Finansudvalget 2021-22
SB 14 4
Offentligt
2642220_0001.png
Januar 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Energinets outsourcing
af driften af forsynings-
kritisk it-infrastruktur
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
2642220_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Energinets outsourcing af
driften af forsyningskritisk it-infrastruktur
(beretning nr. 14/2021)
3. januar 2023
RN 702/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Energinets outsourcing af driften
af forsyningskritisk it-infrastruktur, som blev indledt med en beretning i april 2022.
Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 28. juni 2022.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at rammerne for Energinets oplysningspligt
er præciseret i Energinets vedtægter og koncerninstruks, og at datterselskabet Forret-
ningsservice A/S vil blive fusioneret med Energinet SOV ultimo 2022. Rigsrevisionen
finder det videre tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har be-
skrevet, hvordan ministeriets tilsynsopgaver med Energinet skal varetages, og at op-
delingen af tilsynsopgaverne følger
”Statens
ejerskabspolitik”. Rigsrevisionen vurde-
rer på den baggrund, at disse dele af sagen kan afsluttes.
Der udestår en uddybning af oplysningspligten i udkast til ministeriets retningslinjer
for ejerskabsvaretagelse af og kommunikation med Energinet.
Ministeriet modtog i november 2022 en redegørelse fra en ekspertgruppe, der havde
til opgave at undersøge de områder, hvor Rigsrevisionen havde identificeret sikker-
hedsbrister.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbejde med at præcisere rammerne for
Energinets orienteringspligt i ministeriets retningslinjer for ejerskabsvaretagelse af
og kommunikation med Energinet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølgning på ekspertgruppens redegørel-
se om sikkerheden i Energinet.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
2642220_0003.png
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i april 2022 en beretning om Energinets outsourcing af driften
af forsyningskritisk it-infrastruktur. Beretningen handlede om, hvorvidt Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet og Energinet havde håndteret outsourcingen af driften af den
forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det kritisabelt, at Energinet
ikke i tide havde orienteret Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om outsourcingen,
selv om Energinet ifølge loven er forpligtet til at orientere om væsentlige forhold i Ener-
ginets virksomhed.
Statsrevisorerne fandt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Energinets
håndtering af outsourcingen af den forsyningskritiske it-infrastruktur samlet set ikke
havde været ansvarlig. Ministeriet havde hverken sikret grundlaget for eller gennem-
ført et tilstrækkeligt tilsyn med Energinets forsyningskritiske it-forhold.
Statsrevisorerne kritiserede, at Energinets manglende håndtering af sikkerhedsrisici
før og under outsourcingforløbet havde ført til en unødig risiko for kompromittering af
forsyningssikkerheden, da man i 2020 outsourcede driften af den forsyningskritiske
it-infrastruktur. Energinet havde således ikke risikovurderet outsourcingen i forhold til,
om den sikrede tilstrækkelig offentlig kontrol.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbej-
de med at præcisere rammerne for Energinets op-
lysningspligt og følge, at Energinet flytter it-områ-
det til Energinet SOV, som det er blevet pålagt af
ministeriet.
2. Resultatet af ekspertgruppens arbejde, der skal
følge op på kritikken af Energinets it-sikkerhed,
herunder dokumentation for, at sikkerhedsproble-
merne er løst, og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets opfølgning herpå.
3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbej-
de med at sikre en klar opdeling af tilsynsopgaver.
Status
Behandles i dette notat
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
6. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
3
II. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets initiativer
7. Vi gennemgår i det følgende Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet initiativer i for-
hold til opfølgningspunkterne. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets
initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og
Rigsrevisionens beretning. Gennemgangen er baseret på en dokumentgennemgang
og brevudveksling med ministeriet.
Energinets oplysningspligt og rammerne herfor
8. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke hav-
de haft mulighed for at vurdere Energinets outsourcingprojekt, inden udbudsproces-
sen blev igangsat, da Energinet ikke orienterede rettidigt.
Statsrevisorerne bemærkede også, at Klima-, Energi- og Forsyningsministerietikke i
ejerskabsdokumenter, koncerninstruks e.l. havde gjort det tydeligt, hvornår og om
hvilke større ændringer af forhold vedrørende forsyningssikkerhed Energinet skulle
orientere ministeriet.
9. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at
ministeriet ville præcisere ejerskabsdokumenterne for at sikre, at Energinets oplys-
ningspligt entydigt afspejlede lovgivningen. Ejerskabsdokumenterne ville præcisere
Energinets orienteringspligt både ved løbende skriftlige orienteringer og på tilsyns-
møder.
Ministeren oplyste videre, at Energinet var blevet pålagt at rapportere løbende om it-
outsourcingen i en periode, og at ministeren forventede fuldt fokus på it-sikkerhed fra
Energinets bestyrelse og direktion.
10. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Energinets vedtægter og koncerninstruks er
opdateret, så de afspejler ordlyden om orienteringspligt i bemærkningerne til lovfor-
slaget. Det fremgår bl.a. af Energinets vedtægter, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren skal orienteres skriftligt om væsentlige og/eller principielle ændringer vedrø-
rende forsyningssikkerhedsmæssige forhold, herunder forsyningskritisk it-infrastruk-
tur.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at der udestår en uddybning af
oplysningspligten i styringsdokumentet ”Retningslinjer
for ejerskabsvaretagelsen af
Energinet og kommunikationen mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Energinet”. Dette arbejde er igangsat som en del af en større revision af dokumentet
og forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2023. Før retningslinjerne kan træde i
kraft, skal de godkendes af ministeren, hvilket har afventet regeringsdannelsen.
11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at rammerne for Energinets oplysnings-
pligt er præciseret i Energinets vedtægter og koncerninstruks, så de afspejler orien-
teringspligten i bemærkningerne til lov om Energinet. Rigsrevisionen vil fortsat følge
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbejde med at præcisere rammerne for
Energinets orienteringspligt i ministeriets retningslinjer for ejerskabsvaretagelse af
og kommunikation med Energinet.
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
4
Forretningsservice A/S
12. Det fremgik af beretningen, at Energinets datterselskab Forretningsservice A/S i
januar 2019 traf beslutning om at outsource driften af den forsyningskritiske it-infra-
struktur.
13. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at
Energinet var blevet pålagt at flytte it-området til moderselskabet Energinet SOV.
14. Rigsrevisionens opfølgning viser, at klima-, energi og forsyningsministeren i brev af
22. april 2022 har pålagt Energinet at flytte it-området til Energinet SOV. Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at flytningen af it-området håndteres ved, at
Energinet flytter Forretningsservice A/S, som hidtil har varetaget it-området, til Ener-
ginets moderselskab ved en fusion. Fusionen er formelt godkendt på et bestyrelses-
møde i Energinet ultimo august 2022 og af ministeriet ultimo september 2022. Fusio-
nen vil være endeligt gennemført ultimo december 2022.
15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at datterselskabet Forretningsservice
A/S vil være fusioneret med Energinet SOV ultimo 2022. Rigsrevisionen vurderer der-
for, at denne del af sagen kan afsluttes
Sikring af it-sikkerheden
16. Statsrevisorerne bemærkede, at Energinets egen risikovurdering af it-sikkerheden
i forbindelse med outsourcingen havde vist, at Energinet i lange perioder ikke havde
levet op til gældende it-sikkerhedskrav. Hertil kom, at Rigsrevisionen flere gange hav-
de peget på endog alvorlige sikkerhedsproblemer.
17. Det fremgik også af beretningen, at Energinet ikke havde risikovurderet outsour-
cingen i forhold til, om outsourcingen sikrede tilstrækkelig offentlig kontrol med for-
syningskritisk it-infrastruktur.
18. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at
ministeren noterede sig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik. Ministeren oplyste
videre, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde sammensat en ekspertgrup-
pe med deltagelse af Energistyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Ekspertgruppen
var i gang med at lægge en plan for, hvordan der bedst muligt sikres effektiv fremdrift
i opfølgningen på og udbedringen af den kritik, som Rigsrevisionen havde rejst af Ener-
ginets it-sikkerhed.
19. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at ekspertgruppen fik til opga-
ve at undersøge de områder, hvor Rigsrevisionen havde identificeret sikkerhedsbri-
ster, at rådgive og vejlede Energinet om, hvordan Energinet kan håndtere sikkerheds-
bristerne, og at udarbejde en samlet redegørelse om sikkerhedsniveauet i Energinet.
