Finansudvalget 2024-25
sb 16 6
Offentligt
3060903_0001.png
September 2025
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Skatteministeriets
behandling af
straffesager
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0002.png
1
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Skatteministeriets behand-
ling af straffesager (beretning nr. 16/2020)
26. august 2025
RN 1112/25
I. Baggrund og konklusion
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Skatteministeriets be-
handling af straffesager. Sagen blev indledt med en beretning i 2021. Op-
følgningen sker med henblik på at vurdere, om de initiativer, som skattemi-
nisteren har stillet Statsrevisorerne i udsigt i lyset af Statsrevisorernes be-
mærkninger og Rigsrevisionens beretning, er gennemført. Vi har tidligere
behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 23. september 2021 og
30. marts 2023.
2. Beretningen handlede om Skatteministeriets behandling af straffesager,
når borgere og virksomheder begår skatte- og afgiftsunddragelse. Skatte-
ministeriet afgør selv nogle af sagerne administrativt, mens andre sager
skal sendes til politiet og anklagemyndigheden, når ministeriet har vurde-
ret dem. Det fremgik bl.a. af beretningen, at Skattestyrelsens sagsbehand-
lingstider for behandling af straffesager var så lange, at nogle af sagerne
blev forældede, inden styrelsen fik vurderet sagerne. Beretningen omhand-
lede perioden 2016-2020. I den periode steg den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid fra 202 dage til 451 dage. Antallet af forældede sager steg fra
130 til 337.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Skatteministe-
riets behandling af straffesager var kritisabel. Statsrevisorerne fandt det
meget problematisk, at mange borgere og virksomheder oplevede ikke at
blive straffet, når de overtrådte skatte- og afgiftsreglerne, og at der var
borgere og virksomheder, som skulle vente længe på, at deres sag bliver
afgjort.
I skatteministerens redegørelse af 6. september 2021 tilkendegav han, at
Skatteministeriet ville styrke overvågningen og styringen af sagerne, her-
under sager, der er i fare for at blive forældede. Desuden ville der blive set
på resurserne på området. Det var ministerens vurdering, at Skattestyrel-
sen med ovenstående initiativer ville kunne nedbringe sagsbunkerne og re-
ducere sagsbehandlingstiderne. Ministeriet ville følge udviklingen og i den
forbindelse vurdere, om der var behov for at iværksætte yderligere initiati-
ver.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0003.png
2
Konklusion
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Skatteministeriet fortsat ikke har fået
nedbragt sagsbehandlingstiderne for straffesager siden 2020, som var det
seneste år, der indgik i beretningen. Tværtimod. Den gennemsnitlige sags-
behandlingstid var 549 dage i 2024 og dermed væsentligt over niveauet i pe-
rioden 2016–2020, som var udgangspunktet for Statsrevisorernes kritik. An-
tallet af helt eller delvist forældede straffesager var også højere i 2024 end
i perioden 2016-2020. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Skattestyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden og an-
tallet af forældede straffesager.
II. Status på sagen
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi
fulgt op på følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
1. Skattestyrelsens og Motorstyrelsens ar-
bejde med at ændre retningslinjerne for be-
grundelse og dokumentation i kontrolsager,
hvor der kan være tvivl om, hvorfor sagen
ikke er sendt til straffesagsvurdering.
2. Skattestyrelsens initiativer med henblik
på at styrke overvågning af og opfølgning på
straffesagerne for at sikre, at sagsbehand-
lingstiderne reduceres, og at færre sager for-
ælder.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat
til Statsrevisorerne af 30. marts
2023.
Behandles i dette notat og følges
fortsat.
III. Skatteministeriets initiativer
5. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til det
udestående opfølgningspunkt.
6. Opfølgningen er baseret på Skatteministeriets opgørelser over udviklin-
gen i sagsbehandlingstider og antallet af forældede sager samt på en rede-
gørelse for de initiativer, som ministeriet har iværksat eller vil iværksætte
for at reducere sagsbehandlingstiderne for straffesager.
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0004.png
3
Sagsbehandlingstider for straffesager og antallet af forældede
sager
7. Statsrevisorerne bemærkede i forlængelse af Rigsrevisionens notat til
Statsrevisorerne af 30. marts 2023 (jf. Endelig betænkning over statsregn-
skabet for 2022), at de fandt det utilfredsstillende, at Skatteministeriets
initiativer endnu ikke havde medført et fald i Skattestyrelsens sagsbehand-
lingstider. Sagsbehandlingstiderne var steget fra 451 dage i 2020 til 663
dage i 2022. Initiativerne havde heller ikke medført et fald i antallet af for-
ældede straffesager, som i 2022 udgjorde 435 sager.
8. Rigsrevisionen har fulgt op på udviklingen i den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid for straffesagerne, jf. figur 1.
