Finansudvalget 2020-21
SB 20 4
Offentligt
2702693_0001.png
Maj 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Skatteministeriets
it-beredskab
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
2702693_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Skatteministeriets it-beredskab
(beretning nr. 20/2020)
8. maj 2023
RN 1110/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Skatteministeriets it-beredskab,
som blev indledt med en beretning i 2021. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til
Statsrevisorerne af 9. december 2021.
2. Beretningen handlede om Skatteministeriets it-beredskab for nogle af ministeriets
kritiske forretningsprocesser. Beretningen viste, at ministeriet generelt havde et util-
fredsstillende it-beredskab. Ministeriet havde således ikke overblik over it-beredska-
bet for en stor del af ministeriets samfunds- og/eller forretningskritiske it-systemer
(herefter kritiske systemer). Beretningen viste desuden, at der manglede beredskabs-
planer i form af såkaldte indsats- og nødplaner for en del af de it-systemer, som blev
gennemgået i beretningen. Yderligere viste beretningen, at der var mangler i forbin-
delse med koordineringen af it-beredskabet. Undersøgelsen viste også, at ministeriet
i overvejende grad havde implementeret tilfredsstillende reetableringsplaner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Konklusion
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har opdateret listen
over kritiske it-systemer i ministeriets koncern. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatte-
ministeriet er i gang med at afdække, i hvilket omfang der foreligger it-beredskabspla-
ner for alle ministeriets kritiske it-systemer. Afdækningen sker i prioriteret rækkeføl-
ge, så de mest kritiske systemer vurderes først. Ministeriet forventer at afslutte afdæk-
ningen i 2024. Det er Rigsrevisionen vurdering, at det er vigtigt, at Skatteministeriet
sikrer fremdriften i dette arbejde.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet mangler at implementere nødplaner for
ét ud af de 9 it-systemer, som Rigsrevisionen undersøgte i beretningen. Derudover er
nødplanen for et andet it-system kun delvist dækkende. Rigsrevisionen konstaterer end-
videre, at ministeriet ikke vil udarbejde eller implementere indsatsplaner, da ministe-
riet vurderer, at de væsentligste dele af indsatsplanen allerede er indeholdt i henholds-
vis reetablerings- og nødplanerne.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet har fastlagt, hvem der har ansvaret for
at koordinere arbejdet med it-beredskabet for kritiske forretningsprocesser på tværs af
ministerområdet. Derudover har ministeriet udarbejdet en liste over den prioriterede
rækkefølge for reetablering af samfundskritiske it-systemer og kritisk infrastruktur.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
2702693_0003.png
2
Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet arbejder med at afdække, hvor lang tid det
maksimalt må tage at reetablere it-systemerne efter et nedbrud, og hvor stort et data-
tab man kan acceptere. Ministeriet arbejder ligeledes på at kortlægge, om det svarer
til den reetableringstid og det datatab, som faktisk kan accepteres i forbindelse med
reetablering. Kortlægningen vil ske, i takt med at systemerne risikovurderes. Rigsrevi-
sionen konstaterer også, at ministeriet som et led i risikovurderingerne vil kortlægge af-
hængighederne mellem de forskellige it-systemer.
Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Skatteministeriets arbejde med at skabe overblik over det eksisterende it-beredskab
for ministeriets kritiske it-systemer
Skatteministeriets implementering af nødplaner for de resterende it-systemer
Skatteministeriets arbejde med at koordinere kravene til maksimal reetableringstid
og maksimalt datatab samt koordinering vedrørende systemafhængigheder.
I. Baggrund
3. Rigsrevisionen afgav i september 2021 en beretning om Skatteministeriets it-bered-
skab. Skatteministeriet er afhængig af en lang række it-systemer, for at ministeriet kan
varetage sine opgaver med at opkræve og inddrive skatter og afgifter samt refundere
moms mv.
4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de Skatteministeriets it-bered-
skab for kritiske forretningsprocesser utilfredsstillende og utilstrækkeligt. Det util-
strækkelige it-beredskab kan medføre, at it-nedbrud og datatab kan blive mere om-
fattende med risiko for, at staten ikke kan opkræve skatter og afgifter, tilbagebetale
tilgodehavender eller udbetale løn, SU, sociale ydelser, pension mv. til borgere og virk-
somheder.
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Skatteministeriets arbejde med at skabe over-
blik over det eksisterende it-beredskab for kritiske
it-systemer.
2. Skatteministeriets implementering af nødplaner
og indsatsplaner.
3. Skatteministeriets arbejde med at koordinere it-
beredskabet på tværs af ministeriets it-systemer.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
7. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
3
II. Skatteministeriets initiativer
8. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-
punkterne. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets initiativer adresse-
rer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens be-
retning. Gennemgangen er baseret på redegørelser, opgørelser og dokumentation fra
Skatteministeriet, Skattestyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Overblik over det eksisterende it-beredskab
9. Statsrevisorerne bemærkede, at Skatteministeriet kun havde kortlagt it-beredska-
bet for 7 ud af ministeriets ca. 230 it-systemer, hvoraf 45 blev vurderet som kritiske
for ministeriets opgaveløsning.
10. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i september 2022 har opdateret sin li-
ste over kritiske it-systemer. Listen består nu af i alt 61 it-systemer. Antallet af kritiske
it-systemer er således udvidet fra de 45 it-systemer, som var det antal kritiske it-sy-
stemer, der fremgik af beretningen. Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets inten-
tion, at listen over kritiske it-systemer skal opdateres årligt.
11. For at kortlægge it-beredskabet har Skatteministeriet i 3. kvartal 2022 indarbejdet
nogle spørgsmål til it-beredskabet i ministeriets skabelon for risikovurderinger af it-
systemer. I forbindelse med risikovurdering af it-systemerne skal det bl.a. angives:
om der er implementeret en reetableringsplan for it-systemet
om der er implementeret én eller flere nødplaner for de tilhørende forretningspro-
cesser, som it-systemet understøtter
hvor ofte reetableringsplanen og nødplanerne testes.
12. Spørgsmålene vedrørende it-beredskabsplaner vil blive afdækket i forbindelse med
risikovurderingerne af Skatteministeriets kritiske it-systemer, som gennemføres i
2023-2024. Rigsrevisionens gennemgang viser, at risikovurderingerne gennemføres i
prioriteret rækkefølge, så de mest kritiske systemer vurderes først. Ministeriet vurde-
rer, at der med risikovurderingerne kan dannes et samlet overblik over status på be-
redskabsplanerne for ministeriets kritiske it-systemer. Ministeriet har oplyst, at spørgs-
målene også anvendes i forbindelse med risikovurderinger af nye it-systemer, herun-
der ved udbud, genudbud og udvikling.
13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har opdateret listen
over kritiske it-systemer i ministeriets koncern. Rigsrevisionen konstaterer, at ministe-
riet er i gang med at afdække, i hvilket omfang der foreligger it-beredskabsplaner for
alle ministeriets kritiske it-systemer. Ministeriet har dog endnu ikke afsluttet afdæk-
ningen. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge ministeriets arbejde med at skabe et sam-
let overblik over det eksisterende it-beredskab for ministeriets kritiske it-systemer.
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
2702693_0005.png
4
Implementering af nødplaner og indsatsplaner
Indsatsplaner
En indsatsplan er en plan for
den interne krisestyring i Skat-
teministeriet i en it-bered-
skabssituation. Planen dæk-
ker bl.a., hvordan der skal
kommunikeres til interne og
eksterne aktører. I andre myn-
digheder kan en sådan plan
også omtales som en krisesty-
ringsplan.
14. Statsrevisorerne bemærkede, at Skatteministeriet ikke havde indsatsplaner for
den interne krisestyring for 8 af de 9 undersøgte it-systemer. Statsrevisorerne hæf-
tede sig endvidere ved, at Skatteministeriet kun havde udarbejdet én nødplan på he-
le Skatteforvaltningens område.
15. Skatteministeren bemærkede i sin redegørelse til beretningen, at det var ministe-
rens opfattelse, at nedbrud og kriser kunne håndteres via Skatteministeriets eksiste-
rende processer og planer. Ministeren var dog enig i, at reetableringsplaner, nødpla-
ner og indsatsplaner også skulle implementeres for at sikre fuldstændigheden i it-be-
redskabet.
Skatteministeren oplyste også, at Skatteministeriet havde igangsat en implemente-
ringsplan for det videre arbejde med it-beredskabet, og at Udviklings- og Forenklings-
styrelsen herunder havde igangsat et arbejde i samarbejde med Skattestyrelsen om i
første omgang at implementere nødplaner.
16. Tabel 1 viser, hvilke af de 9 it-systemer, inkl. undersystemer, som Rigsrevisionen
undersøgte i beretningen, der er implementeret nødplaner for, dvs. planer for, hvor-
dan Skatteministeriet håndterer og viderefører de opgaver og forretningsprocesser,
som påvirkes i en beredskabssituation.
Tabel 1
It-systemer, der er implementeret nødplaner for
Hovedsystem/it-system
DXC Mainframe og
SAP Classic
Nødplan implementeret
Ja
Ja
Ja
Delvist, da den endnu ikke dækker alle relevante forretnings-
processer
Ja
Ja
Nej
Ikke relevant, da der er tale om kritisk infrastruktur
Ikke relevant, da der er tale om kritisk infrastruktur
DXC Mainframe
SAP Classic
Skattekontoen
NTSE
eIndkomst
SKAT Ligning
DCS
AD
FTPS-Gateway
DXC Mainframe og SAP Clas-
sic er begge hovedsystemer.
Under de 2 hovedsystemer er
der en række underliggende
it-systemer.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets redegørelse.
Det fremgår af tabel 1, at Skatteministeriet endnu ikke har udarbejdet en nødplan for
DCS, samtidig med at nødplanen for NTSE endnu ikke dækker alle relevante forret-
ningsprocesser.
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
5
17. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er udarbejdet eller implementeret nogen
indsatsplaner. Det skyldes, at ministeriet har vurderet, at der er et overlap mellem nød-
planer, reetableringsplaner og indsatsplaner. Ministeriet har vurderet, at de væsent-
ligste dele af indsatsplanen allerede er indeholdt i henholdsvis reetablerings- og nød-
planerne. Rigsrevisionen har gennemgået udvalgte planer og kan på den baggrund
konstatere, at de væsentligste dele af indsatsplanerne er indeholdt i de gennemgå-
ede nødplaner.
18. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet mangler at implementere nødpla-
ner for ét ud af de 9 it-systemer, som Rigsrevisionen undersøgte i beretningen. Derud-
over er nødplanen for et andet it-system kun delvist dækkende for de arbejdsproces-
ser, den skulle omfatte. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge ministeriets arbejde med
at implementere nødplaner for disse it-systemer.
Koordinering af it-beredskabet
19. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Skatteministeriet ikke havde fastlagt, hvil-
ken styrelse der havde ansvaret for at koordinere arbejdet med it-beredskabet for kri-
tiske it-systemer på tværs af ministerområdet.
20. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er blevet
tildelt det overordnede og koordinerende ansvar for it-beredskabet.
Skatteministeriet har oplyst, at ansvarsfordelingen vil blive implementeret i den kom-
mende opdatering af ministeriets udvidede informationssikkerhedshåndbog. Ministe-
riet har oplyst, at opdateringen forventes afsluttet inden sommeren 2023.
21. Statsrevisorerne bemærkede også, at Skatteministeriet ikke havde sikret, at kra-
vene til den maksimale reetableringstid og det maksimale datatab for de enkelte it-sy-
stemer kunne efterleves i en beredskabssituation. Ministeriet vidste dermed reelt ik-
ke, hvornår ministeriets kritiske forretningsprocesser kunne være oppe at køre igen
efter en beredskabssituation.
22. Det fremgik desuden af beretningen, at ministeriet ikke systematisk havde kort-
lagt afhængighederne mellem de it-systemer, der indgik i forretningsprocesserne for
personskat, moms og selskabsskat.
23. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Skatteministeriet i 2022 har indarbejdet
spørgsmål i sin skabelon for risikovurdering, som afdækker maksimal reetablerings-
tid og maksimalt datatab. Derudover har ministeriet udarbejdet en handlingsplan for
it-beredskabet. Det fremgår af planen, at ministeriet i løbet af foråret 2023 vil kort-
lægge, om ministeriets behov i forhold til maksimal reetableringstid og maksimalt da-
tatab svarer til den reetableringstid og det datatab, som faktisk kan accepteres i for-
bindelse med reetablering af de kritiske it-systemer. Ministeriet vil desuden som et
led i sin risikovurdering kortlægge, om de pågældende it-systemer har samfundskriti-
ske eller forretningskritiske systemafhængigheder.
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af kortlægningen vil vurdere,
om der bør implementeres yderligere systemspecifikke foranstaltninger.
Maksimal reetablerings-
tid
Maksimal reetableringstid er
den tid, som det maksimalt må
tage at reetablere it-systemet.
Maksimalt datatab
Maksimalt datatab er den
maksimale tidsperiode, hvor
der må være tab af data i it-
systemet. Maksimalt datatab
er dermed udtryk for den tid,
man må gå tilbage for at finde
den seneste brugbare backup.
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
6
24. Det fremgik også af beretningen, at Skatteministeriet hverken havde taget stilling
til eller aftalt med leverandørerne, i hvilken rækkefølge ministeriets it-systemer skal re-
etableres, hvis alle eller flere it-systemer går ned samtidigt.
25. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Skatteministeriet i oktober 2022 har udar-
bejdet en liste over den prioriterede rækkefølge for reetablering af kritiske it-syste-
mer.
26. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet har fastlagt, hvem der har ansva-
ret for at koordinere arbejdet med it-beredskabet for kritiske forretningsprocesser
på tværs af ministerområdet. Rigsrevisionen konstaterer også, at ministeriet har ud-
arbejdet en liste over den prioriterede rækkefølge for reetablering af samfundskriti-
ske it-systemer og kritisk infrastruktur.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet har indarbejdet spørgsmål om mak-
simal reetableringstid og maksimalt datatab i sin skabelon for risikovurdering, og at
ministeriet som et led i sin risikovurdering vil kortlægge afhængighederne mellem de
forskellige it-systemer. Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med
at koordinere kravene til maksimal reetableringstid og maksimalt datatab samt koor-
dinering vedrørende systemafhængigheder.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB20/2020 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. maj 2023
2702693_0008.png
7
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Skatteministeriets
it-beredskab
(nr.
20/2020)
17-09-2021
Minister-
redegørelse:
Skatteministeren:
11-11-2021
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
23-09-2021
28-10-2021
Skatteudvalget:
14-10-2021