Finansudvalget 2020-21
SB 1 7
Offentligt
2344229_0001.png
Notat
24. februar 2021
J.nr. 2019-11372
Kontor:
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Beretning
1/2020 om ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål
i Danmark
Statsrevisorerne har den 2. november 2020 bedt mig om at redegøre for de foranstaltnin-
ger og overvejelser, som Beretning 1/2020 om
ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål
gi-
ver anledning til. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at en stor del af beretningen vedrø-
rer den tidligere regerings arbejde med verdensmålene.
Jeg tager Rigsrevisionens beretning til efterretning. Den understreger behovet for at for-
mulere klare målsætninger og indikatorer med en datamæssig fremstilling over tid, som
understøtter forståelsen af fremdriften. Den eksterne formidling af udviklingen over tid,
fx over for Folketinget, forudsætter ligeledes et klart redegørende afsnit for fremdriften
over tid.
Regeringen har igangsat et arbejde med en ny dansk handlingsplan, som Skatteministeriet
deltager i sammen med de øvrige ministerier. Som en del af dette projekt arbejder Skatte-
ministeriet for, at den nye handlingsplan kommer til at indeholde klare målsætninger og
indikatorer, der understøtter forståelsen af fremdriften inden for ministeriets ressortom-
råde.
Regeringen forpligter sig ligeledes til, at relevante lovforslag skal konsekvensvurderes i
forhold til de 17 verdensmål. Det hidtidige arbejde med at konsekvensvurdere lovforslag i
forhold til verdensmålene er belyst i beretningens afsnit 2.3.
Det er min ambition, at Skatteministeriet fortsat skal bidrage til både en mere bæredygtig
verden og til regeringens ambition om en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
på tværs af politikområder.
En kopi af denne redegørelse er også sendt til Rigsrevisionen.
International koordinering [IKO]
Initialer:
LJe
Med venlig hilsen
Morten Bødskov