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
5
20. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i no-
vember 2022 modtog ekspertgruppens redegørelse om sikkerheden i Energinet. Det
fremgår af redegørelsen, at det er ekspertgruppens samlede vurdering, at sikkerheds-
niveauet i Energinet i forhold til Rigsrevisionens observationer overordnet set ikke er
tilfredsstillende. Dermed bekræfter ekspertgruppen Rigsrevisionens fund. Ekspert-
gruppen har som en del af redegørelsen udformet en række anbefalinger til Energinet,
der vedrører tiltag, som Energinet bør igangsætte med henblik på, at Energinet hur-
tigst muligt får højnet sikkerheden til et acceptabelt niveau. Efter anmodning fra mini-
steriet har Energinet udarbejdet en handlingsplan med milepæle for implementering
af konkrete tiltag.
21. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at ministeriet har modtaget og
været i dialog med Energinet om handlingsplanen, og at Energinet inden udgangen af
2022 skal sende et statusnotat til ministeriet, som redegør for Energinets håndtering
af tiltag på kort sigt. Herudover har ministeriet oplyst, at ekspertgruppen ultimo januar
2023 vil besøge Energinet med henblik på at efterse og revidere implementeringen af
de foreløbige tiltag. Desuden vil ekspertgruppen igen besøge Energinet medio 2023
med henblik på at få en status på implementering af tiltagene i handlingsplanen.
Ministeriet har desuden oplyst, at ministeriet parallelt med ekspertgruppens arbejde
har skærpet indsatsen over for Energinet med afholdelse af en række møder på øver-
ste ledelsesniveau mellem departementet og Energinet, herunder med Energinets di-
rektør og bestyrelsesformand, hvor bl.a. ekspertgruppens foreløbige redegørelse og
anbefalinger er blevet behandlet. Ministeriet har oplyst, at der er en fælles forståelse
mellem Energinet og ministeriet om, at der er behov for, at Energinet øger sikkerheds-
niveauet og implementerer ekspertgruppens anbefalinger.
22. Rigsrevisionen vil fortsat følge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølg-
ning på ekspertgruppens redegørelse om sikkerheden i Energinet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilsyn
23. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet løbende
havde ført tilsyn med it-sikkerheden i Energinet, men ikke fuldt ud havde gjort brug af
tilgængelig viden fra fx sektortilsynsrapporterne.
24. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at
ministeren var enig i, at der ikke forelå klare beskrivelser af delingen mellem det ejer-
mæssige tilsyn og sektortilsynet. Der var derfor igangsat et arbejde, der skulle sikre
en klar beskrivelse af opdelingen af disse tilsynsopgaver.
25. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har
præciseret opdelingen af tilsynsopgaver i et notat. Det fremgår af notatet, at ministe-
riet har fulgt anbefalingen i
”Statens
ejerskabspolitik” om, at varetagelsen af statens
ejerinteresser som hovedregel henlægges til dele af ministeriet, som ikke er direkte
involveret i varetagelsen af myndighedsopgaverne. Det fremgår af notatet, at anbe-
falingen er organisatorisk implementeret i ministeriet, idet det ejerskabsmæssige til-
syn er placeret i departementet, mens sektortilsynet varetages af Energistyrelsen og
Forsyningstilsynet.
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
6
26. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet har beskrevet, hvordan ministeriets tilsynsopgaver med Energinet skal varetages,
og at opdelingen følger
”Statens
ejerskabspolitik”. Rigsrevisionen vurderer derfor, at
denne del af sagen kan afsluttes.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB14/2021 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. januar 2023
2642220_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.)
og dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
Energinets outsour-
cing af driften af
forsyningskritisk
it-infrastruktur
(nr.
14/2021)
25-04-2022
Ministerredegørelse
Behandlet i udvalg
(SR/RR = teknisk
gennemgang ved
Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen)
Finansudvalget:
28-04-2022
09-06-2022
(SR/RR)
Klima-, Energi- og For-
syningsudvalget
22-06-2022
Udvalgsspørgsmål
(nr.)
Indkaldt til samråd
(SR = Statsreviso-
rerne har afholdt
møde med ministe-
ren)
Finansudvalget
(lukket samråd):
30-08-2022
§ 20-spørgsmål
Klima-, energi- og for-
syningsministeren:
02-06-2022
Udtalelse fra Energi-
nets bestyrelse:
24-05-2022
Klima-, energi- og for-
syningsministeren:
30-08-2022
(460)