Finansudvalget 2024-25
sb 16 7
Offentligt
3065264_0001.png
Beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af
straffesager
Ved Rigsrevisionens seneste opfølgning i april 2023 på beretning nr. 16/2020
om Skatteministeriets behandling af straffesager bemærkede Statsreviso-
rerne, at Skattestyrelsens sagsbehandlingstider var steget fra 451 dage i
2020 til 663 dage i 2022, og at initiativerne heller ikke havde medført et fald i
antallet af forældede straffesager, som i 2022 udgjorde 435 sager.
Rigsrevisionen har senest fulgt op på udviklingen i Skattestyrelsens sagsbe-
handlingstider i august 2025. Opfølgningen viste, at Skatteministeriet nu 4 år
efter afgivelsen af beretningen ikke har nedbragt den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 549 dage i 2024 og
dermed væsentligt over niveauet i perioden 2016-2020, som var udgangs-
punktet, da beretningen blev afgivet. Antallet af helt eller delvist forældede
straffesager var i 2024 på det højeste niveau siden 2016 med 532 sager.
Konsekvensen af dette er, at borgere og virksomheder kan opleve ikke at
blive straffet, når de overtræder skatte- og afgiftsreglerne, eller at borgere og
virksomheder skal vente længe på afgørelse af deres sag. Statsrevisorerne
finder dette utilfredsstillende.
Statsrevisorerne, 8. september 2025
Side 1 | 1
FOLKETINGET INTERN