Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Finansudvalget 2020-21
SB 4 1
Offentligt

November 2020

— 4/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Skatteministeriets

kontrol med A-skat

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

4/2020

Beretning om

Skatteministeriets

kontrol med A-skat

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2021.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-687-6

ISBN online 978-87-7434-687-6

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Skatteministeriets kontrol med

A-skat

Hovedparten af de oplysninger, som danner grundlag for beregning af

borgernes personskat, indberettes af tredjepart. Tredjepartsoplysninger

er bl.a. fra arbejdsgivere, der ved lønudbetaling til ansatte er forpligtet

til at indeholde A-skat og indberette både lønindkomst og A-skat til Skat-

testyrelsen. Ca. 95 % af personbeskatningen dannes på baggrund af op-

lysningerne fra tredjepart, som borgeren i udgangspunktet hverken kan

eller skal ændre i. De resterende 5 % af personskatterne opkræves på

baggrund af borgernes selvangivelser.

Skattestyrelsen kontrollerer, om virksomhederne indberetter den korrek-

te A-skat. Kontrollen skal sikre efterlevelse af reglerne, forebygge restan-

cer ved dårlige betalere og identificere og stoppe potentielle svigvirksom-

heder, inden de opnår registreringspligt for A-skat.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Skatteministeriet ik-

ke har tilrettelagt og gennemført en effektiv kontrol af, om virksom-

heder indberetter den korrekte A-skat, og at Skattestyrelsens vejled-

ning og kontrol af virksomheder har været utilstrækkelig. Konsekven-

sen er, at der er risiko for fejl og svig i virksomhedernes indberetning

af A-skat og deraf følgende tab af skatteindtægter.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Skattestyrelsen ikke

udnytter hjemlen i lovgivningen til at give tvangsbøder i de særlige til-

fælde, hvor virksomheder har fået mange foreløbige fastsættelser af

A-skat.

Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Skattestyrelsen finder

en måde at kommunikere digitalt på med alle indberetningspligtige virk-

somheder.

20. november 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mai Mercado

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

At Skattestyrelsens behandling af ca. 52.000 virksomheders ansøgnin-

ger om registrering for A-skat årligt ikke er tilstrækkeligt dokumente-

ret, særligt er risikovurderingen og den efterfølgende kontrol ikke til-

strækkeligt dokumenteret.

At Skattestyrelsen i 2019 udtog ca. 15.800 ansøgninger fra virksomhe-

der, hvor risikoen ved registrering skulle vurderes nærmere. Heraf

dokumenterede Skattestyrelsen kun behandlingen af ca. 8.100 ansøg-

ninger. Behandlingen af de resterende ca. 7.700 ansøgninger blev re-

gistreret uden dokumentation.

At en del af de virksomheder, der ikke indberetter A-skat til tiden, ik-

ke rykkes af Skattestyrelsen, da styrelsen kun sender påmindelser til

de virksomheder, der har opgivet en e-mailadresse.

At Skattestyrelsen i de ca. 143.000 tilfælde, hvor styrelsen foreløbigt

har fastsat virksomhedernes A-skat til 8.000 kr. på grund af manglen-

de indberetninger, ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at de foreløbige

fastsættelser erstattes af indberetninger. Det medfører risiko for, at

nogle virksomheder kommer til at indberette for lidt A-skat.

At Skattestyrelsen frem til 2019 ikke har ført kontrol med virksomhe-

ders mulighed for at rette deres indberetninger og få tilbageført for-

kert indberettet A-skat.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Skattestyrelsens erhvervsregistrering .............................................................................. 11

2�½1. Risikovurdering af ansøgninger om pligtregistrering ..................................................... 14

2�½2. Skattestyrelsens kontrol af virksomheder, der udpeges som risikofyldte ........... 16

3. Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter ............ 21

3�½1. Skattestyrelsens påmindelsesprocedure ........................................................................... 22

3�½2. Foreløbige fastsættelser af A-skat ......................................................................................... 24

4. Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger .................................. 30

4�½1. Inddatakontrol .................................................................................................................................. 32

4�½2. Efterkontrol af indberetninger .................................................................................................. 33

4�½3. Efterkontrol af tilbageførsler af A-skat ................................................................................. 38

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 41

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 44

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 2,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets kontrol af, om virksomheder efter-

lever reglerne for indberetning af ansattes A-skat og AM-bidrag (herefter benævnt

A-skat).

2. Skatteministeriet har i en lang årrække arbejdet på at øge borgernes regelefterle-

velse i forhold til personbeskatningen ved at gøre det enkelt at indberette korrekt for

dem, der gerne vil efterleve reglerne, og mindske mulighederne for utilsigtede fejl og

bevidst skatteunddragelse for dem, der ikke vil efterleve reglerne. Ministeriets tilgang

har bl.a. været at basere borgernes årsopgørelser på indberetninger fra tredjepart ud

fra en vurdering af, at indberetninger fra bl.a. arbejdsgivere og banker i højere grad sik-

rer en korrekt beskatning. Antallet af felter på årsopgørelsen, der er baseret på indbe-

retninger fra tredjepart, og som er låste for borgerne, er derfor øget gennem årene.

Skatteministeriets undersøgelser af borgernes regelefterlevelse viser en meget høj

regelefterlevelse i forhold til personbeskatningen. Undersøgelserne viser således, at

borgerne efterlever skattereglerne, når de indberetter til årsopgørelsen, fordi det er

nemt, da Skattestyrelsen automatisk modtager mange oplysninger fra tredjepart. Det-

te medfører også, at borgerne kan have en berettiget opfattelse af, at indberetninger-

ne fra tredjepart er korrekte.

Virksomhederne indeholder fx A-skat for ansatte, inden lønnen udbetales, og indbe-

retter og indbetaler den indeholdte A-skat til Skattestyrelsen. Oplysninger fra tredje-

part danner grundlag for afregning af A-skat for ca. 485 mia. kr. årligt. Dette udgør ca.

95 % af de samlede personskatter. Resten – ca. 5 % af personskatterne, svarende til

ca. 25 mia. kr. – er beskatning på baggrund af oplysninger, som borgerne har selvangi-

vet. Provenuet fra tredjepartsindberetninger udgør ca. 50 % af statens samlede skat-

teindtægter.

Borgerne kan på deres årsopgørelser se de skatteoplysninger, som virksomhederne

har indberettet. Derved er der en iboende kontrol i systemet, hvor borgerne kan hol-

de øje med, om oplysningerne er korrekte. Dette er generelt med til at begrænse risi-

koen for fejl og svig med personbeskatningen. Fejl og svig med A-skat kan dog fore-

komme, hvis den iboende kontrol er mangelfuld, fx hvis borgerne ikke kontrollerer el-

ler interesserer sig for deres skatteforhold, eller hvis den ansatte og virksomheden

har en fælles interesse i skatteunddragelsen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Introduktion og konklusion

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i tilfredsstillende

grad kontrollerer, om virksomheder indberetter den korrekte A-skat. Vi besvarer føl-

gende spørgsmål i beretningen:

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig visitering af virksomheder, der ansøger om

registrering for A-skat?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig opfølgning over for indberetningspligtige virk-

somheder, der ikke indberetter A-skat?

•

Er Skattestyrelsens vejledning og kontrol med virksomheder, der indberetter A-

skat, i tilstrækkelig grad baseret på risiko og væsentlighed?

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2019.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Skatteministeriets kontrol af, om virksomheder indberetter den korrekte

A-skat, er ikke helt tilfredsstillende. Konsekvensen er, at der i noget om-

fang er risiko for fejl og svig med indberetning af A-skat og dermed et tab

af skatteindtægter.

Skattestyrelsens visitering af virksomheder, der ansøger om registrering for A-

skat, er ikke helt tilstrækkelig, da styrelsen ikke har sikkerhed for, at alle virksom-

heder, hvor der er risiko for svig med A-skat eller risiko for restancer, bliver kon-

trolleret

Skattestyrelsen dokumenterer ikke, at styrelsen manuelt risikovurderer alle virksomhe-

der, der søger om registrering for A-skat, når styrelsen visiterer virksomheder til kon-

trol. Skattestyrelsen dokumenterer heller ikke, at alle risikofyldte virksomheder efter-

følgende kontrolleres. Det er derfor usikkert, om alle ansøgninger risikovurderes, og

om risikofyldte virksomheder kontrolleres.

Skattestyrelsen kan heller ikke på et dokumenteret grundlag følge op på risikofyldte

virksomheder, der bliver godkendt, da dette kun dokumenteres i de sager, hvor styrel-

sen vælger at oprette en kontrolsag.

Skattestyrelsens opfølgning over for indberetningspligtige virksomheder, der ik-

ke indberetter A-skat, er ikke tilstrækkelig, da styrelsen ikke har fulgt op over for

hovedparten af virksomhederne, og en stor del af de foreløbige fastsættelser er

forældede

Skattestyrelsen rykker ikke en del af de virksomheder, der ikke indberetter A-skat til

tiden. Styrelsen sikrer desuden ikke, at foreløbige fastsættelser af A-skat erstattes af

korrekte indberetninger fra virksomhederne. Der er ca. 143.000 foreløbige fastsættel-

ser for perioden 2014-2019, som ikke er erstattet af indberetninger, heraf er ca. 48.000

for perioden 2014-2016, hvor hovedparten er forældede. Skattestyrelsen fastsætter i

nogle tilfælde virksomhedernes A-skat ud fra en standardsats på 8.000 kr. Da Skatte-

styrelsen ikke sikrer, at virksomhederne erstatter de foreløbige fastsættelser, er der ri-

siko for, at nogle virksomheder kommer til at indberette for lidt A-skat. En del af sager-

ne medfører ikke et indtægtstab, da virksomhederne ikke har udbetalt løn, men der er

også virksomheder med ansatte, der burde have indberettet. I disse tilfælde har Skatte-

styrelsen ikke viden om, hvor stort indtægtstabet er. Borgernes årsopgørelser bliver

desuden i disse tilfælde forkerte. Skattestyrelsen udnytter desuden ikke hjemlen i lo-

ven til at give tvangsbøder i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed har fået mange

foreløbige fastsættelser.

Foreløbig fastsættelse

Skattestyrelsen fastsætter en

virksomheds A-skat foreløbigt,

hvis virksomheden ikke indbe-

retter. A-skatten fastsættes til

8.000 kr. for:

•

virksomheder, der ikke tidli-

gere har indberettet, eller

nyregistrerede virksomhe-

der, som første gang ikke

indberetter A-skat

•

virksomheder, der 4 gange i

træk ikke har indberettet

A-skat.

I andre tilfælde fastsættes A-

skatten foreløbigt ud fra et

gennemsnit af de seneste ind-

beretninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Introduktion og konklusion

Skattestyrelsens vejledning og kontrol med virksomheder, der indberetter A-skat,

er ikke i tilstrækkelig grad baseret på væsentlighed og risiko for svig med A-skat

Borgernes årsopgørelser medvirker til at begrænse risikoen for svig med A-skat, da for-

kerte indberetninger i de fleste tilfælde vil være synlige på årsopgørelsen, så borgeren

kan reagere. Retter en virksomhed i indberetninger efter den korte ligningsfrist på 1�½

år, dannes der imidlertid ikke automatisk et forslag til en ny årsopgørelse. Indberette-

ren er i den forbindelse forpligtet til at underrette borgeren, og det er i disse tilfælde

op til borgeren at rette henvendelse til Skatteforvaltningen for at få et forslag til en ny

årsopgørelse og få overskydende skat udbetalt. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen

i 2021 vil analysere omfanget af indberetninger og berørte skatteydere og på den bag-

grund vurdere, hvordan indberetningerne skal håndteres.

Skattestyrelsen har en inddatakontrol, der reducerer antallet af fejl i indberetningerne

til eIndkomst med henblik på at sikre datakvaliteten af indberetningerne. Skattestyrel-

sen foretager desuden efterkontroller af personalegoder mv., hvor der er mange fejl –

der økonomisk set er mindre væsentlige – og har desuden gennemført en begrænset

vejledningsindsats, men har ikke en målrettet efterkontrol af svig med A-skat. Efterkon-

trollen kan styrkes med en løbende kontrol af, om arbejdsgiverne indberetter den kor-

rekte A-skat, og løbende kontrol af, om eIndkomst misbruges med fiktive indberetnin-

ger, hvor lønmodtageren uberettiget kan opnå fx offentlige ydelser.

Skattestyrelsen har begrænset viden om omfanget af svig på området og omfanget af

fiktive indberetninger. Den manglende viden om svig med A-skat giver en usikkerhed

i, om Skattestyrelsens opgørelse af regelefterlevelsen på 99,8% er korrekt.

Virksomheder har mulighed for at rette deres indberetninger og få tilbageført forkert

indberettet A-skat. Frem til 2019 har Skattestyrelsen ikke ført kontrol med dette. I 2019

har Skattestyrelsen etableret en efterkontrol rettet mod virksomhedernes tilbageførs-

ler af A-skat. I 2019 tilbageførte private virksomheder A-skat for ca. 0,9 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Hovedparten af de oplysninger, som danner grundlag for beregning af borgernes

skat, indberettes af tredjepart. Tredjepartsoplysninger er bl.a. fra arbejdsgivere, der

ved lønudbetaling til ansatte er forpligtet til at indeholde A-skat og indberette både

lønindkomst og A-skat til Skattestyrelsen. Borgernes pligt til at oplyse (selvangive)

bortfalder på de områder, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra tredje-

part, jf. skatteindberetningslovens § 1 og skattekontrollovens § 2, stk. 2. I 2019 mod-

tog ca. 4,6 mio. skattepligtige borgere automatisk en årsopgørelse, og af dem indbe-

rettede ca. 3,5 mio. ikke yderligere oplysninger i TastSelv.

Skatteministeriet har i en årrække fulgt udviklingen i den manglende skattebetaling

på borgerområdet i de såkaldte stikprøveundersøgelser af regelefterlevelsen, der af-

dækker efterlevelsen af reglerne i forhold til de oplysninger, som borgerne skal oply-

se om. Den seneste stikprøveundersøgelse viser en meget høj regelefterlevelse. Den

høje regelefterlevelse skyldes, at ca. 95 % af personbeskatningen dannes på baggrund

af oplysningerne fra tredjepart, som borgeren som udgangspunkt hverken kan eller

skal ændre i (låste felter på årsopgørelsen).

6. Skatteministeriets indsats for at sikre, at virksomhederne indberetter den korrekte

A-skat, varetages forskellige steder i Skattestyrelsen. I Skattestyrelsens Erhvervsre-

gistrering er opgaven at sikre en korrekt registrering af virksomheden for skatter og

afgifter (materiel registreringskontrol) og kontrollere virksomheder, der ansøger om

at blive registreret for A-skat. Formålet er at forebygge restance ved dårlige betalere

og identificere og stoppe potentielle svigvirksomheder, inden de opnår registrerings-

pligt for A-skat. Når virksomheden er blevet registreringspligtig for A-skat, har virk-

somheden pligt til at beregne og indeholde A-skat fra den ansattes løn på baggrund

af den ansattes skattekort, som virksomheden rekvirerer i systemet eIndkomst, og

indberette løn, A-skat mv. månedligt til eIndkomst.

Skattestyrelsens opgave er derefter at følge op på de virksomheder, der er blevet re-

gistreret for A-skat, men som ikke indberetter A-skat Hvis virksomheden ikke indbe-

retter A-skat i eIndkomst, skal virksomheden have en rykker og derefter en foreløbig

fastsættelse af A-skatten, som virksomheden skal betale. Skattestyrelsen kan desu-

den fratage virksomheder deres registrering for A-skat, hvis virksomheden har 4 fore-

løbige fastsættelser eller mere. For de virksomheder, der indberetter, er Skattestyrel-

sens opgave at vejlede og kontrollere, at de indberetter en korrekt A-skat ud fra en

samlet risiko- og væsentlighedsvurdering.

eIndkomst

7. Tredjeparts indberetninger til Skattestyrelsen foretages i systemet eIndkomst, hvor

private virksomheder og offentlige myndigheder månedligt skal indberette en række

oplysninger om indkomst og arbejdsomfang for deres ansatte. Der var i 2019 ca.

200.000 indberetningspligtige virksomheder for A-skat i Danmark. Det svarer til ca.

til 2,4 mio. årlige indberetninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Introduktion og konklusion

Eksempel på anvendelse

af eIndkomst

Retten til dagpenge afhænger

af borgernes tidligere lønind-

komst. A-kasserne anvender

derfor oplysningerne i eInd-

komst til at træffe afgørelser

om tildeling af dagpenge og

dagpengenes størrelse.

Ud over A-skat, AM-bidrag og lønindkomst indberetter tredjepart – typisk arbejdsgi-

ver – også en række andre oplysninger, fx ATP-bidrag, pensionsindbetalinger, optjen-

te feriepenge, SU, pension og sociale ydelser som fx kontanthjælp. Oplysningerne i

eIndkomst anvendes til at danne borgernes årsopgørelser og anvendes som grund-

lag for opkrævning af skat, men bruges også af ca. 150 offentlige myndigheder til at

træffe afgørelser, fx om ret til offentlig forsørgelse ved arbejdsløshed, tildeling af ar-

bejds- og opholdstilladelse, ret til familiesammenføring og ved administration af bo-

ligstøtte, SU og kontanthjælp. Ifølge Skatteministeriet udbetales der årligt ca. 350

mia. kr. i offentlige ydelser fra myndigheder på baggrund af oplysninger i eIndkomst.

Det er således vigtigt, at der ikke er fejl i lønoplysninger mv. i eIndkomst, og at eInd-

komst ikke misbruges, fx med fiktive lønindberetninger.

Sammenhængen mellem eIndkomst, borgernes årsopgørelser og virk-

somhedernes indberetninger

8. I forbindelse med lønudbetalingen til den ansatte indeholder virksomheden A-skat,

der beregnes ud fra trækprocenten og det personlige fradrag på den ansattes skatte-

kort. Virksomheden udbetaler løn efter skat til den ansatte og indberetter samtidig

den indeholdte A-skat til eIndkomst. Når virksomheden har indberettet A-skatten i

eIndkomst, dannes der automatisk en fordring på virksomhedens skattekonto i form

af skyldig A-skat, som dernæst skal betales af virksomheden.

9. De indberettede oplysninger om borgerens bruttoløn og indeholdt A-skat mv. sam-

menholdt med borgerens skattekort bruges ved indkomstårets afslutning til at opgø-

re, om borgeren eventuelt skal have udbetalt for meget indeholdt A-skat, eller om bor-

geren skal opkræves en restskat. I hovedtræk fungerer det sådan, at hvis virksomhe-

den har indberettet den rigtige bruttoløn for den ansatte, men har indberettet for lidt

A-skat, vil den ansatte i forbindelse med årsopgørelsen blive opkrævet en restskat.

Har virksomheden omvendt indberettet for meget A-skat i forhold til den indberet-

tede bruttoløn sammenholdt med skattekortet, udbetales overskydende skat til bor-

geren ved årsopgørelsens afslutning.

10. For indeværende indkomstår kan borgere se de løn- og skatteoplysninger, som virk-

somheder og myndigheder har indberettet på deres årsopgørelse og i TastSelv. Der-

ved er der en iboende kontrol i systemet, hvor borgerne kan holde øje med, om de op-

lysninger, der indberettes, er korrekte. Har virksomheden undladt at indberette løn

og skat for én eller flere måneder, er der således en sandsynlighed for, at borgeren vil

opdage det og reagere.

Borgernes årsopgørelser dannes ikke på baggrund af virksomhedens

indbetalinger

af A-skat på virksomhedens skattekonto, men kun af virksomhedens

indberetninger

til eIndkomst. Det har således ingen betydning for borgernes årsopgørelse, om virk-

somheden betaler den indeholdte A-skat eller ej. Virksomheden kan derfor også op-

bygge A-skattegæld til staten, uden at det har betydning for borgerens skatteforhold.

Dermed kan borgeren også få udbetalt eventuelt overskydende skat, selv om arbejds-

giveren ikke har indbetalt skatten. I loven sikres det således, at en borger kan få en

korrekt årsopgørelse, selv om en virksomhed, fx på grund af dårlig betalingsevne, an-

giver, men ikke betaler A-skat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Introduktion og konklusion |

Det forhold, at der ikke er sammenhæng mellem indberetning og indbetaling af A-skat,

medfører en risiko for, at systemet kan blive misbrugt til svig. Hvis en virksomhed ind-

beretter høje beløb i A-skat i forhold til den indberettede bruttoløn, vil der blive udbe-

talt overskydende skat til den ansatte. Hvis virksomheden samtidig undlader at ind-

betale A-skatten, har virksomheden sammen med den ansatte trukket penge ud af

skattesystemet.

11. Virksomhederne har adgang til og er forpligtet til at rette i eIndkomst, herunder i

den indberettede A-skat, hvis virksomheden bliver bekendt med, at oplysningerne er

forkerte. Det kan fx skyldes, at virksomheden har indberettet indeholdt A-skat for en

person, der ikke længere er ansat virksomheden, og hvor lønudbetalingen enten ikke

har fundet sted eller er tilbageført til virksomheden. I dette tilfælde tilbageføres A-skat-

ten. Det kan også skyldes, at den beregnede A-skat er forkert og derfor skal genind-

berettes, fx hvis en ansat ikke har været beskattet af et personalegode, fx fri bil, eller

fordi den tilbageholdte A-skat er indberettet med et forkert beløb og derfor skal kor-

rigeres. Adgangen til at rette i eIndkomst indebærer også, at virksomhederne uberet-

tiget kan forsøge at trække A-skat ud, som virksomheden tidligere har indbetalt.

Fejlbehæftede og manglende indberetninger af A-skat kan medføre, at staten mister

skatteindtægter, og at borgerens lønoplysninger i eIndkomst ikke er retvisende i for-

hold til offentlige dataanvendere, der har en begrundet forventning om, at lønoplys-

ningerne i eIndkomst er korrekte. Utilstrækkelig kontrol med virksomheder, der ikke

indberetter A-skat, kan desuden give ulige konkurrencevilkår for de virksomheder,

der overholder reglerne, særligt i situationer, hvor Skattestyrelsen ikke følger op og

sanktionerer virksomheder, der derfor kan fortsætte driften. Hertil kommer uberetti-

gede udbetalinger fra statskassen i de tilfælde, hvor virksomheder tilbagefører A-

skat.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

12. I undersøgelsen indgår 3 af Skattestyrelsens hovedopgaver, som skal varetages,

for at Skatteministeriet kan sikre, at virksomheder indberetter den korrekte A-skat.

Figur 1

Skattestyrelsens 3 hovedopgaver, der indgår i undersøgelsen

Registreringskontrol

(kontrol af nye virksomheder)

Indsats i forhold til

manglende indberetninger

Kontrol af

indberetningers korrekthed

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Introduktion og konklusion

Revisionskriterier og metode

13. Det er Skatteministeriets opgave at sikre, at virksomheder indberetter og indbe-

taler korrekt A-skat på vegne af deres ansatte. Ministeriets indsats starter i registre-

ringskontrollen, hvor Skattestyrelsen foretager en visitering af virksomheder, der an-

søger om at blive registreret som arbejdsgiver, og vurderer, om virksomheden kan

godkendes og få adgang til eIndkomst (kapitel 2). Dernæst følger Skattestyrelsens

indsats i forhold til de registrerede virksomheder, der ikke indberetter indeholdt A-

skat til eIndkomst (kapitel 3), og Skattestyrelsens kontrol af, om den indberettede A-

skat er korrekt hos de virksomheder, der har indberettet (kapitel 4). Vi lægger gene-

relt til grund for undersøgelsen, at den samlede indsats bør have et forebyggende

sigte, så svig med A-skat og utilsigtede fejlindberetninger forebygges og fanges så

tidligt som muligt i processen.

Borgerne kan på deres årsopgørelser se de skatteoplysninger, som virksomheder

har indberettet. Dette er generelt med til at begrænse risikoen for fejl og svig med

personbeskatningen. Fejl og svig med A-skat kan dog forekomme, fx hvis borgeren

ikke kontrollerer eller interesserer sig for sine skatteforhold, eller hvis den ansatte og

virksomheden har en fælles interesse i at unddrage skat. Det er derfor væsentligt, at

Skattestyrelsen har generelle kontroller af indberetningerne, der kan forebygge fejl

og mangler i eIndkomst, og at styrelsen samtidig har kontroller rettet mod særlige ri-

sici for svig med A-skat.

14. I

kapitel 2

undersøger vi, om Skattestyrelsen har en tilstrækkelig visitering af virk-

somheder, som søger om registrering for A-skat Visiteringen har bl.a. til formål at fo-

rebygge svig med A-skat ved at undgå, at potentielle svigvirksomheder kan blive re-

gistreret som arbejdsgivere og få adgang til at indberette A-skat. Visiteringen har des-

uden til formål at forebygge, at dårlige skattebetalere med en større gæld til det of-

fentlige bliver registreret, uden at virksomheden stiller sikkerhed.

Vi lægger til grund for undersøgelsen, at Skattestyrelsen får visiteret alle virksomhe-

der, der anmoder om at blive registreret som arbejdsgivere, og at styrelsen som en

del af visitationen får kontrolleret alle de virksomheder, som styrelsen har vurderet er

risikofyldte. Dette skal ske for at undgå, at Skattestyrelsen registrerer virksomheder,

der efterfølgende foretager svig med A-skat, eller som er dårlige skattebetalere.

Vi ser desuden på, om Skattestyrelsen har en risikovisitering, der er automatiseret,

hvilket kan medvirke til at sikre en systematisk og effektiv risikovurdering af alle an-

søgninger om registrering.

Kapitlet bygger på en gennemgang af lovgrundlaget på området og på Skattestyrel-

sens procedurer og retningslinjer. Vi inddrager Skattestyrelsens statistik om ansøg-

ninger, risikoudsøgte virksomheder og gennemførte registreringskontroller, der bely-

ser omfanget og karakteren af registreringskontrollen.

15. I

kapitel 3

undersøger vi, om Skattestyrelsen har en tilstrækkelig opfølgning over for

indberetningspligtige virksomheder, der ikke indberetter A-skat Vi undersøger i den

forbindelse, om Skattestyrelsen reagerer over for virksomhederne med påmindelser

for at undgå, at virksomhedernes A-skat bliver foreløbigt fastsat af Skattestyrelsen.

Vi undersøger også, om Skattestyrelsen sikrer, at virksomhedernes foreløbige fastsæt-

telser af A-skat erstattes af indberetninger fra virksomhederne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Introduktion og konklusion |

Vi lægger til grund for undersøgelsen, at Skattestyrelsen skal følge op over for virk-

somheder, der ikke indberetter A-skat, for at sikre, at borgerne beskattes korrekt og

får en korrekt årsopgørelse. Virksomheder, der gentagne gange får foreløbige fastsæt-

telser, kan endvidere dække over svigvirksomheder og dårlige betalere og give ulige

konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder reglerne. Foreløbige fastsæt-

telser kan desuden forældes. Det er derfor vigtigt, at Skattestyrelsen med en tidlig ind-

sats sikrer, at virksomhederne erstatter foreløbige fastsættelser med korrekte ind-

beretninger af A-skat, inden sagerne forældes, og de foreløbige fastsættelser derfor

ikke kan erstattes.

Kapitlet er baseret på en gennemgang af Skattestyrelsens procedurer for påmindel-

ser og foreløbige fastsættelser af A-skat, diverse analyser og kontroller samt Skatte-

styrelsens handlingsplan for at få nedbragt antallet af foreløbige fastsættelser.

16. I

kapitel 4

undersøger vi, om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad vejleder og kon-

trollerer virksomheder, der indberetter A-skat, ud fra risiko og væsentlighed. Dette in-

debærer, at styrelsens vejledning og kontrol over for virksomhederne er rettet mod

væsentlige fejl og mangler, der har betydning for datakvaliteten og beregningen af A-

skat. Det betyder bl.a., at kontrollen både er rettet mod virksomheder, der forsøger at

foretage svig med A-skat, fx fordi virksomhederne ikke indberetter lønsedler korrekt

til eIndkomst, og er rettet mod virksomheder, der misbruger eIndkomst med fiktive

indberetninger. Endvidere bør kontrollen være rettet mod de fejl, Skattestyrelsen ty-

pisk finder.

Vi undersøger derfor, om Skattestyrelsen har

inddatakontroller,

som reducerer an-

tallet af fejl og mangler i indberetningerne, da dette har betydning for datakvaliteten

af indberetningerne og dermed for A-skatten. Vi undersøger desuden, om Skattesty-

relsen har

efterkontroller,

der er rettet mod de væsentligste risici, herunder svig og

misbrug med indberetninger af A-skat. Endelig undersøger vi, om Skattestyrelsen li-

geledes foretager efterkontrol af virksomhedernes tilbageførsler af A-skat ud fra ri-

siko og væsentlighed.

Vi lægger til grund for undersøgelsen, at en løbende efterkontrol, der sker, umiddel-

bart efter indberetningen foretages, vil være mere effektiv end en efterkontrol, der

først igangsættes efter flere år, fordi en tidlig indsats vil kunne forebygge yderligere

svig med A-skat. Vi lægger desuden til grund, at Skattestyrelsen har en inddatakon-

trol og efterkontrol, der er automatiseret, hvilket kan medvirke til at sikre en syste-

matisk og effektiv risikovurdering af indberetningerne til eIndkomst og sikre, at risi-

kovurderingerne er målrettet svig med A-skat.

Kapitlet er baseret på opgørelser over kontroller, der gennemføres i inddatakontrollen,

og på projektbeskrivelser og evalueringer af efterkontrollen. Vi har desuden gennem-

ført en dataanalyse af tilbageførslerne af A-skat, der er foretaget i perioden 2014-2019.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

18. Når en virksomhed ansøger om at blive registreret som arbejdsgiver og dermed ind-

beretningspligtig for A-skat, sker dette på den tværoffentlige hjemmeside www.virk.dk.,

der drives af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen gennemfører en formel kontrol af

virksomhedsregistreringen, fx at CPR-nummeret er validt, og at den adresse, der er

angivet, eksisterer, mens anmodningen om at blive registreret for A-skat sagsbehand-

les af Skattestyrelsen. Vi ser alene på Skattestyrelsens sagsbehandling af ansøgnin-

ger om at blive registreret for A-skat.

I registreringskontrollen (kapitel 2) omfatter undersøgelsen alle registreringspligter

(A-skat, moms, punktafgifter og lønsumsafgift), da Skattestyrelsens risikovurderin-

ger i registreringskontrollen som udgangspunkt ikke skelner mellem, hvilken skatte-

og afgiftspligt der anmodes om registrering for. For at identificere en potentiel svig-

virksomhed i registreringsfasen er det selve virksomheden, personkredsen omkring

denne og andre indikatorer på svig, som vurderes. Denne vurdering sker, uanset hvil-

ken registreringspligt der ansøges om.

Skattestyrelsens indsats over for uregistrerede virksomheder og sort arbejde er som

udgangspunkt ikke en del af undersøgelsen, fx hvis en virksomhed ikke har ansøgt om

registreringspligt for A-skat og bedriver virksomhed ved at aflønne de ansatte sort.

Der kan dog være et vist overlap mellem Skattestyrelsens indsats over for sort arbej-

de og indsatsen for at sikre korrekt indberetning af tredjepartsdata til eIndkomst, fx i

tilfælde, hvor virksomheden har en registreringspligt, men undlader at indberette A-

skat for enkelte ansatte, som aflønnes sort. Skattestyrelsens indsats i forhold til den-

ne typer sager indgår i undersøgelsen.

Vi har afgrænset os fra at undersøge Skattestyrelsens kontrol med virksomhedernes

betalinger af den A-skat, som virksomhederne har indberettet til Skattestyrelsen i

eIndkomst. Betalingsområdet har Rigsrevisionen tidligere undersøgt i beretningen om

momskontrollen (12/2019).

Vi har ikke undersøgt den del af vejledningen til virksomhederne, som fremgår af Skat-

teministeriets og Skattestyrelsens hjemmesider, ligesom vi ikke har undersøgt Skat-

testyrelsens telefonbetjening og den vejledning, der i øvrigt varetages i Skattestyrel-

sens kundecenter. Disse dele indgår ikke i undersøgelsen, fordi vejledningen omfat-

ter mange andre skatteforhold end A-skat, og det ikke er muligt at få specifikke data

og oplysninger om A-skat. Vi behandler dog den vejledning, som Skattestyrelsen som

led i specifikke projekter har givet for at få virksomheder til at indberette korrekt til

eIndkomst (kapitel 3 og 4).

Undersøgelsen vedrører som udgangspunkt perioden 2014-2019, men inddrager og-

så Skatteministeriets initiativer fra 2020.

19. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens erhvervsregistrering |

2. Skattestyrelsens

erhvervsregistrering

Delkonklusion

Skattestyrelsens visitering af virksomheder, der ansøger om registrering

for A-skat, er ikke helt tilstrækkelig, da styrelsen ikke har sikkerhed for, at

alle virksomheder, hvor der er risiko for svig med A-skat eller risiko for re-

stancer, bliver kontrolleret.

Skattestyrelsens behandling af ca. 52.000 ansøgninger fra virksomheder årligt er ikke

tilstrækkeligt dokumenteret. Alle ansøgninger gennemløber en maskinel risikovurde-

ring, der markerer de risikofyldte ansøgninger, fx hvis ansøger har skatterestancer el-

ler tidligere er gået konkurs. Herefter skal alle ansøgninger i henhold til Skattestyrel-

sens retningslinjer risikovurderes manuelt, og risikofyldte ansøgninger skal kontrolle-

res. Skattestyrelsen dokumenterer imidlertid ikke, at alle virksomheder risikovurderes

manuelt, og hvorfor nogle virksomheder fravælges til kontrol. Det er derfor usikkert,

om alle ansøgninger risikovurderes manuelt, og om risikofyldte virksomheder kontrol-

leres. Skattestyrelsen kan dermed ikke følge op på, om risikovurderingen og kontrollen

er gennemført.

I 2019 udtog Skattestyrelsen ca. 15.800 ansøgninger fra virksomheder, hvor risikoen

ved registrering skulle vurderes nærmere. Heraf dokumenterede Skattestyrelsen be-

handlingen af ca. 8.100 ansøgninger, som blev udtaget til kontrol. Behandlingen af de

resterende ca. 7.700 ansøgninger, som blev vurderet risikofyldte, men som ikke blev

udtaget til kontrol, og hvor der ikke blev oprettet kontrolsager, er ikke dokumenteret.

Det er derfor usikkert, i hvilket omfang de reelt er blevet risikovurderet af Skattesty-

relsen.

Skattestyrelsen har i 2020 styrket den automatiske og dataunderstøttede kontrol af

ansøgningerne med en ny scoringsmodel, der indeholder nye kontroller, og som auto-

matiserer kontroller, der tidligere blev gennemført manuelt. Skattestyrelsen planlæg-

ger at videreudvikle modellen i de kommende år.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens erhvervsregistrering

20. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skattestyrelsen har en tilstrækkelig visitering

af virksomheder, der ansøger om registrering for A-skat. Vi har undersøgt:

•

om Skattestyrelsen risikovurderer alle virksomheder, inden de bliver registreret

for A-skat

•

om Skattestyrelsen kontrollerer alle risikoudsøgte virksomheder.

