Til statsrevisorerne
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
15. februar 2021
2020-0241-0055
1785717
Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorerne og Rigsrevisionens
beretning nr. 05/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter
1.
Jeg har den 4. december 2020 modtaget Statsrevisorerne og Rigsrevisio-
nens beretning nr. 05/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter.
Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for,
hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til, jf. §
18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for beretningen, som jeg mener tager et
vigtigt emne op. I lyset af at ministerierne i disse år igangsætter mange it-
projekter for at udvikle og forbedre den offentlige sektor, er det vigtigt, at
vi indsamler og opnår viden, der kan understøtte myndighederne i at gen-
nemføre succesfulde it-projekter.
Det fremgår dog af beretningen, at Statsrevisorerne konstaterer, at der ikke
er entydig sammenhæng mellem statslige it-projekters målopfyldelse i for-
hold til pris, tidsforbrug og gevinster, og hvor mange penge og hvor lang tid
ministerierne bruger på beslutningsfasen.
Det fremgår endvidere af beretningen, at Statsrevisorerne noterer sig, at en
bestemt teknisk løsning, udviklingsmetode eller indkøbsform (rammeaftale
eller EU-udbud) ikke nødvendigvis sikrer en højere succesrate for de stats-
lige it-projekter.
2.
For så vidt angår Statsrevisionerne og Rigsrevisionernes kritikpunkter
fremgår det af beretningen, at Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstil-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk