningsoplæg, der dokumenterer NC3’s

indledende efterforskning. Hvis NC3 har vedlagt et efterforskningsoplæg, har vi vur-

deret, at NC3 har gennemført en indledende efterforskning.

I sager vedrørende seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivel-

ser e.l. af børn er stort set alt materiale meget følsomt. Materialet opbevares derfor

ikke i POLSAS. I stedet har NC3 samlet materialet på servere, som kun kan tilgås af

udvalgte sagsbehandlere. Informationen herom fremgår af en krypteret skrivelse fra

NC3 og vil være dokumenteret på sagen i POLSAS. Hvis der har ligget sådan en skri-

velse på sagen, har vi vurderet, at NC3 har gennemført en indledende efterforskning.

Rigsrevisionen har hverken læst eller gennemgået skrivelserne eller det krypterede

indhold.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Metodisk tilgang

Når professionelle aktører, fx banker, anmelder misbrug af kreditkort, sker det via en

automatisk anmeldelsesløsning hos NCIK. Ved denne type anmeldelse registreres

hver enkelt transaktion med kreditkortet som én anmeldelse. Når borgere anmelder

misbrug af kreditkort, indgiver de typisk en samlet anmeldelse for alle transaktioner.

Misbrug af kreditkort kan ifølge Rigspolitiet have få efterforskningsmuligheder. Rigs-

politiet har i den forbindelse bemærket, at det kan påvirke vores opgørelse af, om der

er gennemført indledende efterforskning, hvis vores stikprøve af anmeldelser om øko-

nomisk it-kriminalitet indeholder en overvægt af sager om misbrug af kreditkort, der

er anmeldt af bankerne via den automatiske anmeldelsesløsning.

Vores opgørelse baserer sig kun på sager, der er videresendt til politikredsene og der-

med på sager, hvor der ifølge NCIK’s vurdering bør være et tilstrækkeligt efterforsk-

ningspotentiale til, at politikredsene kan indlede en efterforskning. I stikprøvegennem-

gangen har vi samtidig kontrolleret, om flere forhold er kædet sammen, hvilket efter

vores forståelse vil gøre sig gældende i de nævnte sager om kreditkortmisbrug. Hvis

der er gennemført indledende efterforskning i én af de tilknyttede sager, vil det tælle

med i vores opgørelser. Der vil derfor kun være risiko for bias i vores opgørelser, hvis

NCIK ikke kæder sagerne fra professionelle anmeldere sammen og derudover syste-

matisk undlader at gennemføre indledende efterforskning i sagerne, selv om NCIK sen-

der dem videre til efterforskning i politikredsene.

Databehandling og kode

Beregningerne er foretaget i databehandlingsprogrammet R. Ved hver tabel i beretnin-

gen er datagrundlaget for beregningerne angivet med henvisning til de dataudtræk

fra POLSAS, vi har modtaget fra Rigspolitiet.

Beregninger vedrørende NC3 (kapitel 2)

Beregningerne vedrørende NC3 foretages på populationen af sager, som er modta-

get via politi.dk og visiteret til en politikreds af NC3.

Henlæggelsesprocent i NC3 (tabel 3)

Henlæggelsesprocenten opgøres som antallet af henlæggelser i et givent år divideret

med antallet af anmeldelser i samme år. Sagerne, der henlægges, kan være anmeldt

tilbage til 2016. Den længere anmeldelsesperiode er valgt for at tage højde for, at an-

meldelser kan henlægges et andet år, end sagen er anmeldt, fordi sager fx undergår

efterforskning over længere tid. Henlæggelsesprocenten i 2022 er fx udregnet som

antallet af sager anmeldt til NC3 mellem 2016 og 2022 og henlagt i 2022, relativt til sa-

ger anmeldt til NC3 i 2022, multipliceret med 100:

sager henlagt i 2022, som er anmeldt til NC3 i perioden 2016-2022

sager anmeldt til NC3 i 2022

x 100

Sagsbehandlingstiden i NC3 (tabel 4)

