Finansudvalget 2024-25
SB 13 4
Offentligt
2993840_0001.png
April 2025
Rigsrevisionens notat om
beretning om
kontrol med lægers
honorarafregning
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
2993840_0002.png
1
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om kontrol med lægers honorar-
afregning (beretning nr. 13/2022)
17. marts 2025
RN C101/25
I. Baggrund og konklusion
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om kontrol med lægers honoraraf-
regning, som blev indledt med en beretning i 2023. Opfølgningen sker med henblik på
at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes initiativer adres-
serer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens
beretning. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 27. juli 2023.
2. Beretningen handlede hovedsageligt om regionernes kontrol med praktiserende
lægers honorarafregning. Regionerne modtager hvert år ca. 60 mio. regninger fra læ-
gerne. I 2021 udbetalte regionerne ca. 9 mia. kr. til lægerne.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at re-
gionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke havde ført en effektiv kontrol med prakti-
serende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 havde
styrket førkontrollen, var der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregnings-
systemet og gøre det mere finmasket. Statsrevisorerne fandt det tilsvarende utilfreds-
stillende, at ingen af regionerne havde en effektiv efterkontrol baseret på risiko og
væsentlighed. Der var således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til
læger var fejlbehæftede.
Derudover bemærkede Statsrevisorerne, at regionernes kontrol og krav om tilbage-
betaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve
at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen. Statsrevisorerne fandt
det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren
trods kendskabet til problem-
stillingerne siden 2012
ikke havde sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundheds-
loven for regionernes kontrol.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Regionernes før- og efter-
kontrol
Førkontrollen skal sikre, at
regninger, der ikke lever op til
overenskomstens krav, bliver
afvist, inden de udbetales.
Kontrollen foretages enten
automatisk i afregningssyste-
met eller manuelt af en sags-
behandler. Efterkontrollen
skal sikre, at regninger med
stor risiko for fejl og stor øko-
nomisk væsentlighed bliver
kontrolleret.
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
2993840_0003.png
2
Konklusion
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne løbende har forbedret deres
førkontroller af udbetalinger af honorarer til praktiserende læger.
Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at regionerne nu gennemfører en
efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed, og at regionerne anvender egne data til
at målrette kontrollen.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at disse dele af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Re-
gion Nordjylland har udarbejdet vejledninger til at håndtere afregninger, der kræver
en skønsmæssig vurdering. Region Syddanmark og Region Sjælland har endnu ikke
udarbejdet vejledninger herom.
Rigsrevisionens opfølgning viser desuden, at Danske Regioner og Praktiserende Læ-
gers Organisation har identificeret tiltag, der kan styrke regionernes rammer for kon-
trol, men at disse tiltag er endnu ikke iværksat. Indenrigs- og sundhedsministeren er
parat til at give regionerne stærkere og bedre redskaber til at følge op på mistanke om
snyd med honorarafregningen gennem en lovændring. Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet har ikke fremsat lovforslag herom endnu. Der er som en del af sundhedsreformen
også aftalt initiativer, der skal styrke regionernes muligheder for at føre kontrol med
praktiserende læger. Ministeriet forventer, at initiativerne i sundhedsreformen bliver
implementeret i 2027.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
regionernes arbejde med at udarbejde vejledninger, der understøtter afregninger,
som forudsætter skønsmæssige vurderinger
Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at skabe mere hensigtsmæssige
rammer for regionernes kontrol med praktiserende læger.
II. Status på sagen
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Regionernes arbejde med at udbygge de valide-
ringsregler, der anvendes i førkontrollen, herunder
regionernes arbejde med at udarbejde vejlednin-
ger, der understøtter afregninger, som forudsætter
skønsmæssige vurderinger.
2. Regionernes arbejde med at sikre en efterkon-
trol med praktiserende lægers honorarafregning,
som er baseret på risiko og væsentlighed, herunder
regionernes arbejde med at anvende egne data til
at målrette kontrollen.
Status
Behandles i dette notat og følges fortsat.
Dog afsluttes den del, der omhandler re-
gionernes arbejde med at udbygge de
valideringsregler, der anvendes i førkon-
trollen.
Behandles og afsluttes i dette notat.
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
2993840_0004.png
3
Opfølgningspunkt
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med
at skabe mere hensigtsmæssige rammer for regio-
nernes kontrol med praktiserende læger.
Status
Behandles i dette notat og følges fortsat.
III. Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes
initiativer
5. Vi gennemgår i det følgende Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes
initiativer i forhold til opfølgningspunkterne.
6. Opfølgningen er baseret på redegørelser og udtalelser fra Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet samt på dokumentation fra regionerne.
Regionernes førkontrol med praktiserende lægers honorarafregning
Regionerne har løbende udbygget valideringsreglerne i deres afregningssystem for at
kontrollere, at lægernes regninger lever op til overenskomstens krav, inden honoraret
udbetales. Tre af regionerne har udarbejdet vejledninger til at håndtere afregninger,
der kræver en skønsmæssig vurdering. De øvrige to regioner har endnu ikke udarbej-
det vejledninger herom. Regionerne har dog drøftet håndteringen af disse afregninger
i en tværregional gruppe.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har udbygget valideringsreg-
lerne og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen vil forsat
følge Region Syddanmarks og Region Sjællands arbejde med at udarbejde vejledninger,
der understøtter afregninger, som forudsætter skønsmæssige vurderinger.
Valideringsregler
Valideringsregler er en række
krav, som er indkodet i afreg-
ningssystemet, og som alle
regninger bliver holdt op imod.
7. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at mange afregninger fortsat krævede manuel
behandling og skønsmæssige vurderinger, som der kun var fastsat begrænsede krite-
rier for. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 havde styrket førkontrollen, var
der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet og gøre det mere
finmasket.
8. Indenrigs- og Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at regio-
nerne havde påbegyndt et tværregionalt arbejde med at harmonisere og udbygge va-
lideringsreglerne i afregningssystemet for at sikre en bedre kontrol. Ministeren oplyste
også, at regionerne i fællesskab var i gang med at udarbejde vejledninger til afregnin-
ger, der kræver et skøn.
9. Vores opfølgning viser, at regionerne løbende har arbejdet med at udbygge valide-
ringsreglerne til brug i førkontrollen. Siden beretningen blev udgivet, har regionerne
drøftet i alt 84 forslag til tilføjelser i eller ændringer af afregningssystemets validerings-
regler. Regionerne har i perioden tilføjet 27 nye valideringsregler og tilpasset 29 eksi-
sterende regler. Regionerne vurderer, at alle de krav, der er beskrevet i overenskom-
sten, nu så vidt muligt er afspejlet i valideringsregler i afregningssystemet.
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
4
10. Vores opfølgning viser også, at tre regioner har udarbejdet vejledninger til deres
sagsbehandlere for de afregninger, der kræver et skøn. Region Syddanmark og Re-
gion Sjælland har ikke udarbejdet sådanne vejledninger. Regionerne har dog drøftet
håndteringen af disse afregninger i en tværregional gruppe, hvor de også beslutter
eventuelle tilpasninger af valideringsreglerne.
Regionernes efterkontrol med praktiserende lægers honorarafregning
Regionerne har udarbejdet en fælles strategi for efterkontrol baseret på risiko og væ-
sentlighed og gennemfører nu deres efterkontrol på baggrund heraf. Regionerne an-
vender egne data til at målrette kontrollen med de praktiserende læger. Rigsrevisionen
finder dette tilfredsstillende og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
11. Statsrevisorerne bemærkede, at regionernes efterkontrol i perioden 2018-2022
ikke var effektiv, fordi den ikke var baseret på risiko og væsentlighed, og fordi regio-
nerne ikke i tilstrækkelig grad anvendte egne data om b.la. lægernes afregningsmøn-
stre til at målrette kontrollen.
12. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at re-
gionerne havde igangsat et tværregionalt arbejde med at udarbejde et princippapir
og en fælles forståelse af risiko og væsentlighed i kontrollen og opfølgningen i prak-
sissektoren.
13. Vores opfølgning viser, at regionerne har udarbejdet en fælles strategi for efterkon-
trollen baseret på risiko og væsentlighed, og at regionerne bruger strategien til at pri-
oritere deres efterkontrol af udbetalte regninger. Strategien definerer, hvordan regio-
nernes vurderer risiko og væsentlighed, bl.a. ved at se på risikoen for misforståelser i
brugen af ydelser og på ydelsernes økonomiske væsentlighed.
14. Vores opfølgning viser også, at regionerne nu bruger egne data til at målrette ef-
terkontrollen. Regionerne bruger egne data om tidligere afregninger til at opgøre, hvil-
ke ydelser der bruges mest, og om nogle læger bruger bestemte ydelser væsentligt
mere end gennemsnittet. Regionerne bruger resultaterne i deres samlede analyse af
risiko og væsentlighed på området, som de lægger til grund, når de igangsætter kon-
trolsager.
Rammerne for regionernes kontrol med honorarafregningen
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organi-
sation har identificeret tiltag, der kan styrke regionernes rammer for kontrol, men at
disse tiltag endnu ikke er iværksat. Vores opfølgning viser også, at Indenrigs- og sund-
hedsministeren er parat til at give regionerne stærkere og bedre redskaber til at følge
op på mistanke om snyd med honorarafregningen. Det omfatter en lovændring. En
lovændring skal stadig drøftes nærmere med de relevante parter.
