Finansudvalget 2021-22
SB 2 7
Offentligt
2736769_0001.png
August 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
politiets patruljering og
overvågningskameraer
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
2736769_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om politiets patruljering og
overvågningskameraer (beretning nr. 2/2021)
1. august 2023
RN 309/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om politiets patruljering og overvåg-
ningskameraer, som blev indledt med en beretning i 2021. Beretningen handlede om
Justitsministeriets indsats for dels at sikre målrettet patruljering og dels at sikre, at po-
litiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt
på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet.
Rigsrevisionen har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 19. januar
2022 og 2. november 2022.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Fortsat notat
Justitsministeriet anerkender behovet for analysebaseret patruljering, herunder brugen
af mål og inddragelse af kriminalitetsmønstre, og finder, at opstilling af mål for patrulje-
ringen kan være med til at sikre et mere effektivt resurseforbrug. Rigspolitiet vurderer
imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at prioritere fastlæg-
gelse af nye mål for beredskabet, da den gældende flerårsaftale for perioden 2021-2023
har fokus på at forbedre sagsbehandlingstiden i straffesager.Ministeriet oplyser, at Rigs-
politiet som led i en ny ledelses- og styringsmodel er indstillet på at fastsætte mål for be-
redskabet mv. Fastsættelse af sådanne mål har imidlertid en længere tidshorisont. Rigs-
revisionen afslutter denne del af sagen, da Rigsrevisionen vurderer, at den ikke kan
bringes videre inden for en overskuelig tidshorisont.
Justitsministeriet og Rigspolitiet er enige i, at GPS-data, herunder historiske GPS-data,
er et vigtigt redskab i forhold til at planlægge og forbedre politiets patruljering. Ministe-
riet oplyser samtidig, at Rigspolitiet har væsentlige udfordringer på it-området, og at det
derfor ikke er muligt at prioritere nye it-projekter før om 4-7 år, hvilket vil være en for-
udsætning for at kunne gøre GPS-data tilgængelige for politikredsene. Rigsrevisionen
afslutter denne del af sagen, da Rigsrevisionen vurderer, at den ikke kan bringes vide-
re inden for en overskuelig tidshorisont.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
2
Rigsrevisionen konstaterer, at Justitsministeriet havde udvalgt lokationer for de reste-
rende 150 kameraer, som indgik i Rigsrevisionens undersøgelse, inden afgivelsen af be-
retningen i oktober 2021, og at konklusionerne fra beretningen derfor ikke kunne ind-
gå i udvælgelsesprocessen. For ca. halvdelen af de 150 udvalgte kameralokationer fore-
ligger der dokumentation for, at lokationerne er udvalgt på baggrund af systematiske
analyser af kriminalitetsniveaet og de typer af kriminalitet, som overvågningskamera-
erne kan forventes at have den størst mulige effekt på. Justitsministeriet vil inddrage
viden og data fra Rigsrevisionens beretning, hvis der bliver truffet beslutning om at op-
sætte yderligere overvågningskameraer. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del
af sagen kan afsluttes.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2021 en beretning om politiets patruljering og over-
vågningskameraer.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Ju-
stitsministeriet ikke havde sikret, at politiets patruljering havde været mere målrettet
kriminalitetsmønstret. Undersøgelsen viste, at politiet i gennemsnit i 28 % af tiden hav-
de patruljeret i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke lagde op til det.
Undersøgelsen byggede på Rigsrevisionens analyse af politiets patruljering i 5 politi-
kredse, hvor patruljeringsmønstret i hver politikredse blev sammenholdt med kred-
sens kriminalitetsmønster. Identifikationen af kriminalitetsmønstret byggede på an-
meldelser, der var vægtet ud fra Rigspolitiets egen model for alvorlighed, så forskelli-
ge typer af kriminalitet ikke vejede lige tungt i forhold til behovet for patruljering.
Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at politiet ikke havde udvalgt
lokationer til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der sikrede størst mu-
lig effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet. Dette var ifølge Statsrevisorerne i
strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårsaftalen for 2016-2019 for politiet
blev indgået, og da bevillingerne til overvågningskameraer blev givet.
Statsrevisorerne anbefalede, at politiet i overensstemmelse med flerårsaftalen fra
2016 arbejder mere med analysebaseret patruljering, og pegede på, at politiet har po-
tentiale for en mere effektiv resursestyring ved at opstille mål for sin patruljering.
Statsrevisorerne bemærkede også, at politiet har potentiale for i højere grad at mål-
rette opsætning af fremtidige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og
benytter viden om effekten af kameraerne.
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
2736769_0004.png
3
4. Rigsrevisionen afgav på baggrund af justitsministerens redegørelse til beretningen
et notat til Statsrevisorerne den 19. januar 2022. Statsrevisorerne rettede den 1. juli
2022 henvendelse til ministeren på baggrund af notatet og stillede en række konkrete
spørgsmål. Statsrevisorerne konstaterede, at ministerens redegørelse ikke oplyste
om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen gav ministeren anledning til
at iværksætte. Ministeren afgav en supplerende redegørelse den 29. september 2022
på baggrund af Statsrevisorernes brev. Rigsrevisionen afgav derefter et notat den
2. november 2022 på baggrund af ministerens supplerende redegørelse. Da Statsre-
visorerne behandlede notatet, bad de Rigsrevisionen om en hurtig opfølgning. Rigsre-
visionen følger hermed op på de åbne opfølgningspunkter.
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Opfølgningspunkt
1. Justitsministeriets arbejde for at sikre måling af
beredskabets patruljering, herunder den analyse-
baserede patruljering, og om dette fører til konkre-
te mål.
2. Justitsministeriets arbejde med at gøre GPS-da-
ta fra patruljebilerne tilgængelige for politikredse
og resultatet af Rigspolitiets overvejelser om, hvor-
dan GPS-dataene kan bruges til at tilrettelægge
politiets patruljering.
3. Justitsministeriets arbejde med at sikre, at loka-
tioner til de resterende 150 overvågningskameraer
finansieret af Akt 91 10/12 2020, som ikke var
opsat ved beretningens afgivelse, udvælges, så po-
litiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at
føre til størst mulig effekt.
Status
Behandles i dette notat.
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
7. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
4
II. Justitsministeriets initiativer
8. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-
punkterne. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets initiativer adresse-
rer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens be-
retning. Gennemgangen er baseret på Justitsministeriets redegørelse, en dokument-
gennemgang og brevveksling med ministeriet.
Politiets måling af beredskabets patruljering
9. Statsrevisorerne pegede på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resurse-
styring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne anbefalede, at politiet
i overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret
patruljering.
10. Det fremgik af beretningen, at politiet ikke havde udarbejdet en strategi, opsat mål
eller udviklet en metode til at måle, om politiet havde indfriet målsætningen fra flerårs-
aftalen om at arbejde med mere analysebaseret patruljering. Politiet havde iværksat
3 initiativer og gennemført beredskabsanalyser, men havde ikke indsamlet viden om,
hvorvidt denne indsats bidrog til mere analysebaseret patruljering.
11. Justitsministeren oplyste i sin supplerende redegørelse af 29. september 2022, at
det var ministerens klare opfattelse, at politiet generelt arbejder med at indfri de mål-
sætninger, der er oplistet i flerårsaftalerne, og at det også gælder målsætningen om
optimering af beredskabets arbejde ved bl.a. mere analysebaseret patruljering. Mini-
steren oplyste også, at politiet havde påbegyndt et arbejde
i form af ”Mit historiske
beredskabsoverblik”
for at levere data, som viser beredskabets performance på en
række områder. Ministeren oplyste dog ikke, om der ville blive opstillet mål for politi-
ets analysebaserede patruljering.
12. Justitsministeriet oplyser i forbindelse med denne opfølgning, at der ikke er fast-
sat nogle konkrete mål for beredskabets patruljering, og at der ikke er ikke planlagt
målinger heraf, herunder af den analysebaserede patruljering.
Justitsministeriet oplyser, at politiet har udviklet it-værktøjet
”Mit
historiske bered-
skabsoverblik”, der i et vist omfang understøtter den daglige styring
af beredskabets
opgaver i vagtcentralen og den strategiske styring. Værktøjet indeholder data om bl.a.
responstid og tidsforbrug fordelt på beredskabets hovedopgaver og sagsbehandling.
