Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

Finansudvalget 2021-22
SB 2 3
Offentligt

Februar 2022

Rigsrevisionens notat om

beretning om

politiets patruljering og

overvågningskameraer

Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 2/2021 om politiets

patruljering og overvågningskameraer

Justitsministerens redegørelse af 20. december 2021

19. januar 2022

RN 301/21

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som justitsministeren vil iværk-

sætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Konklusion

Justitsministeren oplyser, at ministeren har taget Rigsrevisionens beretning og Statsre-

visorernes bemærkninger hertil alvorligt og under nøje overvejelse.

Justitsministeren oplyser dog også, at det er ministerens opfattelse, at Rigsrevisionens

undersøgelse ikke giver et retvisende billede af den indsats, der fra politiets side er ydet

for at optimere den samlede anvendelse af beredskabet, herunder ved hjælp af politiets

driftsstyringsprojekt og projekt om analysebaseret patruljering. Ministeren oplyser, at

politiets indsats ikke kan undersøges og anskues ud fra enkelte parametre, men bør ta-

ge højde for politiets mange og forskelligartede opgaver. Kritikken er ikke ny for Rigsre-

visionen, og den er afspejlet i beretningen, ligesom politiets driftsstyringsprojekt og de

enkelte initiativer under projekt om analysebaseret patruljering er behandlet. Rigsrevi-

sionen er – som det fremgår af beretningen – enig i, at politiets beredskab løser forskel-

ligartede opgaver. Rigsrevisionens analyse isolerer derfor beredskabets patruljerings-

tid så præcist, som politiets registreringspraksis tillader. Rigsrevisionen kan derfor stå

inde for konklusionerne i beretningen.

Justitsministeren oplyser, at det er ministerens vurdering, at politiet håndterer opga-

ven med både at opsætte overvågningskameraer og at tilrettelægge og gennemføre pa-

truljering på tilfredsstillende vis. Ministeren har ikke oplyst om nye initiativer, som mi-

nisteren vil iværksætte på baggrund af beretningen.

Rigsrevisionen konstaterer, at Statsrevisorernes bemærkning om, at politiets indsats

har været i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårsaftalen for 2016-2019

for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvågningskameraer blev givet, ikke

har givet anledning til, at justitsministeren har iværksat nye initiativer.

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Justitsministeriets arbejde med at opstille og følge op på mål for, om politiet indfrier

målsætningen om mere analysebaseret patruljering fra den forrige flerårsaftale

Justitsministeriets arbejde med at sikre, at lokationer til de resterende 150 overvåg-

ningskameraer finansieret af Akt 91 10/12 2020, som endnu ikke er opsat, udvælges,

så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at føre til størst mulig effekt.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2021 en beretning om politiets patruljering og over-

vågningskameraer. Beretningen handlede om Justitsministeriets indsats for dels at

sikre målrettet patruljering, dels at sikre, at politiet har placeret overvågningskame-

raer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsska-

bende gadekriminalitet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Ju-

stitsministeriet ikke har sikret, at politiets patruljering har været mere målrettet krimi-

nalitetsmønstret. Undersøgelsen viste, at politiet i gennemsnit i 28 % af tiden har pa-

truljeret i områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke lagde op til det.

Undersøgelsen byggede på Rigsrevisionens analyse af målrettet patruljering, hvor 5

politikredses patruljeringsmønster blev sammenholdt med kredsenes kriminalitets-

mønster. Identifikationen af kriminalitetsmønster byggede på anmeldelser vægtet ud

fra Rigspolitiets egen model for alvorlighed, så forskellige typer af kriminalitet ikke ve-

jede lige tungt i forhold til behovet for patruljering.

Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at politiet ikke har udvalgt lo-

kationer til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der sikrer størst mulig

effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet. Undersøgelsen viste, at en mere opti-

mal opsætning af overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmel-

delser.

Dette er ifølge Statsrevisorerne i strid med de intentioner, Folketinget havde, da fler-

årsaftalen for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvågnings-

kameraer blev givet.