I kapitlet undersøger vi Skattestyrelsens visitering og registreringskontrol i forhold til

virksomhedernes ansøgning om registrering for A-skat. De beskrevne processer om-

fatter imidlertid også de øvrige registreringspligter (moms, punktafgifter og lønsums-

afgift), da Skattestyrelsen behandler alle nyregistreringer (eller ændringer i registre-

ringspligter i eksisterende virksomheder) ud fra samme tilgang, uanset hvilken registre-

ringspligt der er tale om. Registreringskontrollen skelner således som udgangspunkt

ikke mellem registreringspligterne i sin risikovurdering, men gennemfører en generel

risikovurdering i forhold til alle 4 pligter. Kontrollen er en vurdering af virksomheden,

herunder personkredsen omkring virksomheden, og forhold vedrørende de enkelte

skatte- og afgiftspligter.

Formålet med registreringskontrollen er at forebygge tab fra konkursryttere og dårli-

ge betalere, samt at potentielle svigvirksomheder stoppes og nægtes registrering, der

efterfølgende kan misbruges. Formålet er også at sikre korrekt registrering, fx i for-

hold til skatte- og afgiftspligt (materiel registreringskontrol). Skattestyrelsen modta-

ger årligt ca. 52.000 ansøgninger om registrering af nye virksomheder (A-skat, moms,

lønsumsafgift og punktafgifter). Heraf søger ca. 25.000 af virksomhederne om regi-

strering for A-skat.

Visiteringsprocessen for registrering

21. Alle virksomheder med ansatte har pligt til at registrere sig som indberettere af A-

skat. Figur 2 viser processen, der finder sted i Skattestyrelsen, når en virksomhed an-

søger om en registrering, herunder for A-skat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens erhvervsregistrering |

Figur 2

Proces for godkendelse af registrering

Yderligere

manuel visitering

Ansøgningen

udtages til

forebyggende

svigkontrol

Online-

ansøgning

Maskinel restance-

og risikovisitering

Sagsliste

Manuel visitering

og risikovurdering

Yderligere

manuel visitering

Virksomheden

pligtregistreres

efter manuel

visitering

Ansøgningen

godkendes, og

virksomheden

pligtregistreres

Ansøgningen

udtages til

forebyggende

restancekontrol

og eventuel

sanktion

Note: Ud over den viste indsats gennemføres der også en materiel registreringskontrol som led i den maskinelle restance- og risikovisitering, hvor

formålet er at sikre, at virksomheden bliver registreret for den eller de korrekte pligter. Da beretningen særligt har fokus på Skattestyrelsens

forebyggelse af svig og restance, er den materielle registreringskontrol af hensyn til overskueligheden ikke vist i figuren og ikke behandlet ud-

dybende i beretningen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Virksomheden skal registrere sig via virk.dk og kontrolleres indledningsvist af Erhvervs-

styrelsen, der har den formelle kontrol i forhold til de ansøgende virksomheder, fx om

CPR-nummer og adresse er valide. Hvis de formelle forhold er i orden, oversendes en

ansøgning om pligtregistrering til Skattestyrelsen. Som det fremgår af figur 2, så gen-

nemgår ansøgningen først en maskinel restance- og risikovisitering. Her risikovurde-

res ansøgningen i forhold til potentiel svig, og det undersøges, om ansøger tidligere

har været en dårlig skattebetaler. I den maskinelle restance- og risikovisitering er der

også opsat kontroller, der skal underbygge udtagelse af ansøgninger til sagsbehand-

ling i forhold til at sikre korrekt pligtregistrering (dvs. A-skat, moms, punktafgifter og

lønsumsafgift). Efterfølgende sættes ansøgningen på en sagsliste, hvorfra den manu-

elt enten godkendes eller visiteres videre til 2 forskellige sagsbunker.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens erhvervsregistrering

Den ene sagsbunke er for ansøgninger, der skal vurderes i forhold til mulig svig, mens

den anden sagsbunke er for ansøgninger, der skal vurderes i forhold til gæld og muli-

ge dårlige skattebetalere. I hver sagsbunke foregår der en manuel visitering, hvor det

vurderes, om der er grundlag for at oprette en kontrolsag, eller om ansøgningen kan

godkendes.

I kapitlets første afsnit undersøger vi den del af processen, der vedrører Skattestyrel-

sens maskinelle og manuelle risikovisitering/risikovurdering af ansøgninger på sagslis-

ten (A i figuren). I andet afsnit undersøger vi den yderligere manuelle visitering og kon-

trol, der finder sted, efter ansøgningerne er kommet fra sagslisten, til de enten godken-

des, eller der oprettes en kontrolsag (B i figuren).

2.1. Risikovurdering af ansøgninger om pligtregistrering

22. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen risikovurderer alle virksomheder, der ansø-

ger om at blive registreret for A-skat, og om risikovurderingen er automatiseret. En

automatiseret (maskinel) restance- og risikovisitering kan medvirke til at sikre en sy-

stematisk og effektiv risikovurdering af alle ansøgninger om registrering.

23. Undersøgelsen viser, at alle virksomhedsansøgninger gennemgår den samme pro-

ces. Når Skattestyrelsen modtager en virksomheds ansøgning, har virksomhedens op-

lysninger gennemgået en maskinel restance- og risikovisitering. Den maskinelle re-

stance- og risikovisitering skal understøtte arbejdet med at finde og udsøge de virk-

somheder, hvor der er risiko for, at en godkendelse af pligtregistreringen vil medføre

et økonomisk tab for staten eller en risiko for, at der oprettes svigvirksomheder. Den

maskinelle restance- og risikovisitering kontrollerer derfor ansøgningen ud fra flere

risikoparametre. Risikoparametrene vedrører risici for svig og dårlige betalere. Risiko-

parametrene skal også sikre, at virksomheder bliver registreret for de korrekte pligt-

forhold.

Scoringsmodel – baseret

på machine learning

En model (algoritme), der ud

fra udvalgte parametre finder

sammenhænge i store data-

mængder og forudsiger, om

en virksomhed bør nægtes re-

gistrering.

Modellen erstatter sagsbe-

handlernes opslag i Skattesty-

relsens systemer.

Modellen giver et overblik med

en samlet score og markerer

de betydningsfulde parametre.

24. Den maskinelle restance- og risikovisitering kontrollerer, om ejeren eller ledelsen

(direktion og bestyrelse) i den ansøgende virksomhed har gæld til det offentlige på

mere end 50.000 kr. Har ejeren gæld til det offentlige, vil den maskinelle restance- og

risikovisitering udsøge ansøgningen til yderligere visitering og eventuel kontrol. Vores

undersøgelse viser, at den maskinelle restancevisitering af restance til staten kun gen-

nemføres på de formelle ejere, men ikke på eventuelle reelle ejere i selskaber. Oplys-

ninger om virksomhedens reelle ejere kunne Skattestyrelsen indhente i Erhvervssty-

relsens CVR-register. Ligeledes kontrolleres der kun for restancer, der er oversendt

til Gældsstyrelsen, mens gæld på virksomhedernes skattekonto ikke kontrolleres.

Skattestyrelsen har oplyst, at der med implementeringen af en ny scoringsmodel i

2020 vil blive foretaget en maskinel restancekontrol af reelle ejere og gæld på Skat-

tekontoen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens erhvervsregistrering |

25. Den maskinelle restance- og risikovisitering har en række risikoparametre, som

har til formål at udpege virksomheder, der udgør en svigrisiko, og virksomheder, hvor

der er risiko for tab som følge af dårlige betalere, fx konkursryttere. Skattestyrelsens

maskinelle restance- og risikovisitering krydstjekker derfor bl.a. op mod KINFO-regi-

stret og Skat Ligning for, om der blandt virksomhedens personkreds findes personer,

der tidligere har påført det offentlige betydelige tab af moms, skatter og afgifter. Her-

udover kontrolleres det, om personkredsen bag virksomheden er gået konkurs inden

for de seneste 5 år, og om personen er omfattet af udvidet konkurskarantæne, der

medfører, at personen ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig og

ubegrænset hæftelse (enkeltmandsvirksomheder mv.). Skattestyrelsen har ikke hjem-

mel i loven til at indhente oplysninger om personer, der har en almindelig konkurska-

rantæne, og oplysninger herom indgår derfor ikke i Skattestyrelsens risikovurdering

af personkredsen omkring virksomheden.

Det kontrolleres også maskinelt, om virksomheden er en filial af en udenlandsk virk-

somhed. Yderligere kontrolleres det maskinelt, om virksomheden tilhører en branche,

der udgør en potentiel risiko, og om virksomheden bruger en dækadresse, eller om

personkredsen bag virksomheden tidligere er blevet nægtet registrering, da dette po-

tentielt kan udgøre en svigrisiko.

26. Skattestyrelsen har i en handleplan fra 2017 beskrevet, at virksomheder, der po-

tentielt kan udgøre en svigrisiko, hovedsageligt identificeres ved manuelle kontroller,

og kun i begrænset omfang identificeres i den maskinelle risikovisitering. Skattesty-

relsen har imidlertid påbegyndt implementeringen af en ny scoringsmodel i 2020 –

baseret på machine learning – som ifølge Skattestyrelsen i højere grad kan identifice-

re potentielle svigvirksomheder. Vi har ikke undersøgt scoringsmodellen, da effekten

af modellen først kan vurderes senere.

27. Når virksomhedens oplysninger har gennemgået den maskinelle restance- og ri-

sikovisitering, sættes virksomheden automatisk på en sagsliste, hvorfra virksomhe-

dens oplysninger skal gennemgås og risikovurderes manuelt. De virksomheder, der

vurderes risikofyldte på baggrund af den maskinelle og manuelle vurdering, visiteres

til yderligere manuel visitering. De øvrige virksomheder godkendes. Ifølge Skattesty-

relsen skal alle ansøgninger manuelt risikovurderes uanset udfaldet af den maskinel-

le restance- og risikovisitering. Dette skyldes, at den maskinelle restance- og risikovi-

sitering ikke fanger alle risici, herunder fx at en stråmand kan være indsat som ejer/le-

delse i en virksomhed.

Af sagslisten og en række tilhørende underbilag fremgår resultaterne af den maskinel-

le restance- og risikovisitering. Det vil således af sagslisten og underbilagene være

markeret, om det i den maskinelle restance- og risikovisitering er fundet, at virksom-

heden potentielt kan udgøre en risiko i forhold til svig eller manglende skattebetaling.

På baggrund af oplysningerne på sagslisten og underbilag risikovurderes ansøgningen

og visiteres enten videre til yderligere manuel visitering eller godkendes. En ansøgning

kan også blive visiteret til yderligere manuel visitering/kontrol, selv om ansøgningen

ikke er markeret i den maskinelle restance- og risikovisitering, hvis sagsbehandleren

vurderer, at en ansøgning er risikofyldt.

KINFO-registret

Personer, der har påført det

offentlige betydelige tab af

skatter og afgifter, kan regi-

streres i KINFO-registret

(Skatteforvaltningens Kon-

trolinformationsregister). Re-

gistret bruges i Skattestyrel-

sens kontrolprocesser, herun-

der i registreringskontrollen

for at undgå, at tidligere skat-

teunddragere og unddragere

af moms og afgifter bliver pligt-

registreret.

Konkurskarantæne

Almindelig konkurskarantæne

Personen må ikke deltage i le-

delsen af en virksomhed uden

at hæfte personligt og ube-

grænset for virksomhedens

forpligtelser.

Udvidet konkurskarantæne

Personen må heller ikke del-

tage i ledelsen af en erhvervs-

virksomhed med personlig og

ubegrænset hæftelse for virk-

somhedens forpligtelser (en-

keltmandsvirksomhed mv.).

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens erhvervsregistrering

28. Skattestyrelsen modtog som nævnt ca. 52.000 ansøgninger om registrering i 2019.

Heraf blev ca. 15.800 ansøgninger visiteret til yderligere manuel visitering, mens ca.

36.200 ansøgninger blev godkendt efter gennemførelsen af maskinelle kontroller og

manuel materiel registreringskontrol. Undersøgelsen har dog vist, at Skattestyrelsen

ikke dokumenterer den manuelle risikovurdering, når sagsbehandleren godkender en

ansøgning efter gennemførelsen af den maskinelle restance- og risikovisitering, og

virksomheden derfor registreres for A-skat. Dette gælder også de ansøgninger, som

eventuelt kan have fået en markering for svig i den maskinelle risikovisitering. Det er

derfor ikke muligt at vurdere, om alle ansøgninger på sagslisten reelt er blevet manu-

elt risikovurderet. Det betyder også, at Skattestyrelsen selv har vanskeligt ved at ska-

be overblik over, om Erhvervsregistreringen får risikovurderet alle ansøgninger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen maskinelt restance- og risikovisiterer alle

virksomheder, der ansøger om en pligtregistrering. Den maskinelle restance- og risiko-

visitering kontrollerer ansøgningen i forhold til risiko for svig og potentielt dårlige be-

talere. Skattestyrelsen har ikke hjemmel i loven til at indhente oplysninger om perso-

ner, der har en almindelig konkurskarantæne, og oplysninger herom indgår derfor ik-

ke i Skattestyrelsens risikovurdering af personkredsen omkring virksomheden. Efter

den maskinelle restance- og risikovisitering skal virksomhedernes ansøgninger ma-

nuelt risikovurderes, inden de enten godkendes eller visiteres til yderligere manuel

visitering og eventuel kontrol. Den manuelle risikovurdering dokumenteres ikke, når

ansøgningerne godkendes. Skattestyrelsen godkendte i 2019 ca. 36.200 ansøgnin-

ger om registrering ud af ca. 52.000 uden dokumentation for godkendelsen og regi-

streringen af virksomheden. Det er derfor usikkert, i hvilket omfang ansøgningerne

reelt er blevet risikovurderet af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen fra april 2020 er påbegyndt implementerin-

gen af en ny scoringsmodel, der i højere grad kan identificere potentielle svigvirk-

somheder og afdække, om der ud over virksomhedens formelle ejere findes reelle

ejere, der har gæld til det offentlige, og som derfor udgør en risiko.

2.2. Skattestyrelsens kontrol af virksomheder, der udpe-

ges som risikofyldte

29. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen kontrollerer alle risikoudsøgte virksomheder.

Skattestyrelsens kontrol af virksomheder, som ansøger om registrering

30. Formålet med Skattestyrelsens registreringskontrol er ud over at sikre korrekt

registrering (den materielle registreringskontrol) generelt at forebygge tab af skatte-

indtægter ved at sætte et værn op mod senere tab ved i den forebyggende restance-

kontrol at kræve kreditbegrænsning eller sikkerhedsstillelse og nægtelse af registre-

ring ved manglende sikkerhedsstillelse. I den forebyggende svigkontrol er formålet at

undgå tab, ved at svigvirksomheder ikke registreres. Der er tale om en fremrykket ind-

sats, hvor Skatteforvaltningen så tidligt som muligt sætter ind over for virksomheder,

som kan påføre staten tab.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens erhvervsregistrering |

Figur 3 viser kontrolprocessen, når en virksomhed er visiteret fra den indledende risi-

kovurdering til yderligere manuel visitering og eventuel kontrol.

Figur 3

Kontrolprocessen i 2019

Yderligere

manuel visitering

1.140 virksomheder udtages til

forebyggende svigkontrol.

Kontrolsagerne dokumenteres.

I alt 15.800 ansøgere

visiteret til yderligere

manuel visitering og

eventuel kontrol

3.600 ansøgninger

Yderligere

manuel visitering

7.700 virksomheder pligtregistreres

umiddelbart efter yderligere manuel

visitering. Fravalg af kontrol

dokumenteres ikke.

12.200 ansøgninger

6.942 virksomheder udtages til

forebyggende restancekontrol og

eventuel sanktion. Kontrolsagerne

dokumenteres.

Note: Antallet af ansøgere visiteret til yderligere manuel visitering (15.800) er delvist baseret på et skøn, da ikke alle sager registreres af Skattesty-

relsen. Dette gælder også sager, der visiteres til yderligere manuel visitering i forhold til forebygende svig (3.600) og forebyggende restance

(12.200) samt sager, der godkendes umiddelbart efter yderligere manuel visiterig (7.700). Opgørelsen af antal kontroller ved den forebyggende

svig (1.140) og forebyggende restance (6.942) er baseret på antallet af oprettede kontrolssager og er derfor eksakte tal.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at der ud af de 52.000 ansøgninger, som Skattestyrelsen mod-

tog i 2019, blev visiteret ca. 15.800 ansøgninger videre til yderligere manuel visitering,

hvor beslutningen om kontrol bliver taget. Ansøgningerne, som visiteres til yderligere

visitering og eventuel kontrol, visiteres i 2 sagsbunker – én for kontrol af svig og én for

sanktion i forhold til at forebygge restancer.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens erhvervsregistrering

Kreditbegrænsning

(moms)

Kreditbegrænsning kan an-

vendes, når Skattestyrelsen

vurderer, at der er en nærlig-

gende risiko for tab af moms

ved registreringen. Formålet

med at pålægge virksomhe-

den at angive og betale moms

med kortere intervaller (kre-

ditbegrænsning) er, at tilvækst

i restancer derved hurtigere

kan stoppes.

Når kreditbegrænsning med-

tages i denne undersøgelse,

skyldes det, at ansøgning om

registrering for A-skat som of-

test sker samtidig med ansøg-

ning om momsregistrering.

For de sager, som visiteres til forebyggende restance, vurderer sagsbehandleren, om

virksomhederne opfylder de objektive krav for, at der skal stilles sikkerhed. Hvis virk-

somhederne opfylder de objektive krav for sikkerhedsstillelse og/eller kreditbegræns-

ning, oprettes der en kontrolsag, hvor det subjektivt vurderes, om der skal stilles krav

om sikkerhed. For de sager, som visiteres til svigkontrol, vurderer sagsbehandleren

nærmere, om der er tale om en potentiel svigvirksomhed, og der oprettes en kontrol-

sag, når sagsbehandleren vurderer, at der er grundlag for en mere omfattende kon-

trol. I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for kontrol som

følge af risiko for svig eller restance, godkendes ansøgningen.