Sagsbehandlingstiden i NC3 opgøres som forskellen mellem en sags anmeldelsesda-

to og den dag, NC3 oversender sagen til en politikreds (angivet ved, at sagen elektro-

nisk placeres til en kreds via en af sagsplaceringskoderne RPNC31-RPNC312). Efter-

følgende udregnes gennemsnittet af sagernes sagsbehandlingstid opdelt på det år,

NC3 sender sagerne til en kreds.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang |

Beregninger vedrørende NCIK

Beregningerne på NCIK-sager er foretaget på populationen af sager med kreds-id

01LC i journalnummeret.

Sager i oversendelsesprojektet for hele perioden (pkt. 28)

NCIK har markeret de sager, der er oversendt via oversendelsesprojektet med unik-

ke sagsbehandlerkoder. Vi har opgjort omfanget på baggrund af disse registreringer.

Sager sendt i oversendelsesprojektet uden indledende efterforskning relativt til

ventilsager (pkt. 36)

Beregningen er baseret på stikprøven af sager om økonomisk it-kriminalitet. Udreg-

ningen er opgjort på anmeldelsesår for at kunne sammenligne oversendelsesprojek-

tet og ventilordningen. Beregningen viser andelen af sager, der er anmeldt et givent

år, og som blev oversendt som enten en del af oversendelsesprojektet eller som en

ventilsag, uden at NCIK havde foretaget indledende efterforskning.

Sager modtaget og henlagt i NCIK og henlæggelsesprocenten i NCIK (pkt. 31)

Vi har opgjort en sag som henlagt i NCIK, hvis sagen er henlagt af NCIK (opgjort på

baggrund af sagsplaceringer), og henlæggelsen er sket, inden sagen er sendt til en

politikreds.

Henlæggelsesprocenten i NCIK opgøres som antallet af sager, NCIK har henlagt et

givent år, divideret med antallet af anmeldelser samme år.

Sager fra oversendelsesprojektet henlagt i politikredsene (pkt. 31)

Først har vi opgjort, i hvilket omfang politikredsene henlægger sager efter retsplejelo-

vens § 749, stk. 1, dvs. at kredsene har vurderet, at der ikke er grundlag for at indlede

en efterforskning. Opgørelsen er foretaget på alle sager i populationen, som har for-

ladt NCIK og er henlagt i en kreds. På baggrund heraf har vi ud fra sagsbehandlerko-

der for NCIK’s oversendelsesrobotter opgjort, om sagen er oversendt som en del af

oversendelsesprojektet.

Færdigbehandlede sager i NCIK ved udgangen af det år, de anmeldes (tabel 6)

Beregningen omfatter sager, der pr. 31. december i sagens anmeldelsesår enten er

oversendt til en kreds fra NCIK eller henlagt af NCIK. Det betyder, at hvis en sag fx er

anmeldt den 1. januar 2019 og oversendt fra NCIK til en politikreds den 30. oktober

2019, så indgår sagen i opgørelsen som færdigbehandlet af NCIK i 2019. Sager tælles

kun med for det år, de er anmeldt.

Sagsbeholdning og den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen i NCIK (pkt.

25, 33 og tabel 6)

Sagsbeholdningen af sager i NCIK opgøres som alle de sager, der ved udgangen af et

år fortsat hverken er henlagt eller oversendt fra NCIK, uanset hvilket år sagen er an-

meldt. Opgørelsen er dynamisk, dvs. at sager kan

”overføres”

fra ét år til det næste,

hvis ikke sagen er færdigbehandlet. Sagsbeholdningen beskriver således alle de sa-

ger, NCIK endnu ikke har færdigbehandlet den 31. december for hvert år i perioden.

