Finansudvalget 2020-21
SB 8 3
Offentligt
2366341_0001.png
April 2021
Rigsrevisionens notat om
beretning om
politiets indsats
i forhold til at rejse
sigtelser for indbrud
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
2366341_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Statsrevisorernes beretning nr. 8/2020 om politiets
indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud
Justitsministerens redegørelse af 4. marts 2021
Vedrører:
29. marts 2021
RN 1103/21
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som justitsministeren har iværk-
sat og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens
konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Justitsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens beretning og Statsreviso-
rernes bemærkninger hertil alvorligt, og at det på baggrund af Rigsrevisionens beretning
står klart, at der på en række punkter er plads til forbedringer i indsatsen mod ubudne
gæster.
Det er justitsministerens vurdering, at Rigspolitiet har iværksat en række tiltag på ind-
brudsområdet for perioden 2020-2022, som adresserer flere af kritikpunkterne og re-
sultaterne i beretningen, og som vil sikre et vedvarende fokus på indsatsen på området
i denne periode. Samtidig vurderer ministeren, at politiets indsats på indbrudsområdet
vil blive styrket med den nye flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økono-
mi for 2021-2023, der udvider politistyrken med 450 politibetjente og den operative ka-
pacitet med yderligere 115 politiårsværk i aftaleperioden.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Justitsministeriets initiativer for at øge sigtelsesprocenten og reducere sagsbehand-
lingstiden vedrørende indbrud i privat beboelse
Rigspolitiets videre arbejde med at analysere årsagerne til forskelle i politikredsenes
produktivitet
Justitsministeriets initiativer for at styrke efterforskningen, herunder om politiet le-
ver op til garantien om at køre ud til alle indbrud i privat beboelse, og om politiet
øger andelen og kvaliteten af fingeraftryk.
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i december 2020 en beretning om politiets indsats i forhold
til at rejse sigtelser for indbrud. Beretningen handlede om politiets indsats i forhold
til at rejse sigtelser over for gerningsmænd, der begår indbrud i Danmark. Formålet
med undersøgelsen var at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende grad har
sikret, at politiet har forbedret indsatsen i forhold til at rejse sigtelser for indbrud fra
2016 til 2019.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Justitsministeriets ini-
tiativer for at styrke politiets indsats mod indbrud i privat beboelse ikke har været
tilfredsstillende.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af ministerens redegørelse
5. Justitsministeren bemærker indledningsvist, at ministeren tager Rigsrevisionens
beretning og Statsrevisorernes bemærkninger hertil alvorligt, og at det på baggrund
af Rigsrevisionens beretning står klart, at der på en række punkter er plads til forbed-
ringer i indsatsen mod ubudne gæster.
Ifølge justitsministeren har politiet i den undersøgte periode skullet løse flere nye op-
gaver som følge af bl.a. den styrkede terrorindsats, indførelsen af den midlertidige
grænsekontrol og bandekonflikter. Det er opgaver, som har krævet en ekstraordinær
politiindsats og betydelig assistance på tværs af politikredsene. Det har medført om-
prioriteringer i politiet, og selv om det overordnende hensyn har været, at det skulle
ske med så få konsekvenser for borgerne som muligt, kan man ifølge ministeren ikke
komme udenom, at det har haft konsekvenser for politiets resurser og opgavevareta-
gelse på andre opgaveområder.
Det er dog justitsministerens vurdering, at Rigspolitiet har iværksat en række tiltag
på indbrudsområdet for perioden 2020-2022, som adresserer flere af de kritikpunk-
ter og resultater, der bliver rejst i beretningen, og som vil sikre et vedvarende fokus
på indsatsen på området i denne periode.
Samtidig vurderer justitsministeren, at politiets indsats på indbrudsområdet vil blive
styrket med den nye flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for
2021-2023, der øger politiets og anklagemyndighedens bevilling med samlet ca. 657
mio. kr. i 2021 stigende til ca. 1.016 mio. kr. i 2023.
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
3
Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet
6. Statsrevisorerne fandt, at Justitsministeriets initiativer for at styrke politiets indsats
mod indbrud i privat beboelse ikke har været tilfredsstillende, idet der i forligsperioden
2016-2019 skete et fald i antallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse. Statsreviso-
rerne fandt desuden det faldende antal af sigtelser for indbrud bekymrende, idet det
har negativ indflydelse på borgernes tryghed og retsfølelse.
Det fremgik af beretningen, at antallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse er fal-
det med 31,8
%
fra 2016 til 2019, og at sigtelsesprocenten i samme periode er faldet
fra 12,4 % i 2016 til 11 % i 2019.
7. Justitsministeren oplyser, at politiets sigtelsesprocent i sager om indbrud i privat
beboelse endnu ikke har nået et fuldt ud acceptabelt niveau, og at der er behov for et
vedvarende fokus på indbrudsområdet. Ministeren glæder sig derfor over, at politiet
med den nationale operationsplan mod indbrud i privat beboelse for 2020-2022 ar-
bejder målrettet for at forbedre sigtelsesprocenten, idet planen indeholder et mål om,
at der i perioden skal sigtes flere forskellige gerningspersoner i sager om indbrud i pri-
vat beboelse. Ifølge ministeren er operationsplanen et vigtigt værktøj for politiet, da
planen er retningssættende for politiets strategiske målsætninger, og da politikredse-
ne samtidig er forpligtede til at arbejde for at opfylde de strategiske mål i planen.
8. Statsrevisorerne fandt, at Justitsministeriets initiativer for at styrke politiets ind-
sats mod indbrud i privat beboelse ikke har været tilfredsstillende, idet politiets sags-
behandlingstid er steget.
Det fremgik af beretningen, at sagsbehandlingstiden for indbrud i privat beboelse er
steget fra 89,5 dage til 95,8 dage (svarende til 7,1 %) fra 2016 til 2019.
9. Ifølge Rigspolitiet er de stigende sagsbehandlingstider beklageligvis en generel ud-
fordring for politiet, der ikke kan isoleres til indbrud i privat beboelse. Justitsministe-
ren oplyser i den forbindelse, at flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi for 2021-2023forventes at bidrage til, at der i perioden bliver taget et stort
skridt i retning mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne i politiet, bl.a. på indbruds-
området.
Med aftalen bliver politistyrken udvidet med i alt 450 politibetjente i aftaleperioden,
ligesom den operative kapacitet udvides med yderligere 115 politiårsværk, der fast-
holdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af visse færdselsopgaver
til Transportministeriet.
10. Rigsrevisionen kan konstatere, at politiet ifølge justitsministeren vil arbejde mål-
rettet for at forbedre sigtelsesprocenten i overensstemmelse med politiets målsæt-
ning i operationsplanen for 2020-2022. Desuden forventer ministeren, at politiets
indsats på indbrudsområdet vil blive styrket som led i flerårsaftalen for 2021-2023.
Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets initiativer for at øge sigtelsespro-
centen og reducere sagsbehandlingstiden vedrørende indbrud i privat beboelse.
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
4
Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser på indbruds-
området
11. Statsrevisorerne fandt, at Justitsministeriets initiativer for at styrke politiets indsats
mod indbrud i privat beboelse ikke har været tilfredsstillende, idet politiets produktivi-
tet har været faldende. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at der er sket et fald i politi-
ets produktivitet, målt som lønkroner pr. sigtelse. I 2019 brugte politiet 6,9 % flere løn-
kroner pr. sigtelse for indbrud end i 2016. Samtidig anvendte politiet færre timer pr.
sigtelse i 2019 end i 2016 til at efterforske indbrud.
12. Det fremgik også af beretningen, at der er markant forskel på, hvor mange lønkro-
ner politikredsene anvender pr. sigtelse, da lønkroner pr. sigtelse for den undersøgte
periode varierer fra 6.146 kr. i Københavns Politi til 15.782 kr. i Københavns Vestegns
Politi. En forsigtig beregning af politiets forbedringspotentiale viste således, at politiet
samlet set kunne have rejst ca. 8
%
flere sigtelser, hvis de mindre produktive politikred-
se havde været lige så produktive som gennemsnittet.
13. Rigspolitiet har oplyst, at de anerkender, at der er et forbedringspotentiale på om-
rådet, og at de derfor har indarbejdet 6 nye redskaber i den nationale operationsplan
for 2020-2022. De 6 redskaber omfatter:
at arbejde systematisk med at skaffe kildeoplysninger om indbrudskriminalitet i
relevante miljøer
at forholde sig aktivt til kvaliteten af sporarbejdet på gerningssteder for indbrud
straks at registrere unikke genstande som efterlyst og lade identificerbare koster
fremgå af sagens resumé
at der bør foretages forebyggelses- og efterretningsbesøg hos de mest aktive ind-
brudstyve
at der bør arbejdes med at øge antallet af nabohjælpere
at der i videst muligt omfang bør samarbejdes med alle relevante interessenter in-
den for forebyggelse.
