Finansudvalget 2024-25
SB 17 10
Offentligt
3042865_0001.png
August 2025
Rigsrevisionens notat om
beretning om
borgerforløb fra
psykiatrien til
sociale botilbud
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3042865_0002.png
1
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om borgerforløb fra
psykiatrien til sociale botilbud (beretning
nr. 17/2022)
13. juni 2025
RN C110/25
I. Baggrund og konklusion
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om borgerforløb fra psy-
kiatrien til sociale botilbud, som blev indledt med en beretning i 2023. Op-
følgningen sker med henblik på at vurdere, om Social- og Boligministeriets,
Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes initiativer adresserer
den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisio-
nens beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i et notat til Statsreviso-
rerne af 21. november 2023.
2. Beretningen handlede om forløbet for borgere med indlæggelse i psykia-
trien, som har eller efterfølgende skal have et ophold på et socialt botilbud.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de og fandt det
meget utilfredsstillende, at det daværende Social-, Bolig- og Ældreministe-
riet (nu Social- og Boligministeriet), regionerne og kommunerne ikke havde
sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i
sociale botilbud modtog det lovpligtige sammenhængende forløb i forbindel-
se med deres udskrivning. Statsrevisorerne pegede særligt på, at regioner-
ne ikke havde overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives
fra indlæggelse med en udskrivningsaftale. Når regionerne og kommunerne
ikke i tilstrækkeligt omfang koordinerer deres indsatser, er der risiko for, at
situationen for borgere med psykiske lidelser og sociale behov forværres.
Regionerne er ifølge psykiatrilovens § 13 a-b ansvarlige for at udarbejde en
udskrivningsaftale for enhver psykiatrisk patient, som enten modtager et
tilbud efter servicelovens afsnit V, eller som lægen har vurderet ikke selv
vil søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige set i lyset
af vedkommendes helbred. Det gælder fx borgere, der har ophold på her-
berger, og borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har
længerevarende ophold på botilbud.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Udskrivningsaftale
En udskrivningsaftale er en af-
tale mellem patienten og den
psykiatriske afdeling samt andre
relevante myndigheder, prakti-
serende læger mv. om de be-
handlingsmæssige og sociale
tilbud til patienten efter udskriv-
ning. I de tilfælde, hvor patien-
ten ikke vil medvirke, udarbej-
des der i stedet en koordina-
tionsplan med samme indhold
og med de samme involverede
parter.
Når vi i dette notat skriver om
udskrivningsaftaler, omfatter
det også koordinationsplaner.
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3042865_0003.png
2
Konklusion
Rigsrevisionen konstaterer, at alle regioner har taget forskellige initiativer,
der skal sikre, at der udarbejdes flere udskrivningsaftaler. Rigsrevisionen
kan samtidig konstatere, at der har været en positiv udvikling i antallet af
udskrivningsaftaler i alle regioner.
Rigsrevisionen konstaterer ligeledes, at Social- og Boligministeriet har iværk-
sat og implementeret en række initiativer, der skal sikre, at tilbudsportalen
lever op til formålet om at give kommunerne sammenlignelige og gennem-
skuelige oplysninger.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
II. Status på sagen
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi
fulgt op på følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
1. Regionernes arbejde med at sikre, at der
udarbejdes de lovpligtige udskrivningsaftaler
for borgere, som udskrives fra psykiatrien.
2. Social- og Boligministeriets indsats for at
implementere de initiativer, der skal sikre, at
Tilbudsportalen lever op til formålet om at
give kommunerne sammenlignelige og gen-
nemskuelige oplysninger.
Status
Behandles og afsluttes i dette
notat.
Behandles og afsluttes i dette
notat.
III. Social- og Boligministeriets, Indenrigs- og
Sundhedsministeriets samt regionernes initiativer
5. Vi gennemgår i det følgende Social- og Boligministeriets, Indenrigs- og
Sundhedsministeriets samt regionernes initiativer i forhold til opfølgnings-
punkterne. Det er regionerne, der har ansvaret for udskrivningsaftalerne,
men vi følger også op i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fordi
ministeren i sin redegørelse til beretningen oplyste, at ministeriet ville op-
gøre brugen af udskrivningsaftaler.
6. Opfølgningen er baseret på gennemgang af materiale indhentet fra de
to ministerier og regionerne.
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3
Regionernes arbejde med at sikre, at de lovpligtige udskriv-
ningsaftaler udarbejdes
Rigsrevisionens opfølgning viser, at alle regioner har taget forskellige initia-
tiver, der skal sikre, at der udarbejdes flere udskrivningsaftaler. Ledelserne
i alle regioner følger desuden med i udarbejdelsen af udskrivningsaftaler.
Rigsrevisionen kan i forlængelse heraf konstatere, at der har været en posi-
tiv udvikling i antallet af udskrivningsaftaler i alle regioner.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afslut-
tes.
7. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne i 73 % af de 4.483 undersøg-
te sager ikke overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives
fra indlæggelse med en udskrivningsaftale.
8. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretnin-
gen, at alle fem regioner fandt, at kritikken var berettiget, og at de tog den
til efterretning.
Regionerne tilkendegav, at de i forvejen havde en opmærksomhed på at ud-
arbejde udskrivningsaftaler generelt, og at de ville fortsætte med at holde
og øge fokus på antallet af udskrivningsaftaler og på kvaliteten af indholdet
i aftalerne. Flere regioner fremhævede også, at de ville iværksætte konkre-
te initiativer, som skulle medvirke til at forbedre indsatsen. Blandt initiati-
verne var undervisning i lovgivningens krav, elektroniske påmindelser og
tættere ledelsesmæssig opfølgning.
Endelig oplyste indenrigs- og sundhedsministeren, at ministeriet ville få ud-
arbejdet en opgørelse over antallet af udskrivningsaftaler for en årrække
ved udgangen af 2024.
9. Vores opfølgning viser, at ledelserne i alle regioner følger med i udarbej-
delsen af udskrivningsaftaler. Desuden har alle regioner taget forskellige
initiativer, der skal sikre, at der udarbejdes udskrivningsaftaler.
Region Hovedstaden har fx afholdt undervisningsforløb, oprettet automati-
ske påmindelser i de elektroniske patientjournaler og styrket samarbejdet
med kommunerne gennem udgående teams mv. Region Midtjylland har an-
sat flere socialrådgivere, og Region Nordjylland har udarbejdet nye retnings-
linjer for udarbejdelse af udskrivningsaftaler. Region Syddanmark har ind-
ført en økonomisk incitamentsmodel, som skal fremme udarbejdelsen af
udskrivningsaftaler. Region Sjælland har arbejdet på at styrke deres data-
opfølgning yderligere, så udskrivningsaftaler bliver ét af flere målepunkter,
der kontinuerligt overvåges.
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3042865_0005.png
4
10. Vores opfølgning viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i november
2024 fik udarbejdet en opgørelse over antallet af udskrivningsaftaler i pe-
rioden 2017-2024.
Opgørelsen, der er vist i tabel 1, er baseret på tilsvarende opgørelser fra re-
gionerne og viser, at der er sket en stigning i antallet af udskrivningsaftaler
i alle regioner, siden Rigsrevisionen undersøgte området i 2022.
Tabel 1
Antal udskrivningsaftaler i perioden 2022-2024
Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
2022
997
2.624
2.400
1.376
653
2023
1.396
3.038
3.530
2.932
1.010
2024
1.750
2.925
4.350
4.609
1.053
Kilde:
Regionernes opgørelser over antallet af udskrivningsaftaler.
Det er ikke muligt på baggrund af regionernes egne data at opgøre, hvor stor
en del af udskrivningsaftalerne, der er lovpligtige. Dette ville kræve en gen-
nemgang af patientjournaler, hvilket var den tilgang, der blev anvendt i be-
retningen. Vi har derfor taget udgangspunkt i alle udskrivningsaftaler, idet
vi lægger til grund, at regionernes incitament til at udarbejde handleplaner
er størst, der hvor der er lovkrav herom.
Regionernes opgørelser over antallet af udskrivningsaftaler viser en markant
stigning i det samlede antal udskrivningsaftaler.
Mest markant er stigningen i antallet af udskrivningsaftaler i Region Hoved-
staden, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Opgørelser fra beret-
ningen viser, at Region Hovedstaden udarbejdede 47 lovpligtige udskriv-
ningsaftaler i perioden 3. kvartal 2019 - 4. kvartal 2021. Til sammenligning
har Region Hovedstaden udarbejdet i alt 4.609 udskrivningsaftaler i 2024.
Region Nordjylland og Region Syddanmark udarbejdede i perioden 3. kvar-
tal 2019 - 4. kvartal 2021 henholdsvis 308 og 256 lovpligtige udskrivnings-
aftaler. I 2024 udarbejdede regionerne henholdsvis 1.750 og 4.350 udskriv-
ningsaftaler i alt.
Region Midtjylland udarbejdede 563 lovpligtige udskrivningsaftaler i perio-
den 3. kvartal 2019 - 4. kvartal 2021. Til sammenligning har Region Midtjyl-
land udarbejdet i alt 2.925 udskrivningsaftaler i 2024.
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
5
Antallet af udskrivningsaftaler er lavest i Region Sjælland. Region Sjælland
har oplyst, at de mener, at ca. 1.000 årlige udskrivningsaftaler godt kan væ-
re dækkende i forhold til behovet. Rigsrevisionen tager dette til efterret-
ning.
Social- og Boligministeriets indsats for at forbedre Tilbudspor-
talen
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Social- og Boligministeriet har udarbej-
det nyt vejledningsmateriale og iværksat en række tekniske forbedringer af
Tilbudsportalen.
Social- og Boligministeriet har gennemført tre ud af fire planlagte stikprøve-
kontroller af Tilbudsportalen i 2024. Ministeriet har oplyst, at de er i gang
med at afdække mulighederne for at omlægge stikprøvekontrollerne til en
mere systematisk og datadrevet kontrol. Omlægningen forventes implemen-
teret i 2026. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen
kan afsluttes.
Tilbudsportalen
Tilbudsportalen blev oprettet i
forbindelse med strukturrefor-
men i 2007. Portalen skal styr-
ke kommunernes grundlag for
at vælge tilbud til borgerne og
bl.a. bidrage til at skabe en ge-
nerel åbenhed og gennemskue-
lighed i de tilbud, der er registre-
ret i portalen.
11. Statsrevisorerne bemærkede, at Social- og Boligministeriet ikke i tilstræk-
kelig grad havde sikret, at Tilbudsportalen lever op til formålet om at give
kommunerne sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger, når de skal
finde egnede pladser på botilbud.
12. Social- og boligministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at
Social- og Boligministeriet havde igangsat indsatser, der imødekom flere
af de centrale udfordringer på Tilbudsportalen. Der var tale om både tek-
niske løsninger på Tilbudsportalen og nyt vejledningsmateriale til bruger-
ne af portalen.
Desuden oplyste social-og boligministeren, at der løbende blev arbejdet
på at forbedre datakvaliteten på Tilbudsportalen. Ministeren oplyste, at
Social- og Boligstyrelsen ville fordoble antallet af stikprøvekontroller, så
der fra og med 2023 ville blive gennemført fire årlige stikprøvekontroller.
Endelig ville Social- og Boligministeriet indskærpe over for tilbud og tilsyns-
førende myndigheder, at de efter reglerne har en forpligtelse til at sikre ret-
visende oplysninger på Tilbudsportalen, herunder et ansvar for løbende at
ajourføre oplysningerne.
13. Vores opfølgning viser, at Social- og Boligministeriet har gennemført en
række tiltag for at forbedre datakvaliteten på Tilbudsportalen.
Social- og Boligministeriet har opdateret vejledningsmaterialet til Tilbuds-
portalen i slutningen af 2023. Ministeriet oplyser, at det opdaterede vejled-
ningsmateriale har til formål at præcisere og uddybe indberetningskrave-
ne, så oplysninger på Tilbudsportalen bliver mere sammenlignelige.
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3042865_0007.png
6
Social- og Boligministeriet oplyser desuden, at ministeriet har iværksat en
række nye tekniske forbedringer af Tilbudsportalen. Bl.a. opdateres adres-
serne på botilbud automatisk. Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for den
tekniske drift af Tilbudsportalen, oplyser, at der i forlængelse heraf er sket
et fald i antallet af fejl og kritiske hændelser. Endelig oplyser Social- og Bo-
ligministeriet, at der er afsat 14 mio. kr. til videre udvikling af Tilbudsporta-
len i aftalen om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejds-
markedsområdet for 2025-2028.
Endelig har Social- og Boligministeriet den 24. juni 2024 sendt en oriente-
ringsskrivelse til tilbud og tilsynsførende myndigheder. I skrivelsen indskær-
per ministeriet, at myndighederne har en forpligtelse til at sikre retvisende
oplysninger på Tilbudsportalen.
14. Vores opfølgning viser, at Social- og Boligstyrelsen igangsatte fire stik-
prøvekontroller af Tilbudsportalen i 2024, hvoraf tre blev gennemført 2024
(den ene er afsluttet i januar 2025). Social- og Boligstyrelsen oplyser, at det
ikke var muligt at gennemføre den fjerde stikprøvekontrol. Det skyldes iføl-
ge Social- og Boligstyrelsen en teknisk fejl i det dataudtræk, som skulle ud-
gøre grundlaget for stikprøven.
Social- og Boligministeriet har oplyst, at Social- og Boligstyrelsen i stedet
for et fast antal årlige stikprøvekontroller ønsker en mere systematisk og
datadrevet model. Styrelsen er ved at undersøge mulighederne herfor. En
sådan model skal sikre en mere omfattende og kontinuerlig kontrol og sam-
tidig reducere den administrative byrde. Omlægningen forventes implemen-
teret i 2026. Indtil da vil ministeriet sikre, at der årligt gennemføres stikprø-
vekontroller.
15. Hele sagen kan følges på
www.rigsrevisionen.dk
og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
16. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB17/2022 - Bilag 10: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. juni 2025 om beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
3042865_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Borgerforløb fra
psykiatrien til
sociale tilbud
(nr.
17/2022)
01-06-2023
Minister-
redegørelse:
Social- og bolig-
ministeren:
02-10-2023
Indenrigs- og sund-
hedsministen:
23-10-2023
Udtalelser fra
regionerne:
Flere udtalelser
Behandlet i
udvalg
Gennemgang ved
Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
08-06-2023
Socialudvalget:
08-06-2023
Socialudvalget:
26-10-2023
Social- og bolig-
ministeren:
15-01-2024
(129)
15-01-2024
(130)
15-01-2024
(131)
15-01-2024
(132)
15-01-2024
(133)
Indenrigs- og sund-
hedsministeren:
16-01-2024
(229)
16-01-2024
(233)
Socialudvalget:
11-01-2024