Alderen på en sag i NCIK’s sagsbeholdning udregnes som antallet af dage mellem sa-

gens anmeldelse og den 31. december i det år, hvor sagen endnu ikke er enten over-

sendt eller henlagt af NCIK.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

| Metodisk tilgang

Hvis en sag fx er anmeldt den 1. januar 2019 og oversendes fra NCIK til en kreds den

31. marts 2021, er sagen således medregnet i sagsbeholdningen for 2019, og alderen

på sagen ultimo 2019 er 365 dage. Samme sag er medregnet i sagsbeholdningen for

2020, da sagen stadig er under behandling i NCIK ultimo 2020 og i 2020 vil have en

alder på 730 dage. Sagen vil ikke indgå i opgørelsen over sagsbeholdningen ultimo

2021, da sagen er færdigbehandlet af NCIK i 2021.

Sagsbehandlingstiden i NCIK (tabel 7)

Sagsbehandlingstiden i NCIK udregnes som forskellen mellem den dato, en sag anmel-

des, og den dag, den oversendes til en politikreds fra NCIK. Datoen for en sags over-

sendelse beregnes ved at isolere den sagsplacering i alle oversendte sager, hvor de

særlige sagsbehandlerkoder for oversendelsesrobotterne hos NCIK er registreret.

Samme række i datasættet, som har angivet sagsbehandlerkoden, indeholder en da-

to for sagens oversendelse. Sagsbehandlingstiden er derfor forskellen mellem sagens

anmeldelses- og oversendelsesdato. Efter at have beregnet sagsbehandlingstiden for

hver sag, opgøres gennemsnittet af disse og fordeles på det år, sagen er oversendt til

en politikreds.

Analysemodel

–

binomisk logistisk regression (pkt. 40 ff.)

En binomisk logistisk regression gør det muligt at beregne statistiske sammenhænge

mellem en række uafhængige variable, kontrolvariable og en afhængig variabel, som

har 2 mulige udfald. I vores beregninger beskriver den afhængige variabel, om der er

rejst sigtelse eller ej i en sag. Regressionen er foretaget på stikprøven af sager om øko-

nomisk it-kriminalitet, og den baserer sig derfor kun på sager, som er oversendt til en

kreds, og hvor NCIK derfor har afsluttet sin sagsbehandling. Regressionen anvendes

til at vurdere, om der er en signifikant sammenhæng mellem, at NCIK har gennemført

indledende efterforskning, og der rejses sigtelse i en sag. I den logistiske regression ind-

går i alt 6 variable:

1) Den afhængige variabel

Har politiet rejst sigtelse i en sag eller ej?

2) Den uafhængige variabel

Har NCIK gennemført indledende efterforskning i sagen?

3) Kontrol A

Antallet af dage til den 31. december 2022. Denne variabel er inddraget for at tage

højde for, at der i ældre sager har været længere tid til at sigte en gerningsperson.

4) Kontrol B

Har sagen kun været placeret i Københavns Politi? Eftersom sager, hvor der ikke

kan fastslås et værneting, bliver placeret i Københavns Politi af NCIK, er det vores

forventning, at Københavns Politi får en større andel af sager, som er dårligt oplyst

fra anmelders side. Det forventer vi vil give en lavere sandsynlighed for sigtelse.

5) Kontrol C

Sagsbehandlingstid i NCIK. Den tid, NCIK har brugt på at behandle en sag, før den

bliver videresendt til en kreds.

6) Kontrol D

En sags forbindelse til andre sager. Denne variabel beskriver, om et journalnummer

er knyttet til andre journalnumre, enten ved et adjournalnummer eller ved at være

oversendt som et supplerende forhold.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Metodisk tilgang |

Regressionen viser, at den uafhængige variabel er signifikant med en p-værdi på un-

der 0,05, og alle de øvrige variable (kontrol A-D) er signifikante og har en p-værdi på

under 0,01. Estimaterne er vist i odds i tabel B, og den procentvise ændring i sandsyn-

ligheden for sigtelse, når en variabel forøges med 1, er vist i parentes.