14. Det fremgik af beretningen, at politikredsene vest for Storebælt generelt har op-
nået bedre resultater i perioden end politikredsene øst for Storebælt, idet beregnin-
ger viser, at politikredsene øst for Storebælt hen over perioden 2016-2019 kunne ha-
ve rejst ca. 5 % flere sigtelser, hvis de havde været ligeså produktive som politikredse-
ne vest for Storebælt.
Statsrevisorerne fandt det på den baggrund hensigtsmæssigt, at Justitsministeriet og
Rigspolitiet analyserer årsagerne til, at politikredsene vest for Storebælt generelt har
opnået bedre resultater end politikredsene øst for Storebælt, både hvad angår udvik-
lingen i sigtelsesprocenten og i sagsbehandlingstiden. En sådan analyse vil give viden
om god praksis på indbrudsområdet, som kan udbredes til mindre produktive politi-
kredse, og viden om eventuelle behov for omprioritering af resurser.
Justitsministeren har tilkendegivet, at ministeren er helt enig med Statsrevisorerne i,
at det er hensigtsmæssigt at udbrede viden om god praksis og prioritering af resurser
på indbrudsområdet fra de produktive politikredse til de mindre produktive politikred-
se. Ministeren har derfor anmodet Rigspolitiet om at iværksætte en kvantitativ analy-
se af forskellene mellem politikredsene vest og øst for Storebælt og at kigge nærmere
på mulige forklaringer på forskellene.
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
5
Rigspolitiet har oplyst, at de på baggrund af analysen vurderer, at den gennemsnitlige
forskel mellem politikredsene øst og vest for Storebælt navnlig drejer sig om enkelte
politikredse øst for Storebælt, som har en lavere sigtelsesprocent og en højere sags-
behandlingstid end de øvrige politikredse. Det er Rigspolitiets opfattelse, at dette ty-
der på, at der ikke består en egentlig geografisk udfordring i forhold til sigtelsespro-
centen og sagsbehandlingstiden. Derimod er det Rigspolitiets vurdering, at udfordrin-
gen primært skyldes mindre forskelle i de enkelte politikredses struktur, prioriteringer
og resurser, som vurderes at give udslag i en lavere sigtelsesprocent og en højere sags-
behandlingstid sammenlignet med de øvrige politikredse.
Endelig oplyser justitsministeren, at det er ministerens forventning, at resultaterne fra
Rigsrevisionens beretning om politiets sigtelsesprocent og sagsbehandlingstid vil bli-
ve inddraget i den løbende dialog mellem Rigspolitiet og politikredsene om indbruds-
området, og at dette vil understøtte arbejdet med at løfte sigtelsesprocenten og sags-
behandlingstiden i de mindre produktive politikredse.
15. Rigsrevisionen kan konstatere, at justitsministeren har bedt Rigspolitiet om at ana-
lysere mulige forklaringer på forskelle i politikredsenes produktivitet med henblik på
at løfte sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden i de mindre produktive politikred-
se. Rigsrevisionen vil fortsat følge det videre arbejde med at analysere årsagerne til
forskelle i politikredsenes produktivitet.
Politikredsenes efterforskning af indbrud på gerningsstedet
16. Statsrevisorerne bemærkede, at politiet er kørt ud til en større andel indbrud i pri-
vat beboelse, idet politiet i 2019 kørte ud til knap 85 % af anmeldelserne om indbrud
i privat beboelse mod knap 64 % i 2016. Politiet har dog endnu ikke nået sin målsæt-
ning om at køre ud til alle indbrud i privat beboelse.
17. Justitsministeren oplyser, at der med den nye flerårsaftale om politiets og anklage-
myndighedens økonomi for 2021-2023 indføres en politigaranti i sager om indbrud i
privat beboelse af hensyn til borgernes tryghedsfølelse. Politigarantien indebærer, at
politiet skal køre ud med det samme og komme frem til borgerens hjem hurtigst mu-
ligt, hvis gerningspersonen fortsat er til stede i borgerens hjem. Hvis gerningsperso-
nen ikke længere er til stede i hjemmet, skal politiet rykke ud inden for 24 timer efter,
at borgeren har anmeldt indbruddet, medmindre borgeren selv har ønsket, at politiet
kommer på et senere tidspunkt. Det vil indgå i denne vurdering, om borgeren føler sig
utryg, og om borgeren og pågældendes familie kan opholde sig i hjemmet, indtil poli-
tiet har sikret eventuelle spor. Politiet skal samtidig vejlede om, hvordan borgeren skal
forholde sig i forhold til bl.a. at bevare spor indtil politiets ankomst.