Det fremgår også af figuren, at ud af de ca. 15.800 ansøgninger, der blev visiteret til

yderligere manuel visitering og eventuel kontrol, blev ca. 12.200 ansøgninger visiteret

til forebyggende restancekontrol og ca. 3.600 ansøgninger til forebyggende svigkon-

trol. De ca. 15.800 ansøgninger er efter Rigsrevisionens vurdering behæftet med usik-

kerhed, da ca. en fjerdedel ikke er baseret på registreringer, men er skønsmæssigt op-

gjort af Skatteforvaltningen.

Det fremgår videre af figuren, at Skattestyrelsen oprettede 1.140 sager til kontrol af

svig i virksomhederne. Heraf resulterede 740 sager i nægtelse af registrering som føl-

ge af risiko for svig, mens 400 virksomheder blev registreret for moms og/eller even-

tuel A-skat efter gennemførelsen af kontrollen. Som led i den forebyggende restance-

kontrol oprettede Skattestyrelsen 6.942 kontrolsager. Heraf blev der i 3.664 sager

ikke fundet grundlag for en subjektiv begrundelse for krav om sikkerhedsstillelse. I

506 tilfælde blev virksomheden kreditbegrænset, 970 virksomheder valgte at stille

sikkerhed for at blive registreret, mens 1.802 virksomheder blev nægtet registrering

som følge af manglende sikkerhedsstillelse.

Ud over den forebyggende svig- og restancekontrol gennemfører Skattestyrelsen

også en materiel registreringskontrol, hvor Skattestyrelsen kontrollerer, om virksom-

hederne har ansøgt om de rigtige pligtforhold, fx om en virksomhed, som har ansøgt

om momsregistrering, også skal registreres for A-skat. Denne kontrol gennemføres

ikke med det formål at forebygge svig- og restancer, men for at sikre korrekt registre-

ring for skatte- og afgiftspligter.

Det fremgår også af figuren, at Skattestyrelsen i 2019 registrerede ca. 7.700 virksom-

heder umiddelbart efter en yderligere manuel visitering af ansøgningerne i de 2 sags-

bunker og dermed før, at der blev oprettet en kontrolsag. Skattestyrelsen har oplyst,

at der er tale om virksomheder, der i den forebyggende restancekontrol ikke opfyldte

de objektive krav til sikkerhedsstillelse, herunder størrelsen på restancen. For den fo-

rebyggende svigkontrol er der ifølge Skattestyrelsen tale om ansøgninger, der efter en

yderligere manuel visitering ikke blev vurderet at udgøre en risiko. Karakteristisk for

disse ansøgninger er imidlertid, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret behandlin-

gen af ansøgningerne. Det fremgår dermed ikke, hvad grundlaget for godkendelsen

af ansøgningerne har været. Andelen af de ansøgninger, som blev godkendt umiddel-

bart efter den yderligere manuelle visitering uden dokumentation, udgjorde ca. halv-

delen af de 15.800 ansøgninger, som blev visiteret til yderligere manuel visitering.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens erhvervsregistrering |

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet hverken finder det værdiskabende at øge

kravet til dokumentation for de sager, der efter den maskinelle og manuelle risikovur-

dering ikke vurderes at være risikofyldte, eller at øge kravet til dokumentation af den

manuelle visitering i de ca. 7.700 sager, hvor Skattestyrelsen efter en yderligere ma-

nuel visitering fravælger at oprette en kontrolsag på virksomheden, hvorved ansøgnin-

gen godkendes.

Rigsrevisionen bemærker, at dokumentationen for risikovurderingen kan medvirke til

at sikre, at Skattestyrelsen som minimum manuelt risikovurderer alle de sager, der i

den maskinelle restance- og risikovisitering får markeringer, herunder sager med væ-

sentlige markeringer i fx KINFO-registret, tidligere konkurser eller restancer til det of-

fentlige, samt at der oprettes en kontrolsag på alle relevante sager.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen løbende arbejder med at forbedre registre-

ringskontrollen ud fra de erfaringer, styrelsen løbende gør sig i arbejdet med visiterin-

gen af virksomheder. Det er i den forbindelse Rigsrevisionens vurdering, at en bedre

dokumentation af årsagerne til fravalg af kontrol vil kunne styrke erfaringsopsamlin-

gen og anvendes til at evaluere og udvikle visiteringen af virksomheder i Skattestyrel-

sens forebyggende indsats.

Skattestyrelsen har udarbejdet en ny scoringsmodel for risikovurdering af ansøgnin-

ger baseret på machine learning, som skal understøtte sagsbehandlernes risikovur-

dering og udtagelse af ansøgninger til kontrol, bl.a. ud fra en risikoscore. Første version

af scoringsmodellen er implementeret i april 2020. Scoringsmodellen har ifølge Skat-

testyrelsen erstattet nogle af de kontroller, som indtil for nylig blev udført manuelt, og

styrelsen forventer, at modellen på lidt længere sigt vil frigive resurser til yderligere

kontrol og sagsbehandling i Erhvervsregistreringen.

Resultater

Skattestyrelsen dokumenterer ikke, hvilke virksomheder der er faldet for risikopara-

metre, men hvor styrelsen efter yderligere visitering har besluttet at fravælge kontrol.

Skattestyrelsen dokumenterer dermed heller ikke begrundelsen for fravalget af kon-

trol.

Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke dokumenterer behandlingen af de ansøgninger,

som godkendes undervejs i processen, og som ikke fører til oprettelsen af en kontrol-

sag, også selv om der er tale om ansøgninger, der på baggrund af den maskinelle og

manuelle risikovisitering/risikovurdering er blevet sendt til yderligere visitering med

henblik på eventuel udtagelse til kontrol. Skattestyrelsen visiterede ca. 15.800 ansøg-

ninger til yderligere visitering med henblik på eventuel udtagelse til kontrol i 2019 som

følge af en vurderet risiko ved registrering. Heraf dokumenterede Skattestyrelsen be-

handlingen af ca. 8.100 ansøgninger, mens ca. 7.700 virksomheder blev registreret

uden dokumentation.

Som følge af den manglende dokumentation for ca. 7.700 registrerede virksomheder

er det ikke muligt at vurdere, om alle risikofyldte ansøgninger er blevet behandlet af

Skattestyrelsen. Det betyder også, at Skattestyrelsen ikke selv kan følge op på og sik-

re, at alle kontrolrelevante ansøgninger er blevet kontrolleret. Dermed bliver styrings-

grundlaget efter Rigsrevisionens vurdering mangelfuldt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens erhvervsregistrering

Den manglende dokumentation gør det desuden vanskeligt for Skattestyrelsen at få

et overblik over årsagerne til, at ansøgninger i den manuelle visitering godkendes,

selv om de i den maskinelle visitering blev vurderet risikofyldte. En bedre dokumen-

tation vil kunne forbedre grundlaget for Skattestyrelsens erfaringsopsamling og der-

med styrke Skattestyrelsens arbejde med at visitere virksomheder, der ansøger om

registrering for A-skat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter |

3. Skattestyrelsens opfølg-

ning over for virksomhe-

der, der ikke indberetter

Delkonklusion

Skattestyrelsens opfølgning over for indberetningspligtige virksomheder,

der ikke indberetter A-skat, er ikke tilstrækkelig, da styrelsen ikke har fulgt

op over for hovedparten af virksomhederne, og en stor del af de foreløbige

fastsættelser er forældede.

En del af de virksomheder, der ikke indberetter A-skat til tiden, rykkes ikke af Skatte-

styrelsen, da styrelsen kun sender påmindelser til de virksomheder, der har opgivet

en e-mailadresse. En del af virksomhederne er derfor ikke omfattet af Skattestyrelsens

automatiske påmindelsesprocedure, og styrelsen fastsætter i disse tilfælde virksomhe-

dernes A-skat foreløbigt. I 2019 var der ca. 10.000 virksomheder, som hver måned fik

fastsat A-skatten foreløbigt, enten fordi virksomhederne ikke var omfattet af Skattesty-

relsens påmindelsesprocedure, eller fordi virksomhederne ikke indberettede efter at

have modtaget en påmindelse.

Skattestyrelsen sikrer ikke, at de foreløbige fastsættelser erstattes af indberetninger. Der

er ca. 143.000 åbne foreløbige fastsættelser for perioden 2014-2019, heraf ca. 48.000

for perioden 2014-2016, hvor hovedparten er forældede. Skattestyrelsen fastsætter i

nogle tilfælde virksomhedernes A-skat ud fra en standardsats på 8.000 kr. Da Skatte-

styrelsen ikke sikrer, at virksomheden erstatter den foreløbige fastsættelse med en kor-

rekt indberetning, er der risiko for, at nogle virksomheder kommer til at indberette

for lidt A-skat. En del af sagerne medfører ikke et indtægtstab, da virksomhederne ik-

ke har udbetalt løn, men der er også virksomheder med ansatte, som burde have ind-

berettet, og hvor borgeren derfor også har fået en forkert årsopgørelse. Skattestyrel-

sen har i disse tilfælde ikke viden om, hvor stort indtægtstabet er.

Skattestyrelsen har fra 2014 til 2019 ikke gennemført en målrettet kontrol for at sikre,

at foreløbige fastsættelser i virksomheder med ansatte bliver erstattet med korrekte

indberetninger. Styrelsen har dermed ikke kendskab til, i hvilket omfang staten har

mistet indtægter. 2 analyser udarbejdet af Skattestyrelsen peger på, at den største del

af de foreløbige fastsættelser bliver erstattet med indberetninger, som er mindre end

den foreløbige fastsættelse. Analyserne har ikke fokus på de virksomheder, som væl-

ger ikke at rette den foreløbige fastsættelse. Analyserne giver dermed ikke et dækken-

de billede af de økonomiske konsekvenser for staten.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter

Skattestyrelsen gennemførte i perioden 2018-2019 en større vejledningsindsats over

for ca. en fjerdedel af virksomhederne. Skattestyrelsen har desuden igangsat en hand-

lingsplan for reduktion af foreløbige fastsættelser, som særligt har fokus på at styrke

vejledningsindsatsen. Planen er dog kun i begrænset omfang rettet mod svig med A-skat.

Skattestyrelsen udnytter desuden ikke hjemlen i lovgivningen til at give påbud og dag-

bøder i de særlige tilfælde, hvor det er klart, at en virksomhed ikke efterlever regler-

ne. Fra januar 2018 har Skattestyrelsen påbegyndt afviklingen af foreløbige fastsættel-

ser, herunder tvangsafmeldelse af virksomheder, som har 4 eller flere foreløbige fast-

sættelser i træk.

31. Dette kapitel handler om Skattestyrelsens opfølgning over for de virksomheder, der

ikke indberetter A-skat. Vi har undersøgt:

•

om Skattestyrelsen rykker de virksomheder, som ikke indberetter A-skat

om Skattestyrelsen sikrer, at foreløbige fastsættelser af A-skat for virksomheder,

som ikke indberetter, erstattes af indberetninger.

3.1. Skattestyrelsens påmindelsesprocedure

32. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen påminder de virksomheder, som ikke indbe-

retter A-skat.

eIndkomst til administration af A-skat bygger på en pligt, hvor virksomhederne selv er

ansvarlige for at indberette, hvor meget A-skat de har indeholdt. Det er derfor en for-

udsætning for opkrævningen af A-skat, at virksomhederne indberetter A-skat til eInd-

komst. Det er Skattestyrelsens opgave at følge op på, om virksomhederne indberet-

ter, og reagere over for de virksomheder, der ikke gør.

33. Figur 4 viser, hvordan indberetningspligtige virksomheder i 2019 fordelte sig mel-

lem dem, der indberettede til tiden, dem, der indberettede efter indberetningsfristen,

og dem, der ikke indberettede og derfor fik en foreløbig fastsættelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter |

Figur 4

Fordelingen af virksomheder, der indberetter A-skat til tiden, indbe-

retter efter indberetningsfristen eller får en foreløbig fastsættelse i

2019

Indberetter

til tiden

93 %

Får en foreløbig

fastsættelse

Indberetter efter

indberetningsfristen

Note: De 2 % af virksomhederne, der indberettede efter indberetningsfristen, er opgjort ud fra antallet af virk-

somheder, som indberettede, efter at de havde modtaget en rykker. De 5 %, som fik en foreløbig fast-

sættelse, er opgjort ud fra antallet af virksomheder, der ikke indberettede, uanset om de havde modta-

get en rykker eller ej. De 5 % repræsenterer virksomheder, som i 2019 fik én eller flere foreløbige fast-

sættelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 4, at ca. 93 % af virksomhederne indberettede til tiden, svarende

til ca. 185.000 virksomheder om måneden, og at ca. 2 % indberettede efter fristen, sva-

rende til ca. 3.500 virksomheder om måneden. De resterende 5 %, svarende til ca.

10.000 virksomheder om måneden, havde ikke indberettet og fik derfor en foreløbig

fastsættelse.

34. Vi har gennemgået Skattestyrelsens påmindelsesprocedure for de virksomheder,

der ikke indberetter A-skat, og som derfor modtager en påmindelse og eventuelt en

foreløbig fastsættelse. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har implementeret en

automatiseret påmindelsesprocedure over for virksomheder, der ikke indberetter A-

skat til tiden. Påmindelsesproceduren iværksættes, efter at indberetningsperioden for

den enkelte virksomhed er afsluttet. For A-skat er indberetningsperioden kalendermå-

neden, og en virksomhed, som har haft ansatte hele året, har derfor 12 indberetnings-

perioder. Figur 5 viser Skattestyrelsens påmindelsesprocedure.

Figur 5

Skattestyrelsens påmindelsesprocedure

Periodeslut

Fx 31. januar

Indberetningsfrist

10. februar

Rykker

Foreløbig fastsættelse dannes

Ca. 25. februar

Dagen efter fristen,

11. februar

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter

Det fremgår af figur 5, at virksomhederne påmindes én gang, og at dette sker dagen

efter fristen for sidste rettidige indberetning. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse

af alle virksomheders e-mailadresser, er det imidlertid ikke alle virksomheder, som

ikke har indberettet, der får en påmindelse. Hvis en virksomhed ikke har indberettet

for en afregningsmåned, vil der omkring den 25. i måneden efter afregningsmåneden

blive dannet en foreløbig fastsættelse af virksomhedens A-skat, som sendes til op-

krævning via virksomhedens skattekonto.

35. Virksomhederne bliver ved virksomhedsregistreringen i Erhvervsstyrelsen bedt

om at indtaste en e-mailadresse. Ligeledes kan virksomhederne registrere en e-mail-

adresse i TastSelv Erhverv eller i eIndkomst. Det er ikke lovpligtigt for virksomheder-

ne at oplyse en e-mailadresse til Skattestyrelsen.

Data fra Skatteministeriet viser, at ca. 60 % af de virksomheder, som i 2019 ikke hav-

de indberettet A-skat, og hvis A-skat derfor blev foreløbigt fastsat, ikke modtog en

påmindelse på grund af manglende e-mailadresse, hvilket svarede til ca. 6.000 virk-

somheder om måneden. Virksomhederne blev heller ikke på anden vis påmindet, fx

via telefon, e-Boks, brev eller sms fra Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen p.t. arbejder på at få gjort kontaktop-

lysninger (telefonnummer og mailadresse) fra virksomhederne obligatoriske. Styrel-

sen undersøger desuden muligheden for at indføre en påmindelsesmail før indberet-

ningsfristen, og at flere virksomheder fremover modtager påmindelser, fx ved brug af

sms, når virksomheder ikke har oplyst en e-mailadresse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke påminder alle de virksomheder, som ik-

ke indberetter A-skat til tiden. Skattestyrelsen har en automatiseret procedure for på-

mindelser til virksomheder, som ikke overholder indberetningsfristen via e-mail, men

proceduren omfatter ikke de virksomheder, som ikke har opgivet en e-mailadresse til

Skattestyrelsen. Dette gjaldt for 60 % af de virksomheder, som i 2019 ikke havde ind-

berettet A-skat, og hvis A-skat derfor blev foreløbigt fastsat.

3.2. Foreløbige fastsættelser af A-skat

36. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen sikrer, at virksomheders foreløbige fastsæt-

telser af A-skat erstattes af indberetninger.

37. Hvis en virksomhed ikke har indberettet moms, skatter eller afgifter, har Skattesty-

relsen, jf. § 4 i opkrævningsloven, hjemmel til at fastsætte virksomhedens tilsvar fore-

løbigt til et skønsmæssigt beløb. Formålet med en foreløbig fastsættelse er generelt

at begrænse statskassens tab på skat, moms og afgifter og forhindre, at en manglen-

de indberetning reelt belønnes ved at give virksomheden en likviditetsmæssig fordel.

Den likviditetsmæssige fordel opstår ved, at virksomheden fx har indeholdt A-skat-

ten for sine ansatte, uden at virksomheden efterfølgende har indberettet og betalt be-

løbet til Skattestyrelsen. Ved at fastsætte virksomhedens A-skat til et skønsmæssigt

beløb får Skattestyrelsen mulighed for at opkræve A-skatten fra virksomheden.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter |

Hensigten er dog, at den foreløbige fastsættelse er midlertidig og skal erstattes af en

korrekt indberetning. Hvis en virksomhed med registreret indberetningspligt i en pe-

riode ikke har indeholdt A-skat, fx fordi der ikke er udbetalt løn, så skal der indberet-

tes en 0-angivelse, ellers udløser det en foreløbig fastsættelse. Det er derfor væsent-

ligt, at Skattestyrelsen følger op og sikrer, at den foreløbige fastsættelse erstattes af

en indberetning, også i de tilfælde, hvor den rette indberetning er 0. Den foreløbige fast-

sættelse er baseret på et skøn og kan afvige fra det korrekte tilsvar. Opfølgningen er

også vigtig, fordi virksomheden kan have et økonomisk incitament til ikke at erstatte

den foreløbige fastsættelse med en indberetning, hvis den foreløbige fastsættelse er

fastsat for lavt, eller fordi den foreløbige fastsættelse kan blive forældet. Foreløbige

fastsættelser, som skyldes fejl fra virksomhederne, forældes efter 3 år, mens forelø-

bige fastsættelser, som skyldes forsøg på svig, forældes efter 10 år.