Tabel B

Ændringen i sandsynligheden for sigtelse ved tilstedeværelse eller forøgelse med én enhed for

hver variabel i modellen

Odds (ændring i sandsynlighed for sigtelse)

Indledende efterforskning

Kontrol A: Dage til den 31. december 2022

Kontrol B: Placeret i Københavns Politi

Kontrol C: Sagsbehandlingstiden i NCIK

Kontrol D: Sagens forbindelse til andre sager

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS samt regression.

1,355

(35,49 %, hvis der er foretaget indledende efterforskning)

1,003

(0,30 % pr. dag til nytår 2022)

0,470

(÷53,00 %, hvis sagen er placeret i Københavns Politi)

0,996

(÷0,41 % pr. dag, sagen behandles i NCIK)

1,974

(97,35 %, hvis sagen er forbundet til andre sager)

Det fremgår af tabel B, at sandsynligheden for sigtelse i en sag stiger med 35,49 %, hvis

der er gennemført indledende efterforskning. I forbindelse med dette estimat findes

der dog en usikkerhed i og med, at det ikke er muligt at vurdere sagernes kompleksi-

tet på baggrund af data.

Det fremgår også af tabellen, at hvis en sag er forbundet til andre sager (kontrol D), er

der dobbelt så stor sandsynlighed for, at politiet kan rejse sigtelse i sagen, end hvis en

sag ikke er forbundet. Denne effekt kan dog skyldes, at NCIK i meget høj grad kun vi-

deresender sager til politikredsene, som NCIK kan forbinde til andre sager, hvilket kan

forklare styrken af variablens effekt på sandsynligheden for sigtelse.

Det fremgår videre af tabellen, at sagsbehandlingstid (kontrol C) har en relativt stor ef-

fekt på sandsynligheden for sigtelse i en sag, når man tager højde for variablens ska-

la. Sandsynligheden for sigtelse falder med 0,41 % for hver dag, sagen ikke er oversendt

til en politikreds fra NCIK.

Vores beregninger forudsætter ikke, at sager alene opklares som følge af lavere sags-

behandlingstid, men at sagsbehandlingstiden i NCIK alt andet lige påvirker politikred-

senes efterforskningsmuligheder. Derfor kontrollerer vi for andre forhold i modellen

for at få det mest præcise resultat. Der vil dog være forhold, vi ikke kan tage højde for.

Sagernes karakter kan fx have betydning for sagsbehandlingstiden og dermed påvir-

ke sandsynligheden for sigtelse. Det kan fx være tilfældet i de sager, der sendes direk-

te til kredsene med henblik på hastesikring. Alene det, at der er spor at hastesikre, be-

tyder, at sagerne som udgangspunkt har et større efterforskningspotentiale og der-

med større sandsynlighed for sigtelse. Dette kan vi ikke kan tage højde for i vores mo-

del. Det er vores vurdering, at disse sager kan påvirke styrken af effekten af sagsbe-

handlingstiden, men de påvirker ikke, om sammenhængen er signifikant, og de påvir-

ker ikke resultatet om, at lange sagsbehandlingstider har negativ effekt på sandsyn-

ligheden for sigtelse.

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Ordliste

| Metodisk tilgang

Endelig fremgår det også af tabel B, at det har en betydeligt negativ effekt, hvis en sag

kun har været placeret i Københavns Politi (kontrol B). Sandsynligheden for sigtelse fal-

der således med 53,00 %, hvis sagen er blevet sendt fra NCIK til Københavns Politi og

aldrig har forladt kredsen. Denne effekt kan dog ikke fortolkes sådan, at Københavns

Politi nødvendigvis er dårligere til at efterforske og rejse sigtelse i sager om økonomisk

it-kriminalitet i forhold til landets øvrige kredse. Den stærke negative effekt skyldes

snarere, at sager, der ikke kan tildeles et værneting af NCIK og derfor formentlig er

dårligt oplyst fra anmelders side, konsekvent bliver visiteret til Københavns Politi.

