Beretning Nr. 1 Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. september 2023 vedr. beretning nr. 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark : Rigsrevisionens fortsatte notat vedr. beretning nr. 1_2020 om ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Finansudvalget 2020-21
SB 1 21
Offentligt

Oktober 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

ministeriernes arbejde

med FN's verdensmål

i Danmark

Beretning Nr. 1 Rigsrevisionens fortsatte notat af 25. september 2023 vedr. beretning nr. 1/2020 om ministeriernes arbejde med FN's verdensmål i Danmark : Rigsrevisionens fortsatte notat vedr. beretning nr. 1_2020 om ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om

ministeriernes arbejde med FN’s

verdensmål i Danmark (beretning nr. 1/2020)

25. september 2023

RN 1410/23

I. Baggrund og konklusion

Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ministeriernes arbejde med FN’s

verdensmål i Danmark, som blev indledt med en beretning i 2020. Opfølgningen sker

med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer adresserer den kritik, der frem-

går af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Vi har tidligere

behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 23. april 2021.

2. Beretningen handlede om, hvordan ministerierne i Danmark havde arbejdet med

FN’s 17 verdensmål, som er specifikke politiske målsætninger vedrørende en række

forskellige samfundsforhold. Verdensmålene berører fx fattigdomsbekæmpelse (mål

1), økonomisk vækst (mål 8) og klimaforandringer (mål 13). Danmark har via FN forplig-

tet sig til at arbejde med at realisere disse målsætninger frem mod 2030. I beretnin-

gen indgik de 15 ministerier, der har haft ansvar for ét eller flere af FN’s delmål eller

målsætninger i henhold til den daværende regerings handlingsplan fra 2017. Beretnin-

gen var udarbejdet på Statsrevisorernes foranledning på baggrund af en anmodning

fra Folketingets Finansudvalg.

3. Som det fremgik af beretningen, er det i Danmark regeringen, der har besluttet, hvor-

dan der skal arbejdes med verdensmålene. Folketinget har ikke i materiel lovgivning

eller via anden beslutning rammesat, om

–

og i givet fald hvordan

–

ministerierne skal

arbejde med verdensmålene. Derfor kan Rigsrevisionen ikke vurdere, om ministerier-

nes arbejde med verdensmålene har været tilfredsstillende, men kun undersøge, hvor-

dan ministerierne har arbejdet med målene.

4. I beretningen undersøgte Rigsrevisionen også Danmarks Statistiks arbejde med at

levere og formidle data om fremdriften i Danmarks opfyldelse af verdensmålene. De

17 verdensmål er udmøntet i 169 delmål og 244 indikatorer. Indikatorerne er defineret

FN’s Statistiske Kommission

med henblik på at kunne indsamle data til at følge op

på fremdriften i de enkelte delmål. Da Folketinget har bevilget midler til Danmarks

Statistik til denne opgave, kan Rigsrevisionen imidlertid godt vurdere, om Danmarks

Statistik har varetaget sin opgave tilfredsstillende.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

5. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at ministerierne fra

starten havde vurderet,

at FN’s verdensmål og delmål var tilstrækkeligt dækket af

eksisterende politikker og aktiviteter. Ministerierne havde således kun i ganske få til-

fælde iværksat nye initiativer for at realisere verdensmålene. Dette skulle ses i sam-

menhæng med, at Folketinget ikke havde stillet forpligtende krav til ministeriernes

arbejde med verdensmålene, og at udgangspunktet havde været, at dansk politik al-

lerede var på linje med verdensmålene.

Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det uhensigtsmæssigt, at ministerierne ge-

nerelt ikke havde analyseret opfyldelsen af de enkelte delmål og ikke havde stillet

krav om at indarbejde verdensmålene i de underliggende styrelsers og institutioners

målsætninger. Statsrevisorerne fandt det endvidere uhensigtsmæssigt, at ministeri-

erne ikke var kommet længere med at vurdere lovforslags konsekvenser i forhold til

verdensmålene.

Statsrevisorerne fandt, at Danmarks Statistiks rapportering af danske data om reali-

sering af verdensmålene var tilfredsstillende. Statsrevisorerne konstaterede dog og-

så, at Danmarks Statistiks formidling heraf bør forbedres, så offentligheden bedre

kan følge, om Danmarks opfyldelses af verdensmålene går i den ønskede retning.

Konklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at Finansministeriet har udarbejdet en

vejledning om kon-

sekvensvurderingen af lovforslag i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vejledningen foreskriver, at alle regeringens lovforslag fra og med lovprogram 2021-

2022 skal screenes i forhold til eventuelle konsekvenser for verdensmålene og de 169

delmål.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at ministerierne oplyser, at de i forbindelse med

lovprogram 2021-2022 har arbejdet med konsekvensvurdering af lovforslag i forhold

til FN’s verdensmål, og at ministerierne har taget udgangspunkt i Finansministeriets

vejledning.

Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Danmarks Statistik har imple-

menteret et nyt koncept for at forbedre overblikket over Danmarks fremdrift i ver-

densmålene. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

II. Status på sagen

6. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Ministeriernes arbejde med at vurdere nye lov-

forslags konsekvenser for FN’s verdensmål og del-

mål.

2. Danmarks Statistiks arbejde med at forbedre

overblikket over fremdriften mod opfyldelse af FN’s

verdensmål.

Status

Behandles og afsluttes i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles og afsluttes i dette notat.

III. Ministeriernes initiativer

7. Vi gennemgår i det følgende ministeriernes initiativer i forhold til opfølgningspunkter-

ne.

8. Opfølgningen er baseret på redegørelser fra ministerierne. Rigsrevisionen kan ikke

vurdere, om ministerierne har arbejdet tilfredsstillende med verdensmålene, men kun

konstatere hvordan, der arbejdes med målene, jf. pkt. 3.

9. Afslutningsvist gennemgår vi Danmarks Statistiks arbejde med at forbedre over-

blikket over Danmarks fremdrift mod opfyldelsen af FN’s verdensmål.

Ministeriernes arbejde med at konsekvensvurdere nye lovforslag i

forhold til FN’s verdensmål

Ministerierne oplyser, at de i forbindelse med lovprogram 2021-2022 har arbejdet med

konsekvensvurdering af lovforslag i forhold til FN’s verdensmål.

Dette finder Rigsrevi-

sionen tilfredsstillende og vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

10. Fra og med lovprogram 2021-2022 har regeringen haft som målsætning, at mini-

sterierne i Danmark skal foretage en konsekvensvurdering af lovforslags betydning

for opfyldelsen af verdensmålene. Den nye proces er igangsat på baggrund af rege-

ringens handlingsplan for FN’s verdensmål fra juni 2021.

Det fremgår af handlingspla-

nen, at formålet med at konsekvensvurdere lovforslag er, at verdensmålene skal tæn-

kes ind, når der udvikles ny politik. Det fremgår også, at det er regeringens ønske at

skabe åbenhed om konsekvensvurderingerne.

11. Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansministeriet har udarbejdet en særskilt vej-

ledning (vejledning nr. 9409 af 3. juni 2021 om konsekvensvurdering af lovforslag i for-

hold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling). Vejledningen beskriver fremgangs-

måden, som ministerierne kan følge, når de skal konsekvensvurdere lovforslag. Vej-

ledningen supplerer vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser, kapi-

tel 7 (andre konsekvenser).

12. Rigsrevisionen kan konstatere, at vejledningen om konsekvensvurdering af lovfor-

slag i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

fastsætter, at det er op til res-

sortministerierne at foretage en faglig vurdering af:

•

om et lovforslag har væsentlige og relevante konsekvenser

hvordan screeningen og vurderingen af et givent lovforslag i forhold til verdensmå-

lene skal dokumenteres.

Ministeriernes konsekvensvurderinger

13. Rigsrevisionen har bedt de ministerier, som indgik i beretningen, oplyse, om mini-

sterierne har konsekvensvurderet nye lovforslag i lovprogram 2021-2022 i forhold til

verdensmålene.

14. Ministerierne oplyser, at de i forbindelse med lovprogram 2021-2022 i vidt omfang

har fulgt vejledningen om konsekvensvurdering af lovforslag i forhold til FN’s verdens-

mål for bæredygtig udvikling.

15. Rigsrevisionen konstaterer videre, at Finansministeriet ultimo september 2021 op-

fordrede ministerierne til at foretage en fornyet screening af lovforslagene til det kom-

mende lovprogram for at sikre en øget opmærksomhed på eventuelle konsekvenser

for verdensmålene. Finansministeriet oplyser, at ministeriet fortsat er opmærksom

på, hvordan fx initiativer på finansloven har indflydelse på verdensmålene, og at der

arbejdes på en fremdriftsrapport for 2022/2023 for FN’s verdensmål, hvor der ligele-

des sættes fokus på, hvordan initiativer på finansloven understøtter arbejdet med ver-

densmålene. Det bemærkes, at det koordinerende ansvar for arbejdet i regeringen

med FN’s

verdensmål er overdraget fra Finansministeriet til Udenrigsministeriet pri-

mo 2023.