38. Figur 6 viser antallet af åbne fastsættelser vedrørende A-skat for indkomstårene

2014-2019. De åbne foreløbige fastsættelser er fastsættelser, som ikke er erstattet af

virksomhedernes egne indberetninger eller har været genstand for Skattestyrelsens

kontrol og sagsbehandling.

Figur 6

Foreløbige fastsættelser, der ikke er erstattet, heraf forældede – fordelt

på indkomstårene 2014-2019

54.849

47.629

17.644

22.750

2014-2016 (forældede)

2017

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 6, at antallet af åbne foreløbige fastsættelser, der ikke er blevet

erstattet af indberetninger, udgør ca. 143.000, hvor Skattestyrelsen ikke kender det

mulige indtægtstab. De 143.000 foreløbige fastsættelser svarer årligt til 24.000 fore-

løbige fastsættelser. Virksomhederne sender årligt 2,4 mio. ordinære angivelser af A-

skat, og de foreløbige fastsættelser udgør således 1 % af årets modtagne angivelser.

Antallet er størst i 2019 med ca. 55.000 åbne foreløbige fastsættelser, hvilket skyldes,

at indkomståret 2019 er det nyeste indkomstår, hvor der naturligt er flere åbne fast-

sættelser, der ikke er blevet erstattet set i forhold til ældre indkomstår.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter

Af de 143.000 foreløbige fastsættelser vedrører ca. 48.000 indkomstårene 2014-

2016. Da foreløbige fastsættelser, som skyldes fejl fra virksomhedernes side, foræl-

des efter 3 år, mens foreløbige fastsættelser, som skyldes svig, forældes efter 10 år,

er hovedparten af disse foreløbige fastsættelser blevet forældet og kan derfor ikke

mere erstattes med indberetninger.

39. Borgere kan på deres årsopgørelser og i TastSelv se de løn- og skatteoplysninger,

som virksomheder og myndigheder har indberettet. Derved er der en iboende kon-

trol i systemet, hvor borgerne kan holde øje med, om de oplysninger, der indberettes,

er korrekte. Har virksomheden undladt at indberette løn og skat for én eller flere må-

neder, er der således en sandsynlighed for, at borgeren vil opdage det og reagere, en-

ten ved at kontakte virksomheden eller Skattestyrelsen. Den iboende kontrol afhæn-

ger dog af, at der ikke er forhold, der vanskeliggør forståelsen af oplysningerne på års-

opgørelsen for den enkelte borger. Kan borgeren ikke gennemskue beløbene på års-

opgørelsen, eller er den manglende indberetning aftalt med borgeren, vil den iboende

kontrol i eIndkomst og årsopgørelsen have mindre værdi eller være ikke-eksisteren-

de. Generelt vil omfanget af foreløbige fastsættelser for virksomheder, som mangler

at angive A-skat, dog være begrænset, fordi borgerne kan se deres løn- og skatteop-

lysninger på årsopgørelsen, da borgernes skatteforhold vil blive forkerte, og borgerne

vil få forkerte årsopgørelser.

Fastsættelse af tilsvaret

40. Af opkrævningslovens § 4 fremgår det, at Skattestyrelsen kan fastsætte A-skatte-

tilsvaret foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, når en virksomhed ikke indberetter, og

det fremgår også, at der skal pålægges et gebyr. Det fremgår ikke af loven, hvordan

tilsvaret skal fastsættes.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen fastsætter tilsvaret for de foreløbige fastsæt-

telser ved at beregne et gennemsnit af de seneste 3 indberetninger, de første 4 gan-

ge en virksomhed ikke indberetter. Herefter fastsætter Skattestyrelsen den foreløbi-

ge fastsættelse ud fra en standardsats på 8.000 kr. For virksomheder, som ikke tidli-

gere har indberettet eller er nyregistrerede, fastsættes beløbet til 8.000 kr., første

gang virksomheden ikke indberetter.

For de virksomheder, hvor den foreløbige fastsættelse systematisk fastsættes til

8.000 kr., fastsættes tilsvaret dermed, uden at der er et beregningsmæssigt grundlag

for beløbet og med risiko for, at de foreløbige fastsættelser bliver fastsat for højt eller

for lavt, så virksomhederne kan have et økonomisk incitament til ikke at erstatte dem

med en korrekt angivelse.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder på at ændre processen, så forelø-

bige fastsættelser altid fastsættes ud fra et gennemsnit af de 3 seneste indberetnin-

ger og ikke nedsættes til en standardsats.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter |

41. Skatteministeriet har udarbejdet 2 analyser i henholdsvis 2017 og 2018, der indi-

kerer, at risikoen for, at A-skatten fastsættes for lavt, ikke gør sig gældende for en

stor del af virksomhederne med foreløbige fastsættelser for A-skat, fx fordi virksom-

hederne ikke har haft ansatte i den periode, hvor virksomheden har fået en foreløbig

fastsættelse. Begge analyser viser, at den største del af de foreløbige fastsættelser

erstattes af indberetninger, som er mindre end den foreløbige fastsættelse. Dermed

vil foreløbige fastsættelser ifølge analyserne i de fleste tilfælde ikke medføre tab af

skatteindtægter.

Rigsrevisionens gennemgang af analyserne viser, at analyserne kun har fokus på de

virksomheder, som efter Skattestyrelsens sagsbehandling vælger at indberette. Rigs-

revisionen finder derfor, at Skattestyrelsens analyser ikke giver et dækkende billede

af de økonomiske konsekvenser for staten. Analyser af virksomheder, der ikke væl-

ger at indberette A-skat, vil efter Rigsrevisionens vurdering kunne vise, om virksom-

hederne burde have indberettet en højere A-skat end den foreløbige fastsættelse, og

at standardbeløbet på 8.000 kr. derfor i mange tilfælde kan være lavt sat. For de ca.

48.000 foreløbige fastsættelser for indkomstårene 2014-2016, som ikke er erstattet

med indberetninger (jf. figur 6), er der derfor efter Rigsrevisionens vurdering også en

risiko for, at nogle virksomheder kommer til at betale for lidt A-skat, fordi de foreløbi-

ge fastsættelser er forældede, og fordi Skattestyrelsen som standard fastsætter A-

skatten til 8.000 kr. med risiko for, at A-skatten er fastsat for lavt. Skattestyrelsen har

desuden ikke som led i analyserne undersøgt, om de indberetninger, som sker som

erstatning for de foreløbige fastsættelser, er korrekte.

Skattestyrelsen bør efter Rigsrevisionens opfattelse altid sikre, at foreløbige fastsæt-

telser erstattes af indberetninger, da indberetning af A-skat er lovpligtig efter opkræv-

ningsloven. Dertil kommer, at foreløbige fastsættelser, som for en større del dækker

over indberetninger, som er mindre end den foreløbige fastsættelse, vanskeliggør en

målrettet indsats i forhold til de åbne foreløbige fastsættelser, som kan medføre tab

af skatteindtægter.

Opfølgning med henblik på at få virksomheder til at indberette

42. Skattestyrelsen har flere muligheder for at tilskynde virksomhederne til at erstat-

te den foreløbige fastsættelse med en indberetning. Skattestyrelsen kan via kontakt

og vejledning søge at få virksomhederne til at indberette, eller Skattestyrelsen kan i

særlige tilfælde, hvor det er klart, at virksomheden ikke har efterleveret reglerne for

indberetning, bruge påbud og daglige bøder, indtil påbud om indberetning efterleves.

43. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ad flere omgange har gennemført vejled-

ningsindsatser og kampagner for at få virksomheder til at indberette og dermed und-

gå, at A-skat skal fastsættes foreløbigt. Skattestyrelsen gennemførte fra august 2018

til oktober 2019 et større kommunikations- og vejledningsprojekt over for virksomhe-

der, der indtil den 31. december 2018 havde været registreret for sporadisk indberet-

ning, men som fra den 1. januar 2019 overgik til ordinær indberetning. Formålet med

projektet var at informere de registrerede virksomheder om ændringen og om, hvor-

dan virksomhederne skulle forholde sig til de nye indberetningsregler. Målet var i for-

længelse heraf at få virksomhederne til at indberette rettidigt eller afmelde sig, hvis

de ikke havde ansatte, og dermed undgå en stor stigning i de foreløbige fastsættelser

efter regelændringen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter

Skattestyrelsens evaluering af projektet viser, at projektet har bidraget til at reduce-

re antallet af registrerede virksomheder for A-skat med ca. 26.000, som ellers kunne

have fået en foreløbig fastsættelse. Dette svarer til ca. 48 % af de virksomheder, der

var omfattet af en bestemt målgruppe i vejledningsprojektet. Desuden blev antallet

af virksomheder med foreløbige fastsættelser reduceret fra ca. 6.000 til ca. 1.800 i

løbet af 2019.

Desuden har Skattestyrelsen i marts 2019 vedtaget en handlingsplan med 21 initiati-

ver for at reducere antallet af foreløbige fastsættelser for A-skat, moms, lønsumsaf-

gift og punktafgifter. Vores gennemgang viser, at planen har særlig fokus på at sikre

bedre kommunikation med virksomhederne, bedre vejledning og styrkede arbejds-

gange for opfølgning på virksomheder med foreløbige fastsættelser. Planen har der-

imod begrænset fokus på mulige svigvirksomheder, som bevidst ønsker at unddrage

A-skat. Gennemgangen har desuden vist, at en del initiativer er iværksat, mens ét er

afsluttet ét år efter vedtagelsen af planen. Ifølge Skattestyrelsen vil initiativerne i hand-

lingsplanen fortsætte ind i 2021.

Skattestyrelsens brug af tvangsbøder

44. Skattestyrelsen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i opkræv-

ningslovens fastsatte bestemmelser for indberetning. Påbuddet skal indeholde en

henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlin-

ger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågæl-

dende bestemmelse. Skattestyrelsen kan desuden pålægge den afgiftspligtige dag-

lige bøder, indtil et påbud efterleves. Det er en forudsætning for anvendelsen af tvangs-

bøder, at det skal fremgå klart, at virksomheden ikke har efterlevet de relevante reg-

ler for indberetning. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har anvendt dette middel

til at få virksomheder til at indberette i de særlige tilfælde, hvor virksomheder har mod-

taget mange foreløbige fastsættelser.

Desuden kan en indberetningspligtig ifølge indkomstregisterloven pålægges tvangs-

bøder, hvis denne ikke overholder de indberetningspligter, der følger af loven. I disse

situationer har Skatteforvaltningen kompetence til at afgøre, om der foreligger en ind-

beretningspligt, og kan give tvangsbøder, hvis afgørelsen ikke følges. Tvangsbøderne

kan pålægges, hvis Skattestyrelsen vurderer, at der er behov for det. Det beror ifølge

Skatteministeriet på en konkret vurdering ud fra proportionalitet, risiko og væsentlig-

hed, om der skal pålægges tvangsbøder.

Undersøgelsen viser dog, at Skattestyrelsen ikke har udnyttet hjemlen i indkomstre-

gisterloven til at give bøder i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed flere gange – og

eventuelt mange gange – har modtaget foreløbige fastsættelser, og Skattestyrelsen

har en formodning om, at denne skal erstattes med en positiv angivelse. Data fra Skat-

teministeriet viser, at ca. 21.400 virksomheder i perioden 2014-2018 havde modtaget

mere end 10 foreløbige fastsættelser hver, mens ca. 2.700 virksomheder havde mod-

taget mere end 30 foreløbige fastsættelser (tallene dækker både A-skat og moms).

Enkelte virksomheder havde modtaget omkring 100 foreløbige fastsættelser i perio-

den. I ingen af tilfældene har Skattestyrelsen brugt tvangsbøder til at få virksomheder-

ne til at indberette.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, der ikke indberetter |

Kontrol af foreløbige fastsættelser

45. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har gennemført kontrol og sagsbehandling

af virksomheder, som har foreløbige fastsættelser, med henblik på at få virksomhe-

derne til at indberette A-skat. Målrettet kontrol vil være relevant i de virksomheder,

som har haft ansatte.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke i perioden 2014-2019 har gennemført

kontroller af virksomheder med foreløbige fastsættelser. I det omfang styrelsen har

kontrolleret virksomheder med foreløbige fastsættelser, er det sket i andre kontrol-

ler, hvor virksomhederne ikke er blevet udvalgt, fordi de har fået en foreløbig fastsæt-

telse. Skattestyrelsen kan derfor ikke oplyse, hvor mange virksomheder med forelø-

bige fastsættelser styrelsen har kontrolleret. Skattestyrelsen har derfor heller ikke op-

gørelser over, hvor mange tabte skatteindtægter de foreløbige fastsættelser potenti-

elt dækker over. Fra januar 2018 er Skattestyrelsen begyndt at afvikle foreløbige fast-

sættelser, herunder tvangsafmelde virksomheder, som har 4 eller flere foreløbige fast-

sættelser i træk. Skattestyrelsen har oplyst, at kontrollen af tvangsafmeldte virksom-

heder og foreløbige fastsættelser desuden er blevet opprioriteret i 2020.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i en række tilfælde ikke sikrer, at virksomhe-

ders foreløbige fastsættelser af A-skat erstattes af indberetninger. Antallet af åbne

foreløbige fastsættelser, som ikke er erstattet af indberetninger, udgør for perioden

2014-2019 ca. 143.000, hvor Skattestyrelsen ikke kender det mulige indtægtstab. For

indkomstårene 2014-2016 er der ca. 48.000 foreløbige fastsættelser, som ikke er er-

stattet af indberetninger, og hvor hovedparten er forældede. Dette betyder, at de fo-

reløbige fastsættelser ikke mere kan erstattes af reelle indberetninger.

Skattestyrelsens egne analyser viser, at den største del af de foreløbige fastsættel-

ser for A-skat, som erstattes af virksomhederne, erstattes af indberetninger, som er

mindre end den foreløbige fastsættelse. I de fleste tilfælde vil de foreløbige fastsæt-

telser derfor ikke medføre tab af skatteindtægter. Analyserne omfatter dog ikke de

virksomheder, som vælger ikke at indberette, og hvor den A-skat, som ikke indberet-

tes, kan være større end standardbeløbet på 8.000 kr.

Undersøgelsen viser desuden, at Skattestyrelsen har gennemført vejledningsindsat-

ser og kampagner for at få virksomheder til at indberette og undgå foreløbig fastsæt-

telse. Styrelsens handlingsplan for at reducere antallet af foreløbige fastsættelser har

desuden fokus på at forbedre vejledningsindsatsen over for virksomheder med hen-

blik på at undgå foreløbige fastsættelser, hvorimod planen ikke har fokus på mulige

svigvirksomheder, som bevidst ønsker at unddrage A-skat. Skattestyrelsen har ikke

udnyttet hjemlen i lovgivningen til at give tvangsbøder i de særlige tilfælde, hvor en

virksomhed mange gange har modtaget foreløbige fastsættelser. Skattestyrelsen har

heller ikke i perioden 2014-2019 haft kontroller med det formål at kontrollere forelø-

bige fastsættelser og erstatte disse med indberetninger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

4. Skattestyrelsens ind-

sats for at sikre korrekte

indberetninger

Delkonklusion

Skattestyrelsens vejledning og kontrol med virksomheder, der indberetter

A-skat, er ikke i tilstrækkelig grad baseret på væsentlighed og risiko for svig

med A-skat.

Skattestyrelsen har en automatisk inddatakontrol og validering af de oplysninger, der

indberettes af virksomheder. Inddatakontrollen har fortrinsvis til formål at sikre data-

kvaliteten i de ca. 120 mio. årlige indberetninger, der ligger til grund for ca. 485 mia.

kr. i skatteindtægter, og som anvendes af offentlige dataanvendere, fx som grundlag

for udbetaling af 350 mia. kr. i offentlige ydelser. Enkelte af kontrollerne er rettet mod

forsøg på svig. Skattestyrelsen udsender desuden adviser til virksomhederne om muli-

ge fejl i indberetningen. Skattestyrelsen har imidlertid ikke en løbende risikovurdering,

der kan identificere forsøg på svig med A-skat eller misbrug af eIndkomst i form af fik-

tive indberetninger, og Skattestyrelsen gennemfører heller ikke efterkontroller målret-

tet dette. Borgernes årsopgørelser medvirker til at begrænse risikoen for svig med A-

skat, da forkerte indberetninger i de fleste tilfælde vil være synlige på årsopgørelsen,

så borgeren kan reagere.

Rettelser fra tredjepart efter den korte ligningsfrist på 1�½ år resulterer imidlertid ikke

automatisk i et forslag til en ny årsopgørelse. Indberetteren er i den forbindelse for-

pligtet til at underrette borgeren, når der foretages en ny indberetning, og det er i dis-

se tilfælde op til borgeren at rette henvendelse til Skatteforvaltningen for at få et for-

slag til en ny årsopgørelse og få overskydende skat udbetalt. Det er kun rettelser, der

er til

gunst

for borgeren, som Skatteforvaltningen har pligt til at rette efter den korte

ligningsfrist. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2021 vil analysere omfanget af

indberetninger og berørte skatteydere og på den baggrund vurdere, hvordan indbe-

retningerne skal håndteres.

Skattestyrelsen har siden 2014 årligt kontrolleret ca. 4.000 indberetningspligtige virk-

somheder, svarende til 1,9 % af virksomhederne. Skattestyrelsens kontrol med indbe-

retningerne i eIndkomst har særligt fokus på kontrol af befordringsfradrag, fri bil mv.,

hvor der erfaringsmæssigt er mange fejl. Efterkontrollen omfatter ikke indberetnings-

fejl, der relaterer sig til, om lønsedlen indberettes korrekt til eIndkomst, hvilket øko-

nomisk set er det væsentligste forhold at kontrollere.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger |

Det er på denne baggrund Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen har begrænset

viden om omfanget af svig og misbrug med indberetninger til eIndkomst. Det giver en

usikkerhed i, om Skattestyrelsens opgørelse af regelefterlevelsen på 99,8 % er korrekt.