Statsrevisorerne pegede på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resursesty-

ring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne anbefalede, at politiet i

overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret pa-

truljering. Politiet har også potentiale for i højere grad at målrette opsætning af fremti-

dige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om effekten

af kameraerne.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

II. Gennemgang af ministerens redegørelse

Politiets indsats for at opnå mere analysebaseret patruljering

5. Statsrevisorerne pegede på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resurse-

styring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne anbefalede, at politiet i

overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret

patruljering. Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at det var et mål i flerårs-

aftalen, at politiet i højere grad skulle målrette patruljeringen på baggrund af systema-

tiske analyser af kriminalitetsmønstre.

Det fremgik af beretningen, at politiet ikke havde gennemført en tilfredsstillende ind-

sats for at opnå målrettet patruljering. Politiet havde ikke udarbejdet en strategi eller

opsat mål for at gennemføre mere analysebaseret patruljering. Politiet havde iværk-

sat 3 initiativer og gennemført beredskabsanalyser, men havde ikke indsamlet viden

om, hvorvidt denne indsats bidrog til mere analysebaseret patruljering.

Det fremgik også af beretningen, at politiet ikke har udviklet en metode til at måle, om

politiet har indfriet målsætningen fra flerårsaftalen om at arbejde med mere analyse-

baseret patruljering. Rigsrevisionen viste i beretningen, hvordan politiets egne allere-

de tilgængelige data kunne bruges til fx at styre og analysere patruljeringen. Som det

også fremgik af beretningen, skulle analyserne ses i sammenhæng med politifaglig vi-

den og lokalkendskab og være et supplement til politiets responstidsmålinger.

6. Justitsministeren oplyser, at ministeren ikke finder, at Rigsrevisionens konklusioner

giver et retvisende eller dækkende billede af den indsats, der fra politiets side er ydet

for at optimere den samlede anvendelse af beredskabet, herunder ved hjælp af poli-

tiets driftsstyringsprojekt og projekt om analysebaseret patruljering. Ministeren næv-

ner i den forbindelse, at politiet har iværksat 3 initiativer og udarbejdet beredskabs-

analyser.

Det fremgik af Rigsrevisionens beretning, at det ene initiativ kun er implementeret i 4

ud af 12 politikredse, selv om det skulle have været implementeret i alle kredse i 2019.

Én af de 4 politikredse har oplyst, at initiativet har en begrænset anvendelighed. Poli-

tiet har ikke indsamlet viden om anvendelsen af de 3 initiativer eller udarbejdet de eva-

lueringer, de havde planlagt. Det er derfor uklart, om initiativerne bidrager til analyse-

baseret patruljering.

7. Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet endnu ikke har tilvejebragt viden om,

hvorvidt politiet arbejder mere med analysebaseret patruljering i overensstemmelse

med flerårsaftalen fra 2016. Rigsrevisionen vil følge ministeriets arbejde med at op-

stille og følge op på mål for, om politiet indfrier målsætningen om mere analysebase-

ret patruljering fra den forrige flerårsaftale.

Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

Politiets udvælgelse af kameralokationer

8. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at politiet ikke har udvalgt lokationer

til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der sikrer størst mulig effekt på

utryghedsskabende gadekriminalitet. Undersøgelsen viste, at en mere optimal opsæt-

ning af overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmeldelser.

Statsrevisorerne bemærkede også, at politiet kunne have opnået mellem 660 og 1.920

flere sigtelser på et år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på de steder,

hvor der var mest gadekriminalitet.

Statsrevisorerne hæftede sig ved, at politiet ikke har sikret sig tilstrækkelig viden, in-

den kameralokationerne blev udvalgt. Politiet har således ikke sikret, at der blev udar-

bejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet, eller sikret overblik over, hvor

politiet allerede havde opsat overvågningskameraer. Det skyldes, at politiet ikke hav-

de registreret alle kameraerne i registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgæn-

geligt for alle politikredse.