Den binomiske logistiske regression er testet for indbyrdes korrelation mellem de for-

klarende variable, forekomsten af ekstreme outliers i data og non-linearitet mellem

modellens intervalskalerede variable og log-odds. Testene viser, at intet af det nævn-

te er til stede i modellen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Statsrevisorerne beretning SB20/2022 - Bilag 1: Beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Cyberkriminalitet

Politiet brugte tidligere begrebet cyberkriminalitet som en samlet betegnelse for it-relateret krimi-

nalitet såsom økonomisk it-kriminalitet og digitale seksualforbrydelser, men også for kriminalitet,

der retter sig mod it-systemer, fx hacking eller overbelastningsangreb.

Omfatter bl.a. deling af billeder af seksuel karakter uden samtykke, sextortion (afpresning, hvor ger-

ningsperson truer med at offentliggøre billeder af seksuel karakter) og grooming (voksne, der op-

bygger tillid til børn på nettet med henblik på seksuelt overgreb).

Voksen, der opbygger et tillidsforhold til et barn på nettet med henblik på seksuelt overgreb.

Hver anmeldelse eller sag hos politiet tildeles et unikt journalnummer på 16 cifre, hvor de første 4

cifre er et unikt id for den kreds, der har oprettet sagen. De næste 5 cifre angiver en kode for den

lovovertrædelse, anmeldelsen vedrører (gerningskoden). De følgende 5 cifre er et løbenummer,

der tæller antal sager inden for den respektive kategori det respektive år. De sidste 2 cifre angiver

det årstal, anmeldelsen er oprettet.

Nationalt Cyber Crime Center (NC3) har det overordnede politifaglige ansvar for håndteringen af

kompleks it-relateret kriminalitet. NC3 varetager bl.a. modtagelse og indledende efterforskning i

sager om digitale seksualforbrydelser, der anmeldes på politi.dk. Enheden yder derudover assistan-

ce til politikredsene i forhold til it-kriminalteknik.

National Center for it-relateret kriminalitet (NCIK) varetager bl.a. den centrale visitation og indle-

dende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Politiets sagsbehandlingssystem, hvor alle anmeldelser registreres og tildeles et unikt journalnummer.

Økonomisk it-kriminalitet, hvor kriminelle låser eller blokerer offerets computer, typisk med formål

om at indkræve en løsesum for at ophæve blokeringen.

Når NCIK og NC3 gennemfører indledende efterforskninger, skal de dokumentere resultaterne i en

rapport, som specialenhederne uploader på sagen i POLSAS, og som derfor er tilgængelige på sa-

gerne, når politikredsene modtager dem.

Sager med seksuelt materiale med børn såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser e.l. Sags-

typen har tidligere været benævnt børneporno, men pr. 1. juli 2023 ændres ordlyden i straffeloven,

så materialet ikke længere betegnes som pornografisk.

Afpresning, hvor gerningsmanden truer med at offentliggøre billeder af seksuel karakter.

Politiets foruddefinerede emneord, som kan tilføjes anmeldelserne, når de oprettes i POLSAS.

Afgørelse om, hvor en sag skal efterforskes og retsforfølges. Traditionelt er stedet, hvor gerningen

er udført, afgørende for, hvor en sag skal efterforskes. I sager om it-kriminalitet kan gerningsstedet

være vanskeligt af afgøre, og derfor henvises sagen som oftest til den politikreds, hvor den foruret-

tede har adresse.

Omfatter bl.a. samhandel mellem borgere (fx snyd ved handel på DBA, Facebook mfl.), misbrug af

betalingskort på webshops, misbrug af adgang til streamingkonti m.m.

Digital seksualforbrydelse

Grooming

Journalnummer

NC3

NCIK

POLSAS

Ransomware

Rapport for indledende

efterforskning

Seksuelt misbrug af børn

på nettet

Sextortion

Søgenøgle

Værneting

Økonomisk it-kriminalitet