Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af tilskuds-
forvaltningen i Statens Kunstfond
4. februar 2019
RN 401/19
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 19. december 2018 om en under-
søgelse af tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1.
Dette notat beskriver, hvordan en eventuel større undersøgelse vil kunne tilrettelæg-
ges.
Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-
revisorerne i september 2019.
II. Baggrund
2. Statsrevisorerne henviser til, at Rigsrevisionen i beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2013 og beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014 har vur-
deret, at forvaltningen af statslige tilskud burde forbedres, herunder forvaltningen i
Kulturstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen). Statsrevisorerne konstaterede, at der
var en utilstrækkelig tilskudsforvaltning på tværs af staten, særligt i forbindelse med
gennemgang af regnskaber og revisionsrapporter.
Statens Kunstfonds arbejde foregår primært i 12 kunstfaglige udvalg, som på bag-
grund af ansøgninger fra kunstnere, kunstnergrupper, kunstformidlere og kunstinsti-
tutioner årligt yder støtte til disse. Statens Kunstfonds udgiftsbevilling på finansloven
for 2018 var 480,2 mio. kr. og 32,7 mio. kr. specifikt til hædersydelser. Derudover ud-
deler Statens Kunstfond bevillingen til rytmiske spillesteder (50,9 mio. kr.) og bevillin-
gen til kvalitetsudvikling på egnsteatre (1,8 mio. kr.).
De 12 udvalg modtager og behandler samlet set mere end 12.000 ansøgninger om
året. Udvalgene tildeler hvert år ca. 6.000 tilskud enten som driftsstøtte til institutio-
ner, projekttilskud til institutioner og kunstnere eller legater til kunstnere.
Ud over udvalgene består Statens Kunstfond af en bestyrelse og et repræsentant-
skab.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for forvaltning af tilskud, garantier mv.,
regler for tilskudsmodtageres indsendelse af budget og regnskab i forbindelse med
ansøgninger og regler for revision.
2
Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond. Slots-
og Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond.
3. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge:
hvorvidt Kulturministeriets forvaltning af Statens Kunstfonds tilskud er tilrettelagt
effektivt, herunder at det sikres, at tilskudsmodtager opnår de fastsatte resultater
og mål?
Statsrevisorerne foreslog, at undersøgelsen afgrænses til perioden efter 1. januar 2014,
hvor man samlede den hidtidige Statens Kunstfond og det daværende Statens Kunst-
råd i én samlet organisation med navnet Statens Kunstfond. Statsrevisorerne foreslog
videre, at undersøgelsen omfatter en gennemgang af et repræsentativt antal sager,
herunder ydet støtte til institutioner og kunstnere i form af driftsstøtte, projekttilskud
og arbejdslegater.
III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
4. Vi vil undersøge, om Kulturministeriet har tilrettelagt tilskudsforvaltningen i Statens
Kunstfond effektivt, herunder om det sikres, at tilskudsmodtagerne når de fastsatte
mål og resultater.
Undersøgelsens revisionskriterier vil tage udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.
Vejledningen omfatter en beskrivelse af,
hvilke forvaltningsretlige regler og principper, herunder krav til habilitet, der gælder i
forvaltningen af tilskud. Vejledningen omfatter herudover en beskrivelse af, hvordan
tilskudsordningerne mest hensigtsmæssigt kan designes og administreres, og hvor-
dan opfølgningen sker. Vi vil i undersøgelsen have særligt fokus på opfølgning på mål
og resultater inden for rammerne af lov om Statens Kunstfond og anden gældende
lovgivning på området.
I
første del
af undersøgelsen vil vi undersøge, om Kulturministeriet foretager en hen-
sigtsmæssig styring af tilskudsordningerne i Statens Kunstfond. Denne del af under-
søgelsen omfatter, hvorvidt Kulturministeriet har sikret en klar organisering og effek-
tive rammer for Statens Kunstfonds tilskudsforvaltning.
I
anden del
af undersøgelsen vil vi undersøge, om Statens Kunstfond og Slots- og Kul-
turstyrelsen har opstillet hensigtsmæssige processer for design og administration af
tilskudsordningerne. Denne del af undersøgelsen omfatter, hvorvidt Statens Kunst-
fond opstiller operationelle formål og klare kriterier for tilskudsordningerne, og om
styrelsen sikrer, at der er hensigtsmæssige processer for tildelinger og udbetalinger.
I
tredje del
af undersøgelsen vil vi undersøge, om Statens Kunstfond og Slots- og Kul-
turstyrelsen har opstillet hensigtsmæssige processer for opfølgningen på tilskuds-
ordningerne. Denne del af undersøgelsen omfatter, hvorvidt der er etableret en hen-
sigtsmæssig opfølgning på de enkelte tilskud og på de samlede tilskudsordninger.
I
anden og tredje del
af undersøgelsen vil vi gennemgå en repræsentativ stikprøve af
tilskudssager fra Statens Kunstfond.