Justitsministeriet oplyser, at ministeriet anerkender vigtigheden af analysebaseret
patruljering, herunder brugen af mål og inddragelsen af kriminalitetsmønstre. Ministe-
riet oplyser desuden, at det også er Rigspolitiets opfattelse, at politiets fremtidige og
fortsatte arbejde med at optimere beredskabets opgaveløsning, herunder patrulje-
ringsindsatsen, med fordel kan understøttes af yderligere og mere specifikke data om
fx beredskabets resurseanvendelse i forhold til de forskellige opgavetyper, der indgår
i beredskabets samlede opgaveportefølje.
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
5
Justitsministeriet vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at prioritere fastlæg-
gelsen af nye mål i forhold til beredskabet, da den gældende flerårsaftale for 2021-
2023 for politiet og anklagemyndigheden har et fokus på forbedring af politiets sags-
behandlingstider i straffesager. Ministeriet oplyser videre, at Rigspolitiet som led i en
ny ledelses- og styringsmodel er indstillet på at fastsætte mål for beredskabet mv.
Implementeringen af den nye ledelses- og styringsmodel har dog en længere tidsho-
risont.
13. Rigsrevisionen konstaterer, at politiet har udviklet it-værktøjet
”Mit
historiske be-
redskabsoverblik”, som i et vist omfang kan anvendes til at planlægge politiets patrul-
jeringsindsats ved hjælp af responstidsmålinger, tidsforbrug, mv. Rigsrevisionen be-
mærker dog, at værktøjet ikke bidrager med analyser af kriminalitetsmønstret, idet
det ikke trækker på data om kriminalitet.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Justitsministeriet anerkender vigtigheden af ana-
lysebaseret patruljering, herunder brugen af mål og inddragelsen af kriminalitetsmøn-
stre, og at Rigspolitiet er indstillet på at fastsætte mål for beredskabet. Rigsrevisio-
nen konstaterer, at ministeriet ikke vurderer det hensigtsmæssigt på nuværende tids-
punkt at fastsætte konkrete mål for beredskabets patruljering, herunder den analyse-
baserede patruljering, og at ministeriet ikke har planlagt målinger heraf.
Rigsrevisionen vurderer, at sagenikke kan bringes videre inden for en overskuelig tids-
horisont, og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Politiets indsats for at benytte GPS-data fra patruljebilerne i tilrette-
læggelsen af politiets patruljering
14. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke havde sikret,
at politiets patruljering havde været mere målrettet kriminalitetsmønstret. Undersø-
gelsen viste, at politiet i gennemsnit i 28 % af tiden havde patruljeret i områder, hvor
kriminalitetsniveauet ikke lagde op til det.
15. Rigsrevisionen viste i beretningen, hvordan politiets egne data kunne bruges til at
undersøge, om patruljeringen var målrettet kriminalitetsmønstret. Det fremgik også af
beretningen, at sådanne analyser skulle ses i sammenhæng med politifaglig viden og
lokalkendskab, og at analyserne skulle være et supplement til politiets øvrige analyser
og målinger.
16. Justitsministeren oplyste i sin supplerende redegørelse af 29. september 2022, at
ministeren og Rigspolitiet samstemmende mente, at GPS-data fra patruljebilerne kan
være en værdifuld datakilde i forhold til at kunne planlægge og forbedre politiets opga-
veløsning i beredskabet. Det var Rigspolitiets forventning, at udviklingen af it-under-
støttelsen i beredskabet i et vist omfang vil gøre disse GPS-data tilgængelige for politi-
kredsene. Ministeren oplyste også, at Rigspolitiet ville overveje, hvordan Rigspolitiet
kunne bruge beretningens analyser som ét blandt flere elementer i det fremtidige ar-
bejde med at tilrettelægge politiets patruljering, herunder som supplement til øvrige
analyser og målinger samt til politifaglig viden og lokalkendskab.
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
6
17. Justitsministeriet oplyser i forbindelse med denne opfølgning, at historiske GPS-
data fra patruljebilerne stadig ikke er tilgængelige for politikredsene i en sådan form,
at de kan anvendes til at tilrettelægge patruljeringen. Justitsministeriet og Rigspoli-
tiet er enige med Rigsrevisionen i, at GPS-data, herunder også historiske GPS-data,
er et vigtigt redskab i forhold til tilrettelæggelsen af politiets patruljering og politiets
generelle forbedring af beredskabets opgaveløsning.