Som en del af efterkontrollen har Skattestyrelsen også gennemført en vejledningsind-

sats, men den er begrænset i forhold til det konstaterede omfang af fejl i indberetnin-

gen af automatisk beregnet befordringsfradrag, personalegoder mv. og i forhold til, at

oplysningerne i eIndkomst ligger til grund for halvdelen af statens indtægter.

Virksomheder har mulighed for at rette deres indberetninger og få tilbageført forkert

indberettet A-skat. Frem til 2019 har Skattestyrelsen ikke ført kontrol med dette, og

virksomhederne har derfor frem til 2019 uberettiget kunnet tilbageføre A-skat til virk-

somhedernes skattekonto uden kontrol. Skattestyrelsen har fra 2019 etableret en sco-

ringsmodel baseret på machine learning som en del af efterkontrollen med tilbageførs-

ler af A-skat. I 2019 tilbageførte private virksomheder A-skat for ca. 0,9 mia. kr. Svig

med tilbageførsel af A-skat og misbrug af eIndkomst har dog frem til 2019 i forskelligt

omfang også indgået i andre kontroller i Skattestyrelsen, fx kontroller rettet mod fik-

tive virksomheder og kædesvig.

46. Dette kapitel handler om, i hvilket omfang Skattestyrelsen vejleder og kontrollerer

virksomheder, der indberetter A-skat, ud fra risiko og væsentlighed. En indsats base-

ret på risiko og væsentlighed indebærer, at Skattestyrelsens vejledning og kontrol

over for virksomhederne er rettet mod væsentlige fejl og mangler i indberetningerne,

der har betydning for datakvaliteten og beregningen af A-skat, og at kontrollen er ret-

tet mod virksomheder, der forsøger at foretage svig med A-skat, eller som misbruger

eIndkomst med fiktive indberetninger.

Vi lægger desuden til grund for undersøgelsen, at en automatiseret inddatakontrol og

efterkontrol af indberetningerne til eIndkomst vil være mere effektiv end en kontrol,

der først igangsættes flere år efter, da en tidlig indsats vil kunne forebygge yderligere

fejl i indberetningerne og svig med A-skat. En automatiseret kontrol kan endvidere

medvirke til at sikre en systematisk og effektiv risikovurdering og kontrol af indberet-

ningerne til eIndkomst. Vi har undersøgt:

om Skattestyrelsen har en løbende inddatakontrol, som reducerer antallet af fejl

og forsøg på svig med A-skat

•

om Skattestyrelsen gennemfører en målrettet vejledning og en løbende risikoba-

seret efterkontrol, der er rettet mod de væsentligste risici, herunder svig og mis-

brug med indberetninger af A-skat

•

om Skattestyrelsen gennemfører efterkontrol af risikofyldte tilbageførsler af A-

skat.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

4.1. Inddatakontrol

Fejl, svig og misbrug

Fejl og uagtsom skatteund-

dragelse

Simpel uagtsomhed (straffri),

hvis der er tale om undskylde-

lige fejl.

Grov uagtsomhed (strafbar),

hvis der er tale om fejl, som

den pågældende burde have

været opmærksom på.

Svig (forsætlig adfærd)

47. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har inddatakontroller, der gennemføres,

umiddelbart når virksomhederne indberetter, og som kan reducere risikoen for, at

virksomhederne indberetter forkerte og fejlbehæftede løn- og A-skatteoplysninger.

48. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen gennemfører en maskinel og automatisk

inddatakontrol af virksomheders indberetninger, der kontrollerer alle indberetninger,

og at formålet er at reducere fejl og sikre kvaliteten i virksomhedernes indberetnin-

ger. Dette sker ved, at inddatakontrollen enten afviser fejlbehæftede indberetninger

eller gør virksomhederne opmærksomme på mulige fejl i indberetningen via en med-

delelse – et såkaldt advis.

Vores gennemgang viser, at inddatakontrollen har fokus på, om indberetningerne le-

ver op til en række formelle krav (fx at der ikke er lavet dobbeltindberetning, og at der

er indberettet gyldige CPR-numre mv.), og at der ikke er tastefejl i indberetningerne.

Dette er med til at højne kvaliteten af data fra virksomhederne. Yderligere kontrolleres

det fx, om der er sammenhæng mellem lønperiode og feriepenge, og om der er indbe-

rettet løntimer, hvis der er indberettet AM-bidragspligtig A-indkomst. Vores gennem-

gang af kontrollerne viser, at de indberettede data samlet set bliver kontrolleret ud

fra ca. 400 forskellige parametre i inddatakontrollen. I inddatakontrollen er der opsat

enkelte kontroller, der sigter specifikt efter kendte svigmetoder. Fx kontrolleres det,

om A-skatten udgør mere end 58 % af bruttolønnen. Hvis dette er tilfældet, afvises

indberetningen. Kontrollen har til formål at sikre, at virksomheder ikke indberetter me-

get store A-skatteværdier, som efterfølgende udbetales som overskydende skat til

den ansatte ved årsopgørelsens afslutning. Det er ikke ulovligt for virksomheder at

indberette en højere skatteprocent end 58 %. Kontrollen blev dog indført, fordi Skat-

testyrelsen tidligere oplevede, at enkelte virksomheder indberettede meget høje A-

skatteprocenter uden at indbetale skatten. Dette resulterede i, at de ansatte, som

eventuelt kunne være fiktive, fik udbetalt overskydende skat.

49. Undersøgelsen viser, at inddatakontrollen har 2 andre kontroller, der sigter mod

svig. Den ene kontrol forhindrer, at der kan indberettes A-skat for perioder, der ligger

mere end 3 år tilbage fra sidste rettidige betalingsdag, medmindre virksomheden har

en tilladelse fra Skattestyrelsen. Den anden kontrol forhindrer virksomheder, som

står opført på Skattestyrelsens karantæneliste, i at indberette online. Virksomheder,

der tidligere er blevet opdaget i at misbruge eIndkomst, bliver opført på en karantæ-

neliste og pålagt at indberette manuelt via blanketter. Det medfører, at en indberet-

ning til eIndkomst først skal godkendes af Skattestyrelsen. Karantænelisten blev ind-

ført i juni 2019, og pr. 6. maj 2020 stod 78 virksomheder opført på karantænelisten.

Skattestyrelsen har oplyst, at meget få virksomheder, der står på karantænelisten,

efterfølgende har forsøgt at indberette til eIndkomst.

Der er bevidst afgivet urigtige,

vildledende eller mangelfulde

oplysninger. Eller den pågæl-

dende har anset det for sand-

synligt eller muligt, at der var

tale om en fejl, men har allige-

vel foretaget handlingen (eller

undladelsen).

Misbrug

Indberetning af fiktiv løn, A-

skat mv. (anvendes fx til afgø-

relser hos myndigheder).

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger |

50. I 2019 afviste Skattestyrelsens inddatakontrol helt eller delvist ca. 1,4 mio. ud af ca.

120 mio. årlige indberetninger, der gennemføres på personniveau, svarende til 1,2 %.

Én af de hyppigste årsager til, at indberetninger stoppes og afvises i inddatakontrol-

ler, er, at der er brugt et ugyldigt CPR-nummer. I 2019 genererede inddatakontrollen

desuden ca. 4,3 mio. adviser, som har til formål at gøre indberetteren opmærksom på

mulige fejl, uden at indberetningen afvises.

51. Når indberetningerne af løn og A-skat har gennemgået inddatakontrollen, gennem-

går indberetningerne en række valideringer, der har til formål at finde yderligere fejl

og vejlede virksomhederne til at rette eventuelle fejl. Dette sker ved, at Skattestyrel-

sen automatisk udsender et såkaldt periodeadvis til den indberetningspligtige virksom-

hed, der består af en hjælpetekst med en beskrivelse af den potentielle fejl, og hvor-

dan fejlen kan rettes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har etableret inddatakontroller, som reduce-

rer antallet af fejlagtige indberetninger. Inddatakontrollerne gennemføres, umiddel-

bart når virksomhederne indberetter, og kontrollerne reducerer risikoen for, at virk-

somhederne indberetter forkerte og fejlbehæftede løn- og A-skatteoplysninger, bl.a.

ved at afvise ukorrekte indberetninger. Enkelte kontroller sigter specifikt på at undgå

svig med A-skat og misbrug af eIndkomst.

4.2. Efterkontrol af indberetninger

52. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen gennemfører en risikobaseret efterkontrol

af indberetningerne samt en vejledningsindsats, der kan minimere risikoen for svig og

fiktive indberetninger. Da virksomhederne årligt på personniveau foretager ca. 120 mio.

indberetninger til eIndkomst, som danner grundlag for ca. 485 mia. kr. i skatteindtæg-

ter, har Skattestyrelsen behov for et værktøj, der løbende kan udsøge risikofyldte ind-

beretninger til nærmere kontrol. Vi har derfor undersøgt, om Skattestyrelsen har et

værktøj, der umiddelbart efter indberetninger kan udsøge risikofyldte indberetninger

af A-skat og lønoplysninger, og om Skattestyrelsen kontrollerer risikofyldte indberet-

ninger.

Sammenhængen mellem virksomhedernes indberetninger til eIndkomst og borgernes

årsopgørelse medfører, at der eksisterer en iboende kontrol, hvor borgerne har mu-

lighed for at reagere, hvis virksomhederne indberetter ukorrekte oplysninger eller helt

undlader at indberette A-skat og lønoplysninger. Borgerne vil ofte reagere i forbindel-

se med dannelsen af årsopgørelsen i foråret, eller hvis borgene ansøger om offentlige

ydelser, der er betinget af indkomstoplysninger fra eIndkomst.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

Kort ligningsfrist

Personer med simple økono-

miske forhold er omfattet af

den korte ligningsfrist på 1�½

år.

Den korte ligningsfrist er en

forkortet frist for Skattefor-

valtningens forhøjelser af ind-

komstskatten og er en undta-

gelse til den ordinære lignings-

frist.

Hvis virksomhederne derimod retter i tidligere indkomstår, og rettelserne vedrører bor-

gernes skatteforhold, der ligger ud over den korte ligningsfrist på 1�½ år, dannes der

som udgangspunkt ikke et forslag til en ny årsopgørelse for det pågældende indkomst-

år. Ved sådanne rettelser er den iboende kontrol afhængig af, at virksomhederne –

som de har pligt til – underretter borgerne om ændringen i deres skatteansættelse,

og at borgeren på den baggrund selv retter henvendelse til Skatteforvaltningen.

Det er desuden ikke alle borgere, der forholder sig til deres årsopgørelser, og for dis-

se borgere vil den iboende kontrol ligeledes være sat ud af kraft. Det kan fx være ud-

lændinge, der arbejder i Danmark i en kortere periode og har begrænset kendskab til

danske skatteforhold. Derfor er der vigtigt, at den iboende kontrol ikke står alene, men

suppleres af en målrettet kontrolindsats af Skattestyrelsen.

53. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har etableret en risikobaseret efter-

kontrol af indberetningerne til eIndkomst, der løbende udsøger risikofyldte indberet-

ninger til nærmere kontrol, umiddelbart efter indberetningen er foretaget, herunder fx

0-indberetninger, fiktive indberetninger og virksomheder, som har ansatte, men som

ikke indberetter A-skat.

Skattestyrelsen har i den forbindelse ikke udviklet et udsøgningsværktøj, der kan iden-

tificere særligt risikofyldte indberetninger. Skattestyrelsen har i en rapport beskre-

vet, at det med en model baseret på machine learning vil være muligt at opdage og

stoppe flere tilfælde af svig og fiktive indberetninger samt reducere antallet af fejlind-

beretninger. En machine learning-model vil understøtte kontrolarbejdet og lette ar-

bejdsopgaverne i forbindelse med udsøgning af virksomheder og gennemførelse af

kontrol. Skattestyrelsen har udviklet en machine learning-model, der risikovurderer

tilbageførsler, men styrelsen har ikke påbegyndt arbejdet med at udvikle machine

learning i forbindelse med efterkontrol af indberetninger.

Undersøgelsen viser, at det daværende SKAT i 2017 modtog en henvendelse fra Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der omhandlede følgevirkninger

af misbrug af eIndkomst. Det fremgik bl.a. af henvendelsen, at fiktive lønindberetnin-

ger i eIndkomst blev misbrugt til at begå svig over for A-kasserne i forbindelse med

optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge, og at der i 2016 og 2017 var 170-200 sa-

ger pr. år, som i 2018 dog var faldet til 9 sager. A-kasserne oplyste, at en fejludbeta-

ling i gennemsnit udgjorde 330.000 kr. pr. person. På baggrund af henvendelsen har

Skattestyrelsen igangsat flere initiativer, bl.a. et formaliseret samarbejde med data-

anvendere om misbrug af eIndkomst, men ikke en egentlig kontrol med fiktive indbe-

retninger til eIndkomst. Skatteministeriet har oplyst, at kontrol med fiktiv A-skat kan

indgå som et element i kontroller af fiktive virksomheder. Rigsrevisionen har dog ikke

modtaget dokumentation for omfanget af kontrol med fiktive indberetninger i disse

kontroller.

Skattestyrelsens kontroller

54. Skattestyrelsen har gennemført kontroller vedrørende virksomheders indberet-

ninger til eIndkomst. Kontrollerne, som blev gennemført fra den 1. januar 2014 til den

31. december 2018, er arbejdsgiverkontroller, der på tværs af brancher og virksom-

hedsstørrelse har indsamlet viden om fejl og adfærd vedrørende indberetning af A-

skatter mv. for at øge styrelsens viden om regelefterlevelsen på området.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger |

Kontrollernes hovedformål var dels at påvirke regelefterlevelsen inden for tredjeparts-

data i eIndkomst, dels at kontrollere, om datakvaliteten fra de indberetningspligtige

var fyldestgørende og korrekt. Dette skulle reducere antallet af fejl og reducere skat-

tegabet, både i forhold til borgernes selvangivelser og virksomhedernes indberetnin-

ger af A-skat. Herudover beskriver Skattestyrelsen, at kontrollerne havde til formål

at indsamle viden om virksomhedernes indberetninger af A-skat til eIndkomst, her-

under viden om, hvornår der opstår fejl, og hvad årsagen til fejlene er.

55. Samlet set har kontrollerne realiseret et provenu på 123,5 mio. kr. og haft en gen-

nemsnitlig træfprocent på 66,4 % i perioden 2014-2018. I de første 3 år, hvor Skatte-

styrelsen gennemførte tilfældigt udvalgte kontroller, var træfprocenten mellem 42 %

og 60 %, mens træfprocenten var mellem 74 % og 81 % i de sidste 2 år, hvor der blev

gennemført risikoudsøgte kontroller. Det realiserede provenu og træfprocenten har

således været størst i de sidste 2 år, hvor der blev foretaget risikoudsøgte kontroller.

Skattestyrelsen har i evalueringen af kontrollerne beskrevet, at de 3 fejl, styrelsen hyp-

pigst fandt i virksomhedernes indberetninger, var inden for områderne: skattefri godt-

gørelse, problemer i forhold til det automatiske befordringsfradrag samt fri bil og mil-

jøtillæg. Skattestyrelsens kontrolmedarbejdere har vurderet, at manglende regel-

kendskab og ”sjusk” var den hyppigste årsag til fejl i virksomhedernes indberetninger.

56. Skattestyrelsen har oplyst, at der i flere af styrelsens andre kontroller kan indgå

kontrol med eIndkomst og virksomheder, men hvor udvælgelsen af sagerne ikke di-

rekte tager udgangspunkt i risici vedrørende A-skat og eIndkomst, fx sager om tvangs-

opløsninger og social dumping. Rigsrevisionen bemærker, at der ikke er tale om en

målrettet kontrol af indberetningerne til eIndkomst i forhold til svig med A-skat og fik-

tive indberetninger.

Skattestyrelsen har i forskellige typer af kontroller i perioden 2014-2018 i gennemsnit

kontrolleret 3.895 indberetningspligtige virksomheder årligt vedrørende A-skat. Her-

af har styrelsen i gennemsnit kontrolleret 235 virksomheder årligt særligt målrettet

fejl i eIndkomst, herunder A-skat. Dette skal ses i forhold til de omkring 200.000 virk-

somheder, der har pligt til at indberette A-skat, hvilket svarer til et årligt kontroltryk

på 1,9 %.

Risikoudsøgning i forbindelse med kontroller

57. På baggrund af de tilfældigt udsøgte kontroller i perioden 2014-2016 opstillede

SKAT kriterier i en udsøgningsmodel til afdækning af de indberetningspligtige, som

erfaringsmæssigt ville foretage fejl i indberetningerne. Scoringsmodellen bygger så-

ledes på de indberetningsfejl, SKAT oftest fandt i de tilfældigt udsøgte kontroller.

Scoringsmodellen har derfor udsøgt virksomheder, hvor der var risiko for, at virk-

somheder har indberettet ukorrekt vedrørende skattefri godtgørelse, automatisk be-

regning af befordringsfradrag samt fri bil og miljøtillæg. Der er ikke opstillet kriterier

for svig med A-skat, da dette ikke blev fundet i de tilfældige kontroller. Scoringsmo-

dellen har således ikke vurderet risikoen for, om de indberettede løn- og A-skatteop-

lysninger har været forkerte. Fx om al udbetalt løn og indeholdt A-skat er indberettet,

og om virksomheden har indberettet for alle ansatte. Rigsrevisionens undersøgelse

viser således, at løn og A-skat ikke har været et kriterie for udvælgelsen af virksom-

heder til kontrol, selv om dette økonomisk set er det væsentligste område.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

Scoringsmodellen finder alene de fejltyper, Skattestyrelsen i forvejen kender. Sam-

menlignet med machine learning er denne type scoringsmodel et mere simpelt værk-

tøj, der risikovurderer på baggrund af langt færre parametre.