18. Det fremgik af beretningen, at politikredsene ikke har levet op til Rigspolitiets vej-
ledning og løbende anbefalinger om at optage flere fingeraftryk. Andelen af effekter,
der er sendt til undersøgelse for fingeraftryk i indbrudssager, er således faldet med
13,2 % fra 2017 til 2019. Succesraten for fingeraftryk, dvs. andelen af indsendte effek-
ter med brugbart fingeraftryk, er samtidig faldet fra 25,6 % i 2017 til 18,2 % i 2019. Der-
udover viser undersøgelsen, at politikredsene har øget optagelsen af DNA-spor med
21,5 % fra 2017 til 2019, selv om Rigspolitiet flere gange siden 2017 har opfordret poli-
tikredsene til at optage flere fingeraftryk frem for DNA-spor med henblik på at redu-
cere resursespild.
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
6
19. Justitsministeren oplyser, at der ikke hersker tvivl om, at sporsikring i kølvandet
på et indbrud er et vigtigt parameter i forhold til kvaliteten af efterforskningen og mu-
ligheden for at opklare indbruddet og stille gerningspersonen til ansvar. Ministeren
vurderer dog, at målsætningerne i den nationale operationsplan mod indbrud i privat
beboelse for 2020-2022 vil sikre, at politikredsene i den kommende periode vil have
et vedvarende fokus på sporsikring generelt for at forbedre både antallet og kvalite-
ten af spor i forbindelse med politiets efterforskning af indbrud.
20. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at de 2 regionale efterforskningsfælles-
skabers – SEV (Særlig Efterforskning Vest) og SEØ (Særlig Efterforskning Øst) – ind-
sats mod indbrudskriminalitet indtil videre har givet et begrænset resultat, idet der
bl.a. ikke er nogen indikationer på, at indsatsen for at retsforfølge omrejsende krimi-
nelle på indbrudsområdet er styrket.
Det fremgik af beretningen, at især SEV har rejst meget få sigtelser vedrørende om-
rejsende kriminelle grupper (OKG) og indbrud i privat beboelse, som ellers var blandt
de områder, som SEV og SEØ skulle prioritere. Det fremgik også, at det samlede an-
tal domfældelser og domfældelsesprocenten i OKG-sager ikke er forbedret hen over
perioden, og at SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocenter er lavere end den daværen-
de Task Force Indbruds (TFI) domsfældelsesprocent. I SEØ’s tilfælde er domfældel-
sesprocenten lavere end politikredsene øst for Storebælt.
21. Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet ikke er enig i Rigsrevisionens sammenlig-
ning mellem TFI og SEV/SEØ, idet indbrudsområdet blot er ét af flere strategiske om-
råder, som efterforskningsfællesskaberne beskæftiger sig med, mens TFI alene be-
skæftigede sig med indbrudsområdet. Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at
SEV’s og SEØ’s resultater på indbrudsområdet er et udtryk for en samlet prioritering
af efterforskningsfællesskabernes strategiske områder, hvor der er et særligt fokus
på kompliceret og kredsoverskridende organiseret kriminalitet. En stor del af fælles-
skabernes efterforskning er af strategisk karakter for netop at stække den organise-
rede kriminalitet. Fx har særligt bandemiljøet og dets konflikter været en prioriteret
opgave for efterforskningsfællesskaberne i den undersøgte periode.
22. I forbindelse med den nye flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi for 2021-2023er der indgået aftale om at etablere en ny national efterforsknings-
enhed, hvor bl.a. SEV og SEØ samles med en lang række andre specialiserede efter-
forskningsenheder inden for politiet. Den nye enhed skal bidrage til at styrke indsatsen
mod kompleks og organiseret kriminalitet. Da SEV og SEØ således ikke vil fortsætte i
samme konstellation og opgaveportefølje, vurderer Rigsrevisionen, at det ikke længe-
re er relevant at følge SEV’s og SEØ’s indsats på indbrudsområdet.
23. Rigsrevisionen kan konstatere, at der med flerårsaftalen for 2021-2023 indføres
en politigaranti i sager om indbrud i privat beboelse af hensyn til borgernes trygheds-
følelse, og at justitsministeren vurderer, at målsætningerne i den nationale operations-
plan mod indbrud i privat beboelse for 2020-2022 vil sikre, at politikredsene i den
kommende periode vil have et vedvarende fokus på sporsikring generelt for at forbed-
re både antallet og kvaliteten af spor i forbindelse med politiets efterforskning af ind-
brud.
Statsrevisorerne beretning SB8/2020 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 29. marts 2021
7
24. Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets initiativer for at styrke efterforsk-
ningen og vil i den forbindelse følge, om politiet lever op til politigarantien om at køre
ud til alle indbrud i privat beboelse, og om politiet øger andelen og kvaliteten af finger-
aftryk.
Lone Strøm