Figur 1
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for straffesager i perioden 2016-2024
(Antal dage)
Indgik i beretningen
Indgik i notatet fra 2023
Nyt i dette notat
700
600
500
400
300
200
100
202
266
351
358
451
597
663
672
549
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Note: Sagsbehandlingstiden er beregnet som den samlede tid, fra sagen modtages i Skattestyrelsens straffesagsenheder, til sagen er afslut-
tet i Skattestyrelsen eller videresendt til politiet og anklagemyndigheden.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.
Det fremgår af figur 1, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2024
trods et fald det seneste år
er væsentlig højere end i perioden 2016-2020,
der indgik i beretningen.
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har øget sagsproduktionen fra ca.
6.300 sager i 2021 til ca. 10.600 sager i 2024. Dette er ifølge styrelsen end-
nu ikke kommet fuldt til udtryk i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0005.png
4
Skattestyrelsen har desuden oplyst, at stigningen i den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid især skyldes en øget sagstilgang i perioden 2016-2024.
Baggrunden er ifølge styrelsen, at en øget kontrolindsats i Skatteforvaltnin-
gens kontrolenheder har ført til, at flere sager er blevet sendt til strafferet-
lig vurdering. Antallet af modtagne sager steg fra ca. 5.200 sager i 2016,
over ca. 7.800 sager i 2020 til ca. 8.500 sager i 2024.
9. Figur 2 viser udviklingen i antallet af helt eller delvist forældede straffe-
sager i perioden 2016-2024.
Figur 2
Antallet af helt eller delvist forældede straffesager i perioden 2016-2024
(Antal sager)
Indgik i beretningen
Indgik i notatet fra 2023
Nyt i dette notat
I alt
532
600
500
400
300
200
100
0
I alt
130
1
129
I alt
167
5
162
I alt
162
2
160
I alt
255
13
242
I alt
337
126
I alt
416
I alt
435
I alt
390
292
261
264
201
211
155
171
189
240
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Helt forældede sager (mørk nuance i søjlen)
Delvist forældede sager (lys nuance i søjlen)
Note: Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da det ifølge Skattestyrelsen ikke er alle helt eller delvist forældede sager i perioden
2016-2020, som styrelsen har registreret.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.
Helt og delvist forældelse
En straffesag er helt forældet,
når alle overtrædelser i sagen
er forældet. Sagen er delvist
forældet, når dele af sagen er
forældet, fx fordi overtrædel-
serne i ét eller flere indkomstår
er forældede
Det fremgår af figur 2, at antallet af helt eller delvist forældede straffesager
har haft en stigende tendens set over hele perioden. I 2024 er antallet af
forældede sager væsentligt højere end i perioden 2016-2020, der indgik i
beretningen. Stigningen vedrører særligt delvist forældede sager.
Ifølge Skattestyrelsen skyldes stigningen i antallet af forældede sager en
stigende sagsbeholdning. Skatteministeriet har oplyst, at styrelsen har som
målsætning at få nedbragt sagsbeholdningen, der i 2024 var på ca. 12.000
sager, til ca. 4.000 sager. Styrelsen vurderer, at en beholdning på dette ni-
veau vil betyde, at sagerne kan behandles løbende og uden risiko for foræl-
delse.
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0006.png
5
Ministeriet har også oplyst, at der i 2025 er igangsat en række initiativer,
som skal nedbringe sagsbeholdningen. Initiativerne omfatter bl.a. et inten-
siveret samarbejde med politiet og anklagemyndighed om tilskæring af sa-
ger, hvilket skal spare tid og resurser på de sager, som videresendes til po-
litiet. Ministeriet har desuden oplyst, at Skattestyrelsen er ved at gennem-
gå hele strafferetskæden for at identificere, om der er potentiale for at spa-
re tid i dele af kæden.
Ministeriet har på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvornår målet om en
beholdning på 4.000 sager forventes opnået.
10. Vores opfølgning viser, at Skatteministeriet ca. 4 år efter afgivelse af be-
retningen ikke har nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det
betyder, at et stigende antal sager bliver helt eller delvist forældede. Dette
finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil fortsat følge
Skattestyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiden og an-
tallet af forældede straffesager.
11. Hele sagen kan følges på
www.rigsrevisionen.dk
og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
12. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB16/2020 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2025 om beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager
3060903_0007.png
6
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Skatteministeriets
behandling af
straffesager
(nr.
16/2020)
11-06-2021
Minister-
redegørelse:
Skatteministeren:
06-09-2021
Behandlet i
udvalg
Gennemgang ved
Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Skatteudvalget:
24-06-2021
16-09-2021
Finansudvalget:
24-06-2021
Skatteudvalget:
26-08-2021
Skatteministeren:
24-06-2021(593)
28-08-2021
(655)