Skattestyrelsen har oplyst, at selv om scoringsmodellen ikke udsøger virksomheder i

forhold til kriterier for svig med A-skat (som styrelsen ikke fandt i de tilfældige kontrol-

ler), så kontrolleres virksomheden ikke alene med udgangspunkt i de punkter, som

virksomheden har scoret på. Kontrollen er en generel kontrol af alle områder i regnska-

bet, som har en betydning for indberetningen af løn og personalegoder. Skattestyrel-

sen har dog ikke fremsendt dokumentation for, hvor mange virksomheder der er kon-

trolleret i forhold til indberetning af A-indkomst og A-skat, eller dokumentation for re-

sultatet af disse kontroller.

58. De tilfældige kontroller har også haft til formål at generere data til Skattestyrel-

sens måling af regelefterlevelsen for virksomhedernes indberetninger til eIndkomst,

der blev udarbejdet i 2020. Da undersøgelsen af regelefterlevelsen i forhold til indbe-

retninger fra tredjepart i eIndkomst hovedsageligt er relateret til fejl vedrørende auto-

matisk beregning af befordringsfradrag, godtgørelser og beskatning af fri bil, så vil

opgørelsen af regelefterlevelsen efter Rigsrevisionens opfattelse ikke være et udtryk

for, om virksomheders indberetninger af udbetalt løn stemmer overens med den re-

elt udbetalte løn, hvilket økonomisk set er den væsentligste faktor i forhold til korrekt

opkrævning af A-skat. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort regelefter-

levelsesgraden for virksomhedernes indberetninger til eIndkomst til ca. 99,8 %. Re-

gelefterlevelsesgraden defineres som forholdet mellem den skattemæssige værdi af

det beløb, som virksomhederne har indberettet i A-skat, og den skattemæssige vær-

di af det beløb, som virksomhederne burde have indberettet.

Skattestyrelsen har oplyst, at kontrollerne var tilfældigt udvalgt, og at kontrollen gen-

nemførtes med udgangspunkt i en inspirationsliste, hvor sammenhængen mellem løn-

sedler, regnskab og eIndkomst har været ét af kontrolemnerne. Rigsrevisionen be-

mærker, at kontrollen af, om virksomheders indberetninger af udbetalt løn stemmer

overens med den reelt udbetalte løn, hverken fremgår af projektbeskrivelser, evalue-

ringer eller af træfprocenter og provenu af kontrollerne eller af undersøgelserne af re-

gelefterlevelsen.

59. I 2019 igangsatte Skattestyrelsen nye efterkontroller af indberettede data fra ar-

bejdsgivere (arbejdsgiverkontrol). Kontrollerne har til formål at sikre kvaliteten af da-

ta i eIndkomst og forventes afsluttet ultimo 2022. Kontrollerne indeholder en række

indsatser i forhold til virksomhedernes indberetninger til eIndkomst, bl.a. i forhold til

uregistreret virksomhed, efterkontrol af, om virksomheders indberetninger er i over-

ensstemmelse med de reelle lønudbetalinger, og kontrol af, om virksomheder foreta-

ger svig med 0-angivelser. Skattestyrelsen har imidlertid på nuværende tidspunkt

ikke igangsat disse kontrolaktiviteter, da styrelsen har prioriteret indsatsen i forhold

til den nystartede efterkontrol af virksomhedernes tilbageførsler af A-skat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger |

Vejledning

60. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen kun i begrænset omfang har igangsat vej-

ledningsinitiativer og efterkontrol af indberettede data i eIndkomst. Skattestyrelsen

har vejledt 257 virksomheder i forhold til foreløbige fastsættelser og vejledt 261 virk-

somheder om reglerne for privattegnede pensionsordninger. De virksomheder, der

ikke har korrigeret indberetningerne i eIndkomst, er blevet kontaktet igen som en del

af vejledningsindsatsen. Hertil kommer, at Skattestyrelsen også foretager vejledning i

forbindelse med de udgående kontrolbesøg. Skattestyrelsen har ikke udarbejdet nær-

mere beskrivelser af vejledningsindsatserne og har ikke evalueret eller foretaget må-

linger af effekten af indsatsen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skattestyrelsens vejledningsindsats er begræn-

set, set i lyset af at der er mange fejl i indberetningerne af befordringsfradrag, fri bil mv.,

og at omfanget af indberetninger til eIndkomst er meget stort.

Rettelser fra tredjepart efter den korte ligningsfrist

61. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har etableret et system, der gennemfører

en automatisk rettelse af årsopgørelsen, hvis virksomheden retter i borgernes skatte-

forhold inden for den korte ligningsfrist på 1�½ år. Retter virksomheden i indberetnin-

ger efter den korte ligningsfrist, bliver der imidlertid ikke dannet et forslag til en ny års-

opgørelse, og rettelsen er derfor afhængig af, at styrelsen gennemfører en manuel

sagsbehandling. Styrelsen er alene forpligtet til at gennemføre rettelser i de tilfælde,

hvor det er til

gunst

for borgeren. Skattestyrelsen skal dermed ikke foretage korrektio-

ner til årsopgørelsen efter den korte ligningsfrist, hvis det er til

ugunst

for borgeren.

Styrelsen har oplyst, at indberetteren er forpligtet til at underrette borgeren, når der

foretages en rettelse i tidligere indkomstår, og at borgeren kan se de indberettede op-

lysninger i TastSelv.

Undersøgelsen viser, at det i forbindelse med en ændring af skattekontrolloven blev

præciseret, at Skattestyrelsen fra og med indkomståret 2018 er ansvarlig for, at op-

lysninger i låste felter på årsopgørelsen er korrekte. I forhold til den korte ligningsfrist

vedrører dette dermed rettelser modtaget efter juni 2020 for indkomståret 2018. Skat-

testyrelsen har oplyst, at styrelsen vil gå i dialog med indberetter i tilfælde, hvor en

tredjepart har samme type ændring til indberetningen for en større kreds af borgere

med henblik på at danne et automatisk forslag for den samlede gruppe af borgere til

nye årsopgørelser efter den korte ligningsfrist. Der kan også være tilfælde, hvor en

borger selv retter henvendelse for at få et forslag til en ny årsopgørelse.

Undersøgelsen viser dermed, at Skattestyrelsen ikke sikrer, at borgere får et forslag

til en ny årsopgørelse, når dette er til gunst for borgeren, og borgerne skal have over-

skydende skat udbetalt, hvis der sker rettelser efter den korte ligningsfrist. Skatte-

styrelsen har på nuværende tidspunkt ikke iværksat en manuel behandling af rettel-

serne.

62. Skatteministeriet har oplyst, at styrelsen i starten af 2021 har planlagt at gennem-

føre en analyse både af omfanget af indberetninger, som vedrører borgerens skatte-

forhold ud over den korte ligningsfrist, og af omfanget af berørte skatteydere, og at

der på den baggrund vil blive set på løsninger, herunder muligheden for konkrete sy-

stemløsninger, for at mindske behovet for manuel sagsbehandling.

Ligningsfrist

Ordinær ligningsfrist

(3-års reglen)

Skatteforvaltningen skal se-

nest den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb varsle en

ændring af indkomstskatten.

Kort ligningsfrist

Personer med simple økono-

miske forhold er omfattet af

den korte ligningsfrist på 1�½

år.

Den korte ligningsfrist er en

forkortet frist for Skattefor-

valtningens forhøjelser af ind-

komstskatten og er en undta-

gelse til den ordinære lignings-

frist.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

Skatteministeriet har desuden oplyst, at ministeriet tidligere havde planlagt at udvide

den automatiske systemløsning til at omfatte hele den ordinære ligningsperiode. Det-

te har dog hidtil ikke været muligt at prioritere, da ministeriet har prioriteret andre pro-

jekter, der vedrører politiske initiativer, lovgivning, EU-krav mv.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke gennemfører en målrettet vejledning og

risikobaseret efterkontrol af svig med A-skat og misbrug af eIndkomst. Skattestyrel-

sen har ikke et værktøj, som løbende kan udsøge risikofyldte indberetninger, der po-

tentielt kan være fiktive eller være forsøg på svig, ud af de ca. 120 mio. årlige indberet-

ninger, der ligger til grund for 485 mia. kr. i skatteindtægter, og som anvendes til udbe-

taling af 350 mia. kr. i offentlige ydelser.

Skattestyrelsen har siden 2014 årligt kontrolleret ca. 4.000 indberetningspligtige

virksomheder, svarende til 1,9 % af virksomhederne. Skattestyrelsen har kontrolleret

fejlindberetninger vedrørende befordringsfradrag, fri bil og godtgørelser. Skattesty-

relsen har imidlertid ikke udvalgt virksomheder til efterkontrol på baggrund af risiko

for svig med indberetninger af A-skat eller fiktive indberetninger. Undersøgelsen vi-

ser også, at den risikobasserede efterkontrol ikke målrettet har kontrolleret de ind-

beretninger, hvor der er størst risiko for bevidste forsøg på at misbruge eIndkomst.

Skattestyrelsen kan ikke dokumentere, at efterkontrollen omfatter indberetningsfejl,

der relaterer sig til, om lønsedlen indberettes korrekt til eIndkomst, hvilket økonomisk

set er det væsentligste forhold at kontrollere i indberetningen. Det er på denne bag-

grund Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen har begrænset viden om omfan-

get af svig og misbrug med indberetninger til eIndkomst, og at regelefterlevelsen på

området, som Skattestyrelsen har opgjort til 99,8 %, hviler på et usikkert grundlag.

Skattestyrelsen har desuden en begrænset vejledningsindsats set i forhold til, at der

er mange fejl i indberetningerne af befordringsfradrag, fri bil mv., og at omfanget af ind-

beretninger er meget stort.

Rettelser fra tredjepart efter den korte ligningsfrist på 1�½ år resulterer ikke automa-

tisk i et forslag til en ny årsopgørelse. Indberetteren er forpligtet til at underrette bor-

geren, når der foretages en ny indberetning, og det er i disse tilfælde op til borgeren

at rette henvendelse til Skatteforvaltningen for at få et forslag til en ny årsopgørelse

og få overskydende skat udbetalt. Det er kun rettelser, der er til gunst for borgeren,

som Skatteforvaltningen har pligt til at rette efter den korte ligningsfrist. Skattestyrel-

sen har oplyst, at styrelsen i 2021 vil analysere omfanget af indberetninger og berørte

skatteydere og på den baggrund vurdere, hvordan indberetningerne skal håndteres.

4.3. Efterkontrol af tilbageførsler af A-skat

63. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen gennemfører efterkontrol af de særligt risi-

kofyldte tilbageførsler af A-skat i eIndkomst, hvor der er risiko for, at virksomheden

uberettiget tilbagefører A-skat. Skattestyrelsen har oplyst, at tilbageført A-skat kun

kommer til udbetaling fra Skattekontoen, hvis virksomheden ikke i forvejen har en

fordring/gæld på Skattekontoen. En tilbageførsel af A-skat kan således også anven-

des til at nedbringe virksomhedens gæld for A-skat eller øvrig gæld, fx momsgæld.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger |

Om den tilbageførte A-skat kommer til udbetaling eller benyttes til at godskrive virk-

somhedens gæld helt eller delvist på Skattekontoen er ikke omfattet af denne under-

søgelse.

64. Undersøgelsen viser, at en uberettiget tilbageførsel af A-skat enten kan skyldes

svig med A-skat eller misbrug af eIndkomst i form af fiktive lønindberetninger, der ef-

terfølgende tilbageføres. Undersøgelsen viser desuden, at borgeren ikke får et for-

slag til en ny årsopgørelse, hvis tilbageførslen sker efter den korte ligningsfrist på 1�½

år, men stadig inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år. Skattestyrelsen har oplyst,

at ændringerne altid vil kunne ses af borgeren i skattemappen i TastSelv, uanset om

der dannes et forslag til en ny årsopgørelse eller ej. Det er Rigsrevisionens opfattelse,

at tilbageførsler af A-skat efter den korte ligningsfrist på 1�½ år er særligt risikofyldte,

fordi borgeren ikke modtager et forslag til en ny årsopgørelse.

Omfanget af tilbageførsler af A-skat

65. Vi har bedt Skattestyrelsen opgøre omfanget af tilbageførsler af A-skat i perioden

2014-2019. Opgørelsen viser, at tilbageførslerne i perioden varierer med 2,5 mia. kr.

som det højeste i 2014 og 1,0 mia. kr. som det laveste i 2016. Tilbageførslerne udgør

ca. 1 % af det samlede antal indberetninger på ca. 10 mio. indberetninger hver måned

og omfatter både offentlige og private virksomheder.

Undersøgelsen viser, at private virksomheder i 2019 tilbageførte i alt ca. 0,9 mia. kr. i

A-skat, og at hovedparten af tilbageførslerne blev foretaget i indeværende indkomst-

år (2019) eller seneste indkomstår (2018). Virksomhederne tilbageførte stort set ikke

A-skat for indkomstårene 2012-2016. Hovedparten af virksomhedernes tilbageførs-

ler af A-skat foretages således for indkomstår, hvor borgerne modtager et forslag til

en ny årsopgørelse. Vores gennemgang af virksomhedernes tilbageførsler af A-skat,

der blev foretaget i perioden 2014-2018, viser ligeledes, at hovedparten af tilbageførs-

lerne vedrørte indeværende indkomstår eller det seneste indkomstår.

Skattestyrelsens kontrol af tilbageført A-skat i 2019

66. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har haft en selvstændig efterkontrol

af virksomhedernes tilbageførte A-skat i eIndkomst før 2019. Konsekvensen af den

manglende kontrol har været, at virksomhederne frem til 2019 har kunnet tilbageføre

A-skat i eIndkomst, uden at Skattestyrelsen har kontrolleret rigtigheden af tilbage-

førslerne. Kontrol af tilbageførsler af A-skat kan dog have indgået i andre kontroller,

der har eksisteret forud for 2019, fx i kontroller, der er rettet mod fiktive virksomheder

eller kædesvig, hvor tilbageførsler af A-skat kan have været ét af flere forhold, der

kontrolleres, ligesom kontrolsager også igangsættes efter henvendelser fra borgere

om deres årsopgørelse for at følge op på rigtigheden af indberetningerne til eIndkomst.

67. Kontrollen, som blev indført i 2019, tager afsæt i en scoringsmodel baseret på ma-

chine learning. Formålet med scoringsmodellen er at udsøge fiktive og fejlbehæftede

tilbageførsler af A-skat og score virksomhederne på en skala fra 0-1. En score nær 1

er virksomheder, som er mest risikofyldte. Virksomheder med en score på 0,5 eller

derover skal udtages til nærmere kontrol, mens det er valgfrit at udvælge virksomhe-

der med en score under 0,5.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Skattestyrelsens indsats for at sikre korrekte indberetninger

Scoringsmodellen havde i 2019 scoret 222 virksomheder med en score på 0,5 eller

derover til nærmere kontrol, svarende til ca. 0,6 % af de ca. 39.000 virksomheder, der

i 2019 tilbageførte A-skat. Ud af de 222 virksomheder med en score på 0,5 eller der-

over havde Skattestyrelsen ultimo 2019 kontrolleret 74 virksomheder, der samlet hav-

de tilbageført A-skat for 8,5 mio. kr. De foreløbige resultater viste en træfprocent på

47 % og et provenu på 5,3 mio. kr. Der var således tale om enten misbrug eller svig i

relation til tilbageførsler af A-skat i ca. halvdelen af de virksomheder, som blevet vur-

deret som de mest risikofyldte, og som blev udtaget til kontrol.

68. Skattestyrelsen havde i 2019 ikke afsluttet alle kontrollerne og foretaget en eva-

luering af kontrollen. Skattestyrelsens foreløbige erfaringer er imidlertid, at risikoen

er større, jo ældre en periode indberetningen vedrører. På tidspunktet for denne op-

gørelse var der endvidere en relativ større andel af tilbageførslerne af A-skat, der ved-

rørte misbrug med eIndkomst (fiktive indberetninger) i forhold til tilbageførsler med

A-skat, der havde til hensigt at få et beløb til udbetaling eller nedskrive gæld. Skatte-

styrelsens samlede vurdering er, at langt den største del af tilbageførslerne af A-skat

i eIndkomst ikke er et udtryk for svig, men i stedet er fejlrettelser og almindelige kor-

rektioner. Svig udgør en lille andel af tilbageførslerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen frem til 2019 ikke har haft en efterkontrol med

virksomhedernes tilbageførsler af A-skat, hvilket har medført, at virksomheder har

kunnet tilbageføre A-skat uden kontrol af, om der er tale om uberettigede tilbageførs-

ler. Skattestyrelsen har dog i andre kontroller, fx kontroller rettet mod fiktive virksom-

heder og kædesvig, kunnet kontrollere tilbageførsel af A-skat, afhængigt af i hvilket

omfang tilbageførsel af A-skat har indgået i disse kontroller. Rigsrevisionens gennem-

gang af tilbageførslerne i perioden 2014-2019 viser, at hovedparten af tilbageførsler-

ne foretages i et indkomstår, hvor borgeren får et forslag til en ny årsopgørelse, hvil-

ket reducerer risikoen for svig med tilbageførsler af A-skat.

I 2019 har Skattestyrelsen udviklet en scoringsmodel baseret på machine learning,

der har til formål at identificere risikofyldte tilbageførsler af A-skat til nærmere kon-

trol. Skattestyrelsen har i 2019 gennemført kontrol af en del af virksomhederne. De

foreløbige resultater viser, at der ud af de ca. 0,9 mia. kr., der i 2019 blev tilbageført i

A-skat af private virksomheder, har været tale om misbrug eller svig i et meget be-

grænset omfang. Skattestyrelsens erfaring er, at hovedparten af tilbageførslerne af

A-skat skyldes fejlrettelser af den indberettede løn, A-skat mv. i eIndkomst. Skatte-

styrelsens erfaringer er dog foreløbige og baseret på et mindre antal virksomheder.