Justitsministeriet oplyser desuden, at udviklingen af it-understøttelsen til beredska-
bet i perioden siden afgivelsen af justitsministerens supplerende redegørelse ikke har
givet bedre muligheder for at gøre historiske GPS-data tilgængelige for arbejdet med
at planlægge og forbedre beredskabets opgaveløsning. Det skyldes ifølge ministeriet,
at Rigspolitiet har væsentlige udfordringer på it-området og derfor har gennemført en
replanlægning af og prioritering af politiets it-projektportefølje i 2023. Det betyder iføl-
ge ministeriet, at en række projekter lukker eller udskydes, så der er fokus på de højest
prioriterede og mest kritiske projekter for dansk politi. Det er ministeriets vurdering, at
prioriteringen af udskudte projekter realistisk set tidligst kan påbegyndes i 2024, og
at det herefter vil tage 4-7 år, før alle de udskudte projekter er gennemført. Det bety-
der derfor også, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at prioritere nye projek-
ter, fx øget adgang til og brug af historiske GPS-data.
18. Rigsrevisionen finder det positivt, at Justitsministeriet og Rigspolitiet er enige i, at
GPS-data kan være en værdifuld datakilde i forhold til beredskabets opgaveløsning.
Rigsrevisionen konstaterer dog, at ministeriet ikke har planer om konkrete initiativer,
som kan gøre GPS-data fra patruljebilerne tilgængelige for politikredsene, og at der
tidligst vil blive taget nye initiativer herom om 4-7 år.
Rigsrevision vurderer, at sagen ikke kan bringes videre inden for en overskuelig tids-
horisont, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Politiets udvælgelse af kameralokationer
19. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at politiet ikke havde udvalgt lokatio-
ner til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der sikrede størst mulig effekt
på utryghedsskabende gadekriminalitet. Statsrevisorerne bemærkede, at politiet kun-
ne have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågningskame-
raerne var blevet opsat på de steder, hvor der var mest gadekriminalitet. Statsreviso-
rerne pegede på, at politiet har potentiale for i højere grad at målrette opsætning af
fremtidige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om ef-
fekten af kameraerne.
20. Ved beretningens afgivelse var 150 overvågningskameraer endnu ikke opsat. Der-
for skrev Rigsrevisionen i notat af 19. januar 2022, at vi ville følge Justitsministeriets
arbejde med at sikre, at lokationer til de resterende 150 overvågningskameraer ud-
vælges, så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at føre til størst mulig
effekt.
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
7
21. Justitsministeriet oplyser i forbindelse med denne opfølgning, at lokationerne for
de resterende 150 overvågningskameraer allerede blev udvalgt, inden afgivelsen af
beretningen i oktober 2021. Konklusionerne fra beretningen kunne derfor ikke indgå
i udvælgelsesprocessen. Ministeriet oplyser, at de 150 kameraer skulle have være
opsat inden udgangen af 2022, men at fristen blev udskudt til den 31. marts 2023 på
grund af udfordringer med at fremskaffe hardwarekomponenter. Ministeriet oplyser
desuden, at politiet vil inddrage viden og data fra Rigsrevisionens beretning, hvis der
bliver truffet beslutning om opsætning af yderligere overvågningskameraer.
Rigsrevisionens gennemgang viser, at der for 78 af de 150 lokationer, svarende til 52 %
af lokationerne, foreligger dokumentation for, at lokationerne er udvalgt på baggrund
af systematiske analyser af kriminalitetsniveauet og de typer af kriminalitet, som over-
vågningskameraerne kan forventes at have den størst mulige effekt på. For de reste-
rende 72 lokationer ligger der ikke systematiske analyser til grund for udvælgelsen.
22. Rigsrevisionen finder det positivt, at politiet fremadrettet vil inddrage viden og da-
ta fra Rigsrevisionens beretning til udvælgelse af lokationer til overvågningskameraer.
Opsætningen af de 150 overvågningskameraer på de udvalgte lokationer er afsluttet,
og Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. august 2023
2736769_0009.png
8
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Politiets patruljering
og overvågnings-
kameraer
(nr.
2/2021)
15-10-2021
Minister-
redegørelser:
Justitsministeren:
20-12-2021
Justitsministeren
(supplerende):
29-09-2022
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
28-10-2021
Retsudvalget:
28-10-2021
Justitsministeren:
12-01-2022
(98)
12-01-2022
(99)
12-01-2022
(100)
12-01-2022
(101)
Finansudvalget:
12-01-2022
Finansministeren
30-05-2022
Anmeldt:
01-11-2021
Besvaret:
09-11-2021