Beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvåg-
ningskameraer
Statsrevisorerne undrer sig over, at justitsministeren ikke vil anerkende resul-
taterne af Rigsrevisionens undersøgelse. Undersøgelsen viser dels, at politi-
ets patruljering ikke i tilstrækkelig grad har været mere målrettet kriminalitets-
mønstret, dels at politiets opsætning af overvågningskameraer ikke har sikret
størst mulig effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet.
Efter ministerens opfattelse giver Rigsrevisionens undersøgelse ikke et retvi-
sende billede af den indsats, der fra politiets side er ydet for at optimere den
samlede anvendelse af beredskabet, herunder ved hjælp af politiets driftssty-
ringsprojekt og projekt om analysebaseret patruljering.
Statsrevisorerne er enige med ministeren i, at politiets beredskab løser
mange forskelligartede opgaver, men finder at dette ikke bør afholde politiet
fra at analysere beredskabets patruljeringstid og -steder.
Statsrevisorerne vil drøfte dette med justitsministeren, ligesom Statsreviso-
rerne vil bede ministeren redegøre for, hvordan politiet fremadrettet vil sikre,
at overvågningskameraer opsættes, hvor der er behov for en særlig tryg-
hedsskabende indsats, og hvor der jævnligt opstår episoder med vold og uro.
Statsrevisorerne, den 21. februar 2022
Side 1 | 1