Statsrevisorerne bemærkede, at politiet har potentiale for i højere grad at målrette op-

sætning af fremtidige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter

viden om effekten af kameraerne.

9. Justitsministeren oplyser, at politiets opsætning af overvågningskameraer efter mi-

nisterens opfattelse ikke kun kan vurderes ud fra, om kameraerne er placeret, hvor

der er mest gadekriminalitet. Ministeren bemærker, at det var en væsentlig del af det

politisk fastsatte mål i forbindelse med de bevilgede midler til placeringen og opsæt-

ningen af kameraerne, at de var et vigtigt værktøj mod utryghed, og netop derfor blev

kameraerne opsat på steder som led i den særlige tryghedsskabende indsats. Ministe-

ren vurderer, at dette ikke er afspejlet i beretningen, og at konklusionerne derfor ikke

bliver retvisende.

Justitsministeren henviser videre til finanslovsaftalen fra 2018. Det fremgår af aftalen,

at aftaleparterne var enige om

”at øge brugen af videoovervågning i områder, hvor der

er behov for en særlig tryghedsskabende indsats. Der afsættes en pulje til politiet til

indkøb og efterfølgende drift og vedligehold af ca. 100 videokameraer på ca. 50 loka-

tioner, hvor der erfaringsmæssigt jævnligt opstår episoder med vold og uro”.

Aftale-

teksten var afspejlet i beretningens pkt. 14.

10. Rigsrevisionen konstaterer, at aftaleteksten tydeliggør, at overvågningskameraer-

ne skulle opsættes, hvor der var behov for en særlig tryghedsskabende indsats, og

hvor der jævnligt opstår episoder med vold og uro. Rigsrevisionen fastholder derfor, at

en række af politiets udvalgte kameralokationer ikke lever op til intentionen fra Folke-

tinget. Det gælder fx for de 14 % af kameraerne, hvor der forud for opsætning var min-

dre end én anmeldelse af utryghedsskabende gadekriminalitet om måneden.

Statsrevisorerne bemærkede ligeledes, at politiets udvælgelse af kameralokationer

var i strid med de intentioner, Folketinget havde, da bevillingerne til overvågningska-

meraer blev givet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2021 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

11. I forhold til aftaletekstens del om at etablere videoovervågning i områder, hvor der

er behov for en særlig tryghedsskabende indsats, fremgår det af Rigsrevisionens be-

retning, at politiet hverken har dokumenteret kvalitativt eller kvantitativt, at de udvalg-

te kameralokationer havde et højere niveau af utryghed end alternative lokationer

med mere gadekriminalitet. Politiets udvælgelse af kameralokationer bygger således

ikke på fx tryghedsmålinger. Det fremgik også af beretningen, at Rigspolitiet i 2018

selv identificerede anmeldt gadekriminalitet som én blandt flere anvendelige indika-

torer i forbindelse med identifikation af utrygge lokationer. Endelig fremgik det af be-

retningen, at flere politikredse selv har fundet det relevant at gennemføre systemati-

ske analyser af utryghedsskabende kriminalitet forud for udvælgelsen af kameraloka-

tioner.

12. Justitsministeren oplyser, at ministeren er enig med Statsrevisorerne i, at det er re-

levant, at politiet ved opsætning af yderligere overvågningskameraer i efterforsknings-

øjemed tager højde for den viden, der foreligger om kameraernes effekt, herunder

hvilke typer af kriminalitet kameraerne har en effekt på. Rigspolitiet har således også

oplyst justitsministeren om, at politiet vil inddrage denne viden i forbindelse med even-

tuelle fremtidige beslutninger om opsætning af overvågningskameraer i efterforsk-

ningsøjemed. Det finder Rigsrevisionen positivt.

13. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets arbejde med at sikre, at lokationer til de

resterende 150 overvågningskameraer finansieret af Akt 91 10/12 2020, som endnu

ikke er opsat, udvælges, så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at fø-

re til størst mulig effekt.

Lone Strøm