Danmarks Statistiks formidling af fremdriften mod opfyldelse af FN’s

verdensmål

Danmarks Statistik har ændret sin formidling i form af forbedringer til overblikket over

fremdriften i verdensmålene. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende og vurderer

derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

16. Danmarks Statistik har arbejdet med udviklingen af et forbedret overblik over ud-

viklingen i verdensmålene. Danmarks Statistik har på baggrund af undersøgelser og

konsultationer med flere interessenter udviklet et koncept baseret på trafiklys, der vi-

ser udviklingen både samlet for alle 17 verdensmål og for hvert enkelt delmål. Dan-

marks Statistik oplyser, at der er metodiske og praktiske udfordringer forbundet med

at vise udviklingen på denne måde. Udfordringen er helt overordnet, at rapporteringen

skal være tro mod den forskellighed, der kan registreres på indikatorniveau, samtidig

med at rapporteringen skal give et overblik, som nødvendigvis må indebære en form

for aggregering. For at adressere denne udfordring har Danmarks Statistik udarbejdet

et sæt grundprincipper for fremvisning af indikatorer, så fremdriften vises på en ens-

artet måde.

De 7 grundprincipper er:

•

Grøn farve indikerer, at udviklingen i indikatorerne går i retning af FN’s verdens-

mål eller er i overensstemmelse med målet. Gul farve indikerer, at udviklingen i in-

dikatorerne er vanskelig at fastsætte eller er uændret. Rød farve indikerer, at ud-

viklingen i indikatorerne ikke går i retning af FN’s verdensmål eller ikke er i overens-

stemmelse med målet. Grå farve indikerer, at der ikke foreligger data.

Ét lagkagediagram modsvarer ét verdensmål, hvor indikatorerne er grupperet ef-

ter farver.

Der fokuseres i diagrammerne udelukkende på udviklingen og ikke på, om målet

kan nås inden 2030.

2015 betragtes som basisår. Udviklingen beskrives som forskellen mellem basis-

året og det seneste år, hvor der foreligger data.

I tilfælde af at indikatorer består af disaggregeringer, fx køn eller alder, fastsættes

udviklingen ud fra totalen.

Visse indikatorer, som vurderes at være opfyldt, får grøn farve.

A-, B- og C-delmål/indikatorer udelades, da de handler om værktøjer til at opnå

de resterende indikatorer.

17. Det nye overblik er taget i brug på Danmarks Statistiks hjemmeside. Figur 1viser et

eksempel på et ”trafiklysdiagram”, der angiver en farve for status.

Figuren viser den

samlede udvikling for de 17 verdensmål. Det skal bemærkes, at diagrammer på hjem-

mesiden er interaktive, så der vises yderligere oplysninger, når musen flyttes til dia-

grammet. Status for de enkelte delmål og årsagen til farvekoden kan derfor også læ-

ses.

Figur 1

Samlet udvikling for de 17 verdensmål

28,8 %

43,9 %

Udvikling går i retning af FN-mål

(eller status er i overensstemmelse med FN mål)

10,6 %

Udvikling er vanskelig at fastsætte,

eller situationen er uændret

Udvikling går ikke i retning af FN-mål

(eller status er ikke i overensstemmelse med FN mål)

Data foreligger ikke, eller indikatorer er globale

i sin karakter og kan ikke opgøres for Danmark

16,7 %

Note:

Opgørelsen er fra Danmarks Statistiks ”Et overblik over verdensmålene” den 21. september 2023

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarsks Statistik (DST.dk

–

Et overblik over verdens-

målene).

18. Rigsrevisionen vurderer, at det nye overblik i vidt omfang adresserer de udfordrin-

ger og mangler, som blev påpeget i beretningen. Det nye overblik hjælper i højere grad

læseren til at få et overblik over udviklingen for hvert verdensmål. Det skyldes bl.a., at

det ikke længere er nødvendigt at analysere data under hvert enkelt delmål.

19. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Bo Brabrand

Sætterigsrevisor