Rigsrevisionens opfølgning viser desuden, at der som en del af sundhedsreformen er
aftalt initiativer, der skal styrke regionernes muligheder for at føre kontrol med prakti-
serende læger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer, at initiativerne bliver im-
plementeret i 2027.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at ska-
be mere hensigtsmæssige rammer for regionernes kontrol med praktiserende læger.
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
5
15. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at det er vanskeligt for regionerne at kontrol-
lere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om lægens honorar modsvarer den mod-
tagne ydelse, da regionerne ikke er direkte aftagere. Sundhedsloven giver derfor re-
gionerne mulighed for at indhente patientjournaler hos lægen til brug for kontrollen,
men lægen kan afvise at udlevere patientjournalerne og kan modsætte sig et tilbage-
betalingskrav. I disse tilfælde skal sagen afgøres
i enighed
af regionens samar-
bejdsudvalg, hvor der er ligelig repræsentation fra regioner og praksissektorens or-
ganisationer, hvorfra sagen kan gå videre til Landssamarbejdsudvalget.
Statsrevisorerne fandt det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren
trods
kendskabet til problemstillingerne siden 2012
ikke havde sikret hensigtsmæssige
rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.
16. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen om to
initiativer, der har til formål at skabe mere hensigtsmæssige rammer for regionernes
kontrol. For det første ville Indenrigs- og Sundhedsministeriet inddrage regionerne,
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i et samarbejde om at
undersøge, om lovgivningen kunne ændres for at forbedre regionernes muligheder
for kontrol. For det andet ville ministeriet følge op på anbefalinger om mulige ændrin-
ger af regionernes rammer for kontrol fra Sundhedsstrukturkommissionen og et ho-
norarstrukturråd nedsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO.
17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser i forbindelse med denne opfølgning, at
ministeriet har holdt møde med både PLO, Danske Regioner og alle fem regioner. For-
målet med møderne var at drøfte rammerne for regionernes kontrol, herunder både
de overenskomstmæssige og de lovgivningsmæssige. Ministeriet oplyser, at inden-
rigs- og sundhedsministeren stadig er parat til at give regionerne stærkere og bedre
redskaber til at følge op på mistanke om snyd i forbindelse med praktiserende lægers
honorarafregning, og at det også omfatter en lovændring. Ministeriet oplyser, at det
skal drøftes nærmere med relevante parter, herunder Danske Regioner og PLO, hvor-
dan lovgivningen kan indrettes på den mest hensigtsmæssige måde, så regionerne
får de redskaber, som de har brug for, samtidig med at der tages hensyn til at undgå
yderligere administrative opgaver i almen praksis og i regionerne.
18. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at
”Aftale
om sundhedsreform 2024”
indeholder initiativer, der kan få betydning for regionernes kontrol med praktiserende
lægers honorarafregning. Fx vil regionerne gennem de nye sundhedsråd få adgang til
data og information om aktiviteten og kvaliteten hos de praktiserende læger. Initiati-
verne skal dog først vedtages i bl.a. sundhedsloven, og Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet forventer, at de kan træde i kraft i 2027.
Overenskomsten om
almen praksis
Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Praktiserende
Lægers Organisation er par-
terne i de praktiserende læ-
gers overenskomst. Overens-
komsten fastsætter lægernes
honorar for forskellige ydelser
og fastsætter krav til lægerne.
Der skal forhandles en ny
overenskomst i 2025.
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
2993840_0007.png
6
19. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser derudover, at en fælles arbejdsgruppe
mellem Danske Regioner og PLO har identificeret en række tiltag, der kan styrke ram-
merne for regionernes kontrol. Ministeriet oplyser, at parterne indtil videre bl.a. er ble-
vet enige om, at læger kan tillægges processuel skadevirkning, hvis de ikke er med til
at oplyse en kontrolsag i Landssamarbejdsudvalget, som i overenskomstregi er sidste
instans i kontrolsager. Parterne er også blevet enige om, at regionerne har mulighed
for at tage ud i lægeklinikker og gennemgå patientjournaler i kontroløjemed. Regioner-
ne har i forbindelse med opfølgningen oplyst, at tiltagene endnu ikke er trådt i kraft.
20. Hele sagen kan følges på
www.rigsrevisionen.dk
og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
21. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB13/2022 - Bilag 4:
2993840_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Kontrol med lægers
honorarafregning
(nr.
13/2022)
20-03-2023
Minister-
redegørelse:
Indenrigs- og sund-
hedsministeren:
27-06-2023
Behandlet i
udvalg
Gennemgang ved
Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Sundhedsudvalget:
28-03-2023
Finansudvalget:
30-03-2023
Sundhedsudvalget:
20-04-2023
Indenrigs- og sund-
hedsministeren:
31-03-2023
(285)
31-03-2023
(286)