Beretning Nr. 14 Statsrevisorbemærkning af 10. juni 2024 om beretning nr. 14/2021 om Energinets outsourcing af driften af forsyningskritisk infrastruktur
Beretning nr. 14/2021 om Energinets outsourcing af driften
af forsyningskritisk it-infrastruktur
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Energinet mere end 2 år efter, at be-
retningen blev afgivet, fortsat ikke har implementeret 2 væsentlige tiltag, som
bl.a. lå til grund for beretningen, og som skulle have været gennemført se-
nest ultimo 2023.
Da Statsrevisorerne afgav beretning nr. 14/2021 om Energinets outsourcing
af driften af forsyningskritisk it-infrastruktur til Folketinget, kritiserede de, at
Energinets manglende håndtering af sikkerhedsrisici før og under outsour-
cingforløbet havde ført til en unødig risiko for kompromittering af forsynings-
sikkerheden, da man i 2020 outsourcede driften af den forsyningskritiske it-
infrastruktur. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste I sin redegø-
relse til beretningen, at der hurtigst muligt ville blive igangsat en række initia-
tiver, som skulle adressere de konstaterede sikkerhedsrisici.
Statsrevisorerne konstaterer, at Energinet har iværksat en række relevante
tiltag og implementeret flere af anbefalingerne, men at der fortsat udestår
flere tiltag, som skulle rette op på de alvorlige mangler i den forsyningskriti-
ske it-infrastruktur.
I lyset af sagens alvor forventer Statsrevisorerne, at implementeringen af an-
befalingerne til forbedring af Energinets it-sikkerhed fremskyndes. Statsrevi-
sorerne vil anmode Rigsrevisionen om en hurtig opfølgning herpå.
Statsrevisorerne, 10. juni 2024
Side 1 | 1