Rigsrevisionen, den 12. november 2020

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i tilfredsstillende grad

kontrollerer, om virksomheder indberetter den korrekte A-skat. Derfor har vi under-

søgt følgende:

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig visitering af virksomheder, der ansøger om

registrering for A-skat?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig opfølgning over for indberetningspligtige virk-

somheder, der ikke indberetter A-skat?

•

Er Skattestyrelsens vejledning og kontrol med virksomheder, der indberetter A-

skat, i tilstrækkelig grad baseret på risiko og væsentlighed?

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen. Undersøgelsen

vedrører som udgangspunkt perioden 2014-2019, men inddrager også ministeriets

initiativer fra 2020. Vi har valgt at inddrage de seneste 5 år som undersøgelsesperio-

de, fordi det har været relevant for undersøgelsens resultater i kapitel 3 at inddrage

foreløbige fastsættelser af ældre dato. I denne del af undersøgelsen har vi valgt at ind-

drage foreløbige fastsættelser tilbage fra indkomståret 2014.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og analyser af data fra Skat-

testyrelsen samt på en mindre stikprøve (i kapitel 3) af, om virksomheder, der ikke

har indberettet til eIndkomst, har modtaget påmindelser. Vi har desuden gennemgå-

et data for virksomhedernes tilbageførsler af A-skat (kapitel 4), som virksomhederne

har foretaget i perioden 2014-2019. Vi har endvidere holdt en række møder med Skat-

testyrelsen og departementet i Skatteministeriet om ministeriets og styrelsens ind-

sats for at sikre regelefterlevelsen på A-skatteområdet.

Undersøgelsen af Skattestyrelsens Erhvervsregistrering (i kapitel 2) har været tilret-

telagt som en undersøgelse af sagsgange og procedurer i Skattestyrelsens Erhvervs-

registrering i forhold til risikovurderinger og efterfølgende kontroller, herunder af den

maskinelle og manuelle restance- og risikovisitering. Skattestyrelsen har i forbindelse

med undersøgelsen oplyst, at det ikke er muligt at udarbejde en liste over potentielle

risikovirksomheder til brug for sagsgennemgangen. Dette skyldes for det første, at der

ikke kan udarbejdes en liste over virksomheder, der ud fra en maskinel og manuel re-

stance- og risikovisitering vurderes risikofyldte, da dette ikke registreres af Skatte-

styrelsen. For det andet dokumenterer Skattestyrelsens Erhvervsregistrering ikke

grundlaget for, at en virksomhed registreres for A-skat (godkendelser). Skattestyrel-

sen registrerer heller ikke på anden måde, at sagsbehandleren har risikovurderet el-

ler kontrolleret virksomheden. På denne baggrund har det ikke været muligt i en sags-

gennemgang at efterprøve Skattestyrelsens risikovurdering og efterfølgende kon-

troller af risikovurderede virksomheder.

Arbejdsgivere har i henhold til loven pligt til at indberette A-skat for deres ansatte i

eIndkomst, og Skattestyrelsens Erhvervsregistrering træffer ikke en afgørelse i for-

valtningsretlig forstand, når en virksomhed registreres for A-skat. Skattestyrelsen

har derfor kun notat- og dokumentationspligt i sager, hvor styrelsen nægter en virk-

somhed registrering for A-skat og kræver sikkerhedsstillelse, da der her er tale om

afgørelser over for borgeren.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

Kapitel 2 – Skattestyrelsens erhvervsregistrering:

•

Opkrævningsloven og kildeskatteloven.

•

Eksempel på en sagsliste, som omfatter virksomhedernes anmodninger om regi-

strering, fra området København udskrevet på en konkret dato samt underbilag

for 4 sager udvalgt fra sagslisten af Skattestyrelsens Erhvervsregistrering som

eksempler. Der er i alt 30 sagslister svarende til den tidligere organisering af skat-

teområdet i 30 skattecentre.

•

Drejebogen for forebyggende restanceindsats (Trip, Trap, Træsko) og drejebogen

for forebyggende svigindsats som led i Skattestyrelsens registreringskontrol.

•

Inspirationsliste til sagsbehandlerne i registreringskontrollen: ”Operationel oversigt

i forbindelse med anmodning om registrering af potentielle svigvirksomheder”.

•

Diverse procesbeskrivelser af registreringsprocessen.

•

Liste over maskinelle risikokoder i Erhvervsregistreringen.

•

Analyse af momsregistreringen: ”H2 – øget kontrol i registreringsfasen” samt se-

nere statusnotater.

•

Notat om en ny scoringsmodel baseret på machine learning i Skattestyrelsens Er-

hvervsregistrering med henblik på at styrke kontrollen.

Kapitel 3 – Skattestyrelsens opfølgning over for virksomheder, som ikke indbe-

retter:

•

Skatteministeriets analyser af 4 FF-virksomheder og omfanget af FF’er, som bli-

ver overført til EFI (Skattestyrelsens tidligere inddrivelsessystem) og senere er-

stattet af en angivelse

•

procesbeskrivelser af rykkerprocedurer og tvangsbøder

•

handleplan om foreløbige fastsættelser og statusnotater for reduktion af foreløbi-

ge fastsættelser mv.

Kapitel 4 – Skattestyrelsens indsats for at sikre, at virksomheder indberetter

korrekt A-skat:

•

oversigter over antal og typer af inddatakontroller i 2019, herunder adviser til virk-

somhederne

•

notat om regelefterlevelsen i eIndkomst

•

notat om scoringsmodel i udbetalingskontrollen og resultater af udbetalingskontrol-

len opdelt på virksomheder

•

projektbeskriver af indsatsprojekter for Skattestyrelsens kontrol og vejledning,

resultater og evalueringer af indsatsprojekter

•

dokumentation for gennemførte kontroller, herunder for kontrol af indberetning af

lønsedler.

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Metodisk tilgang |

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at vurdere, om Skattemini-

steriet i tilfredsstillende grad kontrollerer, at virksomheder indberetter den korrekte

A-skat.

Data og statistik

•

Data udarbejdet af Skattestyrelsen om antallet af ansøgninger om registrering som

indberetningspligtig, opgørelser af antallet af visiterede restancesager og svigsa-

ger for Erhvervsregistrering Øst. Erhvervsregistrering Vest har ikke kunnet opgø-

re antallet af visiterede sager, og Skattestyrelsen har derfor skønsmæssigt anslå-

et antallet af visiterede sager for Erhvervsregistreringen Vest. Det samlede antal

visiterede ansøgninger for Erhvervsregistrering Øst og Vest er således behæftet

med nogen usikkerhed. Vi har desuden anvendt Skattestyrelsens opgørelser over

antallet af afgørelser om sikkerhedsstillelse, kreditbegrænsning samt godkendel-

ser og nægtelser af registrering.

•

Data om antal virksomheder, der har indberettet rettidigt, antal virksomheder, der

har modtaget en påmindelse efter fristen, antal virksomheder, der ikke har mod-

taget en påmindelse efter fristen samt antal virksomheder, der har indberettet ef-

ter at have modtaget en påmindelse.

•

Data om tilbageførsler af A-skat foretaget af offentlige myndigheder og private

virksomheder for perioden 2014-2019.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Skatteministeriet

Skattestyrelsen.

Formålet med møderne har været at indsamle viden om kontrolprocesserne og at få

et overblik over det nødvendige materiale og dokumentation for undersøgelsen. Mø-

derne har også givet svar på en række spørgsmål på baggrund af vores gennemgang

af dokumenter og mundtlige redegørelser fra Skattestyrelsen.

Stikprøve

Vi har gennemført en mindre stikprøve af, om Skattestyrelsen får sendt påmindelser

til virksomheder, når virksomhederne ikke indberetter A-skat rettidigt til eIndkomst

(kapitel 3). Der er tale om en mindre stikprøve på 15 virksomheder, som ikke er repræ-

sentativ, og som derfor ikke er behandlet nærmere i kapitel 3. Stikprøven tjente til at

dokumentere, at Skattestyrelsen ikke sender påmindelser til alle virksomheder, der

ikke indberetter rettidigt.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

AM-bidrag

(abejdsmarkedsbidrag)

En skat på 8 %. AM-bidraget trækkes af lønnen, efter at ATP og eget pensionsbidrag er fratrukket,

men før den øvrige skat trækkes. En række offentlige ydelser, fx SU og kontakthjælp, er ikke AM-

bidragspligtige.

Skat, som borgeren betaler af en A-indkomst, fx arbejdsindkomst, dagpenge, pensioner eller SU.

Kørselsfradrag for personer, der tilbagelægger mere end 24 km dagligt mellem hjemmet og ar-

bejdspladsen.

Når virksomheden har indberettet A-skat til eIndkomst, skal virksomheden indbetale A-skatten til

Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens kontrol, efter at virksomheden har indberettet til eIndkomst.

Er et indkomstregister, som arbejdsgivere og offentlige myndigheder (tredjepart) månedligt skal

indberette oplysninger til om løn, offentlige ydelser, arbejdsomfang, skat (A-skat) mv. Oplysninger-

ne i eIndkomst anvendes til at danne borgerens årsopgørelser og anvendes af eksterne dataanven-

dere, fx af kreditbureauer ved låneansøgninger og af offentlige myndigheder til afgørelser om of-

fentlige ydelser.

Virksomhed, som alene eller primært lader sig registrere med det formål at udøve svig.

Fx statens tilgodehavende, efter at en arbejdsgiver har indberettet A-skat og AM-bidrag til eInd-

komst.

Skattestyrelsen fastsætter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter mv. foreløbigt til et skøns-

mæssigt beløb, hvis Skattestyrelsen efter indberetningsfristens udløb ikke har modtaget indberet-

ningen i eIndkomst.

Hvis borgeren har fri bil (firmabil), skal borgeren betale skat af en procentdel af bilens værdi plus et

miljøtillæg.

Personer med simple økonomiske forhold er omfattet af den korte ligningsfrist på 1�½ år efter udlø-

bet af indkomståret. Den korte ligningsfrist er en forkortet frist for Skatteforvaltningens forhøjelser

af indkomstskatten og er en undtagelse til den ordinære ligningsfrist.

Indberetning kan foretages af virksomheden selv, revisor eller af et lønbureau. Ofte foretages ind-

beretningen med en fil, men indberetningen kan også foretages online for hver ansat.

Indberetning af oplysninger om indkomst til eIndkomst skal foretages senest den 10. i måneden

efter udløbet af den kalendermåned, som oplysningerne vedrører (dog senest den 17. i januar må-

ned). For store og offentlige virksomheder er der dog en fremrykket indberetningsfrist.

I henhold til lov om indkomstregister skal alle, der har udbetalt eller godskrevet visse indkomster,

hver måned indberette beløbene til eIndkomst.

Skatteforvaltningens kontrol af data i indberetningen forud for, at indberetningen registreres i eInd-

komst.

A-skat

Befordringsfradrag

Betaling af A-skat

Efterkontrol

eIndkomst

Fiktiv virksomhed

Fordring

Foreløbig fastsættelse af

A-skat

Fri bil

Kort ligningsfrist

Indberetning til eIndkomst

Indberetningsfrist

Indberetningspligtig

Inddatakontrol

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

Ordliste |

KINFO-registret

Personer, der har påført det offentlige betydelige tab af skatter og afgifter, kan registres i KINFO-

registret (Skatteforvaltningens Kontrolinformationsregister).

Almindelig konkurskarantæne: Personen må ikke deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæf-

te personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Udvidet konkurskarantæne: Personen må heller ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed

med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser (enkeltmandsvirksomhed

mv.).

Konkurskarantæne

Kreditbegrænsning (moms)

Kædesvig

En begrænsning, der pålægger virksomheden at angive og betale moms med kortere intervaller.

En betegnelse for handel med ydelser mellem virksomheder, hvor der bruges underleverandører,

og hvor der foregår systematisk skatte- og momssvig.

Nogle virksomhedstyper er fritaget fra at skulle betale moms af de varer eller ydelser, de sælger, og

skal i stedet betale lønsumsafgift. Afgiften beregnes af virksomhedens lønsum plus virksomhedens

overskud.

En form for kunstig intelligens, der kan finde sammenhænge i store datamængder og forudsige

sandsynligheden for ét eller flere givne udfald.

Beskatningen af fri bil (firmabil) beregnes som en procentdel af værdien af bilen samt miljøtillæg.

Indberetninger af fiktiv løn og A-skat, der efterfølgende anvendes af eksterne, fx til kreditvurdering

i finanssektoren eller afgørelser hos myndigheder.

Samlet betegnelse for ydelser, borgerne tildeles af staten eller kommunerne, fx arbejdsløsheds-

dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, børnebidrag, børne- og ungeydelse (børne-

checken), supplerende pensionsydelse (ældrechecken), boligydelse og boligsikring.

Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb varsle en foretagel-

se eller en ændring af en ansættelse af indkomstskatten.

Særlig afgift på fx emballage, spiritus, chokolade og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og

energiafgifter, fx afgifter på el og olie.

Defineres som forholdet mellem den skattemæssige værdi af det beløb, som virksomhederne har

indberettet i A-skat og AM-bidrag, og den skattemæssige værdi af det beløb, som virksomhederne

burde have indberettet. Skattestyrelsen måler også regelefterlevelsen ud fra fejlprocent, dvs. den

procentvise andel af virksomheder med én eller flere fejl, og ud fra compliancegrad (skala fra 0-6),

der anvendes til at opgøre andelen af virksomheder, der begår henholdsvis bevidste og ubevidste

fejl.

Indeholdelsespligtige for A-skat og AM-bidrag skal tilmelde sig til registrering for A-skat hos Skat-

testyrelsen inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

Skattestyrelsens forebyggende restance- og svigkontrol samt materiel kontrol af, om virksomhe-

den bliver korrekt registreret. Dette udføres i registreringsfasen.

Skattestyrelsen påminder virksomheder, der ikke indberetter A-skat og AM-bidrag til tiden. Påmin-

delsesproceduren iværksættes dagen efter sidste rettidige indberetningsdag.

Lønsumsafgift

Machine learning

Miljøtillæg

Misbrug af eIndkomst

Offentlige ydelser

Ordinær ligningsfrist

(3-års reglen)

Punktafgift

Regelefterlevelse

Registrering for A-skat

Registreringskontrol

Påmindelser

Statsrevisorerne beretning SB4/2020 - Bilag 1: Beretning om Skatteministeriets kontrol med A-skat

| Ordliste

Scoringsmodel

Model, der ud fra en række risikoparametre giver hver virksomhed en score på en skala fra 0 til 1,

hvor 1 er de mest risikofyldte virksomheder. I denne undersøgelse er scoringsmodellen i Skatte-

styrelsens registreringskontrol og efterkontrol af tilbageførsler af A-skat baseret på machine lear-

ning.

Skattestyrelsen kan stille krav om sikkerhed for betaling af A-skat og AM-bidrag, når virksomhe-

den registreres for A-skat, hvis Skattestyrelsen ud fra kriterier fastsat i loven vurderer, at der er ri-

siko for, at virksomheden vil opbygge gæld til det offentlige. Hvis sikkerhed, fx i form af bankgaranti

eller kontanter, ikke stilles, nægtes virksomheden registrering.

Skatteforvaltningens sagsbehandlingssystem.

Godtgørelse af den ansattes udgifter i forbindelse med udøvelsen af dennes arbejde, når disse

godtgørelser er specifikt nævnt som skattefrie i skattelovgivningen.

Skattegabet for eIndkomst defineres som skatteværdien af forskellen mellem det, virksomhederne

burde have indberettet vedrørende A-skat og AM-bidrag, og det, virksomheden har indberettet for

et givent indkomstår. Skattegabet er opgjort som skatteværdien af reguleringerne i en stikprøve,

der efterfølgende er skaleret til at dække hele populationen.

Virksomhedens skattekonto, der giver virksomheden et samlet overblik over angivelser, opkræv-

ninger samt ind- og udbetalinger mellem virksomhed og skatteforvaltning.

Et beløb, der er opkrævet, forfaldent og forsøgt inddrevet via almindelige rykkerprocedurer.

En virksomhed, der forsætligt undlader at indberette, indeholde eller giver urigtige oplysninger om

A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen.

Skatteforvaltningens selvbetjeningsløsning, hvor borgeren bl.a. kan se og rette i sin årsopgørelse

og forskudsopgørelse og se sine skatteforhold.

En virksomhed kan tilbageføre A-skat, AM-bidrag mv. Hvis den tilbageførte A-skat i forvejen er

indbetalt til Skattestyrelsen, og der ikke er anden gæld til modregning, overføres beløbet til virk-

somhedens NemKonto. Hvis virksomheden har indberettet A-skat til eIndkomst, men ikke indbe-

talt beløbet til Skattestyrelsen, modregnes det skyldige beløb, før en eventuel udbetaling finder

sted.

Oplysninger på borgernes årsopgørelser, som stammer fra tredjepart, fx bank, arbejdsgiver og

pensionsinstitut, som borgerne ikke kan ændre i.

Skattestyrelsen kan pålægge en indberetningspligtig tvangsbøde, hvis denne ikke overholder de

indberetningspligter til eIndkomst, der følger af loven og overholdelse af frister for indberetning.

Virksomhed, der bedriver virksomhedsdrift uden at være pligtregistreret for relevante skatter og

afgifter.

Sikkerhedsstillelse

SKAT Ligning

Skattefri godtgørelse

Skattegab

Skattekonto

Skatterestance

Svig

TastSelv

Tilbageførsel af A-skat

Tredjepartsoplysning

Tvangsbøde

Uregistreret virksomhed