Statsrevisorerne 2019
7
Offentligt
2106437_0001.png
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge
budgetteringen og forvaltningen af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (AUB)
Statsrevisoranmodning om budgetteringen og forvaltningen
af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) finansierer og administrerer en
række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet
1
.
Formålet er at skaffe flere praktikpladser. AUB-ordningerne omfatter bl.a. løn-
refusion og befordringsgodtgørelse til arbejdsgiverne under elevernes skole-
ophold og praktikafhængigt AUB-bidrag, der belønner arbejdsgivere, der an-
sætter mange elever, mens arbejdsgivere med for få elever skal betale et
ekstra bidrag.
Alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, betaler et bidrag til AUB på 2.415 kr. i uddannelsesbidrag pr. fuldtidsbe-
skæftiget (2019-priser). Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønud-
viklingen mv. Overskud vedrørende bidrag overføres til efterfølgende år. Ind-
tægterne fra uddannelsesbidraget fremgår ikke af finansloven.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge
Hvordan AUB gennem en årrække er blevet budgetteret og forvaltet, her-
under om der er en hensigtsmæssig balance mellem ind- og udbetalin-
ger?
Hvordan det akkumulerede overskud har udviklet sig hen over år, og hvad
årsagerne hertil er?
I hvilket omfang formålet med AUB-ordningen er opfyldt i perioden 2016-
2019, set i relation til det akkumulerede overskud?
Godkendt på
statsrevisormødet 15.
november 2019
1
Bekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018 af lov om Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag med ef-
terfølgende ændringer.
Side 1 | 2
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2019 nr. 7: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af budgetteringen og forvaltningen af AUB-bidrag
2106437_0002.png
Baggrund
De offentlige og private arbejdsgivere indbetalte i 2018 ca. 5,6 mia. kr. i AUB-
bidrag. Årets resultat for AUB var et overskud på ca. 1,4 mia. kr., og egenka-
pitalen var ved udgangen af 2018 på ca. 3 mia. kr.
2
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening forventes i 2019 et overskud på ca. 1 mia.
kr., så der ved udgangen kan forventes et akkumuleret overskud på ca. 4
mia. kr. Dansk Arbejdsgiverforening efterspørger en budgettering med bedre
balance mellem ind- og udbetalinger.
AUB er en selvejende institution. AUB ledes af en bestyrelse, der består af
en formand og 16 andre medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, staten, kommunerne, Danske Regioner, For-
handlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Bestyrel-
sen er ansvarlig for institutionens administration, og bestyrelsen har i over-
ensstemmelse med loven overladt administrationen til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP).
Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til AUB-ordningerne
og udsteder bekendtgørelser for de tilskudsordninger, der er finansieret af
staten.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet fører
tilsyn med AUBs økonomi, og styrelsen påser, at tilskud bliver anvendt inden
for formålet, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af
statslige midler, og at regler og retningslinjer overholdes.
2
AUBs årsrapport 2018.
Side 2 | 2