Statsrevisorerne beretning SB5/2020 - Bilag 12: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 15. februar 2021

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
SB 5 12
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Beskæftigelses-

og ligestillingsministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2019 - 7826

Beskæftigelsesministerens redegørelse vedr. Rigsrevisionens

beretning (5/2020) om beslutningsfasen i statslige it-projek-

ter

15. februar 2021

Statsrevisorerne har den 4. december 2020 afgivet bemærkninger til Rigsrevisio-

nens beretning om, hvad der karakteriserer beslutningsfasen i 96 it-projekter fordelt

på 15 ministerier.

Rigsrevisionen har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem ministeriernes

valg i beslutningsfasen, og hvordan projekterne kommer i mål i forhold til pris, tid

og gevinster. Beskæftigelsesministeriet indgår i beretningens tværgående kortlæg-

ning med Arbejdstilsynets it-projekt

PROBAS 2.0

og it-projektet

EESSI

fra Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Statsrevisorerne har på baggrund af beret-

ningen anmodet Beskæftigelsesministeriet om at redegøre for de foranstaltninger

og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

I Beskæftigelsesministeriet er vi enige i, at beslutningsfasen er med til at lægge

fundamentet for en succesfuld implementering af it-projekter. Derfor har jeg også

med interesse læst beretningen, som bidrager med ny og konkret viden om de valg,

der foretages i beslutningsfasen.

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at de undersøgte forhold om it-pro-

jekternes beslutningsfase ikke alene kan forklare, hvorfor nogle projekter kommer i

mål i forhold til pris, tid og gevinster, mens andre ikke gør det.

Ligeledes noterer jeg mig, at Statsrevisorerne konstaterer, at der ikke er entydig

sammenhæng mellem statslige it-projekters målopfyldelse i forhold til pris, tidsfor-

brug og gevinster. Derudover noterer Statsrevisorerne sig, at en bestemt teknisk

løsning, udviklingsmetode eller indkøbsform (rammeaftale eller EU-udbud) ikke

nødvendigvis sikrer en højere succesrate for de statslige it-projekter. Således kon-

kluderer Rigsrevisionen, at ministerierne er nødt til i hvert enkelt projekt at vur-

dere, hvordan projektet skal tilrettelægges for at komme bedst i mål.

Samtidig konstaterer jeg, at Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes be-

mærkninger ikke retter kritik mod Beskæftigelsesministeriets to it-projekter. Jeg ta-

ger Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger til efterret-

ning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2020 - Bilag 12: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 15. februar 2021

I det følgende vil jeg uddybe en række opmærksomhedspunkter, som Beskæftigel-

sesministeriet fortsat og på baggrund af beretningen vil have fokus på i beslut-

ningsfasen i større it-projekter. Initiativerne tager – ligesom Rigsrevisionens beret-

ning – udgangspunkt i Arbejdstilsynets og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

terings arbejde med beslutningsfasen.

Vigtigheden af at foretage konkrete vurderinger i hvert enkelt it-projekt

Beskæftigelsesministeriet er enig i Rigsrevisionens hovedkonklusion om, at der for

hvert enkelt it-projekt skal foretages en konkret vurdering af, hvilken teknisk løs-

ning, udviklingsmetode og indkøbsform man bør anvende. Det skal sikre, at man

træffer de valg, som er bedst egnet til det enkelte projekt. Beskæftigelsesministeriet

vil forsat tydeliggøre de konkrete vurderinger og valg, vi foretager i beslutningsfa-

sen i it-projekter, hvilket Digitaliseringsstyrelsens projektskabelonen også under-

støtter.

Udviklingsmetode

Rigsrevisionen konstaterer i beretningen, at ministerierne i stigende grad har an-

vendt en agil udviklingsmetode, og at indkøbsformen er nogenlunde ligeligt fordelt

på rammeaftaler og EU-udbud. Beskæftigelsesministeriet har i de udvalgte it-pro-

jekter valgt forskellige tilgange til projekternes udviklingsmetode. Fælles er dog, at

Beskæftigelsesministeriet i begge tilfælde har valgt en tilgang, som har sikret et so-

lidt fundament for de to it-projekter.

Arbejdstilsynet valgte et nyudviklet system fra leverandøren, og it-projektet

PRO-

BAS 2.0

blev udviklet ved brug af vandfaldsmetoden. Projektet blev indkøbt på en

rammeaftale. Arbejdstilsynet valgte at udvikle et nyt system efter en konkret vurde-

ring af, hvad der ville være den bedste tekniske løsning i forhold til de specifikke

krav, der var til løsningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i forhold til it-projektet

EESSI

fulgt en agil udviklingsstruktur. På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering foretaget nyttige analyser med hensyn til interessenter, arbejds-

gange, it-infrastruktur, forbundne eksterne processer og juridiske aspekter, som har

sikret, at de nødvendige EU-regler og retningslinjer fra både den Administrative

Kommission og den Tekniske Kommission blev overholdt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at denne udviklingsstruktur

samt kontinuerlig analyseaktivitet og ledelsesopfølgning har bidraget effektivt til at

skabe det nødvendige overblik over projektets risici og faldgruber. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at den fremgangsmåde har medvirket til,

EESSI

har manøvreret virkningsfuldt og bidraget til at identificere relevante ind-

satsområder.

Beskæftigelsesministeriet vil inddrage erfaringerne med forskellige udviklingsfor-

mer fra de pågældende projekter, når ministeriet skal gennemføre it-projekter i

fremtiden.

Rettidig risikovurdering ved statens It-råd

Beretningens tværgående kortlægning af 96 statslige it-projekter viser, at statens It-

råds risikovurdering af 23 ud af de 96 projekter først blev afsluttet efter overgangen

Statsrevisorerne beretning SB5/2020 - Bilag 12: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 15. februar 2021

til gennemførelsesfasen. Statsrevisorernes bemærker i den forbindelse, at en sen ri-

sikovurdering begrænser It-rådets mulighed for at komme med relevante anbefalin-

ger i projekternes beslutningsfase, som kan være med til at reducere risici og have

betydning for projekternes succes.

Både Arbejdstilsynet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fik risiko-

vurderet de udvalgte it-projekter tidligt i projekternes beslutningsfase, hvilket har

sikret, at relevante anbefalinger blev taget med i den videre gennemførelse af pro-

jekterne. Beskæftigelsesministeriet vil fortsat sørge for, at fremtidige it-projekter

over 10 mio. kr. bliver risikovurderet af It-rådet i god tid. Det understøttes desuden

af Digitaliseringsstyrelsens ændringer i statens it-projektmodel fra 2018, som læg-

ger op til, at it-projekter bliver risikovurderet tidligt, så det netop er muligt at indar-

bejde anbefalinger fra It-rådet.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af ovenstående til

[email protected].

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard