Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Finansudvalget 2019-20
SB 7 1
Offentligt

December 2019

— 7/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Sikring af grundvandet

mod pesticider

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

7/2019

Beretning om

sikring af grundvandet

mod pesticider

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2020.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-643-2

ISBN online 978-87-7434-645-6

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om sikring af grundvandet mod pesti-

cider

Det danske drikkevand skal leve op til en række grænseværdier for ind-

hold af pesticider m.m., som også er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.

Grænseværdierne er fastsat for at sikre et højt sundhedsmæssigt beskyt-

telsesniveau, og at vandet kan drikkes uden sundhedsrisiko.

Miljø- og Fødevareministeriet har det overordnede ansvar for overvåg-

ning og beskyttelse af grundvandet i Danmark og skal sikre overholdel-

sen af fastsatte krav. Kommunerne og vandværkerne har ansvaret for at

overvåge mængden af pesticider i drikkevandet. Kravene fremgår bl.a. af

grundvandsdirektivet og drikkevandsdirektivet samt af de danske imple-

menteringer heraf i bl.a. lov om vandforsyning.

Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter på pesticidlisten, hvilke pestici-

der kommunerne og vandværkerne obligatorisk skal teste for i drikkevan-

det. Ministeriet opdaterer pesticidlisten én gang om året på baggrund af

resultaterne fra ministeriets overvågning af grundvandet og andre data-

kilder, herunder data fra vandværkernes boringskontrol.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljø- og Fødevareministeriets overvåg-

ning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmid-

ler har været særdeles mangelfuld. Det er således usikkert, om mini-

steriets overvågning sikrer, at der gribes ind, hvis niveauet af pestici-

der nærmer sig grænseværdien for summen af pesticider i grundvan-

det. Ministeriet har endvidere givet dispensationer til pesticidmidler

uden at vise sikker anvendelse i forhold til grundvandet. Dette udgør

en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekven-

ser for borgernes sundhed.

6. december 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at Miljø- og Fødeva-

reministeriet i en række tilfælde ikke har reageret på konkrete advar-

sler om, at pesticider findes i grundvandet. I 2 tilfælde har ministeriet

først reageret mere end 10 år efter, at ministeriet modtog advarsler

om pesticider i grundvandet. Efterfølgende er de 2 pesticider fundet

i ca. 26 % og 31 % af de undersøgte vandboringer.

Statsrevisorerne konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriets ind-

sats for at sikre grundvandet mod pesticider ikke er blevet bedre, si-

den Statsrevisorerne i december 2011 afgav beretning nr. 4/2011 om

statens sikring af grundvandet mod pesticider.

Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på:

•

At Miljø- og Fødevareministeriet ikke kan dokumentere en faglig af-

klaring af, hvorfor pesticider, der opfylder kriterierne for optagelse

på pesticidlisten, alligevel ikke er optaget på listen.

At der er givet dispensation for anvendelsen af 18 udvalgte pesticid-

midler, uden at der foreligger dokumentation for, at anvendelsen var

sikker i forhold til grundvandet.

At Miljø- og Fødevareministeriet for 13 ud af 18 udvalgte pesticidmid-

ler har fraveget ministeriets egne faglige retningslinjer for vurdering

af grundvandsrisikoen.

At Miljø- og Fødevareministeriet har givet dispensation til ét pesticid-

middel, på trods af at ministeriet fra 2004 har vidst, at midlet udgjor-

de en uacceptabel risiko for grundvandet og ikke kunne godkendes i

forhold til de danske krav til vurdering af kræftrisiko for sprøjtebru-

gere.

At Miljø- og Fødevareministeriet har givet dispensation til ét pesticid-

middel i perioden 2013-2018, som ministeriet forbød i 2011, bl.a. på

grund af for lang nedbrydningstid.

At Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret et fuldstændigt data-

grundlag til at gennemføre en risikobaseret kontrol af erhvervsmæs-

sige brugeres anvendelse af pesticidmidler. Dermed er der risiko for,

at relevante virksomheder ikke bliver udtaget til kontrol, ligesom ind-

beretningerne til Europa-Kommissionen om pesticidanvendelse kan

være behæftede med fejl.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 9

2. Overvågning af pesticider i grundvandet .......................................................................... 12

2�½1. Grundvandsovervågning ............................................................................................................. 15

2�½2. Overvågning af grundvandet via pesticidlisten................................................................. 19

2�½3. Håndtering af advarsler om fund af pesticider i grundvandet ................................... 22

3. Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler ............................................................. 29

3�½1. Retningslinjer og procedurer for dispensationer ............................................................. 32

3�½2. Sagsbehandling af dispensationer ......................................................................................... 34

3�½3. Orientering af EU om dispensationer .................................................................................... 46

3�½4. Etiketter og brugsanvisninger med korrekt dosis og anvendelse ............................ 46

3�½5. Kontrol af pesticidmidler ............................................................................................................. 47

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 54

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 64

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 24. Miljø- og Fødevareministe-

riet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Miljøministeriet:

Karen Ellemann: februar 2010 - oktober 2011

Ida Auken: oktober 2011 - februar 2014

Kirsten Brosbøl: februar 2014 - juni 2015

Fødevareministeriet:

Henrik Høegh: februar 2010 - oktober 2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

Mette Gjerskov: oktober 2011 - august 2013

Karen Hækkerup: august 2013 - december 2013

Dan Jørgensen: december 2013 - juni 2015

Miljø- og Fødevareministeriet:

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - 27. juni 2019

Miljøministeriet:

Lea Wermelin: juni 2019 -

Ministeriet for fødevarer, fiskeri og ligestilling:

Mogens Jensen: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Miljø- og Fødevareministe-

riet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Grundvand og drikke-

vand

1. Denne beretning handler om Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grund-

vandet og forvaltning af dispensationer til pesticider. Rigsrevisionen har selv taget

initiativ til undersøgelsen i februar 2019.

2. I Danmark anvender vi ikke andre kilder end grundvandet som drikkevand, og der

er politisk enighed om, at grundvandet skal være så rent, at det kan drikkes efter en

simpel behandling. Det er særligt i forhold til de øvrige EU-lande, som typisk får drik-

kevandet fra både overflade- og grundvand, og hvor der er foretaget en rensning af

vandet, inden det sendes ud til forbrugerne.

Langt det meste af det grundvand, der i dag anvendes til drikkevand, dannes under

de dyrkede arealer, hvor der ofte benyttes pesticider. Anvendelsen af pesticider kan

potentielt være en kilde til forurening af grundvandet. Det er derfor væsentligt, at de

ansvarlige myndigheder løbende gennemfører en grundig overvågning af grundvan-

dets kvalitet, og at godkendelsen af pesticider sikrer en høj beskyttelse mod forure-

ning af grundvandet. Pesticidforurening af grundvandet kan betyde lukning af drikke-

vandsboringer og i sidste ende medføre en risiko for såvel miljø som sundhed. Miljø-

og Fødevareministeriet kan give dispensation til anvendelse af pesticidmidler, der ik-

ke har en almindelig godkendelse, hvis der kan vises sikker anvendelse i forhold til

sundhed, miljø og grundvand.

3. Rigsrevisionen har i flere år fulgt arbejdet med at beskytte drikkevandsforsyningen

mod pesticidforurening. Vi afgav i 2011 en beretning om statens sikring af grundvan-

det mod pesticider. Her var formålet at vurdere Miljø- og Fødevareministeriets for-

valtning af indsatsen til sikring af grundvandet mod udvaskning af pesticider. Beret-

ningen medførte, at ministeriet tog en række initiativer, der skulle sikre en bedre be-

skyttelse af grundvandet. Bl.a. skulle vandværkerne teste for flere pesticider i drikke-

vandet end før, og ministeriet skulle sikre afvikling af en sagspukkel for godkendelse

af pesticidmidler.

4. I løbet af 2018 blev Rigsrevisionen opmærksom på, at der var fundet en række pe-

sticider i det danske grundvand, som Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde inklu-

deret i sin overvågning af grundvandet. Herudover blev vi opmærksomme på, at Mil-

jø- og Fødevareministeriet havde udstedt dispensationer til pesticidmidler, som mini-

steriet tidligere havde forbudt. På den baggrund besluttede Rigsrevisionen at igang-

sætte en ny undersøgelse af pesticidområdet, der bl.a. fokuserer på dispensationer

til pesticidmidler og overvågning af grundvand.

Grundvand

er vand under jor-

den, der dannes af nedbør,

som siver ned gennem jordla-

gene, hvor det gennemgår en

naturlig filtrering og rensning.

Drikkevand

bliver fremstillet

af grundvand, der bliver pum-

pet op fra undergrunden. Her-

efter bliver vandet iltet og fil-

treret på et vandværk, inden

det pumpes ud til forbruger-

nes vandhaner.

Pesticidmidler og

pesticider

Pesticidmidler kaldes også

plantebeskyttelsesmidler eller

sprøjtemidler. Pesticidmidler

indeholder ét eller flere aktiv-

stoffer – pesticider – som gør,

at midlet virker på den ønske-

de måde. Pesticider nedbry-

des helt eller delvist, efter de

er anvendt på afgrøder.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Introduktion og konklusion

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljø- og Fødevareministeriet har en

tilfredsstillende overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesti-

cidmidler. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Har Miljø- og Fødevareministeriet en tilfredsstillende overvågning af grundvandet?

Har Miljø- og Fødevareministeriet en tilfredsstillende forvaltning af dispensationer

til pesticidmidler?

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvan-

det og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været kritisabel. Konsekven-

sen er en risiko for forurening af miljø og grundvand, som i sidste ende kan udgøre en

risiko for vandforbrugernes sundhed.

Det fremgår af lovgivningen, at det danske drikkevand skal leve op til en række fast-

satte grænseværdier for bl.a. indhold af pesticider, som også er fastsat ud fra et forsig-

tighedsprincip. Grænseværdierne er fastsat for at repræsentere et højt sundhedsmæs-

sigt beskyttelsesniveau og for at sikre, at vandet kan drikkes uden sundhedsrisiko.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af pe-

sticider i grundvandet har været kritisabel. Ministeriet skal ifølge grundvandsdirekti-

vet følge summen af pesticider i grundvandet, så der kan gribes ind, hvis niveauet af

pesticider nærmer sig grænseværdien. Rigsrevisionen finder det uklart, om ministeri-

ets overvågning af grundvandet kan understøtte opfyldelsen af direktivets krav. Un-

dersøgelsen viser videre, at ministeriet ikke har dokumentation for, at der foreligger

en faglig afklaring af, hvorfor pesticider, der opfylder kriterierne for optagelse på pe-

sticidlisten, alligevel ikke optages på listen. Ministeriet har herudover i undersøgelses-

perioden 2011-2018 i flere tilfælde ikke reageret på en række konkrete advarsler om, at

pesticider kunne findes i grundvandet. I 2 tilfælde har ministeriet først reageret flere

år efter modtagelsen af konkrete advarsler. Her modtog ministeriet de første advarsler

i 2007, men først i 2017 og 2018 undersøgte ministeriet sagerne nærmere. Efter pesti-

ciderne var kommet på pesticidlisten, konstaterede ministeriet, at de 2 pesticider

kunne findes i henholdsvis ca. 26 % og 31 % af de undersøgte vandboringer. Denne

forurening har medført, at flere vandværker end hidtil er begyndt at blande pesticid-

forurenet grundvand med andet grundvand for at kunne levere drikkevand til forbru-

gerne, som overholder grænseværdierne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af dis-

pensationer til pesticidmidler har været kritisabel. Rigsrevisionens gennemgang af

dispensationssager for 18 udvalgte pesticidmidler viser, at der ikke foreligger doku-

mentation på sagerne for, at ministeriet ved udstedelse af dispensationerne kunne

vise, at anvendelsen af pesticidmidlerne var sikker i forhold til grundvandet. Ministe-

riet har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse eftersendt redegørelser, der

skal dokumentere det faglige grundlag for udstedelsen af dispensationerne. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at ministeriet for 13 af de 18 pesticidmidler i redegørelserne har

fraveget ministeriets egne faglige retningslinjer for vurdering af grundvandsrisiko. Mi-

nisteriet har udstedt dispensationer til ét pesticidmiddel i perioden 2002-2018, på

trods af at ministeriet fra 2004 vidste, at pesticidmidlet udgjorde en uacceptabel risiko

for grundvandet, og samtidig var vidende om, at pesticidmidlet ikke kunne godkendes

på grund af de særligt restriktive danske krav til vurdering af kræftrisiko for sprøjte-

brugerne, der var gældende i perioden 1997-2016. Herudover har ministeriet givet dis-

pensationer til et andet pesticidmiddel i perioden 2013-2018, som ministeriet i 2011

forbød, bl.a. på grund af en for lang nedbrydningstid, og som dermed udgør en mulig

risiko for miljø og grundvand. Dispensationerne blev efterfølgende udstedt, selv om

ministeriets egne forsøg blev tilrettelagt og udført på en måde, som efter Rigsrevisio-

nens vurdering ikke giver et retvisende billede af pesticidmidlets udvaskningsrisiko.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret et fuldstændigt datagrundlag til at gen-

nemføre en risikobaseret kontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticid-

midler. Dermed er der en risiko for, at relevante virksomheder ikke bliver udtaget til

kontrol, ligesom indberetningerne til Europa-Kommissionen om pesticidanvendelse

kan være behæftede med fejl, da ministeriets data om pesticidforbruget ikke er fuld-

stændige. Herudover har ministeriet ikke etableret et administrativt grundlag, der gør

det muligt at følge op på indberettede anvendelser af ulovlige pesticidmidler.

Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at Rigsrevisionen har afdækket svagheder

ved ministeriets procedurer og processer samt mangler i ministeriets forvaltning. Rigs-

revisionens undersøgelse har givet anledning til, at ministeriet har taget initiativ til at

forbedre forvaltningsgrundlaget og koordinationen indbyrdes mellem enheder i mini-

steriet og udadtil mellem myndigheder og vidensinstitutioner.

1.2. Baggrund

6. Pesticider anvendes på den største del af de dyrkede arealer for at bekæmpe

ukrudt, svampeangreb og skadedyr. Det danske grundvand dannes i vid udstrækning

under dyrkede arealer, hvor nedbør siver ned gennem jordlagene og dermed gen-

nemgår en naturlig filtrering og rensning, der dog ikke kan fjerne alle pesticidrester.

Uden en tilstrækkelig regulering af pesticidanvendelsen er der derfor, jf. figur 1, en ri-

siko for udvaskning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Udvaskning af pesticider til grundvandet

PESTICID

Pesticidet nedbrydes

til forskellige

nedbrydningsprodukter

Udvaskning

til grundvand

GRUNDVAND

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

7. Tiden, det tager for nedbøren og dermed også eventuelle pesticider at nå grund-

vandet, er typisk 15-30 år, men kan i nogle tilfælde tage væsentligt kortere tid. Efter

anvendelse af pesticider på en afgrøde omdannes pesticidet til nedbrydningspro-

dukter i jorden. Når der omtales fund af pesticider i grundvandet, er der ofte tale om

disse nedbrydningsprodukter.

8. Miljø- og Fødevareministeriet har det overordnede ansvar for overvågning og be-

skyttelse af grundvandet i Danmark og skal sikre opfyldelse af de fastsatte krav. Her-

udover er kommunerne og vandværkerne ansvarlige for at overvåge mængden af

pesticider i drikkevandet. Kravene fremgår af drikkevandsdirektivet og af de danske

implementeringer af disse i bl.a. lov om vandforsyning mv., herunder udmøntningen i

drikkevandsbekendtgørelsen. Derudover findes vandrammedirektivet og grund-

vandsdirektivet. Vandrammedirektivet er et overordnet direktiv, som både dækker

grundvand og overfladevand. Grundvandsdirektivet fastsætter regler for overvågnin-

gen af grundvandet og grænseværdier for pesticider i grundvandet, mens drikke-

vandsdirektivet fastsætter regler for bl.a. overvågning af pesticider i drikkevandet.

Miljø- og Fødevareministeriet har som ressortansvarligt ministerium ansvaret for at

implementere direktiverne i dansk lovgivning.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

9. Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter, hvilke pesticider kommunerne og vand-

værkerne obligatorisk skal teste for i drikkevandet. Disse fremgår af pesticidlisten,

som ministeriet er forpligtet til at opdatere én gang om året. Dette sker bl.a. på bag-

grund af resultaterne fra ministeriets overvågning af pesticider i grundvandet og an-

dre datakilder, herunder data fra vandværkernes boringskontrol. Ministeriet har op-

lyst, at overvågningen af grundvandet kun er ét af flere elementer i den nationale for-

valtning og regulering, der samlet medvirker til at sikre, at det danske drikkevand

overholder gældende grænseværdier. Overholdelsen af grænseværdier for drikke-

vand varetages primært gennem boringskontrollen, hvor vandværkerne kontrollerer

drikkevandet.

10. Der gælder de samme grænseværdier for pesticider i grundvandet og i drikkevan-

det. Grænseværdien for enkeltpesticider og nedbrydningsprodukter er 0,1 mikro-

gram/liter, og for summen af pesticider er grænseværdien 0,5 mikrogram/liter. Af lov

om vandforsyning fremgår det, at grænseværdierne for grundvand og drikkevand er

fastsat ud fra sundhedsmæssige og miljømæssige hensyn, jf. boks 1.

Pesticidlisten

Miljøstyrelsen har ansvaret for

at opdatere pesticidlisten, der

findes som et bilag til drikke-

vandsbekendtgørelsen. Pesti-

cidlisten opdateres bl.a. på

baggrund af Miljø- og Fødeva-

reministeriets overvågning af

grundvandet.

Boks 1

Lov om vandforsyning – hensyn til miljø og sundhed ved grænse-

værdier

Af formålsparagraffen til lov om vandforsyning mv. fremgår det:

”Loven har til formål at sikre (…) 4) kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menne-

skers sundhed”.

Af lovbemærkningerne til lov om vandforsyning mv. i forbindelse med implementeringen

af drikkevandsdirektivet fremgår det:

”Af betragtningerne til det nye drikkevandsdirektiv fremgår det bl.a., at grænseværdier-

ne – de mikrobiologiske og kemiske parametre – er fastsat ud fra de foreliggende viden-

skabelige data, og at der tillige er lagt vægt på forsigtighedsprincippet. Det fremhæves,

at værdierne er valgt for at sikre, at drikkevand kan forbruges uden risiko hele livet igen-

nem, og at direktivet skal repræsentere et højt sundhedsmæssigt beskyttelsesniveau.

For at præcisere direktivets udgangspunkt fremhæves det sundhedsmæssige aspekt

nu også i lovens formålsbestemmelse”.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om vandforsyning mv. og forslag til lov om ændring af lov

om vandforsyning mv. fremsat den 5. oktober 2000 (nr. 2000/1 LF8).

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Introduktion og konklusion

11. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at grænseværdierne for pesticider og

nedbrydningsprodukter blev fastsat i 1980’erne i grundvandsdirektivet ud fra et for-

sigtighedsprincip. Herudover har ministeriet oplyst, at grænseværdierne for pestici-

der i drikkevandet er fastlagt ud fra et politisk ønske om, at man ikke ønsker at have

pesticidrester i drikkevandet. Ministeriet har videre oplyst, at formålet med den dan-

ske regulering bl.a. er, at grænseværdierne for drikkevandet skal sikre beskyttelsen

af menneskers sundhed, men at en overskridelse af grænseværdierne ikke er ensbe-

tydende med, at der er en sundhedsrisiko. Ligeledes bemærker ministeriet, at en po-

litisk beslutning om at have konventionel landbrugsdrift, herunder anvendelse af pe-

sticider, altid vil medføre en risiko for en belastning af miljøet.

12. Vi har i vores undersøgelse lagt til grund, at Miljø- og Fødevareministeriets over-

vågning af grundvandet og opdatering af pesticidlisten skal skabe grundlaget for at

kunne opdage forekomster af pesticider over grænseværdierne i grundvandet og

drikkevandet, da dette ikke må sendes ud til forbrugerne. Herudover har vi lagt til

grund, at ministeriets forvaltning af dispensationer skal vise sikker anvendelse, dvs.

sikre, at der ikke anvendes pesticidmidler, som udgør en risiko for udvaskning til

grundvandet over grænseværdierne.

Vi tager i undersøgelsen afsæt i, at det fremgår af lov om vandforsyning, at grænse-

værdierne for pesticider i drikkevandet er fastsat ud fra et forsigtighedshensyn med

henblik på at beskytte menneskers sundhed, herunder at drikkevandet kan forbru-

ges hele livet uden at udgøre en sundhedsrisiko. En overskridelse af grænseværdier-

ne kan i sidste ende indebære en sundhedsmæssig risiko. Ifølge drikkevandsbekendt-

gørelsen må drikkevand, der overskrider grænseværdierne, ikke sendes ud til forbru-

gerne. Derfor skal kommunerne, når de konstaterer overskridelse af grænseværdier-

ne, kontakte embedslægen eller Styrelsen for Patientsikkerhed for at afklare, om der

er en sundhedsfare ved pesticidet. Hvis det vurderes, at overskridelsen af grænse-

værdierne ikke udgør en konkret sundhedsfare, kan der gives dispensation til at sen-

de drikkevand over grænseværdierne ud til forbrugerne i en afgrænset periode. Når

dispensationsperioden ophører, skal grænseværdierne igen overholdes. Miljø- og Fø-

devareministeriet har oplyst, at denne procedure henviser til få undtagelsessituatio-

ner, hvor det ikke på anden vis er muligt for et vandværk at overholde grænseværdi-

erne for drikkevand. Der er tale om midlertidige foranstaltninger med henblik på, at

vandværket kan etablere alternativ vandforsyning.

13. Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Det

overordnede formål er, at brugen af pesticider skal begrænses mest muligt, og at be-

lastningen fra pesticider for natur, miljø og sundhed skal minimeres. Strategien er

Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider og aflø-

ser Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, der havde en tilsvarende målsætning.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

14. Pesticidmidler bliver godkendt i Danmark efter reglerne i forordning nr. 1107/2011

og dennes gennemførelsesforordning nr. 546/2011, der indeholder de ensartede prin-

cipper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Disse regler er im-

plementeret i Miljø- og Fødevareministeriets retningslinjer for godkendelse af pesti-

cidmidler. Ved godkendelse af pesticidmidler skal ministeriet sikre, at et pesticidmid-

del ikke har uacceptable skadelige virkninger på sundhed og miljø, herunder grund-

vandet. Ministeriets retningslinjer indeholder samtidig en række særligt restriktive

danske krav til godkendelse af pesticidmidler, bl.a. i forhold til vurdering af et pesticid-

middels risiko for udvaskning til grundvandet. Miljø- og Fødevareministeriet har der-

for forbudt eller ikke godkendt en række pesticidmidler, som er godkendt i andre EU-

lande.

15. Miljø- og Fødevareministeriet kan i særlige tilfælde udstede tidsbegrænsede dis-

pensationer til anvendelse af pesticidmidler, som ikke er godkendt i Danmark, eller

som er godkendt til andre formål. Dispensationerne kan gives tidsbegrænset til be-

kæmpelse af en dokumenteret skadevolder, fx svampeangreb og insektangreb, hvis

der ikke findes andre alternativer. Udstedelse af dispensationer sker med afsæt i ar-

tikel 53 i pesticidforordningen, som specificerer kravene til dispensationer og nogle

særligt restriktive danske krav.

Aktører i administrationen af pesticidområdet og grundvandsovervåg-

ningen

Ansvarsfordeling mellem

EU og medlemslande ved

godkendelse af pesticider

EU er ansvarlig for at godken-

de de aktivstoffer, der indgår i

pesticidmidlerne. De enkelte

medlemslande har ansvaret

for at godkende anvendelsen

af pesticidmidlerne. Medlems-

landene kan fastsætte stren-

gere krav til godkendelse af

pesticidmidler, herunder for-

byde midler, der indeholder

aktivstoffer, som er tilladt af

EU.

Dispensationer

16. Miljø- og Fødevareministeriet er ansvarlig for administrationen af pesticidområdet

i Danmark. Miljøstyrelsen skal godkende alle pesticidmidler, der sælges og anvendes

i Danmark, og kan give dispensation til, at pesticidmidler må anvendes i en begræn-

set periode. Miljø- og Fødevareministeriet har også det overordnede ansvar for kon-

trol af pesticider i Danmark. Planlægning og gennemførelse af den fysiske kontrol af

erhvervsmæssige brugere varetages i fællesskab af Miljøstyrelsen og Landbrugssty-

relsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere det overordnede ansvar for at overvåge

og beskytte kvaliteten af det danske grundvand og drikkevand, mens kommunerne

er ansvarlige for den kontrol, de enkelte vandværker fører med drikkevandskvalite-

ten. Figur 2 viser opgave- og ansvarsfordelingen for overvågningen af grundvandet

og drikkevandet i Danmark.

Der er forskellige årsager til at

der er behov for at give dis-

pensationer til pesticidmidler.

Pesticidmidlerne kan være

forbudte af EU eller Miljø- og

Fødevareministeriet. Der kan

også være tilfælde, hvor pro-

ducenten ikke har søgt om

godkendelse til pesticidmidlet

i Danmark. Herudover kan der

søges om dispensation til at

anvende pesticidmidlerne til

andre afgrøder, end der er gi-

vet godkendelse til.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Introduktion og konklusion

Figur 2

Aktører, der er involveret i overvågningen af pesticider i grundvandet og drikkevandet

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

GRUNDVANDS-

OVERVÅGNING (GRUMO)

Udvælgelse af pesticider

til grundvands-

overvågning

OPDATERING AF

PESTICIDLISTE

Listen anvendes til

drikkevands-

overvågning

KOMMUNER

Fastlægger kontrolprogrammer

for vandværkernes kontrol af

drikkevandet og fører tilsyn

med vandværkerne

Faglig rådgivning i

forbindelse med

gennemførelse af

grundvandsovervågning

Faglig rådgivning

GEUS

Underleverandør til Miljø- og

Fødevareministeriet

på grundvands-

området

VANDVÆRK

Udfører kontrol af

drikkevandet

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det fremgår af figur 2, at Miljø-og Fødevareministeriet har ansvaret for at overvåge

kvaliteten af grundvandet gennem grundvandsovervågningen (GRUMO). Et af formå-

lene med GRUMO er at bidrage med resultater i form af analysedata om pesticider i

grundvandet, som ministeriet bl.a. anvender til at vurdere, om pesticidlisten skal om-

fatte andre eller flere pesticider end tidligere. Miljø- og Fødevareministeriet er ansvar-

lig for mindst én gang om året at opdatere pesticidlisten, som er obligatorisk for vand-

værkerne at anvende i forbindelse med kontrollen af drikkevandet, jf. drikkevandsbe-

kendtgørelsen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en råd-

givningsinstitution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. GEUS deltager

som fagdatacenter for grundvand og boringer i grundvandsovervågningen og bidra-

ger med faglig rådgivning i forbindelse med overvågningen. GEUS har desuden bidra-

get til dele af programbeskrivelsen for grundvandsovervågningen, herunder udvælgel-

sen af, hvilke pesticider der skal overvåges. GEUS deltager endvidere ved opdaterin-

gen af pesticidlisten, men Miljø- og Fødevareministeriet har det endelige ansvar for at

udvælge pesticider til grundvandsovervågningen og til pesticidlisten.

Herudover viser figuren, at det bl.a. er kommunernes opgave at fastlægge kontrolpro-

grammer for vandværkernes kontrol af drikkevandet og føre tilsyn med vandværker-

ne. I forbindelse med fastlæggelsen af kontrolprogrammerne skal kommunerne, jf.

drikkevandsbekendtgørelsen, vurdere, om vandværkerne skal teste for flere pestici-

der end dem, der fremgår af pesticidlisten.

Lovgrundlag for grund-

vandsovervågning

•

Direktiv om kvaliteten af

•

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

•

17. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljø- og Fødevareministeriet har

en tilfredsstillende overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pe-

sticider. Undersøgelsens kriterier tager afsæt i EU-forordningernes og direktivernes

krav, i udmøntningen heraf i danske love med tilhørende lovbemærkninger og i be-

kendtgørelser, instrukser og vejledninger, herunder Miljø- og Fødevareministeriets

vurderingsprincipper for godkendelse af pesticidmidler i Danmark. Vi henviser i det

følgende direkte til direktiverne, da direktivernes krav er implementeret i dansk lov-

givning.

18.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har en tilfredsstillen-

de overvågning af grundvandet i perioden 2011-2018. Grundvandsovervågningen ud-

gør et væsentligt element i sikringen af kvaliteten af det danske grundvand og de

fremtidige drikkevandsresurser. Vi undersøger, om ministeriet har opstillet retnings-

linjer for udvælgelse af pesticider til overvågning i grundvandet på et ensartet grund-

lag, og om ministeriet foretager en overvågning af grundvandet i overensstemmelse

med de fastsatte grænseværdier i grundvandsdirektivet. Derudover vurderer vi, om

ministeriet har gennemført de årlige opdateringer af pesticidlisten i overensstemmel-

se med de fastsatte kriterier og på et klart og veldokumenteret fagligt grundlag. En-

delig vurderer vi, om ministeriet har reageret på henvendelser om dokumenterede

fund af pesticider i grundvandet eller på forbud udstedt på grundlag af grundvandsri-

siko.

•

drikkevand (98/83/EF)

Direktiv om fastlæggelse af

en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foran-

staltninger (2000/60/EF)

Direktiv om beskyttelse af

grundvandet mod forure-

ning og forringelse

(2006/118/EF)

Lov om vandforsyning mv.

(lovbekendtgørelse nr. 118

af 22. februar 2018)

Lov om miljøbeskyttelse

(lovbekendtgørelse nr. 1121

af 3. september 2018).

Lovgrundlag for godken-

delse af pesticidmidler

•

Forordning nr. 1107/2009

om markedsføring af plan-

tebeskyttelsesmidler mv.

•

Gennemførelsesforordnin-

gen hertil (nr. 540/2011).

•

Kemikalieloven

•

Vurderingsprincipperne.

Lovgrundlag for kontrol

af pesticidmidler

•

Forordning nr. 1107/2009

om markedsføring af plan-

tebeskyttelsesmidler mv.

•

Lov om journal og brug af

plantebeskyttelsesmidler

mv.

•

Kemikalieloven.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Introduktion og konklusion

19.

Kapitel 3

handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har en tilfredsstillen-

de forvaltning af dispensationer til pesticidmidler. Vi undersøger først, om der er eta-

bleret retningslinjer og procedurer for sagsbehandlingen af dispensationer til pesti-

cidmidler, der afspejler EU-regler og nationale regler. Dette gør vi for at undersøge,

om ministeriet har sikret et grundlag, der understøtter, at der gives dispensationer til

pesticidmidler, hvor der kan vises sikker anvendelse, herunder for grundvandet. Her-

efter undersøger vi, om ministeriets dispensationer til de 18 udvalgte pesticidmidler

lever op til de fastsatte retningslinjer og EU-reglerne. Dette gør vi for at undersøge,

om ministeriet kun giver dispensationer til pesticidmidler, hvor der kan vises sikker

anvendelse, herunder for grundvandet. Vi undersøger i kapitel 3, om Miljø- og Føde-

vareministeriet i overensstemmelse med pesticidforordningen har underrettet Eu-

ropa-Kommissionen om de udstedte dispensationer, og om ministeriet har sikret, at

der fremgår korrekte oplysninger om pesticidmidlerne. Endelig undersøger vi, om mi-

nisteriet fører en risikobaseret kontrol af pesticidmidler. Dette gør vi, fordi kontrollen

skal være med til at sikre, at pesticidmidlerne opbevares og anvendes i overensstem-

melse med reglerne og de fastsatte betingelser.

Metode

20. Undersøgelsen er baseret på en dokument- og sagsgennemgang og på møder

med Miljø- og Fødevareministeriet.

21. I kapitel 2 har vi baseret undersøgelsen på det materiale, vi har fået fra Miljø- og

Fødevareministeriet. Materiale omfatter bl.a. mødereferater, intern korrespondance

og interne notater, herunder input fra eksterne samarbejdspartnere som GEUS og

diverse laboratorier mv.

22. I kapitel 3 undersøger vi Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af dispensatio-

ner i perioden juni 2011 - ultimo 2018. I denne periode har ministeriet udstedt i alt 115

dispensationer til 32 forskellige pesticidmidler. Undersøgelsen omfatter 18 af de 32

pesticidmidler, hvilket svarer til 67 dispensationer ud af de 115 dispensationer. Vi har

udvalgt 18 pesticidmidler ud fra en indikator for et pesticids potentielle udvasknings-

risiko til grundvandet, jf. bilag 1.

Vi har vurderet, om Miljø- og Fødevareministeriets udstedelse af dispensationer lever

op til de krav til grundvandsbeskyttelse, som er fastsat i EU-reglerne, de danske reg-

ler og ministeriets egne retningslinjer. Vi har sammenholdt ministeriets grundlag for at

udstede dispensationer med de fastsatte krav og har bl.a. undersøgt, om der på dis-

pensationssagerne er dokumentation for, at ministeriet har efterlevet kravene. Her-

udover har vi forholdt os til redegørelser og tilhørende materiale, som Miljø- og Føde-

vareministeriet har udarbejdet til brug for vores undersøgelse.

23. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

24. Vores undersøgelse omfatter perioden juni 2011 - ultimo 2018. Afgrænsningen af

undersøgelsen er begrundet i, at pesticidforordning nr. 1107/2009 trådte i kraft den

14. juni 2011. Dermed har hele undersøgelsesperioden været omfattet af det nye re-

gelgrundlag.

For at belyse Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af viden om en række pesti-

cidmidler i denne periode har vi dog haft behov for at indhente enkelte oplysninger,

der går forud for 2011, da flere af pesticidmidlerne er blevet godkendt eller forbudt af

Miljøstyrelsen før 2011.

25. GEUS bistår med faglig rådgivning til Miljøstyrelsen i forbindelse med gennemfø-

relsen af grundvandsovervågningen. GEUS indgår ikke direkte i undersøgelsen, men

vi har i undersøgelsen anvendt materiale, som er udarbejdet af GEUS. Undersøgelsen

omfatter ikke kommuners og vandværkers kontrol af drikkevandet. Undersøgelsen

vedrører kun Miljø- og Fødevareministeriets rolle i overvågningen af grundvandet og

ministeriets ansvar for opdatering af pesticidlisten.

26. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en

ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

2. Overvågning af

pesticider i grundvandet

Delkonklusion

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af pe-

sticider i grundvandet har været kritisabel.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke opstillet retningslinjer, der kan understøtte et

ensartet grundlag for udvælgelse af pesticider til overvågning i grundvandet. Ministe-

riet skal ifølge grundvandsdirektivet følge summen af pesticider i grundvandet, så der

kan gribes ind, hvis niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien. Rigsrevisionen

finder det uklart, om ministeriets overvågning af grundvandet kan understøtte opfyl-

delsen af direktivets krav. Ministeriet overvåger i overensstemmelse med grundvands-

direktivet grundvandet for kvalitetskravet på 0,1 mikrogram/liter for enkeltpesticider.

Rigsrevisionens gennemgang viser, at ministeriet ikke tilføjede 3 pesticider og nedbryd-

ningsprodukter på pesticidlisten, som levede op til de fastsatte kriterier. Undersøgel-

sen viser, at ministeriet ikke har foretaget en dokumenteret faglig afklaring af, hvorfor

disse pesticider ikke skulle indgå på pesticidlisten.

Undersøgelsen viser også, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udarbejdet ret-

ningslinjer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om nye fund af pesticider

i grundvandet fagligt skal håndteres. I 2 tilfælde har ministeriet først reageret flere år

efter modtagelsen af konkrete advarsler. Ministeriet modtog de første advarsler i 2007,

men først i 2017 og 2018 undersøgte ministeriet sagerne nærmere. Ministeriet konsta-

terede, efter pesticiderne var kommet på pesticidlisten, at de 2 pesticider kunne findes

i henholdsvis ca. 26 % og 31 % af de undersøgte vandboringer. Denne forurening har

medført, at flere vandværker end hidtil er begyndt at blande pesticidforurenet grund-

vand med andet grundvand for at kunne levere drikkevand til forbrugerne, som over-

holder grænseværdierne for drikkevand. Undersøgelsen viser endvidere, at ministe-

riet ikke har foretaget en dokumenteret faglig afklaring af grundvandsrisikoen for ad-

varsler om yderligere 7 pesticider, som er fundet i grundvandet i udlandet, i den dan-

ske grundvandsovervågning eller på VAP-marker.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet vil gennemføre en massescree-

ning af grundvandet for at få afklaret, hvilke pesticider og nedbrydningsprodukter der

fremadrettet bør overvåges. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet i forbindel-

se med arbejdet under Vandpanelet i 2018 har udarbejdet retningslinjer for arbejds-

gange, som skal sikre, at der bliver opsamlet relevant viden, der kan indgå i udvælgel-

sen af pesticider til grundvandsovervågningen. Rigsrevisionen konstaterer, at retnings-

linjerne ikke beskriver, hvordan sagsbehandleren konkret skal udvælge pesticider til

grundvandsovervågningen, eller hvilke parametre der skal tages udgangspunkt i ved

udvælgelsen af pesticider med henblik på at sikre et ensartet grundlag for udvælgelsen.

Ministeriet har ligeledes oplyst, at med tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 fra

2019 er videndeling mellem Miljøstyrelsen og relevante interessenter gjort permanent

i form af Vandpanelet.

27. Dette kapitel handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har en tilfreds-

stillende overvågning af pesticider i grundvandet i perioden 2011-2018. Vi undersøger,

om ministeriet har opstillet retningslinjer for at udvælge pesticider til overvågning i

grundvandet på et ensartet grundlag, og om ministeriet, jf. grundvandsdirektivet, sik-

rer forudsætningerne for at kunne vurdere grundvandets tilstand i overensstemmel-

se med grænseværdierne i grundvandsdirektivet for pesticider på 0,1 og 0,5 mikro-

gram/liter. Dernæst undersøger vi, om ministeriet har gennemført de årlige opdate-

ringer af pesticidlisten i overensstemmelse med de fastsatte kriterier og på et klart

og veldokumenteret grundlag. Endelig undersøger vi, om ministeriet har reageret på

henvendelser om dokumenterede fund af pesticider i grundvandet og drikkevandet i

perioden 2011-2018.

28. Det følger af grundvandsdirektivet, at medlemslandene skal overvåge grundvan-

det for pesticider. I Danmark overvåges pesticider i grundvandet på 2 måder. For det

første overvåger Miljø- og Fødevareministeriet grundvandets kvalitet i ca. 1.000 over-

vågningsboringer. Resultaterne fra ministeriets overvågning af grundvandet udgør en

del af grundlaget for, hvilke pesticider der udvælges til pesticidlisten. For det andet

overvåger vandværkerne det grundvand, der anvendes som drikkevand til forbruger-

ne. I kontrollen af drikkevandet er vandværkerne forpligtede til at teste for en række

obligatoriske pesticider fra pesticidlisten, som Miljø- og Fødevareministeriet har ud-

valgt. Figur 3 viser ansvarsfordelingen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og kom-

munerne i forhold til overvågning af grundvandet og drikkevandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

Figur 3

Overvågning af pesticidindholdet i grundvandet og drikkevandet

LANDSDÆKKENDE

GRUNDVANDSOVERVÅGNING (GRUMO)

Ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen

LOKAL

OVERVÅGNING AF DRIKKEVAND

Ansvarlig myndighed: Kommunerne

GRUNDVANDSOVERVÅGNING

• Formål: Overvåge grundvandets kvalitet for bl.a. ind-

hold af pesticider.

• 5-6-årige overvågningsprogrammer.

• Overvågning af 28-40 pesticider pr. programperiode.

KOMMUNER

•

Formål: Sikre kontrolprogrammer til brug for vand-

værkernes kontrol af drikkevandet. Kommunerne

skal i den forbindelse vurdere, om vandværkerne

skal teste for flere pesticider end dem, der fremgår

af pesticidlisten. Dette skal kommunerne bl.a. vur-

dere ved at undersøge, om der er andre pesticider,

som har været anvendt i det lokale vandindvindings-

område, og som vurderes at kunne udgøre en trus-

sel for grundvandet.

SÆRSKILTE SCREENINGER I

GRUNDVANDET AF FÅ PESTICIDER

•

Formål: Afklare, om bestemte pesticider er rele-

vante at inddrage i grundvandsovervågningen.

• 1-årige screeningsundersøgelser i udvalgte

GRUMO-boringer.

VANDVÆRKER

•

Formål: Overvåge kvaliteten af vandet i de enkelte

vandværkers indvindingsboringer. Vandværkernes

kontrol omfatter både kontrol af vand, der trans-

porteres og leveres af vandforsyningen til forbrugerne,

og kontrol af det vand, der indvindes til drikkevand

(boringskontrollen).

• Kontrollen foretages hvert 2.-5. år med udgangspunkt

i pesticidlisten, der p.t. indeholder 13 pesticider og

26 nedbrydningsprodukter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det fremgår af figur 3, at kommunerne skal vurdere, om vandværkerne skal teste for

flere pesticider end dem, der fremgår af pesticidlisten, ud fra en vurdering af, hvilke

pesticider der har været anvendt i det lokale vandindvindingsområde, og som vurde-

res at kunne udgøre en trussel for grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

2.1. Grundvandsovervågning

29. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har opstillet retningslinjer for

at udvælge pesticider til overvågning i grundvandet på et ensartet grundlag, og om

ministeriets grundvandsovervågning giver ministeriet viden om enkeltpesticider og

den samlede mængde af enkeltpesticider i grundvandet. Dette er en forudsætning

for at kunne vurdere grundvandets tilstand i overensstemmelse med grænseværdi-

erne i grundvandsdirektivet for pesticider på 0,1 og 0,5 mikrogram/liter. Denne viden

skal bl.a. gøre det muligt at gribe ind over for forurening af grundvandet, inden græn-

seværdierne overskrides. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at ministeriet har

retningslinjer for, hvordan ministeriet udvælger pesticider til overvågning i grundvan-

det. Retningslinjer er med til at sikre et klart grundlag for vurderingen af, hvilke pesti-

cider der skal overvåges.

Retningslinjer for vurdering af pesticider til overvågning

30. Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet i Danmark sker i form

af det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram (GRUMO). Gennem GRUMO

overvåger ministeriet grundvandets kvalitet i overvågningsboringer (GRUMO-borin-

ger), hvor der indsamles vandprøver, som undersøges for en lang række stoffer, bl.a.

nitrat og pesticider.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet ved udvælgelse af pesticider

til grundvandsovervågningen tager udgangspunkt i data fra vandværkernes overvåg-

ning, resultater fra test på VAP-marker mv. På grundlag af disse input udvælger Mil-

jøstyrelsen i samarbejde med GEUS en række pesticider for den pågældende pro-

gramperiode under hensyntagen til den økonomiske ramme for grundvandsovervåg-

ningen. GRUMO-overvågningen fastlægges for programperioder på 5-6 år. For hver

periode udvælges analysepakker, som bl.a. fastsætter, hvilke pesticider der skal te-

stes for i programperioden. I Rigsrevisionens undersøgelsesperiode har GRUMO-

overvågningen omfattet mellem 28 og 40 pesticider og nedbrydningsprodukter. Her-

udover har ministeriet hvert år foretaget screeninger for op til 5 pesticider.

31. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at GRUMO-overvågningen står over for

en udvidelse, og at der herudover i 2019 bliver foretaget en massescreening for ca.

400 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, der ikke tidligere er testet

for. Udvælgelsen af pesticider til massescreeningen er foretaget med henblik på at

sikre en bred screening af relevante pesticider og nedbrydningsprodukter. Masse-

screeningen foretages i 250 ud af de ca. 1.000 GRUMO-boringer og skal være med til

at afklare, hvilke pesticider og nedbrydningsprodukter der fremadrettet bør overvå-

ges i GRUMO eller fremgå af pesticidlisten. Massescreeningen blev besluttet som en

del af tillægsaftalen fra 2019 til Pesticidstrategi 2017-2021.

32. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der ikke har været opstillet faste krite-

rier for udvælgelse af pesticider og nedbrydningsprodukter til analyse i grundvands-

overvågningen. Ministeriet har endvidere oplyst, at der er arbejdet efter en fast pro-

cedure, og at denne procedure er beskrevet i forbindelse med arbejdet under Vand-

panelet i 2018. Proceduren skal sikre, at der bliver opsamlet relevant viden, der kan

indgå i beslutningsgrundlaget for udvælgelsen af pesticider til grundvandsovervåg-

ningen.

Screening for udvalgte

pesticider i GRUMO

Ud over overvågningen af

grundvandet kan Miljø- og Fø-

devareministeriet foretage

målrettede screeninger i en

række udvalgte boringer for

på den måde at afklare, om

specifikke pesticider udgør en

risiko for grundvandet. Scree-

ningerne foretages efter be-

hov og justeres årligt. Beslut-

ningen om at iværksætte

screeninger træffes af Miljø-

styrelsen efter en eventuel

forudgående prioritering.

Varslingssystemet for

udvaskning af pesticider

til grundvand (VAP)

VAP er et overvågningspro-

gram, der via 5 forsøgsmarker

undersøger, om godkendte

pesticider eller deres ned-

brydningsprodukter udvaskes

til ungt grundvand i koncentra-

tioner over grænseværdien.

VAP er et samarbejde mellem

GEUS, Miljøstyrelsen samt In-

stitut for Agroøkologi og Insti-

tut for Bioscience ved Aarhus

Universitet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

Vandpanelet består af centrale aktører i den danske drikkevandsforsyning, herunder

vandværker, Miljøstyrelsen, GEUS m.fl. Resultaterne af Vandpanelets arbejde blev af-

rapporteret i november 2018 og udgjorde en del af grundlaget for en tillægsaftale til

Pesticidstrategi 2017-2021.

Rigsrevisionen konstaterer, at proceduren beskriver, hvilke aktører der skal involve-

res i udvælgelsen af pesticider til grundvandsovervågningen og arbejdsgangene her-

for. Proceduren beskriver ikke, på hvilket grundlag sagsbehandleren konkret skal ud-

vælge pesticider til grundvandsovervågningen, eller hvilke parametre der skal tages

udgangspunkt i ved udvælgelsen af pesticider med henblik på at sikre et ensartet

grundlag for udvælgelsen.

Grænseværdier for grundvand

33. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriets grundvandsovervågning giver

ministeriet viden om forekomster af enkeltpesticider og den samlede mængde af en-

keltpesticider i grundvandet. Dette er en forudsætning for at kunne vurdere grund-

vandets tilstand i overensstemmelse med grænseværdierne i grundvandsdirektivet

for pesticider på 0,1 og 0,5 mikrogram/liter. Denne viden skal bl.a. gøre det muligt at

gribe ind over for forurening af grundvandet, inden grænseværdierne overskrides.

Grundvandsdirektivet er implementeret i danske love, og grænseværdierne fremgår

af en bekendtgørelse.

34. I henhold til grundvandsdirektivet er medlemslandene forpligtede til at overvåge

og vurdere udviklingen i grundvandets kemiske tilstand og afrapportere dette til Eu-

ropa-Kommissionen hvert 6. år. Medlemslandenes forpligtelser er beskrevet i boks 2.

Boks 2

Grundvandsdirektivets krav til medlemslandenes opfølgning

på indholdet af pesticider i grundvandet i forhold til grænse-

værdierne

Grundvandsdirektivets artikel 5

”Medlemsstaterne identificerer eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående ten-

denser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og

forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekom-

ster, der anses for at være truede, og fastlægger udgangspunktet for at vende tenden-

serne, jf. bilag IV”.

Grundvandsdirektivets bilag IV, del B

”Medlemsstaterne skal vende konstaterede væsentlige og vedvarende opadgående

tendenser, jf. artikel 5, under hensyntagen til følgende krav:

1. Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedva-

rende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof

når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene i bilag I (…)”.

Grundvandsdirektivets bilag IV, del A

”Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser følges følgende

procedure: (…) c) vurderingen baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanaly-

se, med henblik på tendensanalyse i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter”.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af grundvandsdirektivet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

35. Formålet med grundvandsovervågningen er at levere data, der bl.a. gør det muligt

for Miljø- og Fødevareministeriet at vurdere den kemiske tilstand og udvikling både

for grundvandet generelt og for de enkelte grundvandsforekomster. Grundvands-

overvågningen anvendes bl.a. i vandplanerne, der udarbejdes hvert 6. år. Grundvan-

det kan bl.a. være i dårlig kemisk tilstand, hvis grundvandet ikke lever op til grænse-

værdierne for pesticider. Medlemslandene skal have viden om forekomsten af pesti-

cider i grundvandet i forhold til grænseværdierne for enkeltpesticider og summen af

pesticider. Herudover skal medlemslandene være i stand til at vende væsentlige og

vedvarende opadgående tendenser i grundvandet for såvel enkeltpesticider som for

summen af pesticider. Medlemslandene skal, jf. boks 2, i udgangspunktet vende op-

adgående tendenser, når mængden af pesticider i grundvandet når op på 75 % af

grænseværdierne for grundvand – det gælder både for kravet på 0,1 mikrogram/liter

for enkeltpesticider og for den samlede mængde af pesticider på 0,5 mikrogram/li-

ter. For at kunne vurdere, hvornår ministeriet skal gribe ind i overensstemmelse med

grundvandsdirektivet, er det en forudsætning, at ministeriet løbende følger mængden

af pesticider i grundvandet.

36. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har viden om forekomster af

pesticider i grundvandet i forhold til grænseværdierne for enkeltpesticider og sum-

men af pesticider. GEUS har på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet det

metodiske grundlag for at vurdere grundvandsforekomsters kemiske tilstand. Vi har

gennemgået GEUS’ beskrivelse af, hvordan den kemiske tilstand af de danske grund-

vandsforekomster opgøres i perioden 2015-2021. Vores gennemgang viser, at mini-

steriet har viden om forekomster af enkeltpesticider i grundvandet, hvilket bl.a. frem-

går af de årlige overvågningsrapporter fra GEUS.

37. Undersøgelsen viser derudover, at Miljø- og Fødevareministeriet finder det til-

strækkeligt at indhente viden om forekomsten af enkeltpesticider i grundvandet og

opgør derfor ikke summen af pesticider i grundvandet. Denne vurdering er baseret

på en teoretisk antagelse, som GEUS har udarbejdet på vegne af ministeriet. Anta-

gelsen er, at der ikke sker overskridelser af grænseværdien på 0,5 mikrogram/liter,

uden at der samtidig ses en overskridelse af grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter.

Ministeriet har oplyst, at GEUS tester denne forudsætning hvert 2. år, og at ministe-

riet finder det fagligt velbegrundet, at GEUS har fokuseret på grænseværdien på

0,1 mikrogram/liter.

38. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriet på grund af denne

teoretiske antagelse ikke indhenter viden om summen af pesticider i grundvandet.

Endvidere bemærker Rigsrevisionen, at GEUS’ seneste test af antagelsen, som er ud-

ført i 2019 i forbindelse med undersøgelsen, viste, at den i ét tilfælde ikke holdt, dvs.

at der blev konstateret en overskridelse af grænseværdien for summen af pesticider

på 0,5 mikrogram/liter, uden at der samtidig var en overskridelse af grænseværdien

for enkeltpesticider.

39. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet er i stand til at følge væsent-

lige og vedvarende opadgående tendenser for såvel enkeltpesticider som for sum-

men af pesticider i grundvandet. Undersøgelsen viser, at ministeriet kan følge vedva-

rende og opadgående tendenser i koncentrationen af enkeltpesticider i grundvandet

og er i stand til at reagere, når koncentrationen af et enkeltpesticid når op på 75 % af

grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter.

Summen af pesticider i

grundvandet

Opgørelsen af kvalitetskravet

på 0,5 mikrogram/liter sker

ved at lægge målingerne fra

boringerne for hver af de en-

kelte pesticider sammen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

40. Miljø- og Fødevareministeriet har til sidst i undersøgelsesforløbet oplyst, at mini-

steriet også i princippet vil være i stand til vurdere, hvornår forekomsten af den sam-

lede mængde pesticider udgør 75 % af grænseværdien på 0,5 mikrogram/liter. Mini-

steriet har oplyst, at gennemførelse af beregninger af udviklingen på enkeltpesticider

også vil angive, om der kan være tale om en opadgående tendens på summen af pe-

sticider, idet det lægges til grund, at der ikke vil være tale om en opadgående tendens

på summen af pesticider, hvis der ikke forekommer en opadgående tendens på en-

keltpesticidniveau.

Rigsrevisionen bemærker, at Miljø- og Fødevareministeriets skitserede metode til at

følge udviklingen i den samlede mængde af pesticider er en teoretisk antagelse om,

hvordan der kunne indhentes viden, og Rigsrevisionen kan ikke se, at ministeriet på

den baggrund får viden om udviklingen i summen af pesticider. Rigsrevisionen finder,

at ministeriet bør genoverveje metoden til at følge summen af pesticider i grundvan-

det, især da der fremadrettet vil indgå flere pesticider i overvågningen. Ministeriet har

oplyst, at ministeriet forventer at skulle revurdere antagelsen, når der fremadrettet for-

ventes at indgå flere pesticider i overvågningen og dermed også i trendberegninger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har opstillet retningslinjer,

der kan understøtte et ensartet grundlag for udvælgelse af pesticider til overvågning i

grundvandet. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med arbejdet under

Vandpanelet i 2018 har udarbejdet en procedurebeskrivelse for udvælgelse af pesti-

cider til pesticidlisten og grundvandsovervågningen. Rigsrevisionen konstaterer, at

procedurerne ikke beskriver, hvordan sagsbehandleren konkret skal udvælge pesti-

cider til grundvandsovervågningen, eller hvilke parametre der skal tages udgangs-

punkt i ved udvælgelsen af pesticider med henblik på at sikre et ensartet grundlag for

udvælgelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet overvåger grundvan-

det i forhold til grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter for enkeltpesticider. Ministeriet

indhenter ikke viden om den samlede mængde af enkeltpesticider i grundvandet. Mi-

nisteriet skal ifølge grundvandsdirektivet følge summen af pesticider i grundvandet,

så der kan gribes ind, hvis niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien. Ministe-

riets metode til at følge udviklingen i den samlede mængde af pesticider er efter Rigs-

revisionens vurdering en teoretisk antagelse. Rigsrevisionen kan ikke se, at ministeri-

ets antagelse giver viden om udviklingen i summen af pesticider. Rigsrevisionen kan

endvidere konstatere, at antagelsen om, at grænseværdien for summen af pesticider

ikke overskrides, medmindre grænseværdien også er overskredet for enkeltpestici-

der, i ét tilfælde ikke holdt. Rigsrevisionen finder det derfor uklart, om ministeriets

overvågning af grundvandet kan understøtte opfyldelsen af direktivets krav, da Rigs-

revisionen ikke kan se, at ministeriet får en tilstrækkelig viden om forekomster af pe-

sticider i grundvandet. Ministeriet bør derfor revurdere, hvordan ministeriet følger

summen af pesticider i grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet i 2019 vil foretage en masse-

screening af grundvandet for at afklare, hvilke pesticider og nedbrydningsprodukter

der fremadrettet bør overvåges i GRUMO. Massescreeningen foretages i 250 ud af de

ca. 1.000 GRUMO-boringer. Rigsrevisionen vurderer, at når ministeriet fra 2019 tes-

ter for flere pesticider i grundvandet, er der større sandsynlighed for at opdage flere

pesticidrester i grundvandet, som kan medføre, at grænseværdien på 0,5 mikrogram/

liter i stigende grad vil blive overskredet. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriets

hidtidige praksis med at opgøre summen af pesticider vil blive revurderet i forbindel-

se med massescreeningen.

2.2. Overvågning af grundvandet via pesticidlisten

41. Det er kommunernes ansvar at overvåge og foretage kontrol af drikkevandet.

Overvågningen sker bl.a. med udgangspunkt i en række på forhånd udvalgte pestici-

der. Listen over udvalgte pesticider fastlægges af Miljø- og Fødevareministeriet og

fremgår af et bilag til drikkevandsbekendtgørelsen. På baggrund af Rigsrevisionens

tidligere beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider udarbejdede

Miljø- og Fødevareministeriet en række kriterier for udvælgelse af pesticider til pesti-

cidlisten. Vi har undersøgt, om ministeriet har gennemført de årlige opdateringer af

pesticidlisten i overensstemmelse med de fastsatte kriterier og på et klart og veldo-

kumenteret fagligt grundlag.

42. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de gældende kriterier for opdatering

af pesticidlisten fremgår af en vejledning fra 2011. Boks 3 viser ministeriets kriterier

for udvælgelse af pesticider til pesticidlisten, som de fremgår af vejledningen.

Test af pesticider i drikke-

vandet på baggrund af

pesticidlisten

Der kan gå op til 3 år, fra et pe-

sticid tilføjes på pesticidlisten,

til det bliver testet på vand-

værker, om pesticidet kan fin-

des i drikkevandet.

Boks 3

Grundlaget for udvælgelse af pesticider til pesticidlisten i

perioden 2011-2018

Kriterier

•

Alle pesticider og nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund

større end eller lig med 1

medmindre fundprocentens størrelse skyldes punkt-

kildeforurening, der mangler akkrediteret analyse, eller at fundene over tid er faldet

så meget, at de ikke længere udgør en risiko for grundvandet.

•

Pesticider og nedbrydningsprodukter, hvor andelen af boringer med pesticidfund er

under 1

men hvor der er fundet overskridelse af grænseværdien for drikkevand for

0,2

af boringerne eller højere.

Faglig vurdering

De nævnte procentsatser er udslagsgivende for udvælgelse af pesticider og nedbryd-

ningsprodukter til pesticidlisten, men er også knyttet op på en faglig vurdering af de en-

kelte pesticider.

Pesticider kan også blive udvalgt til pesticidlisten, selv om procentsatserne ikke er op-

fyldt, idet udvælgelsen også bygger på andre oplysninger, herunder resultater fra VAP

og de konkrete risikovurderinger af de enkelte pesticider.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Miljø- og Fødevareministeriets ”Vejledning om og liste over

pesticider og nedbrydningsprodukter, der skal analyseres for ved boringskontrol og kontrol

med drikkevand” fra juni 2011.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

43. Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte kriterier for udvælgelse af pesticider til

pesticidlisten har ikke fremgået af en sagsbehandlerinstruks for de relevante medar-

bejdere i ministeriet, der varetager opdateringen af pesticidlisten. Ministeriet har op-

lyst, at procentsatserne fremgår af ministeriets årlige bestillinger af dataudtræk fra

GEUS i forbindelse med den årlige opdatering af pesticidlisten. Rigsrevisionen kon-

staterer, at kriterierne er beskrevet i ministeriets vejledning fra 2011 til kommunerne

om kontrol af drikkevandet for pesticider, herunder anvendelse af pesticidlisten til

kontrol. Vejledningen fra 2011 blev erstattet af en ny vejledning til drikkevandsbekendt-

gørelsen fra oktober 2012, hvor kriterierne ikke fremgår. Herudover er kriterierne be-

skrevet i interne notater i ministeriet i 2017 og 2018.

Det fremgår af boks 3, at procentsatserne i kriterierne er udslagsgivende for Miljø- og

Fødevareministeriets udvælgelse af pesticider til pesticidlisten. Pesticider og ned-

brydningsprodukter, der er tæt på eller overskrider procentsatserne i kriterierne, skal

følges op af en konkret vurdering af, om de enkelte pesticider skal indgå på pesticidlis-

ten. Vi har i vores undersøgelse lagt til grund, at ministeriet foretager en dokumente-

ret faglig vurdering af pesticider og nedbrydningsprodukter, som afklarer, at pestici-

derne ikke skal indgå på pesticidlisten, selv om procentsatserne overskrides. Med en

afklaring forstår vi, at ministeriet forholder sig til den risiko for grundvandet, der er

påvist ved, at kriterierne er overskredet.

44. Vi har gennemgået Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at opdatere pe-

sticidlisten i perioden 2011-2018. I forbindelse med den årlige opdatering af pesticidli-

sten oplyser GEUS til ministeriet, hvilke pesticider der overskrider de fastsatte krite-

rier. Vi har for det første undersøgt, hvilke pesticider der overskred de fastsatte krite-

rier. For det andet har vi undersøgt, om ministeriet har foretaget en dokumenteret

faglig afklaring af, om pesticiderne skulle optages på pesticidlisten. Gennemgangen

viser, at ministeriet ikke tilføjede 3 pesticider og nedbrydningsprodukter på pesticid-

listen, som levede op til procentsatserne i kriterierne, og at ministeriet ikke foretog en

dokumenteret faglig afklaring af, hvorfor pesticiderne ikke skulle indgå på pesticidlis-

ten, jf. tabel 1.

Tabel 1

Fravalgte pesticider og nedbrydningsprodukter, som opfylder kriterierne i boks 2

Pesticid eller

nedbrydningsprodukt

Maleinhydrazid

Lenacil

PPU (nedbrydningsprodukt fra rimsulfuron)

Fund i GRUMO, boringskontrol og andre analyser ved opdatering af

pesticidlisten i 2016

0�½9 % af boringer med fund i GRUMO, boringskontrol og andre analyser.

Fund over grænseværdien i 0�½3 % af boringerne.

1�½0 % af boringer med fund i GRUMO, boringskontrol og andre analyser.

Fund over grænseværdien i 0�½4 % af boringerne.

0�½7 % af boringer med fund i GRUMO, boringskontrol og andre analyser.

Fund over grænseværdien i 0�½2 % af boringerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

Det fremgår af tabel 1, at 3 pesticider og nedbrydningsprodukter overskred de fastsat-

te kriterier, da der er fundet overskridelse af grænseværdien for drikkevand for 0,2 %

af boringerne. Pesticidet Lenacil overskred også kriteriet på 1 %, da andelen af borin-

ger med pesticidfund er på 1 %. Ministeriet har oplyst, at de nævnte pesticider er ble-

vet diskuteret på møder mellem GEUS og Miljøstyrelsen, men at der ikke foreligger

dokumentation for beslutningen om ikke at medtage dem på pesticidlisten.

45. Vi har gennemgået Miljø- og Fødevareministeriets dokumentation for ministeriets

faglige vurdering af de 3 pesticider og nedbrydningsprodukter. Ministeriets dokumen-

tation for de konkrete vurderinger er baseret på mailkorrespondancer mellem GEUS

og Miljøstyrelsen. Vores gennemgang viser, at der i mailkorrespondancerne rejses en

række faglige problemstillinger vedrørende de 3 pesticider og nedbrydningsproduk-

ter, men at der ikke fremgår en dokumenteret afklaring af de rejste problemstillinger.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at det fortsat er ministeriets vurdering, at in-

gen af de 3 stoffer på noget tidspunkt burde være medtaget på pesticidlisten. Rigsre-

visionens gennemgang viser, at ministeriet ikke har afklaret den risiko for grundvan-

det, der er påvist ved, at kriterierne er overskredet. Rigsrevisionen har foretaget en

nærmere gennemgang af ministeriets bemærkninger i bilag 1.

Undersøgelsen har desuden vist, at Miljø- og Fødevareministeriet overvågede rimsul-

furons nedbrydningsprodukt PPU i GRUMO i perioden 2011-2015. I 2015 begyndte

nedbrydningsproduktet at udvaske til grundvandet i GRUMO over grænseværdien og

opfyldte kriterierne for at indgå på pesticidlisten. Ministeriet afsluttede overvågningen

af nedbrydningsproduktet i 2015 uden at afklare, om udvaskningen af PPU steg yder-

ligere efter 2015. Der foreligger ikke en dokumenteret faglig begrundelse for, at mini-

steriet valgte ikke at fortsætte med at følge udvaskningen af PPU i GRUMO og afkla-

rede derfor ikke, om PPU burde indgå på pesticidlisten.

46. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at det fremgår af de opdaterede proce-

durer, der er udarbejdet i forbindelse med arbejdet under Vandpanelet, at arbejdet

med opdatering af pesticidlisten nu inddrager arbejdsgruppen under Vandpanelet.

Dermed mener ministeriet også, at arbejdet fremadrettet bliver veldokumenteret.

Resultater

Gennemgangen af Miljø- og Fødevareministeriets årlige opdateringer af pesticidlisten

har vist, at ministeriet ikke tilføjede 3 pesticider og nedbrydningsprodukter på pesti-

cidlisten, som levede op til de fastsatte kriterier. Undersøgelsen viser, at ministeriet

ikke har foretaget en klar og veldokumenteret faglig afklaring af, hvorfor disse pesti-

cider ikke skulle indgå på pesticidlisten. Ministeriet har oplyst, at de opdaterede pro-

cedurer, der er udarbejdet under Vandpanelet, betyder, at arbejdet med opdatering

af pesticidlisten sikrer, at arbejdet fremadrettet bliver veldokumenteret.

Gennemgangen viser, at Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte kriterier for udvæl-

gelse af pesticider til pesticidlisten ikke har fremgået af en sagsbehandlerinstruks for

de relevante medarbejdere i ministeriet, der varetager opdateringen af pesticidlisten.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

Undersøgelsen viser desuden, at ministeriet overvågede rimsulfurons nedbrydnings-

produkt PPU i GRUMO i perioden 2011-2015. I 2015 begyndte nedbrydningsproduktet

at udvaske til grundvandet i GRUMO-overvågningen over grænseværdien og opfyld-

te dermed kriterierne for at indgå på pesticidlisten. Ministeriet afsluttede overvågnin-

gen af nedbrydningsproduktet i 2015 uden at afklare, om udvaskningen af det steg

yderligere efter 2015. Der foreligger ikke en dokumenteret faglig begrundelse for, at

ministeriet valgte ikke at fortsætte med at følge udvaskningen i GRUMO.

2.3. Håndtering af advarsler om fund af pesticider i

grundvandet

47. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har reageret på henvendelser

om dokumenterede fund af pesticider i grundvandet og drikkevandet i perioden 2011-

2018. Vi lægger til grund, at ministeriets reaktion bør indeholde en dokumenteret fag-

lig afklaring af, om pesticiderne udgør en grundvandsrisiko i Danmark. Med dokumen-

terede fund mener vi, at henvendelsen skal basere sig på konkrete fund af pesticider.

Der skal være dokumentation for dette. Når henvendelsen tager udgangspunkt i et

konkret fund af pesticider i grundvandet eller et forbud udstedt på baggrund af risiko

for grundvandet, får henvendelsen efter Rigsrevisionens vurdering karakter af en ad-

varsel. Undersøgelsen omfatter advarsler fra GEUS og andre officielle aktører på om-

rådet, fx kommuner og Europa-Kommissionen. Vi har for det første undersøgt, om mi-

nisteriet har retningslinjer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om fund

af pesticider fagligt skal håndteres, herunder hvordan disse advarsler indgår i opda-

teringen af grundvandsovervågningen. Vi har for det andet gennemgået de konkrete

advarsler, som ministeriet har modtaget i perioden, og har lagt til grund, at ministeriet

bør foretage en dokumenteret faglig afklaring af, om pesticiderne udgør en grund-

vandsrisiko i Danmark.

48. Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udarbejdet retnings-

linjer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om fund af pesticider fagligt

skal håndteres, herunder hvordan advarslerne indgår i udvælgelsen af pesticider til

grundvandsovervågningen.

49. Vi har gennemgået dokumentationen for Miljø- og Fødevareministeriets håndte-

ring af advarsler om fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Gen-

nemgangen viser, at ministeriet ikke har reageret på advarsler om 2 nedbrydnings-

produkter –

desphenyl-chloridazon (DPC)

N,N-dimethylsulfamid (DMS)

– der efter-

følgende har vist sig at udgøre et betydeligt forureningsmæssigt problem for grund-

vandet. Vi kan endvidere konstatere, at ministeriet i 7 andre tilfælde ikke har reageret

på advarsler om dokumenterede pesticidfund.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

Advarsler om DPC og DMS

50. Figur 4 viser forløbet omkring DPC. Det fremgår af figuren, hvilken type advarsel

det har drejet sig om, og hvilken reaktion det har affødt hos Miljø- og Fødevaremini-

steriet.

Figur 4

Historik for advarsler om desphenyl-chloridazon (DPC)

ADVARSLER TIL

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS

REAKTION

1996

Miljøstyrelsen forbyder pesticidet

chloridazon i Danmark, der nedbrydes

til DPC.

GEUS påpeger på baggrund af

fund af DPC i grundvand i Tyskland,

at det formodentlig vil være

hensigtsmæssigt at overvåge

DPC i GRUMO.

2007

GEUS anbefaler, at der bør screenes for

DPC i GRUMO.

2011

GEUS indstiller, at der bør screenes for

DPC i GRUMO.

KL oplyser, at DPC er fundet i regionernes

undersøgelser, og at det er fundet udbredt i

Tyskland og i høje koncentrationer.

2012

Miljøstyrelsen nedprioriterer at screene

for DPC.

Miljøstyrelsen er opmærksom på KL’s

advarsel og vurderer, at DPC er potentielt

mobilt (dvs. kan udgøre en potentiel

grundvandsrisiko), men reagerer ikke.

2013

Region Syddanmark finder DPC i punkt-

kildeforureninger og opfordrer Miljøstyrelsen

til at medtage DPC på pesticidlisten.

2015

2016

Miljøstyrelsen drøfter Region

Syddanmarks advarsel om DPC, men

inkluderer ikke DPC i overvågningen.

Juni

Miljøstyrelsen beslutter, at der skal

screenes for DPC.

Oktober

Miljøstyrelsen tilføjer DPC på pesticidlisten.

Juli

Styrelsen for Patientsikkerhed informerer

Miljøstyrelsen om, at 2 kommuner har fundet

DPC i drikkevandet.

2017

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

Miljø- og Fødevaremini-

steriets kategorier for

prioritering af pesticider

til GRUMO

I forbindelse med udvælgel-

sen af pesticider til grund-

vandsovervågningen anven-

der ministeriet 4 kategorier,

der går fra meget højt priorite-

ret til meget lavt prioriteret.

Det fremgår af figur 4, at GEUS i perioden 2007-2012 ved flere lejligheder indstillede,

at der skulle screenes for DPC i grundvandet. Det fremgår endvidere, at Miljø- og Fø-

devareministeriet i 2012 nedprioriterede at screene for DPC, fordi ministeriet ændre-

de GEUS’ faglige indstilling fra kategorien ”meget høj” til kategorien ”meget lav” i sin

vurdering af, hvilke pesticider der skulle inkluderes i grundvandsovervågningen. Kon-

sekvensen af at ændre prioriteringen fra ”meget høj” til ”meget lav” var, at DPC ikke

blev medtaget i grundvandsovervågningen. Ministeriet har oplyst, at DPC blev ned-

prioriteret til fordel for screening for et andet pesticid (Metalaxyl-M) og dets ned-

brydningsprodukter. Ministeriet reagerede først på DPC i 2017 på baggrund af flere

fund af DPC i regionerne, som blev meddelt ministeriet i 2015.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

51. Figur 5 viser forløbet omkring Miljø- og Fødevareministeriets reaktion på advars-

ler om DMS.

Figur 5

Historik for advarsler om N,N-dimethylsulfamid (DMS)

ADVARSLER TIL

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS

REAKTION

Det oplyses i en kommissionsbeslutning

fra maj 2007, at DMS sandsynligvis kan

findes i grundvandet.

2007

Pesticidmidler med tolylfluanid, der

nedbrydes til DMS, trækkes tilbage fra

det danske marked.

EU forbyder aktivstoffet tolylfluanid, da

anvendelse af tolylfluanid kan medføre

uacceptable koncentrationer af DMS i

grundvandet.

GEUS indstiller, at screening for DMS

i grundvandet afventes ud fra den

begrundelse, at tolylfluanid har været

anvendt på begrænsede arealer.

I forbindelse med GEUS’ indstilling

om screening for tolylfluanid oplyser

GEUS samtidig, at nedbrydningspro-

duktet DMS er fundet i grundvandet

i Tyskland i koncentrationer over

16 mikrogram/liter, dvs. mere end

160 gange over grænseværdien.

2010

2011

2012

April/maj

HOFOR og TREFOR Vand finder

DMS i mange grundvandsboringer og

drikkevandsboringer.

2018

April/maj

Miljøstyrelsen beslutter i henholdsvis april

og maj 2018 at screene for tolylfluanid og

DMS i GRUMO.

Juni

Miljøstyrelsen tilføjer DMS på pesticidlisten.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det fremgår af figur 5, at EU i 2007 og 2010 gjorde Miljø- og Fødevareministeriet op-

mærksom på, at DMS udgjorde en risiko for grundvandet. Pesticidet tolylfluanid blev

trukket tilbage fra det danske marked i 2007, men ministeriet undersøgte ikke i den

forbindelse, om tolylfluanid eller dets nedbrydningsprodukt DMS udgjorde et forure-

ningsmæssigt problem for grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

GEUS indstillede i 2011, at ministeriet burde vente med at screene for DMS i grundvan-

det, fordi tolylfluanid havde været anvendt på begrænsede arealer. I 2012 advarede

GEUS om, at DMS var fundet i koncentrationer 160 gange over grænseværdien i Tysk-

land. Rigsrevisionen har ikke modtaget dokumentation for, at ministeriet reagerede

på denne advarsel, og først i 2018 blev DMS tilføjet til pesticidlisten efter en række

fund i 2018 i drikkevandet i hovedstadsområdet og på Fyn.

52. Vandværkernes og kommunernes kontrol af drikkevandet har vist, at DPC og DMS

kunne findes i en række undersøgte vandboringer. Omfanget af forureningen af grund-

vandet på vandværkerne med DPC og DMS fremgår af boks 4.

Boks 4

Forurening af grundvandet med DPC og DMS

I marts 2018 viste en opgørelse af analyseresultater fra 1.698 indvindingsboringer udar-

bejdet af GEUS, at

DPC

kunne påvises i 26,3 % af de undersøgte boringer. Indholdet var

højere end grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter for drikkevand i 9,7 % af boringerne,

og grænseværdien var overskredet med en faktor 10 eller mere i 1 % af boringerne.

I maj 2019 viste en opgørelse af analyseresultater fra 1.565 indvindingsboringer udarbej-

det af GEUS, at

DMS

kunne påvises i 481 af de undersøgte boringer (30,7 %). Indholdet

var højere end grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter for drikkevand i 128 af boringerne

(8,2 %). DMS var dermed det hyppigst forekommende pesticidstof i vandværkernes bo-

ringskontrol.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra GEUS.

Det fremgår af boks 4, at de 2 nedbrydningsprodukter – DPC og DMS – blev fundet i

henholdsvis ca. 26 % og 31 % af de undersøgte vandboringer. Som konsekvens heraf

er flere vandværker end hidtil begyndt at blande pesticidforurenet grundvand med an-

det grundvand for at kunne levere drikkevand til forbrugerne, som overholder græn-

seværdierne og dermed kvalitetskravene til drikkevand. Miljø- og Fødevareministe-

riet har oplyst, at det er lovligt at blande pesticidforurenet grundvand med rent grund-

vand, og at det ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne. Ministeriet har

endvidere oplyst, at blanding af grundvand ikke er en ny praksis og således ikke er en

direkte konsekvens af øgede pesticidfund.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at der burde være

fulgt hurtigere op på advarslerne om DPC, og at sagen med fund af DPC i efteråret

2017 viste, at de kriterier, der var anvendt ved den årlige opdatering af pesticidlisten,

bør skærpes. Efter fundene af DPC i grundvandet blev der i regi af Vandpanelet i som-

meren 2017 igangsat et arbejde med videndeling og udarbejdelse af procedurer for

overvågning af grundvandet. Ministeriet har ligeledes oplyst, at med tillægsaftalen til

Pesticidstrategi 2017-2021 fra 2019 er videndeling mellem Miljøstyrelsen og relevante

interessenter gjort permanent.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Overvågning af pesticider i grundvandet |

Øvrige advarsler om fund af pesticider i grundvandet

53. Ud over ovennævnte viser vores undersøgelse, at Miljø- og Fødevareministeriet i

yderligere 6 tilfælde ikke har fulgt op på advarsler fra GEUS om pesticider, som mu-

ligvis kunne findes i grundvandet. Ministeriet har oplyst, at ministeriet har reageret på

advarslerne om de 6 pesticider og nedbrydningsprodukter, da ministeriet fremhæver,

at en reaktion på en henvendelse kan være, at stoffet ikke inkluderes i det danske

overvågningsprogram, hvis stoffet ikke vurderes relevant under danske forhold. Rigs-

revisionen bemærker, at der ikke foreligger en dokumenteret faglig afklaring af, om

de 6 pesticider udgør en risiko for grundvandet, jf. boks 5.

Boks 5

Advarsler om 6 øvrige pesticider og nedbrydningsprodukter

3 af de 6 advarsler vedrører nedbrydningsprodukter fra pesticidet terbutylazin. Miljø- og

Fødevareministeriet har i 2003 undersøgt, om 4 andre af terbutylazins nedbrydningspro-

dukter kan findes i grundvandet i Danmark. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på dette

tidspunkt vurderede, at det ikke var relevant at undersøge for de 3 nedbrydningsstoffer.

Denne vurdering baserede ministeriet på forventet fundhyppighed og forventede kon-

centrationer i grundvandet. Ministeriet har ikke undersøgt de 3 nedbrydningsprodukter,

som GEUS anbefalede ministeriet at teste for i 2011 på baggrund af konkrete fund af ned-

brydningsprodukterne i grundvandet i udlandet, men ministeriet har i undersøgelsen hen-

holdt sig til vurderingen fra 2003.

For de 3 øvrige advarsler foreligger der ikke dokumentation for, at ministeriet har vurde-

ret, at de 3 pesticider og nedbrydningsprodukter ikke er relevante at undersøge i dansk

grundvand. 2 af de 3 stoffer vil indgå i ministeriets massescreening af grundvandet i 2019.

Note: Navnene på de 6 pesticider og nedbrydningsprodukter fremgår af bilag 1.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

54. Ud over advarslen om de 6 pesticider og nedbrydningsprodukter viser undersø-

gelsen også, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2011 blev advaret af GEUS om et andet

nedbrydningsprodukt – bifenoxsyre – som var fundet over grænseværdien på VAP-

marker i adskillige tilfælde. Ministeriet foretog en undersøgelse af grundvandsrisiko-

en og vurderede, at nedbrydningsproduktet udgjorde en risiko for udvaskning til grund-

vandet. På baggrund heraf forbød ministeriet moderstoffet bifenox i 2012. I 2012 fore-

slog GEUS, at det kunne være relevant at inddrage bifenoxsyre i GRUMO på de ste-

der, hvor bifenox var blevet anvendt. Ministeriet har oplyst, at bifenox er anvendt i så

kort tid og i så små mængder, at ministeriet ikke vurderede, at det var relevant at un-

dersøge i GRUMO eller optage det på pesticidlisten. Rigsrevisionen kan konstatere,

at bifenox blev anvendt i perioden 2008-2013. Rigsrevisionen kan ikke se, at ministe-

riet siden 2012 har foretaget en dokumenteret faglig afklaring af, om det kunne være

relevant af inddrage bifenoxsyre i GRUMO i de områder, hvor pesticidmidlet bifenox

er blevet anvendt. GEUS foreslog igen i 2016 at inddrage nedbrydningsproduktet i

GRUMO. Ministeriet har oplyst, at nedbrydningsproduktet er omfattet af masse-

screeningen i 2019.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Overvågning af pesticider i grundvandet

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udarbejdet retningslin-

jer og procedurebeskrivelser for, hvordan advarsler om fund af pesticider i grundvan-

det fagligt skal håndteres.

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2 tilfælde ikke har foretaget en

dokumenteret faglig afklaring af de modtagne advarsler om, at pesticiderne kunne

findes i det danske grundvand. Den manglende faglige afklaring betød, at ministeriet

ikke undersøgte for disse pesticider i grundvandet. Pesticiderne viste sig efterfølgen-

de at udgøre et forureningsmæssigt problem.

For det ene pesticidmiddel (DPC) indstillede GEUS i perioden 2007-2012 flere gange,

at der skulle screenes for DPC i grundvandet. Miljø- og Fødevareministeriet medtog

ikke DPC i grundvandsovervågningen i perioden 2007-2017. Ministeriet reagerede

først i 2017 på baggrund af flere fund af DPC i regionerne, som blev meddelt ministe-

riet i 2015.

For det andet pesticidmiddel (DMS) advarede EU i 2007 og 2010 Miljø- og Fødevare-

ministeriet om, at DMS udgjorde en risiko for grundvandet. Pesticidet, der nedbryder

til DMS, blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007, men ministeriet under-

søgte ikke i den forbindelse, om DMS udgjorde en risiko for grundvandet i Danmark.

GEUS oplyste i 2012 ministeriet om, at DMS var fundet i koncentrationer 160 gange

over grænseværdien i Tyskland. Ministeriet reagerede ikke på denne oplysning. Mini-

steriet reagerede på baggrund af en række fund i 2018 i vandforsyningen i hoved-

stadsområdet og på Fyn, hvorefter pesticidet blev tilføjet pesticidlisten i juni 2018.

Efter ministeriet begyndte at undersøge for de 2 pesticider, blev det efterfølgende

konstateret, at de kunne findes i henholdsvis ca. 26 % og 31 % af de undersøgte vand-

boringer.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet er enigt i, at der burde være fulgt hurtigere op på

advarslerne om DPC, og at sagen med fund af DPC i efteråret 2017 viste, at de krite-

rier, der var anvendt ved den årlige opdatering af pesticidlisten, bør skærpes.

Endelig viser undersøgelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udarbejdet en

dokumenteret faglig afklaring af grundvandsrisikoen for advarslerne om andre 7 pe-

sticider, som er fundet i grundvandet i udlandet, i den danske grundvandsovervågning

eller på VAP-marker.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

3. Forvaltning af dispen-

sationer til pesticidmidler

Delkonklusion

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af dis-

pensationer til pesticidmidler har været kritisabel. Ministeriets forvaltning af dispensa-

tioner har medført, at der er givet dispensationer til pesticidmidler, hvor der ikke er

vist sikker anvendelse. Dette udgør derfor en risiko for grundvandet.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke særlige faglige retningslinjer for vurdering af

dispensationer til pesticidmidler. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i stedet har an-

vendt retningslinjerne for den ordinære godkendelse af pesticidmidler. Undersøgelsen

viser, at disse retningslinjer ikke fuldt ud afspejler EU’s regler på området, idet ministe-

riet ikke i sine retningslinjer tager højde for de særlige forholdsregler ved godkendelse

af pesticidmidler, som fremgår af gennemførelsesforordning nr. 540/2011. Herudover

er der ikke fastsat kriterier for, hvordan resultater for feltforsøg skal fortolkes i forbin-

delse med godkendelse af pesticidmidler. Ministeriet har udarbejdet procedurer for

sagsbehandlingen af dispensationer i 2018 i forbindelse med Rigsrevisionens undersø-

gelse.

Rigsrevisionens gennemgang af 18 udvalgte pesticidmidler viser, at der ikke foreligger

dokumentation på sagerne for, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne vise sikker an-

vendelse i forhold til grundvandet ved udstedelse af dispensationerne. Ministeriet har

i forbindelse med undersøgelsen eftersendt redegørelser, der skal dokumentere det

faglige grundlag for udstedelsen af dispensationerne. Rigsrevisionen kan konstatere,

at ministeriet for 13 ud af de 18 pesticidmidler i redegørelserne har fraveget ministeri-

ets egne faglige retningslinjer, og at der ikke foreligger dokumentation for grundlaget

for afvigelserne.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har udstedt dis-

pensationer til ét pesticidmiddel i perioden 2002-2018, på trods af at ministeriet fra

2004 vidste, at pesticidmidlet udgjorde en uacceptabel risiko for grundvandet, og vid-

ste, at pesticidmidlet ikke kunne godkendes på grund af de særligt restriktive danske

krav for vurdering af kræftrisiko for sprøjtebrugerne, der var gældende i perioden

1997-2016. Ministeriet har oplyst, at der stadig ikke kan vises sikker anvendelse af det

pågældende pesticidmiddel i forhold til grundvandet, og at der ikke er givet dispensa-

tioner i 2019. Ministeriet vurderer nu, at pesticidmidlet ikke længere udgør en uaccep-

tabel kræftrisiko for sprøjtebrugerne. Den ændrede vurdering skyldes, at ministeriet

fra 2016 har sænket kriterierne for, hvornår en kræftrisiko anses for uacceptabel.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Herudover har ministeriet givet dispensationer til ét andet pesticidmiddel i perioden

2013-2018, som ministeriet forbød i 2011, bl.a. på grund af en mulig risiko for forure-

ning af grundvandet. Dispensationerne blev efterfølgende udstedt, selv om ministeri-

ets egne feltforsøg blev tilrettelagt og udført på en måde, som efter Rigsrevisionens

vurdering ikke giver et retvisende billede af pesticidmidlets udvaskningsrisiko. Mini-

steriet har oplyst, at ministeriet fremadrettet vil overvåge de 2 pesticidmidlers ned-

brydningsprodukter.

Undersøgelsen viser desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke i alle tilfælde har

underrettet Europa-Kommissionen om, at Danmark har udstedt dispensationer til pe-

sticidmidler, og at ministeriet ikke i fuldt omfang har sikret, at sprøjtebrugerne fik de

fornødne oplysninger for at kunne anvende pesticidmidler med dispensation korrekt

og sikkert.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret et fuldstændigt datagrundlag til at gen-

nemføre en risikobaseret kontrol af erhvervsmæssige brugeres anvendelse af pesticid-

midler. Dermed er der en risiko for, at relevante virksomheder ikke bliver udtaget til

kontrol, ligesom indberetningerne til Europa-Kommissionen om pesticidanvendelse

kan være behæftede med fejl, da ministeriets data om pesticidforbruget ikke er fuld-

stændige. Herudover har ministeriet ikke etableret et administrativt grundlag, der gør

det muligt at følge op på indberettede anvendelser af ulovlige pesticider.

55. Dette kapitel handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har en tilfreds-

stillende forvaltning af dispensationer til pesticidmidler. For det første undersøger vi,

om ministeriet har fastsat retningslinjer og procedurer for sagsbehandlingen af dis-

pensationer til pesticidmidler, der afspejler EU-regler og nationale regler. For det an-

det undersøger vi, om ministeriets sagsbehandling af dispensationer til pesticidmid-

ler lever op til de fastlagte retningslinjer og de gældende EU-regler. Dette gør vi for at

undersøge, om ministeriet kun giver dispensationer til pesticidmidler, hvor der kan

vises sikker anvendelse, herunder for grundvandet. For det tredje undersøger vi, om

ministeriet i overensstemmelse med pesticidforordningen har underrettet Europa-

Kommissionen om de udstedte dispensationer. For det fjerde undersøger vi, om mini-

steriet har sikret, at der fremgår korrekte oplysninger på pesticidmidlerne. For det

femte undersøger vi, om ministeriet fører en risikobaseret kontrol af pesticidmidler.

56. Miljø- og Fødevareministeriet har samlet set givet 115 dispensationer til 32 forskel-

lige pesticidmidler i perioden 14. juni 2011 - 31. december 2018. Vores undersøgelse

har omfattet 18 ud af de 32 pesticidmidler. Der er i undersøgelsesperioden givet 67

dispensationer til disse 18 pesticidmidler. Pesticidmidlerne er udvalgt på baggrund af

en indikator for pesticidmidlets potentielle risiko for udvaskning til grundvandet. De

udvalgte pesticidmidler har alle en mellem til høj risiko for udvaskning. I bilag 1 har vi

mere udførligt beskrevet udvælgelsen af pesticidmidler til undersøgelsen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

57. Vi har kortlagt, i hvilke år der er givet dispensationer til de 18 udvalgte pesticid-

midler i perioden 2011-2018., jf. tabel 2.

Tabel 2

Oversigt over år, hvor der er givet dispensationer til de 18 udvalgte

pesticidmidler

2011

Acrobat Plus

Agros Rimsulfuron

Asulox

Biscaya

Cruiser RAPS

Datura

Deter FS 250

Formule 1

Gozai

Kerb 400 SC

Merpan 80 WG

Modesto 480 FS

Opera

Pomoxon Extra

Select 240 EC

Spotlight Plus

Talius

Titus WSB

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Miljøstyrelsens opdaterede oversigt over pesticidmidler, hvortil der er

givet dispensationer i perioden 2011-2018.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Det fremgår af tabel 2, at Miljøstyrelsen har givet dispensationer til 14 pesticidmidler i

flere år i træk, heraf har 5 pesticidmidler modtaget dispensationer i 6 eller 8 år i træk.

5 pesticidmidler har modtaget dispensationer i et enkelt år.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

3.1. Retningslinjer og procedurer for dispensationer

58. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet har fastsat retningslinjer og

procedurer for den faglige vurdering af dispensationer, der understøtter, at der ikke

gives dispensationer til pesticidmidler, der udgør en risiko for grundvandet. Ministe-

riet har oplyst til Folketinget og Rigsrevisionen, at dispensationer vurderes ud fra de

samme faglige retningslinjer som de pesticidmidler, der har opnået en almindelig

godkendelse i Danmark. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at ministeriet har

retningslinjer, der understøtter formålet om, at der ikke kan gives dispensation til pe-

sticider, medmindre der kan vises sikker anvendelse bl.a. for grundvandet. Rigsrevisio-

nen lægger til grund, at retningslinjer og procedurer er med til at understøtte en ens-

artet sagsbehandling af alle ansøgninger om dispensationer, og at de gældende EU-

regler og nationale regler på området efterleves.

59. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke i undersøgelsesperioden haft specifikke

faglige retningslinjer for vurdering af dispensationer til pesticidmidler eller procedu-

rebeskrivelser for sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger til pesticidmidler.

Ministeriet har oplyst, at det er et dansk krav, at der skal være vist sikker anvendelse

bl.a. for grundvandet, før et pesticidmiddel kan få en dispensation, eventuelt ved fast-

sættelse af risikobegrænsende foranstaltninger, som kan være skrappere end ved

almindelige godkendelser. Ministeriet har oplyst, at dispensationsansøgninger vurde-

res ud fra de faglige retningslinjer, der er gældende for ordinære godkendelser af pe-

sticidmidler. Disse retningslinjer er fastsat i de danske vurderingsprincipper (herefter

vurderingsprincipperne). Vores undersøgelse viser, at ministeriet i november 2018 i

forbindelse med undersøgelsen udarbejdede en skriftlig procedurebeskrivelse for af-

gørelser vedrørende dispensationer.

60. Vurderingsprincipperne er Miljø- og Fødevareministeriets faglige udmøntning af

EU’s regler for godkendelse og vurdering af pesticidmidler, jf. boks 6. Vi har derfor un-

dersøgt, om vurderingsprincipperne afspejler EU’s regler.

Boks 6

EU’s regler om godkendelse og vurdering af pesticidmidler

EU’s regler for pesticidmidler fremgår bl.a. af pesticidforordning nr. 1107/2009 og gen-

nemførelsesforordningen nr. 546/2011 om de ensartede principper for vurdering og god-

kendelse af plantebeskyttelsesmidler. EU-reglerne stiller bl.a. krav om, at pesticidmidler

skal godkendes på baggrund af en vurdering af risiko for miljø og sundhed.

Herudover har Europa-Kommissionen i gennemførelsesforordning nr. 540/2011 fastsat

forholdsregler for enkelte aktivstoffer, der bl.a. vedrører miljø og sundhedsmæssige hen-

syn, som medlemslandene er forpligtede til at tage i betragtning ved godkendelse af pe-

sticidmidler. Dette skyldes, at nogle aktivstoffer udgør en særlig risiko for fx grundvandet

i medlemslande med bestemte jordtyper og grundvandsforhold.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af relevante EU-regler.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

61. Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriets vurderingsprincipper ikke

indeholder krav om, at der skal tages højde for de særlige bestemmelser i gennemfø-

relsesforordning nr. 540/2011 ved godkendelsen af pesticidmidler. Ministeriet har op-

lyst, at ministeriet altid overholder de særlige forholdsregler i gennemførelsesforord-

ningen i forhold til risiko for udvaskning til grundvandet, når vurderingsprincipperne

følges. Dette skyldes ifølge ministeriet, at de danske vurderingsprincipper går videre

end de ensartede EU-principper for vurdering af pesticidmidler på grund af de sær-

ligt restriktive danske krav til godkendelse af pesticidmidler.

62. Rigsrevisionen konstaterer, at de særligt restriktive danske krav til godkendelse

af pesticidmidler ikke dækker alle de forholdsregler, der indgår i gennemførelsesfor-

ordning nr. 540/2011. Rigsrevisionen konstaterer fx, at det fremgår af gennemførelses-

forordningen, at der for nogle af de pesticidmidler, som Miljø- og Fødevareministeriet

har givet dispensationer til, skal etableres særlige overvågningsprogrammer for bl.a.

grundvandet. Det fremgår ikke af vurderingsprincipperne, at gennemførelsesforord-

ningen skal tages i betragtning ved godkendelse af pesticidmidler.

63. De enkelte medlemslande har, jf. pesticidforordningens artikel 36, mulighed for at

stille særlige krav til godkendelse af pesticidmidler for at tage hensyn til lokale forhold.

I Danmark har vi bl.a. skærpede krav til godkendelse af pesticidmidler for at beskytte

grundvandet. Det fremgår af vurderingsprincipperne, at et pesticidmiddel kun kan

godkendes, hvis det ikke udgør en uacceptabel risiko for udvaskning til grundvandet.

Det betyder bl.a., at producenten af pesticidmidlet skal indsende matematiske model-

beregninger og eventuelle data fra feltforsøg for bl.a. udvaskning til grundvandet, der

lever op til de danske krav, for at opnå en godkendelse af et pesticidmiddel.

64. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der ikke er det samme dokumentations-

krav i pesticidforordningen for ansøgere af dispensationer, som der er for ansøgere

af ordinære godkendelser. Ministeriet har også oplyst, at det skyldes, at det ikke er

producenterne, som ansøger om dispensation, men typisk brancheorganisationer for

erhvervet, som ikke har mulighed for at tilvejebringe samme dokumentation. Ministe-

riet har endvidere oplyst, at sagsbehandling af dispensationer tager udgangspunkt i

eksisterende nationale og internationale modelberegninger og feltforsøg, som Miljø-

styrelsen tilvejebringer, og dette datamateriale indgår i Miljøstyrelsens faglige vurde-

ring. Rigsrevisionen bemærker, at ministeriet på baggrund af denne dokumentation

skal være i stand til at afgøre dispensationsansøgninger ud fra de samme vurderings-

principper, som gælder ved almindelige godkendelser af pesticidmidler.

65. Gennemgangen af vurderingsprincipperne viser desuden, at det eksplicit frem-

går, at der ikke er faste kriterier for vurdering af resultater fra feltforsøg i forbindelse

med godkendelse af pesticidmidler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at vur-

deringerne af resultaterne fra feltforsøg er komplekse og kræver en faglig vurdering,

og at det derfor er vanskeligt at udarbejde faste retningslinjer for området. Rigsrevisio-

nen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at vurderingsprincipperne indeholder

faste kriterier for vurdering af resultater fra feltforsøg. Faste kriterier er med til at sik-

re, at sagsbehandlere og ansøgere ved, hvilke krav et pesticidmiddel skal leve op til

for at blive godkendt, herunder hvornår et pesticidmiddel udgør en uacceptabel risi-

ko for grundvandet, og hvornår det ikke gør.

Særlige forholdsregler

Gennemførelsesforordning nr.

540/2011 indeholder en række

særlige forholdsregler til be-

stemte pesticider, som med-

lemslandene skal tage i be-

tragtning ved godkendelse af

pesticidmidler med disse pe-

sticider.

Særligt restriktive danske

krav ved godkendelse af

pesticidmidler

I forbindelse med godkendel-

se af et pesticidmiddel stiller

de danske vurderingsprincip-

per, jf. artikel 36 i pesticidfor-

ordningen, en række skærpe-

de krav til vurdering af grund-

vandsrisiko, fx ved beregning

af udvaskningsrisiko ved mo-

delberegninger.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har haft faglige retningslin-

jer specifikt for vurdering af dispensationer til pesticidmidler i undersøgelsesperioden.

Ministeriet har oplyst, at ministeriets vurdering af dispensationsansøgninger er fore-

taget ud fra de faglige retningslinjer for almindelige godkendelser af pesticidmidler,

der er fastsat i vurderingsprincipperne.

Undersøgelsen viser også, at der ikke er faste kriterier i vurderingsprincipperne for

fortolkning af data fra feltforsøg i forbindelse med godkendelse af pesticidmidler. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet har faste kriterier for vurdering af resultater fra feltforsøg, der kan under-

støtte, at ministeriets faglige vurderinger træffes på et ensartet grundlag.

Undersøgelsen viser endvidere, at vurderingsprincipperne ikke indeholder henvisnin-

ger til, at der skal tages højde for kravene i gennemførelsesforordning nr. 540/2011

vedrørende pesticider. Miljø- og Fødevareministeriet tager ikke i sine retningslinjer

højde for de særlige forholdsregler ved godkendelse af pesticidmidler, som fremgår

af gennemførelsesforordningen.

Endelig viser undersøgelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke tidligere har fast-

sat procedurebeskrivelser for sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger til pe-

sticidmidler. Ministeriet har udarbejdet procedurer for sagsbehandlingen af dispen-

sationer i 2018 i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse.

3.2. Sagsbehandling af dispensationer

66. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriets udstedelse af dispensationer

lever op til de krav, der er fastsat i vurderingsprincipperne. Herudover har vi under-

søgt, om ministeriet har dokumenteret, at ministeriet har taget de særlige forholds-

regler i forhold til grundvandet i gennemførelsesforordning nr. 540/2011 i betragtning

ved udstedelsen af dispensationer i den konkrete sagsbehandling.

Vi har derfor gennemgået Miljø- og Fødevareministeriets sagsbehandling af dispen-

sationer til de 18 udvalgte pesticidmidler i perioden 2011-2018. I gennemgangen har vi

haft særligt fokus på ministeriets dispensationer til 2 pesticidmidler, som ministeriet

tidligere har forbudt.

67. Vi har i vores undersøgelse lagt til grund, at Miljø- og Fødevareministeriets vurde-

ringsprincipper skal følges, idet disse principper skal sikre, at pesticidmidler lever op

til de danske krav for sikker anvendelse. Ministeriet har oplyst, at der kan foretages

en faglig vurdering, som gør, at ministeriet kan fravige vurderingsprincipperne ved ud-

stedelsen af dispensationer. Vi har undersøgt, om ministeriet har fulgt vurderingsprin-

cipperne, og om der er dokumentation for ministeriets faglige vurderinger, hvis prin-

cipperne fraviges.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Miljøstyrelsens sagsbehandling af dispensationer til pesticidmidler

68. Vi har gennemgået materialet på sagerne for de 18 udvalgte pesticidmidler, som

Miljø- og Fødevareministeriet har givet dispensationer til. Gennemgangen viser, at

der på ingen af sagerne ligger dokumentation for, at ministeriet har vist sikker anven-

delse for bl.a. grundvandet. Sagerne indeholder typisk korrespondance mellem ansø-

ger og Miljøstyrelsen samt en ekstern eksperts svar på, om der findes alternativer til

det ansøgte pesticidmiddel.

I forbindelse med vores undersøgelse har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet

redegørelser for at dokumentere, at ministeriet har vist sikker anvendelse i forbin-

delse med udstedelsen af dispensationer til de 18 pesticidmidler i perioden 2011-2018.

Ministeriet har som supplement til redegørelserne sendt materiale og faglige rappor-

ter for at dokumentere den viden, som ministeriet havde, da dispensationerne blev

udstedt.

69. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet har genvurderet dispensa-

tionerne til de 18 pesticidmidler ud fra den viden, ministeriet havde til rådighed den-

gang. Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets vurdering, at dispensationerne var

givet korrekt til 17 af de 18 pesticidmidler. Ministeriet har videre oplyst, at dispensatio-

nerne er givet på et korrekt fagligt grundlag, og der er vist sikker anvendelse i forhold

til grundvandet. Ministeriet er enig i, at der ikke burde være givet dispensation til pe-

sticidmidlet Merpan 80 WG.

70. Vores gennemgang af de redegørelser, som Miljø- og Fødevareministeriet har ud-

arbejdet i forbindelse med undersøgelsen, viser, at ministeriet ikke har fulgt alle kra-

vene i vurderingsprincipperne for 13 af de 18 undersøgte pesticidmidler.

Dispensationerne til de 13 pesticidmidler er i nogle tilfælde givet på grundlag af mo-

delberegninger, hvor der er anvendt en anden dosering end den, der fremgår af an-

søgningen. I andre tilfælde omfatter modelleringen en anden afgrøde end den, der sø-

ges anvendelse til, eller der er modelleret i for få dage i forhold til vurderingsprincip-

pernes krav. Herudover har vi set eksempler på, at der ikke er modelleret for alle

identificerede nedbrydningsprodukter. Vi har også set eksempler på, at der anven-

des over 20 år gamle modelberegninger, som ikke lever op til vurderingsprincipper-

ne. Eksempler på afvigelser fra vurderingsprincipperne i modelberegningerne frem-

går af boks 7.

Vurderingsprincippernes

krav til modelberegnin-

ger

For at vurdere, om et pesticid-

middel udgør en risiko for

grundvandet, foretages mo-

delberegninger, der bl.a. inde-

holder oplysninger om jordfor-

hold, nedbørsmængder og pe-

sticidets kemiske egenskaber.

Vurderingsprincipperne stiller

en række konkrete krav til de

matematiske modelberegnin-

ger, der ligger til grund for vur-

deringen af pesticidmidlers

grundvandsrisiko. Det er fx et

krav, at beregningerne skal

køres for 3 adskilte dage i den

søgte anvendelsesperiode, og

at dosering og afgrøde skal

svare til den ansøgte anven-

delse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Boks 7

Eksempler på problemer med modelberegninger

Cruiser RAPS

Der er givet dispensationer til pesticidmidlet Cruiser RAPS i perioden 2015-2017. I den

forbindelse er der givet dispensation til at anvende Cruiser RAPS med en 12 % højere

dosis end den dosis, som ligger til grund for modelberegningen. Med den lave dosering i

modelberegningen ligger udvaskningen tæt på grænseværdien, og Miljø- og Fødevare-

ministeriet kender ikke udvaskningen ved den 12 % højere dosis.

Select 240 EC

Miljø- og Fødevareministeriet har givet dispensationer til pesticidmidlet Select 240 EC,

uden at der forelå en modelberegning for den ansøgte dosis. Endvidere indeholder mo-

delberegningen kun én af de ansøgte afgrøder (rødbede) og ikke de øvrige anvendelser

(jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, havefrøafgrøder og plantesko-

lekulturer), hvilket ikke er i overensstemmelse med vurderingsprincipperne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af redegørelser fra Miljø- og Fødevareministeriet.

71. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i forbindelse med udstedelsen af

dispensationer er foretaget en faglig vurdering af, om afvigelserne fra vurderingsprin-

cipperne er acceptable. Ministeriet har også oplyst, at de faglige vurderinger ikke i

alle tilfælde er fuldt dokumenteret. Der er ikke dokumentation for, at ministeriet i de

udarbejdede redegørelser har foretaget en faglig vurdering af, at afvigelserne fra vur-

deringsprincipperne for dispensationerne til de 13 pesticidmidler er acceptable. Vi

kan derfor ikke se, at ministeriet har vist sikker anvendelse i forhold til grundvandet

ved udstedelsen af dispensationerne til de 13 pesticidmidler.

Europa-Kommissionens krav til forholdsregler ved godkendelse af

aktivstoffer

72. Når et aktivstof godkendes i EU-regi, optages det på en liste over godkendte ak-

tivstoffer, der fremgår af gennemførelsesforordning nr. 540/2011. I en række tilfælde

tilføjes særlige forholdsregler til aktivstoffet, som medlemslandene er forpligtede til

at tage i betragtning ved godkendelse af pesticidmidler, der indeholder disse aktiv-

stoffer.

73. Vores gennemgang viser, at der for 4 af de 18 pesticidmidler er fastsat særlige

forholdsregler i forhold til grundvandet i gennemførelsesforordningen. Der foreligger

ikke dokumentation for, at Miljø- og Fødevareministeriet i den konkrete sagsbehand-

ling har forholdt sig til de forholdsregler for grundvandsrisiko ved udstedelse af dispen-

sationer til de 4 pesticidmidler. Gennemgangen viser fx, at ministeriet ikke – som an-

befalet i gennemførelsesforordningen – har fastlagt et overvågningsprogram i Dan-

mark for aktivstoffet captan.

74. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der for captan ved en fejl ikke er ble-

vet iværksat et overvågningsprogram. Ministeriet har videre oplyst, at hvis der havde

været gennemført en korrekt vurdering af pesticidmidlet Merpan 80 WG, der indehol-

der captan, ved behandlingen af dispensationsansøgningen, ville captans nedbryd-

ningsprodukter have indgået i overvågningen af grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Sagsbehandling af dispensationer til Titus WSB og Merpan 80 WG

75. Miljø- og Fødevareministeriet har tidligere forbudt 2 pesticidmidler på grund af

miljø- og sundhedsrisici. Vores gennemgang af ministeriets sagsbehandling viser, at

ministeriet for de 2 pesticidmidler har fraveget sine egne vurderingsprincipper for be-

skyttelse af grundvand og miljø ved udstedelsen af dispensationerne. Der foreligger

ikke dokumentation for, at ministeriet ved fravigelsen fra vurderingsprincipperne kun-

ne vise sikker anvendelse. De 2 pesticidmidler – Titus WSB og Merpan 80 WG – er

nærmere beskrevet i boks 8.

Boks 8

Miljø- og Fødevareministeriets dispensationer til 2 forbudte

pesticidmidler

Titus WSB

med aktivstoffet rimsulfuron anvendes til bekæmpelse af ukrudt i kartofler.

Titus WSB blev forbudt i 2011 af Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet har givet dis-

pensationer til Titus WSB i perioden 2013-2018.

Merpan 80 WG

med aktivstoffet captan anvendes i æble-, pære- og juletræer. Merpan

80 WG blev forbudt i 1997 af Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet har givet dispen-

sationer til Merpan 80 WG i perioden 2002-2018. Pesticidmidler med captan har været

anvendt i Danmark i perioden 1956-2018.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af sagsmateriale og bekæmpelsesmiddelstatistikken fra Miljø-

og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

76. Figur 6 viser, hvor de 2 pesticidmidler er anvendt i Danmark, og hvor stort et areal

pesticidmidlerne er blevet anvendt på i de enkelte kommuner.

Figur 6

Gennemsnitlig årlig hektaranvendelse for Titus WSB og Merpan 80 WG i perioden 2015-2017

TITUS WSB

MERPAN 80 WG

<50 hektar

<100 hektar

<500 hektar

<1000 hektar

<2000 hektar

<3000 hektar

<8000 hektar

<10 hektar

<20 hektar

<30 hektar

<40 hektar

<50 hektar

<100 hektar

<150 hektar

Note: Kortene er udarbejdet ud fra de erhvervsmæssige brugeres indberetninger af, hvilke pesticidmidler de har anvendt. Fejlkilden ved at udarbejde

opgørelsen ud fra CVR-nummeret er, at der kan være tilfælde, hvor marken befinder sig i en anden kommune end den, hvor landmanden har sin

CVR-adresse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Miljø- og Fødevareministeriets SJI-system. Data i dette system er behæftede med fejl.

Det fremgår af figur 6, at Titus WSB blev anvendt i 63 ud af 98 kommuner, og at Mer-

pan 80 WG blev anvendt i 35 ud af 98 kommuner i perioden 2015-2017.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Sagsbehandling af dispensationer til Titus WSB

77. Titus WSB blev forbudt i 2011, fordi Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at

anvendelsen af pesticidmidlet ikke levede op til de danske vurderingsprincipper. Det

skyldes, at ét af rimsulfurons nedbrydningsprodukter har en nedbrydningstid, der

overskrider vurderingsprincippernes krav på maks. 180 dage. Pesticidmidler kan ikke

godkendes, hvis de har en længere nedbrydningstid end 180 dage, fordi de dermed

udgør en mulig risiko for skadelige virkninger på dyr i jorden og for forurening af grund-

vandet. Ministeriet gav afslag på ansøgningen i 2011 og konkluderede, at der skulle fo-

religge nye data for nedbrydningstiden, før godkendelsessagen kunne genoptages.

Ministeriet har ikke efterfølgende modtaget nye data om nedbrydningstiden, og der

er ikke indsendt fornyet ansøgning om godkendelse. Pesticidmidlet har dog været

anvendt hvert år siden 2013, fordi ministeriet efterfølgende gav dispensationer til Ti-

tus WSB i perioden 2013-2018. Der er også givet dispensation til Titus WSB i 2019.

78. Ifølge vurderingsprincipperne skal der udarbejdes modelberegninger ved god-

kendelse af pesticidmidler i Danmark. Vores undersøgelse viser, at den seneste mo-

delberegning for Titus WSB er fra Miljø- og Fødevareministeriets sagsbehandling i

2011, hvor der som nævnt blev givet afslag til godkendelse af pesticidmidlet. Model-

beregningen fra 2011 viser ikke sikker anvendelse i forhold til rimsulfurons og dets

nedbrydningsprodukters udvaskning til grundvandet.

79. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet har givet dispensationer

på baggrund af feltforsøg på VAP-markerne, som ifølge vurderingsprincipperne kan

træde i stedet for modelberegninger. Vi har ikke set dokumentation på dispensations-

sagen for, at disse feltforsøg har indgået i det faglige grundlag for at udstede dispen-

sationer til Titus WSB.

80. Ifølge vurderingsprincipperne skal resultaterne af feltforsøg, som fx er udført på

VAP-marker, kunne demonstrere, at det konkrete pesticidmiddel ikke udgør en risiko

for grundvandet. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet skal forsøgene på VAP-marker-

ne afspejle den anvendelse, som pesticidmidlet er godkendt til i Danmark, dvs. at pe-

sticidmidlet bl.a. skal anvendes i de afgrøder, der er tale om, herunder plantestadier/

tidspunkter og doseringer/antal sprøjtninger og sprøjtningsintervaller.

Vi har gennemgået Miljø- og Fødevareministeriets feltforsøg, herunder GEUS’ årlige

VAP-rapporter. Gennemgangen viser, at der efter Rigsrevisionens vurdering er 3 for-

hold, der gør, at disse forsøg ikke er tilrettelagt og udført på en måde, som giver et

retvisende billede af pesticidmidlets udvaskningsrisiko. Forsøgene kan dermed ikke

kan danne grundlag for at udstede dispensationer til pesticidmidlet.

Kravet til nedbrydnings-

tid

Nedbrydningstiden er et ud-

tryk for, hvor lang tid det tager

for halvdelen af en udbragt

mængde pesticider at blive

omdannet til et nedbrydnings-

produkt. Kravet om de 180

dage blev justeret i forbindel-

se med Pesticidstrategi 2017-

2021. Hvis pesticider eller

nedbrydningsprodukter ikke

udgør en risiko for udvaskning

i koncentrationer over græn-

seværdien, og stoffet ikke ud-

gør en risiko for jordlevende

organismer, kan 180-dages-

reglen fraviges.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

81. For det første viser gennemgangen, at feltforsøgene ikke blev udført i overensstem-

melse med den anvendelse, som Titus WSB var godkendt til i Danmark, jf. boks 9.

Boks 9

Tilrettelæggelse af feltforsøg med Titus WSB

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er det vigtigt, at et pesticidmiddel med en nedbryd-

ningstid på over 180 dage – som Titus WSB – anvendes flere gange på VAP-markerne,

for at ministeriet kan vurdere, om der sker en øget udvaskning til grundvandet.

Titus WSB blev godkendt i 2001 i Danmark under den forudsætning, at midlet blev an-

vendt på kartofler, der typisk dyrkes hvert 4. år. Der er ikke anvendt Titus WSB hvert 4.

år på VAP-markerne i Jyndevad og Tylstrup. På den ene forsøgsmark (Jyndevad) blev

der sprøjtet med Titus WSB i 2002 og i 2010. På den anden forsøgsmark (Tylstrup) blev

der sprøjtet med Titus WSB i 2004 og i 2010.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af interne notater fra Miljø- og Fødevareministeriet samt kon-

trakten mellem GEUS og Miljø- og Fødevareministeriet om drift af VAP-marker.

82. Miljø- og Fødevareministeriet har valgt at anvende Titus WSB 2 gange på VAP-

markerne med 6 og 8 års mellemrum. Konsekvensen af det udførte feltforsøg er, at

den konstaterede udvaskning ikke svarer til den udvaskning, der ville være konstate-

ret ved anvendelse hvert 4. år, som Titus WSB var godkendt til.

83. For det andet viser gennemgangen, at det ikke har indgået i Miljø- og Fødevare-

ministeriets vurdering af Titus WSB, at resultaterne fra feltforsøgene underestimerer

udvaskningen af rimsulfurons nedbrydningsprodukt PPU. Det har siden 2007 frem-

gået af GEUS’ årlige VAP-rapporter, at udvaskningen af PPU blev underestimeret. Af

VAP-rapporterne fra 2013-2019 fremgår det, at udvaskningen af PPU blev underesti-

meret med mellem 22 % og 47 %. Rigsrevisionen konstaterer, at de målinger, der lå

tæt på grænseværdien i perioden 2005-2008, dermed reelt kan have overskredet

grænseværdien, og at ministeriet havde denne viden ved udstedelse af dispensatio-

ner til Titus WSB.

84. For det tredje viser gennemgangen, at forsøget på VAP-markerne blev afbrudt,

inden det fulde omfang af udvaskningen til grundvandet kunne konstateres. På tids-

punktet for afslutningen af forsøget kunne der på VAP-marken i Jyndevad desuden

konstateres flere fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter. Forløbet fremgår

af boks 10.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Boks 10

Udførelse og afslutning af feltforsøg med Titus WSB på Jynde-

vad

Der går lang tid, fra man sprøjter med rimsulfuron, til man kan måle nedbrydningspro-

dukterne i grundvandet på VAP-markerne. Resultaterne fra forsøgene med Titus WSB

på VAP-markerne viser, at der først kunne konstateres fund af nedbrydningsprodukter-

ne i grundvandet 3 år efter, at Titus WSB blev sprøjtet på marken i 2002. Den største

udvaskning kunne først konstateres i perioden 2005-2008, hvor grænseværdien blev

overskredet én gang, men hvor flere af målingerne lå tæt på grænseværdien.

Titus WSB blev sprøjtet på VAP-marken anden gang i sommeren 2010. Efter 2 år be-

gyndte koncentrationen af nedbrydningsproduktet igen at stige med flere fund over

grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter. Miljø- og Fødevareministeriet afsluttede forsø-

get i december 2012, selv om det var forventeligt, at den største udvaskning til grund-

vandet først ville ske i perioden 2013-2016 baseret på erfaringerne fra første sprøjtning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det fremgår af boks 10, at feltforsøget med Titus WSB blev afbrudt i december 2012,

inden det fulde omfang af forureningen af grundvandet kunne konstateres. Årsagen

til, at forsøget blev afbrudt, var, at pesticidmidlet blev forbudt i slutningen af 2011. Det-

te skyldtes, at der kun bliver testet for godkendte pesticidmidler på VAP-markerne.

85. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet først i marts 2019 blev op-

mærksom på, at der i perioden frem til feltforsøgets afslutning i 2012 var flere fund

over grænseværdien på VAP-markerne. Rigsrevisionen konstaterer, at disse oplys-

ninger fremgår af en VAP-rapport, som blev offentliggjort i 2016, og som blev afgivet

til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Rigsrevisionen bemærker, at denne viden

burde have indgået i ministeriets vurdering af dispensationsansøgningerne til Titus

WSB fra 2016 og frem. Det fremgår af et internt notat fra Miljøstyrelsen fra septem-

ber 2017, at der i forbindelse med VAP-testene af rimsulfuron var gjort 11 fund over

grænseværdien fra marts til december 2012. Rigsrevisionen konstaterer, at ministe-

riet var vidende om disse fund over grænseværdien i 2017.

86. Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med undersøgelsen vurderet, at

fundene over grænseværdien i 2012 ikke afspejler Titus WSB’s risiko for grundvandet.

Dette skyldes, at ministeriet ikke mener, at boringerne, hvor der er fund over grænse-

værdien, er retvisende for pesticidmidlets udvaskning. Rigsrevisionen skal hertil be-

mærke, at ministeriet tidligere har inddraget disse boringer i grundlaget for ministeri-

ets afgørelser om andre pesticidmidlers grundvandsrisiko, og at ministeriet i et notat

fra 2017 ikke har sået tvivl om, at der er sket flere relevante overskridelser af grænse-

værdien i forbindelse med det pågældende VAP-forsøg af Titus WSB i 2012.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Den Europæiske Føde-

varesikkerhedsautoritet

(EFSA)

EFSA er en uafhængig institu-

tion, der har til formål at levere

objektiv, uafhængig forsk-

ningsbaseret rådgivning til Eu-

ropa-Kommissionen om føde-

varesikkerhed, herunder ved-

rørende plantebeskyttelses-

midler.

87. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet vil genoptage grundvands-

overvågningen af rimsulfurons nedbrydningsprodukter, der stammer fra anvendelse

af pesticidmidlet Titus WSB, herunder overvåge et andet nedbrydningsprodukt fra

rimsulfuron, der er identificeret af EFSA i forbindelse med EU-vurderingen i 2018 som

værende særligt problematisk, og som ministeriet ikke tidligere har overvåget i grund-

vandet. Ministeriet har oplyst, at ministeriet har vurderet nedbrydningsproduktet, og

at ministeriet ikke forventer, at det vil udvaskes til grundvandet i uacceptable kon-

centrationer.

Sagsbehandling af dispensationer til Merpan 80 WG

88. Miljø- og Fødevareministeriet forbød i 1997 alle pesticidmidler, der indeholdt pe-

sticidet captan, fordi ministeriet vurderede, at captan udgjorde en uacceptabel sund-

hedsmæssig risiko, da det kunne fremkalde kræft og øjenskader hos brugerne. Mini-

steriet har hvert år i perioden 2002-2018 givet dispensationer til udendørs anvendel-

se af Merpan 80 WG i frugtplantager og i 2013-2017 i juletræsplantager.

89. Miljø- og Fødevareministeriet har efter forbuddet af captan i 1997 modtaget 2 or-

dinære ansøgninger om godkendelse af pesticidmidler med captan til udendørs an-

vendelse i frugtplantager. Ministeriet har oplyst til Folketinget i 2017, at ministeriet

ikke kunne godkende de 2 ansøgninger i henholdsvis 2008 og 2011, fordi ansøgninger-

ne ikke opfyldte de særligt restriktive danske krav til pesticider, der er mistænkt for

at være kræftfremkaldende.

90. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i forbindelse med udstedelsen af

dispensationerne til Merpan 80 WG blev fastsat en særlig risikobegrænsende foran-

staltning for, at pesticidmidlet kunne anvendes sikkert. Den særlige risikobegrænsen-

de foranstaltning var, at det kun var ejeren eller forpagteren af arealet, der måtte

sprøjte med Merpan 80 WG. Der foreligger ikke dokumentation på dispensationssa-

gerne for, at denne særlige risikobegrænsende foranstaltning skulle kunne modvirke

kræftrisikoen.

91. I perioden 1997-2016 havde Danmark særligt restriktive krav til godkendelse af

kræftfremkaldende pesticider. Det var også gældende for pesticidmidlet Merpan 80

WG, da det indeholder captan. Det fremgår af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, at

pesticider, der er klassificeret som kræftfremkaldende, kun kunne godkendes, hvis

de overholdt særligt restriktive vilkår. Disse særligt restriktive vilkår blev ændret i

2016, jf. boks 11.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Boks 11

Ændring af vurdering af sundhedsrisiko for pesticider, der er

klassificeret som kræftfremkaldende

Ændringen indebar, at de særligt restriktive danske krav blev harmoniseret med EU-

kravene. Konsekvensen var, at sprøjtebrugerne efterfølgende måtte udsættes for en 10

gange højere dosis af pesticider, der er klassificeret som kræftfremkaldende. Miljø- og

Fødevareministeriet vurderede, at forringelsen af beskyttelsesniveauet kunne opvejes

af, at de samme kræftfremkaldende stoffer fremgår af EU-listen over pesticider, der er

kandidater til substitution. Captan indgår ikke på denne liste.

Medlemslandene skal i forbindelse med godkendelse af pesticidmidler, der indeholder

pesticider, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende, undersøge, om der findes

alternativer, som kan anvendes i stedet for det pågældende pesticidmiddel.

Ændringen af kravene blev foretaget på baggrund af en indstilling til ministeren i novem-

ber 2015.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Som det fremgår af boks 11, medførte Miljø- og Fødevareministeriets ændring af vur-

deringsprincipperne i 2016, at der ikke længere var særligt restriktive danske krav til

vurderingen af kræftfremkaldende pesticidmidlers sundhedsrisiko for sprøjtebruger-

ne. Rigsrevisionen konstaterer, at ændringen ikke er i overensstemmelse med Sprøj-

temiddelstrategi 2013-2016.

92. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet i 2018 har udført beregnin-

ger for captan på baggrund af nye sænkede kriterier for, hvornår en kræftrisiko an-

ses for uacceptabel. Ministeriets vurdering er herefter, at midler med captan anvendt

på dispensation i Danmark ikke længere udgør en uacceptabel risiko for sprøjtebruger-

nes sundhed. Rigsrevisionen konstaterer, at den ændrede vurdering af pesticidmidlet

skyldes nye sænkede kriterier for vurdering af kræftrisikoen for sprøjtebrugerne.

93. Vores undersøgelse viser, at flere vurderinger fra EU af captan viser, at anvendel-

se af captan kan medføre en risiko for udvaskning af captans nedbrydningsproduk-

ter til grundvandet, og at dispensationerne til pesticidmidlet dermed ikke har over-

holdt de danske vurderingsprincipper i forhold til grundvandet. Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet har oplyst, at ministeriet ved udstedelsen af dispensationer til Merpan 80 WG

i perioden 2004-2018 ikke var opmærksom på disse vurderinger fra EU, der indikere-

de, at aktivstoffet captans nedbrydningsprodukter udgør en risiko for udvaskning til

grundvandet.

94. Vores gennemgang af sagsmaterialet viser, jf. boks 12, at Miljø- og Fødevaremini-

steriet siden 2004 har haft viden om, at captans nedbrydningsprodukter udgør en ri-

siko for grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Boks 12

Kronologisk overblik over dokumenter, der viser Miljø- og

Fødevareministeriets viden om captans grundvandsrisiko

Evalueringsmøde i EU den 14.-15. december 2004

Det fremgår af det danske referat af evalueringsmødet om captan, at ét af pesticidets

nedbrydningsprodukter udvasker over grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter.

Lovmøde i EU den 22.-23. maj 2006

Ministeriet anførte i referatet fra lovmødet i EU, at Europa-Kommissionen havde peget

på, at der var påvist udvaskningsrisiko for 2 af captans nedbrydningsprodukter:

”Kommissionen nævnte, at der var en del problemer med stoffet især med hensyn til

grundvand og risiko for forbrugere. Der er 2 metabolitter [nedbrydningsprodukter] fun-

det i grundvand over 0,75 mikrogram/liter, hvorfor der kræves studier til vurdering af

relevans”.

Referat af møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den

13.-14. juli 2006

Det fremgår af mødereferatet, at Danmark ikke kunne tilslutte sig, at captan blev opta-

get på EU’s positivliste over pesticider, da pesticidet indebar en risiko for udvaskning til

grundvandet.

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg af 22. september 2006

Ministeriet skriver i grundnotatet, at captans nedbrydningsprodukter udgør en risiko for

udvaskning til grundvandet, og at Danmark bl.a. på den baggrund ikke kunne støtte god-

kendelsen af pesticidet i EU. Det fremgår endvidere af notatet, at Miljøstyrelsen har for-

holdt sig til den tilgængelige EU-viden om captan i forbindelse med EU’s godkendelse af

captan i 2007.

Redegørelse om monitering for ulovligt importerede pesticider, som vurderes at

kunne udgøre en risiko for grundvandet af 13. januar 2011

Ministeriet har markeret captan som et pesticid, som i henhold til Miljøstyrelsens vurde-

ringsprincipper ikke er godkendt i Danmark på grund af en risiko for udvaskning af en-

ten pesticidet eller dets nedbrydningsprodukter til grundvandet.

Afslag på ansøgning om godkendelse af et tilsvarende pesticidmiddel med captan

af 4. juli 2011

Ministeriet afviser afsøgningen, da ansøgningsmaterialet ikke var tilstrækkeligt, og angi-

ver, at EU-vurderingen viser, at captans nedbrydningsprodukter udgør en uacceptabel

risiko for grundvandet.

Den 10. november 2017 som endeligt svar på spørgsmål 1172 oplyste ministeren med Mil-

jøstyrelsens oversigt over midler, hvortil der er givet dispensation i perioden 2015-2017,

”at

ansøgning om godkendelse [af middel med captan] i Danmark blev trukket tilbage af

ansøger i 2008 og ansøgning om gensidig anerkendelse afvist i 2011.

Ansøgningerne

opfyldte ikke de danske krav ift. ekstra sikkerhedsfaktor for CMR-stoffer”.

Det fremgår af afslaget fra 2011, at ansøgningsmaterialet ikke var tilstrækkeligt, og der angives,

at EU-vurderingen viser, at captans nedbrydningsprodukter udgør en uacceptabel risiko for

grundvandet.

CMR står for C:Carcinogen, M:Mutagen og R:Reproduktionsskadelig.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af sagsmateriale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Vores undersøgelse viser, at Miljø- og Fødevareministeriet allerede i 2004 havde viden

fra EU-vurderingen om, at captans nedbrydningsprodukter udgør en risiko for grund-

vandet. Ministeriet burde på den baggrund ikke have udstedt dispensationer til Mer-

pan 80 WG.

95. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet ikke forventer, at der kan

vises sikker anvendelse af Merpan 80 WG i forhold til grundvandet. På den baggrund

har ministeriet besluttet, at ministeriet fremadrettet vil overvåge, om der findes ned-

brydningsprodukter fra aktivstoffet captan i grundvandet. Ministeriet har oplyst, at

der i 2019 ikke er givet dispensation til Merpan 80 WG.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der for de 18 udvalgte pesticidmidler ikke foreligger dokumen-

tation på sagerne for, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne vise sikker anvendelse i

forhold til grundvandet ved udstedelsen af dispensationerne. Ministeriet har i forbin-

delse med Rigsrevisionens undersøgelse sendt redegørelser, der skal dokumentere

det faglige grundlag for udstedelsen af dispensationerne. På den baggrund kan Rigs-

revisionen konstatere, at ministeriet for 13 af de 18 pesticidmidler har fraveget krave-

ne i vurderingsprincipperne, og at der ikke foreligger dokumentation for grundlaget

for afvigelsen. Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke foreligger dokumentation

for, at ministeriet har taget højde for de særlige forholdsregler i gennemførelsesfor-

ordning nr. 540/2011 ved udstedelsen af dispensationer til 4 pesticidmidler.

Undersøgelsen viser videre, at Miljø- og Fødevareministeriet har givet dispensationer

til Titus WSB i perioden 2013-2018. Ministeriet forbød pesticidmidlet i 2011 på grund

af en mulig risiko for miljø og grundvand. Dispensationerne blev efterfølgende udstedt,

selv om ministeriets egne feltforsøg blev tilrettelagt og udført på en måde, som efter

Rigsrevisionens vurdering ikke giver et retvisende billede af pesticidmidlets udvask-

ningsrisiko.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at både Titus WSB’s nedbrydningsproduk-

ter og Merpan 80 WG’s nedbrydningsprodukter vil indgå i den kommende grund-

vandsovervågning.

Miljø- og Fødevareministeriet har udstedt dispensationer til Merpan 80 WG i perioden

2002-2018, på trods af at ministeriet fra 2004 vidste, at pesticidmidlet udgjorde en

uacceptabel risiko for grundvandet, og vidste, at pesticidmidlet ikke kunne godken-

des på grund af de særligt restriktive danske krav for vurdering af kræftrisiko for sprøj-

tebrugerne, der var gældende i perioden 1997-2016. Ministeriet har oplyst, at ministe-

riet ikke forventer, at der kan vises sikker anvendelse af det pågældende pesticidmid-

del i forhold til grundvandet.

Miljø- og Fødevareministeriet ændrede fra 2016 retningslinjerne for vurdering af kræft-

fremkaldende pesticider, så der ikke længere var særligt restriktive danske krav til

vurdering af kræftfremkaldende pesticider. Dette var ikke i overensstemmelse med

den gældende sprøjtemiddelstrategi, hvoraf det fremgik, at kræftfremkaldende stof-

fer kun ville kunne blive godkendt, hvis de overholdt særligt restriktive vilkår.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

3.3. Orientering af EU om dispensationer

96. I henhold til pesticidforordningen skal medlemslandet straks underrette de øvrige

medlemslande og Europa-Kommissionen om de foranstaltninger, der er gennemført i

forbindelse med dispensationerne, herunder en detaljeret beskrivelse af situationen

og af alle forholdsregler, der er truffet for at beskytte forbrugernes sikkerhed. Vi har

undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet i overensstemmelse med pesticidforord-

ningen har underrettet Europa-Kommissionen om de udstedte dispensationer.

97. Miljø- og fødevareministeren har den 12. marts 2018 oplyst følgende til Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg som svar på spørgsmål 533:

”Miljøstyrelsen har notificeret

Kommissionen om de danske dispensationer”.

Vores undersøgelse viser, at ministe-

riet i 8 tilfælde har givet dispensation i perioden 2011-2015 uden at underrette Europa-

Kommissionen. Ministeriet har først i 2019 underrettet Europa-Kommissionen om dis-

se dispensationer. Ministeriet har oplyst, at der i alle tilfælde er tale om dispensatio-

ner, som Europa-Kommissionen er blevet orienteret om enten året før eller året efter.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at ministeriet, jf. pesticidforordningen, er forplig-

tet til at underrette Europa-Kommissionen hvert år om alle dispensationer, som ud-

stedes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 8 tilfælde ikke har efterlevet

pesticidforordningens krav om at underrette Europa-Kommissionen om de udstedte

dispensationer. Ministeriet har i 2019 eftersendt 8 underretninger om dispensationer

udstedt i perioden 2011-2015.

3.4. Etiketter og brugsanvisninger med korrekt dosis og

anvendelse

98. I forbindelse med sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger skal Miljø- og

Fødevareministeriet udarbejde en etiket eller en brugsanvisning til det dispenserede

pesticidmiddel. Det er vigtigt, for at brugerne af pesticidmidler med dispensation får

viden om, hvordan pesticidmidlet skal anvendes. Etiketten og brugsanvisningen skal

sikre, at det dispenserede pesticidmiddel anvendes korrekt og efter de eventuelle

begrænsninger, som dispensationen omfatter.

99. Vores undersøgelse viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret korrek-

te informationer på 2 (Opera og Titus WSB) ud af de 18 dispenserede pesticidmidler.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

100. Miljø- og Fødevareministeriet gav i perioden 2011-2013 dispensation til pesticid-

midlet Opera til majs. Dispensationen indebar, at midlet kunne anvendes på et sene-

re tidspunkt, end det oprindeligt var godkendt til, men med den betingelse, at buffer-

zonen til vandmiljø skulle udvides. Pesticidmidlet er angivet som meget giftigt med

langvarige virkninger for vandlevende organismer, og ministeriet vurderede, at udvi-

delsen af bufferzonen var nødvendig. Ministeriet har oplyst, at det er beklageligt, at

der ikke har været udarbejdet en opdateret brugsanvisning for Opera, og at det ikke

har været muligt at fremsøge oplysninger om dispensationen på Miljøstyrelsens

hjemmeside. Der burde have været udarbejdet en specifik brugsanvisning i forbin-

delse med dispensationen, hvilket ikke blev gjort. Ministeriet har videre oplyst, at mi-

nisteriet meddelte ansøgeren – SEGES – at det påhvilede ansøger at orientere bru-

gerne om de ændrede vilkår. Ministeriet har oplyst, at der var oplysninger om Opera

på SEGES’ hjemmeside. Rigsrevisionen skal bemærke, at SEGES ikke er en myndig-

hed på området.

Desuden viser undersøgelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2013 godkendte, at

pesticidmidlet Titus 25 DF kunne markedsføres som Titus WSB, uden at der blev ud-

arbejdet en ny etiket, hvor den korrekte pakningsform fremgik. Dette skyldes, at pro-

ducenten ikke kunne nå at producere Titus WSB inden dispensationsperiodens ikraft-

trædelse. Det fremgår heller ikke af sagerne, at pakningsformen er ændret. I hele pe-

rioden 2013-2018 var der således ikke en retvisende etiket på pesticidmidlet. Mini-

steriet har oplyst, at vandopløselige poser generelt medfører en lavere eksponering,

men at risikovurderingen viser, at der ikke er nogen risiko forbundet med brugen af

det vandopløselige granulat. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke foreligger en risi-

kovurdering på dispensationssagerne.

Ansøgere om dispensa-

tion til pesticidmidler

Det er ikke de enkelte land-

brug eller gartnerier, der an-

søger om dispensation til an-

vendelse af pesticider. Ansø-

gere er typisk erhvervenes in-

teresseorganisationer, typisk

SEGES (tidligere Videnscen-

tret for Landbrug) og forenin-

gen for gartnerier, HortiAd-

vice.

Erhvervsmæssig brugere

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i 2 tilfælde ikke har sikret, at

brugerne får information om produktets indhold og de betingelser og risikobegræn-

sende foranstaltninger, som ministeriet har fastsat i forbindelse med dispensationen.

Erhvervsmæssige brugere

omfatter virksomheder, der

anvender sprøjtemidler i er-

hvervsmæssig brug. Det kan

fx være maskinstationer, golf-

baner, landmænd og offent-

lige institutioner.

KO-kontrollens ophæng

3.5. Kontrol af pesticidmidler

101. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriet fører en risikobaseret kontrol

af de erhvervsmæssige brugeres opbevaring og anvendelse af pesticidmidler med

dispensation, og om ministeriet har anvendt de udvidede muligheder for kontrol, der

fulgte af en lovændring i 2012.

102. Der gennemføres 2 former for pesticidkontrol af erhvervsmæssige brugere:

kryds-

overensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen)

den nationale pesticidkontrol.

KO-

kontrollen omfatter virksomheder, der modtager EU-støtte under enten Landdistrikts-

programmet eller som direkte støtte. KO-kontrollen er en generel kontrol, der omfat-

ter vurdering af virksomheders efterlevelse af en lang række regler, herunder også

regler for pesticidmidler. Vi har særligt fokus på den risikobaserede, nationale pesti-

cidkontrol, der er målrettet erhvervsmæssige brugere af pesticidmidler.

Europa-Parlamentets forord-

ning nr. 1306/2013 af 17. de-

cember 2013 om finansiering,

forvaltning og overvågning af

den fælles landbrugspolitik.

Europa-Kommissionen har

udmøntet forordningen i gen-

nemførelsesforordning nr.

809/2014 af 17. juli 2014. De

nationale bestemmelser er

udmøntet i bekendtgørelser

om krydsoverensstemmelse,

der årligt opdateres. Den gæl-

dende bekendtgørelse for

2018 var nr. 11 af 9. januar 2018

om krydsoverensstemmelse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

103. Pesticidkontrollen omfatter alle 25.000-30.000 erhvervsmæssige brugere af

pesticidmidler, og Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører årligt ca. 750 pesticid-

kontroller. Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for kontrollen af salg og anven-

delse af pesticidmidler. Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen i planlægningen af

kontrollen ved at gennemføre de fysiske kontroller hos de erhvervsmæssige brugere

af pesticidmidler.

104. I forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets kontrol er der konstateret re-

gelbrud i opbevaring og anvendelse af pesticidmidler på gennemsnitligt 16 % af de

virksomheder, der tilfældigt er udtaget til KO-kontrol i perioden 2015-2018. I den natio-

nale pesticidkontrol, hvor virksomheder udtages efter risiko for fejl og overtrædelser

på pesticidområdet, har Landbrugsstyrelsen konstateret betydeligt flere overtrædel-

ser. Tabel 3 viser resultatet af den nationale pesticidkontrol i perioden 2015-2018.

Regelophæng for den

nationale pesticidkontrol

Tabel 3

Pesticidkontroller og regelbrud i perioden 2015-2019

2015/2016

Antal kontroller

Andel med regelbrud

264

53 %

2016/2017

338

2017/2018

283

2018/2019

328

Den nationale pesticidkontrol

gennemføres med udgangs-

punkt i pesticidforordningen,

kemikalieloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 115 af 26. januar

2017, og lov om behandling af

oplysninger om brug af plan-

tebeskyttelsesmidler i jord-

bruget, jf. lovbekendtgørelse

nr. 100 af 26. januar 2017.

Ansvaret for SJI-data

Note: Kontrolåret følger ikke kalenderåret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Frem til 1. juli 2016 var Land-

brugsstyrelsen ansvarlig for

sprøjtejournalreglerne og kon-

trollen hermed. Herefter over-

gik ansvaret til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen overtog data-

indsamlingen den 1. juli 2017

fra Landbrugsstyrelsen.

Det fremgår af tabel 3, at der årligt er foretaget 264-328 nationale pesticidkontroller,

og at det samlede omfang af regelbrud ligger på mellem 41 % og 56 %.

Den nationale pesticidkontrol

SJI-indberetning

Ejere og brugere af jordbrugs-

virksomheder med et samlet

dyrket areal på 10 hektar eller

derover og ejere og brugere af

øvrige jordbrugsvirksomhe-

der, fx gartnerier, planteskoler

og frugtplantager med en årlig

momspligtig omsætning på

50.000 kr. eller derover, har

pligt til at indberette virksom-

hedens forbrug af plantebe-

skyttelsesmidler.

Datagrundlag for pesticidkontrollen

105. Data til brug for at udvælge virksomheder til den nationale pesticidkontrol er pri-

mært baseret på jordbrugsvirksomheders indberetninger af oplysninger om anven-

delse af pesticidmidler – de såkaldte SJI-indberetninger. SJI-indberetninger omfat-

ter oplysninger om, hvilken virksomhed der anvender de enkelte pesticidmidler, den

samlede anvendte mængde pr. afgrøde og det samlede behandlede areal. Formålet

med SJI-indberetningerne er, at Miljø- og Fødevareministeriet kan sende oplysninger

om pesticidforbruget i Danmark til Europa-Kommissionen for at leve op til kravene i

statistikforordning nr. 1185/2009. I henhold til statistikforordningen kan opgørelsen af

pesticidforbruget baseres på en stikprøve. SJI-data anvendes ligeledes til beregning

af pesticidbelastningen (pesticidbelastningsindikatoren).

106. Vores undersøgelse har vist, at Miljø- og Fødevareministeriets register over SJI-

indberetninger ikke omfatter alle virksomheder, der er pligtige til at indberette data,

og dermed ikke er dækkende. I boks 13 har vi med udgangspunkt i oplysninger for

2019 vist nogle af de centrale problemer med SJI-systemet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Boks 13

SJI-indberetninger for 2019

I SJI-systemet er der registreret ca. 33.000 virksomheder. Miljø- og Fødevareministeriet

har ikke overblik over antallet af virksomheder, der indgår i SJI-systemet, som ikke er

indberetningspligtige. 20.800 virksomheder har indberettet for sprøjteåret 2017/2018,

mens ca. 12.000 virksomheder ikke har indberettet. Blandt de 12.000 indgår virksomhe-

der, hvor CVR-nummeret er ophørt, virksomheder, der ikke har anvendt pesticidmidler,

og virksomheder, der har en omsætning eller arealstørrelse, der er under grænsen på

10 hektar/50.000 kr.

Omvendt har ministeriets samkørsler mellem ansøgninger om EU-tilskud og SJI-syste-

met vist, at ca. 3.800 virksomheder, der ikke har indberettet SJI-data, har søgt om EU-

tilskud. Den overvejende del af disse virksomheder er forpligtede til at indberette til SJI-

systemet. Hertil kommer et ukendt antal virksomheder, som ikke har søgt om EU-tilskud,

men som er forpligtede til at indberette til SJI-systemet, fx gartnerier og juletræsprodu-

center. Ministeriet har oplyst, at SJI-data omfatter størstedelen af pesticidanvendelsen i

Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.

107. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at det ud fra det nuværende SJI-system

ikke er muligt at opgøre, hvor mange jordbrugsvirksomheder der et givent år mangler

at indberette. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet arbejder på at forbedre regi-

streringen af virksomheder, der er indberetningspligtige i SJI-systemet. Én måned in-

den sidste indberetningsdato udsendes automatisk en påmindelsesbesked til de re-

gistrerede virksomheder. Ministeriet har herudover sendt høringsbreve til 300-400

virksomheder, der ikke havde indsendt SJI-data. Ministeriet har oplyst, at Miljøstyrel-

sen ikke har resurser til at sende flere høringsbreve ud.

Risikobaseret udtagning af virksomheder til kontrol

108. Risikobaseret kontroludtagning er baseret på, at Miljø- og Fødevareministeriet

hvert år definerer en række risikokategorier, som anvendes i udtagningen af virksom-

heder. Ministeriet fastsætter endvidere antallet af virksomheder, der skal udtages til

kontrol inden for hver risikokategori. På baggrund af primært SJI-systemet udtages

herefter de konkrete virksomheder til kontrol. Herudover udtages der et antal virk-

somheder på baggrund af andre datakilder og et mindre antal kontrolsager blandt de

virksomheder, som ikke har indberettet SJI-data, og som Landbrugsstyrelsen kan

identificere. Ministeriet har særligt svært ved at identificere de juletræsproducenter

og gartnerier, der ikke har indberettet SJI-data, da de ikke søger om landbrugsstøtte.

Ministeriet udtager også et antal virksomheder til kontrol, som ikke rettidigt har ind-

rapporteret SJI-data.

109. Vi har undersøgt, om Miljø- og Fødevareministeriets risikovurdering og udtag af

virksomheder har haft fokus på pesticidmidler med dispensation i forbindelse med

den risikobaserede kontrol. Anvendelse af pesticidmidler med dispensation kan efter

Rigsrevisionens vurdering indebære en særlig risiko for brud på de gældende pesti-

cidregler. Pesticidmidler med dispensation må således kun sælges, opbevares og an-

vendes i en tidsbegrænset periode, ligesom disse pesticidmidler kan være pålagt

særligt risikobegrænsende foranstaltninger.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

Undersøgelsen viser, at ministeriet ikke i undersøgelsesperioden har udtaget virk-

somheder på baggrund af, at de har anvendt pesticidmidler med dispensation. Mini-

steriet har oplyst, at disse virksomheder ikke udgør en særlig risiko, fordi de har an-

vendt dispenserede pesticidmidler. Ministeriet har også oplyst, at Landbrugsstyrel-

sen forsøgsvist i kontrolåret 2018/2019 har udtaget 8 virksomheder, som har indbe-

rettet brug af ét pesticidmiddel, der er godkendt via dispensation. Der er yderligere i

2019/2020 blevet udtaget 6 virksomheder til kontrol, som i 2018 har indberettet brug

af ét andet pesticidmiddel med dispensation. Når kontrollen i 2019/2020 er gennem-

ført, og resultatet er kendt, vil Landbrugsstyrelsen på samme vis som for de øvrige

kontrolkategorier vurdere, om erfaringerne giver anledning til øget fokus på brugere

af pesticidmidler med dispensation.

110. Undersøgelsen viser desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet bl.a. benytter tidli-

gere års kontrolresultater til at målrette udtaget af virksomheder mod særligt risiko-

fyldte områder. Vi kan dog konstatere, at ministeriet også har udtaget virksomheder

til kontrol, selv om risikoen ikke er høj. Ministeriet har fx flere år udvalgt virksomheder

inden for risikokategorierne: brugere af pesticidmidler med høj afgift, maskinstationer,

kartoffelavlere og virksomheder, der har anvendt pesticidmidler, som senere blev for-

budt, selv om omfanget af konstaterede regelbrud var relativt lavt i disse risikokatego-

rier. Ministeriet har oplyst, at fastlæggelse af kriterier for udvælgelse ikke kun baseres

på omfanget af konstaterede regelbrud, men at også potentielle konsekvenser af re-

gelbrud indgår i vurderingen. Ministeriet har endvidere oplyst, at Landbrugsstyrelsen

og Miljøstyrelsen drøfter forslag til risikokategorier i februar-marts, hvor den igangvæ-

rende fysiske kontrol for kontrolåret ikke er afsluttet. Risikokategorierne ligger heref-

ter fast, men ministeriet har efterfølgende mulighed for at justere antallet af kontrol-

ler på baggrund af konstaterede overtrædelser. De fastlagte risikokategorier gælder

for den risikobaserede udtagning, som foretages først i kontrolåret. Hvert år foreta-

ges der herudover kampagnekontroller og kontroller på baggrund af anmeldelser fra

bl.a. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Indberetninger af anvendelse af forbudte pesticidmidler

111. Miljø- og Fødevareministeriets analyser af SJI-indberetninger har vist, at flere jord-

brugere har indberettet, at de har anvendt forbudte pesticidmidler. Landbrugsstyrel-

sen opgjorde fx i 2017, at godt 400 jordbrugere i 2016 havde indberettet anvendelse

af forbudte midler. Vi har gennemgået SJI-indberetninger for perioden 2011-2018 for

udvalgte forbudte pesticidmidler, og vi har fundet tilfælde, hvor jordbrugere har ind-

berettet anvendelse af forbudte pesticidmidler. Vi har fundet eksempler på ulovlig

brug af 2 pesticidmidler med dispensation, som er anvendt til andre formål, end der

er givet dispensation til.

Gennemgangen viser herudover, at der er brugere i sprøjteåret 2010/2011, som har

indberettet anvendelse af et pesticidmiddel, som indeholder aktivstoffet chlorothalo-

nil, der blev forbudt 11 år tidligere.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

112. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke foretaget en generel opfølgning over for de

jordbrugere, der har angivet at have anvendt forbudte pesticidmidler. I 2016 udtog

ministeriet for første gang 46 virksomheder, der havde indberettet anvendelse af for-

budte pesticidmidler. I 2017 og 2018 blev antallet sat ned til henholdsvis 19 og 11. Mini-

steriet har i den forbindelse oplyst, at reduktionen af udtagne sager bl.a. skyldtes, at

der i 2017 og 2018 var fokus på virksomheder, der havde indberettet brug af pesticid-

midler, hvor aktivstoffet var blevet forbudt i EU. Vores sagsgennemgang viser, at mi-

nisteriet kun i 2018 udvalgte virksomheder til kontrol, som havde anvendt 2 pesticider,

der var forbudt af EU. I 2017 havde ministeriet ikke specifikt fokus på pesticider, som

var forbudt af EU.

113. Kemikalieloven giver, jf. § 51, stk. 2, adgang til, at tilsynsmyndighederne kan fore-

tage samstilling og samkøring af oplysninger, herunder oplysninger i kontroløjemed.

Miljø- og Fødevareministeriet har hermed hjemmel til at anvende SJI-indberetninger

til kontrol af bl.a. anvendelse af forbudte pesticidmidler. Det fremgår af de lovbe-

mærkninger, der lå til grund for adgangen til samkøring (L 165 fremsat den 4. marts

2011), at virksomheder, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed skal gøres

opmærksomme på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløje-

med, inden kontrollen iværksættes. Vores undersøgelse viser, at ministeriet ikke har

underrettet virksomhederne om, at SJI-indberetninger kan blive anvendt til kontrol,

og ministeriet har dermed ikke fået etableret det fornødne administrative grundlag

for at kunne foretage en effektiv kontrol på baggrund af SJI-systemet.

Udvidede muligheder for kontrol

114. Den 11. oktober 2012 fremsatte ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et

lovforslag (L 35), der skulle sikre, at myndighederne kunne komme i besiddelse af de

oplysninger, der er nødvendige for at føre en målrettet og effektiv kontrol med land-

brugets forbrug af pesticidmidler. Lovforslaget skulle give en generel hjemmel til, at

Miljø- og Fødevareministeriet kunne indhente de nødvendige oplysninger, herunder

sammenkøre oplysninger i kontroløjemed.

115. Det fremgik af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet umiddelbart ønskede

at samkøre oplysninger fra bl.a. Skattestyrelsen. Ministeriet har oplyst, at lovændringen

blev gennemført for at gøre det muligt at samkøre data med bl.a. de relevante skatte-

myndigheder. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet ikke har foretaget syste-

matiske registersamkøringer med Skattestyrelsen, men at ministeriet er i løbende

kontakt med Skattestyrelsen i relation til konkrete sager. Skattestyrelsen har i forbin-

delse med Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke

har anmodet Skattestyrelsen om samkøring i relation til lovforslag L 35. Skattestyrel-

sen har desuden oplyst til Miljø- og Fødevareministeriet, at der er systemmæssige

udfordringer med at samkøre registrene.

116. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at hjemlen om samkøring blev formule-

ret åbent for at fremtidssikre muligheden for en eventuel systematisk registersamkø-

ring. Herudover har ministeriet oplyst, at departementet, ministeren og Miljø- og Fø-

devareudvalget har været orienteret om, at ministeriet især forventede at anvende

hjemlen til at samkøre data i sager om ulovligt importerede pesticidmidler, dvs. en

begrænset samkøring af data, og ikke til en systematisk registersamkøring, som an-

sås at være uforholdsmæssigt administrativt tung.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler

117. Rigsrevisionen konstaterer, at det fremgår af lovbemærkningerne, at hensigten

med loven var at kunne identificere nye mønstre ved at foretage registersamkøring.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet allerede havde

hjemmel til at indhente oplysninger hos andre myndigheder, fx skattemyndighederne,

i forbindelse med tilsyns- og kontrolopgaver, og at hensigten med loven var at sam-

køre oplysninger i forbindelse med tilrettelæggelsen og prioriteringen af kontrollen.

Ministeriet har oplyst, at det efter lovens vedtagelse har vist sig vanskeligt at foretage

samkøring af registeroplysninger på den måde, som det var beskrevet i lovbemærk-

ningerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret et fuldstændigt

datagrundlag til at gennemføre en risikobaseret kontrol af erhvervsmæssige bruge-

res anvendelse af pesticidmidler. Dermed er der en risiko for, at relevante virksomhe-

der ikke bliver udtaget til kontrol, ligesom indberetningerne til Europa-Kommissionen

om pesticidanvendelse kan være behæftede med fejl, da ministeriets data om pesti-

cidforbruget ikke er fuldstændige. Herudover har ministeriet ikke etableret et admini-

strativt grundlag, der gør det muligt at følge op på indberettede anvendelser af ulovli-

ge pesticidmidler. Undersøgelsen viser endvidere, at ministeriet ikke fuldt ud har an-

vendt lovgivningens kontrolmæssige muligheder.

Datagrundlaget for den nationale pesticidkontrol er i vid udstrækning baseret på jord-

brugsvirksomheders indberetninger til Miljø- og Fødevareministeriets SJI-system.

Herudover anvendes der i et vist omfang andre datakilder. Undersøgelsen viser, at

SJI-systemet er mangelfuldt. Mange virksomheder er fejlagtigt omfattet af registret,

og mere end ⅓ af de registrerede virksomheder har ikke indberettet sprøjteoplysnin-

ger i 2019. Hertil kommer, at mange indberetningspligtige virksomheder ikke indgår i

registret og derfor ikke har indberettet oplysninger om, hvilke pesticidmidler de har

anvendt på deres afgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke opgøre, hvor man-

ge virksomheder der i et givent år mangler at indberette. Det ufuldstændige data-

grundlag indebærer en risiko for, at indberetningerne til Europa-Kommissionen om

pesticidanvendelse er behæftede med fejl.

Undersøgelsen viser, at Miljø- og Fødevareministeriet i undersøgelsesperioden ikke

har haft særskilt fokus på kontrol af pesticidmidler med dispensation, idet ministeriet

vurderer, at disse midler ikke udgør en særlig risiko, og at pesticidmidler med dispen-

sation kontrolleres i den almindelige pesticidkontrol. Ministeriet har også oplyst, at

ministeriet forsøgsvis i kontrolåret 2018/2019 udtager pesticidmidler med dispensa-

tion til kontrol. Undersøgelsen viser også, at ministeriet kun delvist benytter tidligere

års kontrolresultater til at målrette udtaget af virksomheder mod særligt risikofyldte

områder.

Undersøgelsen viser endvidere, at flere hundrede virksomheder har indberettet an-

vendelse af ulovlige pesticidmidler. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke etableret

et administrativt grundlag, der gør det muligt at følge op på disse regelbrud. Undersø-

gelsen viser, at ministeriet først i perioden 2016-2018 har udtaget udvalgte virksom-

heder, der har indberettet regelbrud, til kontrol. Antallet af udtagne virksomheder er

reduceret fra 46 i 2016 til 11 i 2018.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Forvaltning af dispensationer til pesticidmidler |

Endelig viser undersøgelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har benyttet sig af

de muligheder for at indhente og samkøre data med bl.a. Skattestyrelsen, som frem-

gik af lovbemærkningerne ved lovændringen i 2012. Ministeriet har oplyst, at det efter

lovens vedtagelse har vist sig vanskeligt at foretage samkøring af registeroplysninger

på den måde, som det var beskrevet i lovbemærkningerne.

Rigsrevisionen, den 28. november 2019

Lone Strøm

/Inge Laustsen

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljø- og Fødevareministeriet har en

tilfredsstillende overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesti-

cider. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Miljø- og Fødevareministeriet en tilfredsstillende overvågning af grundvandet?

Har Miljø- og Fødevareministeriet en tilfredsstillende forvaltning af dispensationer

til pesticidmidler?

I undersøgelsen indgår Miljø- og Fødevareministeriet, herunder Miljøstyrelsen og Land-

brugsstyrelsen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2011-2018. Afgrænsningen af undersøgelsen er be-

grundet i, at pesticidforordningen (nr. 1107/2009) – og dermed et nyt regelgrundlag

for Miljø- og Fødevareministeriets sagsbehandling af dispensationer – trådte i kraft

den 14. juni 2011. Desuden blev Rigsrevisionens undersøgelse om statens sikring af

grundvandet mod pesticider afsluttet i 2011.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på forskel-

lige tidspunkter i undersøgelsesforløbet af chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen

med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Undersøgelsen er baseret på dokument- og sagsgennemgang samt på møder afholdt

med Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. I forbindel-

se med undersøgelsen har vi anmodet Miljø- og Fødevareministeriet om at sende re-

levant materiale.

For kapitel 2 har vi modtaget materiale baseret på søgninger i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets journalsystemer. Materialet har bl.a. omfattet:

•

korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet og relevante aktører på

grundvandsområdet

•

EU-vurderinger af pesticider

•

advarsler om dokumenterede fund af pesticider

•

materiale vedrørende ministeriets overvågning af grundvandet (GRUMO) og op-

datering af pesticidlisten.

For kapitel 3 har vi modtaget materiale om bl.a.:

•

dispensationsansøgninger og afgørelser, herunder relevant korrespondance

notater, referater m.m., der dokumenterer afgørelsen

EU-vurderinger af pesticiders udvaskningsrisiko til grundvandet

Miljø- og Fødevareministeriets modelberegninger af udvaskningsrisiko

VAP-målinger og GRUMO-målinger

dokumentation for den årlige kontrolplanlægning og kontrolresultater.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Metodisk tilgang |

Analysemetode til gennemgang af sager og materiale

Vi har i undersøgelsen fokuseret på den del af GRUMO, der handler om overvågning

af indholdet af pesticider i grundvandet. Vi har undersøgt, om der er fastlagt kriterier

for, hvordan pesticider og nedbrydningsprodukter udvælges til GRUMO, ved at gen-

nemgå Miljø- og Fødevareministeriets interne notater, mødereferater og øvrig korre-

spondance.

I vores analyse af Miljøstyrelsens sagsbehandling af dispensationer til pesticidmidler

har vi gennemgået det materiale, som Miljøstyrelsen har anvendt i den oprindelige

sagsbehandling. Fx er der i vurderingsprincipperne krav til, hvilken modeltype der

skal anvendes til at foretage modelberegninger af pesticidets udvaskningsrisiko, og

at der skal anvendes inputdata i modelberegningen, som svarer til danske jordbunds-

forhold. Herudover er der krav om, at modelberegningerne ikke må vise udvaskning

af pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien på 0,1 mikrogram/li-

ter i mere end ét ud af 20 tilfælde. Det er også et krav, at pesticider og deres nedbryd-

ningsprodukter ikke må have en halveringstid på mere end 180 dage. Her har vi un-

dersøgt, om de modelberegninger, som Miljø- og Fødevareministeriet har lagt til grund

for dispensationen, overholder disse krav i vurderingsprincipperne, dvs. om ministeri-

et har anvendt modelberegninger, som er foretaget med den foreskrevne modeltype

og inputdata, og som ikke viser udvaskning over grænseværdien i mere end ét ud af

20 tilfælde eller har en nedbrydningstid på over 180 dage. Der findes en række yderli-

gere krav i vurderingsprincipperne, som vi tilsvarende har undersøgt.

Møder

Vi har afholdt møder med en række interessenter på området i undersøgelsens for-

beredende faser:

•

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

DANVA

Danmarks Naturfredningsforening

SEGES

Danske Vandværker

HOFOR

Odense Kommune

Repræsentanter fra lokale vandværker

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Metodisk tilgang

De 6 øvrige pesticider og nedbrydningsprodukter, som Miljø- og Føde-

vareministeriet har modtaget advarsler om

Pesticid/nedbrydningsprodukt

LM3 (nedbrydningsprodukt fra

pesticidet terbutylazin)

LM5 (nedbrydningsprodukt fra

pesticidet terbutylazin)

LM6 (nedbrydningsprodukt fra

pesticidet terbutylazin)

Metaldehyd (pesticid)

Advarsel

I 2011 foreslog GEUS at overvåge for LM3 i grundvandet

via en screeningsundersøgelse, fordi det var fundet i

grundvandet i Italien og Tyskland.

Se under LM3.

I 2018 foreslog GEUS at overvåge for metaldehyd i grund-

vandet via en screeningsundersøgelse, fordi pesticidet

var fundet i grundvandet over grænseværdien i England i

af de beskyttede drikkevandsområder.

Maleinhydrazid blev foreslået af GEUS i 2018 på baggrund

af resultater fra grundvandsovervågningen.

Desamino-metamitron blev testet på VAP-marker, og

resultaterne viste, at nedbrydningsproduktet udvaskede

over grænseværdien. GEUS foreslog derfor, at det blev

tilføjet på pesticidlisten i 2010 og 2012.

Maleinhydrazid (pesticid)

Desamino-metamitron (nedbryd-

ningsprodukt fra metamitron)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Rigsrevisionens gennemgang af ministeriets bemærkninger til opdate-

ring af pesticidlisten

I beretningen indgår en analyse af Miljø- og Fødevareministeriets opdatering af pesti-

cidlisten, jf. afsnit 2.2. Overvågning af grundvandet via pesticidlisten. Som det frem-

går af afsnittet, er ministeriet af den opfattelse, at ingen af de nævnte pesticider bur-

de have været på pesticidlisten. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke har afkla-

ret den risiko for grundvandet, der er påvist ved, at kriterierne er overskredet. I det

følgende behandler vi ministeriets synspunkter vedrørende de enkelte pesticider og

nedbrydningsprodukter og redegør for baggrunden for Rigsrevisionens vurdering.

Maleinhydrazid

I forhold til pesticidet Maleinhydrazid fremgår det af mailkorrespondancen mellem

GEUS og Miljø- og Fødevareministeriet, at GEUS påpegede, at der ikke var data til at

vurdere Maleinhydrazids udvaskning efter 2003. Ministeriet var enig i dette, men valg-

te ikke at tage pesticidet med på pesticidlisten. Ministeriet overvejede at drøfte en for-

nyet overvågning af pesticidet i GRUMO, men der blev ikke foretaget yderligere over-

vågning i GRUMO efter 2003. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet

ikke har data, der kan begrunde, at pesticidet ikke blev optaget på pesticidlisten. Mi-

nisteriet har oplyst, at pesticidet er omfattet af massescreeningen for pesticider og

nedbrydningsprodukter.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Metodisk tilgang |

Lenacil

Pesticidet Lenacil overskred i 2016 begge kriterier for at indgå på pesticidlisten. Mil-

jø- og Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet allerede i 2013 traf beslutning om

ikke at medtage pesticidet på pesticidlisten. Det fremgår af mailkorrespondancen

mellem GEUS og ministeriet fra 2013, at ministeriet ikke fandt det relevant at inddrage

Lenacil på pesticidlisten, da pesticidet allerede var afmeldt i 1987. Hertil kom, at der

ikke var fund over grænseværdien, da pesticidet var inkluderet i GRUMO-overvåg-

ningen i perioden 1998-2003. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at ministeriet ikke

har forholdt sig til de resultater, der gjorde, at pesticidet overskred kriterierne for at

blive optaget på pesticidlisten. For det første inddrog ministeriet i modstrid med ret-

ningslinjerne kun resultater fra GRUMO-overvågningen i vurderingen. Ministeriet for-

holdt sig ikke til fund af pesticidet i forbindelse med boringskontrollen eller andre

analyser. For det andet har ministeriet ikke sikret yderligere data om Lenacils ud-

vaskning fra GRUMO-overvågningen efter 2003. Ministeriet afklarede derfor ikke

den af GEUS rejste problemstilling om, at Lenacil overskred kriterierne for at indgå

på pesticidlisten.

PPU

Rimsulfurons nedbrydningsprodukt PPU opfyldte Miljø- og Fødevareministeriets kri-

terier for at indgå på pesticidlisten. PPU blev overvåget af ministeriet i GRUMO i perio-

den 2011-2015. Det fremgår af dataudtrækket fra GEUS fra januar 2016 i forbindelse

med opdatering af pesticidlisten, at nedbrydningsproduktet PPU udvaskede over

grænseværdien i et omfang, så det opfyldte kriterierne for at indgå på pesticidlisten.

Ministeriet har oplyst, at fundene over grænseværdien udgjorde 0,1996 % af borin-

gerne og dermed lå under grænseværdien. Rigsrevisionen henholder sig til, at GEUS i

indstillingen til ministeriet oplyste det afrundede resultat 0,2 %, og at det af kriterier-

ne i ministeriets beskrivelse er angivet med én decimal. Denne afrunding indgik i øv-

rigt ikke som et diskussionspunkt i korrespondancen mellem ministeriet og GEUS.

Det fremgår af mailkorrespondancen fra 2016, at ministeriet besluttede ikke at med-

tage PPU på pesticidlisten på baggrund af VAP-data. Ministeriet har henvist til, at PPU

ikke har udvasket over grænseværdien i grundvandet som årsgennemsnit. Vi kan ik-

ke se, at der i forbindelse med forsøg på VAP-markerne opgøres et årsgennemsnit af

udvaskningen til grundvandet.

Rigsrevisionen skal yderligere bemærke, at en vurdering af ældre VAP-forsøg ikke

ændrer på, at ministeriet fik nye oplysninger om PPU’s udvaskning i 2016, hvor der

kunne konstateres udvaskning over grænseværdien i GRUMO-overvågningen. De

ældre VAP-forsøg fra 2012 kan ikke afklare de nye oplysninger i 2016. Dette kan kun

afklares ved at følge pesticidet i GRUMO-overvågningen. Vi har derfor undersøgt, om

Miljø- og Fødevareministeriet i grundvandsovervågningen har fulgt udviklingen i

PPU’s udvaskning. Undersøgelsen viser, at ministeriet afsluttede overvågningen i

GRUMO af PPU i 2015 uden at afklare, om udvaskningen af PPU steg yderligere efter

opgørelsen i 2016. Ministeriet har ikke dokumenteret den faglige begrundelse for, at

ministeriet valgte ikke at fortsætte overvågningen af PPU. Ministeriet har oplyst, at

ministeriet besluttede at afslutte overvågningen i 2015, fordi der var få fund, og analy-

sen af PPU var omkostningstung. Ministeriet har endvidere oplyst, at PPU på anbefa-

ling fra GEUS i 2019 indgår i grundvandsovervågningen igen fra 2020.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Metodisk tilgang

Beskrivelse af udvælgelse af pesticidmidler med dispensation

I undersøgelsesperioden har Miljø- og Fødevareministeriet udstedt i alt 115 dispensa-

tioner til 32 forskellige pesticidmidler. Aktivstofferne og nedbrydningsprodukterne i

de 32 pesticidmidler med dispensation er i nedenstående tabel kategoriseret ud fra

en indikator for et pesticids potentielle risiko for at kunne udvaske til grundvandet

(GUS-indeks). GUS-indekset udregnes på baggrund af pesticidets eller nedbryd-

ningsproduktets fysiske og kemiske egenskaber og tager ikke højde for lokale miljø-

forhold, applikationsraten i marken, tidspunktet for anvendelsen eller sammensæt-

ningen af pesticidmidlet. GUS-indekset giver et tal, som indikerer, om der er en lav,

mellem eller høj risiko for udvaskning.

GUS-indeks

Lav risiko for udvaskning



< 1�½8

Mellem risiko for udvaskning



1�½8 - 2�½8

Høj risiko for udvaskning



> 2�½8

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Vi har valgt at fokusere undersøgelsen på de pesticidmidler, som indeholder pestici-

der eller nedbrydningsprodukter, der ifølge indikatoren har en mellem (



) eller høj

(



) risiko for potentiel udvaskning til grundvandet. Vi har fundet GUS-indekset for

pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter i de 32 pesticidmidler med dispensa-

tion ved hjælp af databasen Pesticide Properties DataBase.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Metodisk tilgang |

GUS-indeks for dispenserede pesticider og nedbrydningsprodukter i perioden 2011-2018

Middel

Pomoxon Extra

Vertimec

Asulox/Formule 1

NeemAzal TS

Modesto 480 FS

Aktivstof (markeret med fed) og eventuelle nedbrydningsprodukter

("Key metabolites")

1-naphthyl-eddikesyre

Abamectin

Asulam

4-aminobenzenesulphonamide

Azadirachtin

Beta-cyfluthrin

4-fluoro-3-phenoxybenzoic acid

3-(2�½2-dichlorovinyl)-2�½2-dimethylcyclopropanecarboxylic acid

Chlothianidin (Clothianidin)

Merpan 80 WG

Captan

Tetrahydrophthalimide

Tetrahydrophthalamic acid

Spotlight Plus

Carfentrazon-ethyl

(RS)-2-chloro-3-(2-chloro-5-(4-(difluoromethyl)-4�½5-dihydro-3-methyl-5-oxo-1H-

1�½2�½4-triazol-1-yl)-4-fluorophenyl)propionic acid

3-(2-chloro-5-(4-(difluoromethyl)-3-methyl-5-oxo-4�½5-dihydro-1H-1�½2�½4-triazol-1-

yl)-4-fluorophenyl)propanoic acid

(2E)-3-(2-chloro-5-(4-(difluoromethyl)-3-methyl-5-oxo-4�½5-dihydro-1H-1�½2�½4-tri-

azol-1-yl)-4-fluorophenyl)acrylic acid

2-chloro-5-(4-(difluoromethyl)-3-methyl-5-oxo-4�½5-dihydro-1H-1�½2�½4-triazol-1-yl)-

4-fluorobenzoic acid

Carfentrazone

Deter FS 250

Chlothianidin (Clothianidin)

N-(2-chlorothiazol-5-ylmethyl)-N’-nitroguanidine

N-methyl-N-nitroguanidine

N-(2-chlorothiazol-5-ylmethyl)-N-methylurea

Ipslure

Select 240 EC

Cis-verbenol

Clethodim

Clethodim sulfoxide

Clethodim sulfone

Clethodim oxazole sulfone

Basamid GR

Dazomet

Methyl isothiocyanate (Ref: SN-32866)

Formaldehyde

Methylamine

2�½4-dimethyl-1�½2�½4-thiadiazolidine-5-thione

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

GUS-indeks

3�½59



1�½36



2�½01



÷1�½17



4�½00



1�½62



4�½91



÷0�½16



3�½15



2�½25



0�½00



4�½72



1�½09



3�½38



5�½64



4�½91



3�½05



5�½21



÷0�½69



2�½59



3�½40



3�½46



÷0�½45



1�½21



0�½68



0�½16



Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Metodisk tilgang

Middel

K-Obiol 25 EC/

K-Obiol ULV 6

Aktivstof (markeret med fed) og eventuelle nedbrydningsprodukter

("Key metabolites")

Deltamethrin

Decamethrinic acid (Ref: AE F108565)

3-phenoxybenzoic acid

Dimethoat

Omethoate (Ref: ENT 25776)

Dimethomorph

Epoxiconazol

1�½2�½4-triazole (Ref: CGA 71019)

Flurprimidol

Ipsdienol

Linuron

3�½4-dichloroaniline

Mancozeb

Ethylenethiourea

Ethyleneurea

Ethylene bisisothiocyanate sulphide

GUS-indeks

÷4�½37



1�½81



2�½46



1�½01



÷2�½38



2�½56



2�½28



1�½78



3�½90



2�½21



2�½00



÷1�½45



÷0�½35



0�½79



÷1�½00



1�½34



1�½19



3�½19



÷0�½19



0�½92



0�½75



2�½12



0�½06



÷1�½33



÷1�½69



÷0�½35



2�½31



1�½47



1�½04



÷0�½17



Danadim Progress/

perfekthion 400 EC

Acrobat Plus

Opera

Topflor (væksthus)

Ipslure

Datura

Acrobat Plus

Argylene Plus

Kerb 400 EC

Natriumsølvthiosulfat (silver sodium thiosulphate)

Propyzamid

2-(3�½5-dichlorophenyl)-4�½4-dimethyl-5-methylene-oxazoline (Ref: RH-24644)

N-(1�½1-dimethylacetonyl)-3�½5-dichlorobenzamide (Ref: RH-24580)

Talius

Proquinazid

2-propoxy-3-propylquinazolin-4(3H)-one (Ref: IN-MM671)

6-iodo-3-propylquinazoline-2�½4(1H,3H)-dione (Ref: IN-MM986)

3-propylquinazoline-2�½4(1H,3H)-dione (Ref: IN-MM991)

Opera

Pyraclostrobin

Ref: BAS 500-6

Methyl N-(2((1-(4-chlorophenyl)-1H-pyrazol-3-yl)oxymethyl) phenyl)carbamate (Ref:

BAS 500-7)

Gozai

Pyraflufen-ethyl

2-chloro-5-(4-chloro-5-difluoromethoxy-1-methylpyrazol-3-yl)-4-fluorophenoxyace-

tic acid

2-chloro-5-(4-chloro-5-difluoromethoxy-1-methylpyrazol-3-yl)-4-fluorophenol

4-chloro-3-(4-chloro-2-fluoro-5-methoxyphenyl)-5-difluoromethoxy-1-methylpyra-

zole

Spruzit Neu

Pyrethrin I

Chrysanthemic acid

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Metodisk tilgang |

Middel

Spruzit Neu

Titus WSB/

Agros Rimsulfuron

Aktivstof (markeret med fed) og eventuelle nedbrydningsprodukter

("Key metabolites")

Pyrethrin II

Chrysanthemic acid

Rapsolie

Rimsulfuron

N-(4�½6-dimethoxy-2-pyrimidinyl)-N-(3-(ethylsulfonyl)-2-pyridinyl)urea (Ref: IN-

70941/PPU)

N-(3-(ethylsulfonyl)-2-pyridinyl)-4�½6-dimethyoxy-2-pyrimidinamine (Ref: IN-70942)

3-(ethylsulfonyl)-2-pyridinesulfonamide (Ref: IN-E9260)

GUS-indeks

÷0�½17



3�½23



5�½6



3�½75



6�½75



÷0�½63



0�½24



÷0�½84



0�½14



2�½57



3�½70



4�½69



4�½91



ConShape

Conserve

S-abscisinsyre (S-Abscisic acid)

Spinosad

Spinosyn B

N-demethylated spinosyn D

Biscaya OD 240

Thiacloprid

Thiacloprid-amide

Thiacloprid sulfonic acid

Cruiser RAPS

Thiamethoxam

Clothianidin (Ref: CGA 322704)

Clothianidin fremgår i tabellen både som pesticid og nedbrydningsprodukt, dvs. for thiamethoxam har nedbrydningsproduktet også nedbrydnings-

produkter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Ved hjælp af GUS-indekset har vi udvalgt 18 ud af de 32 pesticidmidler til videre ana-

lyse, som har en mellem (



) eller høj potentiel (



) risiko for udvaskning til grundvan-

det, hvilket svarer til 67 ud af de 115 dispensationer. De 18 pesticidmidler er præsen-

teret i nedenstående tabel.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Metodisk tilgang

De 18 udvalgte pesticidmidler med dispensation i undersøgelsen

Navn på pesticidmiddel

Acrobat Plus

Agros Rimsulfuron

Asulox

Biscaya OD 240

Cruiser RAPS

Datura

Deter FS 250

Formule 1

Gozai

Kerb 400 EC

Merpan 80 WG

Modesto 480 FS

Opera

Pomoxon Extra

Select 240 EC

Spotlight Plus

Talius

Titus WSB

I alt

Pesticid i pesticidmiddel

Dimethomorph,

mancozeb

Rimsulfuron

Asulam

Thiacloprid

Thiamethoxam

Linuron

Clothianidin

Asulam

Pyraflufen-ethyl

Propyzamid

Captan

Clothianidin

Beta-cyfluthrin

Pyraclostrobin

epoxiconazol

1-naphthyl-eddikesyre

Clethodim

Carfentrazon-ethyl

Proquinazid

Rimsulfuron

Anvendelse

Bekæmpelse af svampesygdomme i løg

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Bekæmpelse af ukrudt i produktion af

spinat, persille, gulerod mv. til frøavl

Bekæmpelse af viklerlarver i solbær

Bejdsning af vinterraps mod rapsjord-

lopper

Ukrudtsbekæmpelse i persille og kørvel

til frøavl

Bejdsning af vinterhvede og vinterbyg

mod bladlus

Bekæmpelse af ukrudt i produktion af

spinat mv. til frøavl

Til nedvisning af kartofler beregnet til

læggekartofler

Bekæmpelse af rapgræs og andet

græsukrudt i vinterraps

Mod frugttrækræft i æble- og pære-

træer samt ædelgrankræft

Bejdsning af vinterraps mod rapsjord-

lopper

Bekæmpelse af svampesygdomme i majs

Vækstregulering i æbletræer og nåle-

træer (juletræer)

Ukrudtsbekæmpelse af 1-årig rapgræs i

bl.a. jordbær, løg og gulerod

Til nedvisning af kartofler beregnet til

læggekartofler

Mod meldug i hvede, rug og triticale

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Dispensationer

i perioden 2011-2018

8 til frugttrækræft og 5 til ædelgrankræft.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Metodisk tilgang |

Der er yderligere 2 produkter – K-Obiol 25 EC og K-Obiol ULV 6 – der indeholder pe-

sticider eller nedbrydningsprodukter med en mellem risiko for udvaskning, som ikke

er medtaget, fordi produkterne anvendes indendørs på kornlagre og derfor ifølge Mil-

jø- og Fødevareministeriet ikke forventes at udgøre en risiko for udvaskning til grund-

vandet.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Aktivstof

Boringskontrol

Stof, som får et pesticidmiddel til at virke mod en skadeforvolder, fx svampe eller insekter.

Vandværkernes kontrol af kvaliteten af vandet i indvindingsboringen. Hensigten med boringskon-

trollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra

nærliggende eller fjernere forureningskilder.

Tidsbegrænset godkendelse (maks. 120 dage) af et pesticidmiddel til bekæmpelse af en doku-

menteret skadeforvolder, hvis der ikke findes andre alternativer. Dispensationer udstedes af Miljø-

styrelsen med ophæng i artikel 53 i pesticidforordningen.

I Danmark er drikkevand grundvand, der har undergået en simpel rensning.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er en uafhængig institution, der har til formål

at levere objektiv uafhængig forskningsbaseret rådgivning til Europa-Kommissionen om fødevare-

sikkerhed, herunder vedrørende pesticidmidler.

Bruger af sprøjtemidler i erhvervsmæssig brug. Det kan fx være en maskinstation, en golfbane, en

landmand eller en offentlig institution. Kaldes også professionel sprøjtebruger.

Se ”Vurderingsprincipper”.

Dispensation

Drikkevand

EFSA

Erhvervsmæssig bruger

Faglige retningslinjer for

godkendelse af pesticid-

midler

Feltforsøg

Forsøg, der afprøver, hvordan et pesticid opfører sig i miljøet, fx ved udbringning af pesticidet på en

forsøgsmark.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en rådgivningsinstitu-

tion under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Miljø- og Fødevareministeriets landsdækkende overvågningsprogram af grundvandet i Danmark.

GRUMO er et delprogram under NOVANA.

Overvågningsboring under GRUMO, hvor der indsamles vandprøver, som undersøges for en lang

række stoffer, bl.a. nitrat og pesticider. Der findes ca. 1�½000 GRUMO-boringer i Danmark.

Vand under jorden, der dannes af regn, som siver ned gennem jordlagene, hvor det gennemgår en

naturlig filtrering og rensning.

Mængden af grundvand i ét eller flere grundvandsmagasiner inden for et bestemt område – typisk

et vandopland. Grundvandsforekomsterne er opdelt i terrænnære, regionale og dybe forekomster.

En grænseværdi er et tal for den mængde af et givent stof, som drikkevand eller grundvand maksi-

malt må indeholde. Grænseværdien for pesticider i grundvandet og i drikkevandet er fastsat til 0�½1

mikrogram/liter for enkeltpesticider og 0�½5 mikrogram/liter for den samlede mængde af pesticider

i EU’s direktiver for grundvand og drikkevand.

Virksomhed, der dyrker afgrøder på jorden, fx en landmand eller et gartneri.

GEUS

GRUMO

GRUMO-boring

Grundvand

Grundvandsforekomst

Grænseværdi

Jordbruger

Statsrevisorerne beretning SB7/2019 - Bilag 1: Beretning om sikring af grundvandet mod pesticider

Ordliste |

Krydsoverensstemmelses-

kontrollen (KO-kontrollen)

Kvalitetskrav til grundvand

KO-kontrollen er en generel kontrol, der omfatter vurdering af landbrugernes efterlevelse af en

lang række EU-regler.

Grundvandsdirektivets krav til kvaliteten af grundvandets indhold af pesticider. Der må maksimalt

være 0�½1 mikrogram/liter af enkeltpesticider og nedbrydningsprodukter, og summen af alle pesti-

cider og nedbrydningsprodukter i grundvand må maksimalt være 0�½5 mikrogram/liter.

Matematisk beregning af pesticidets opførsel i miljøet.

Pesticidmidler nedbrydes gradvist i jorden til nedbrydningsprodukter.

Den tid, det tager for et aktivstof eller et nedbrydningsprodukt at blive omdannet til et andet stof.

Nedbrydningstiden måles bl.a. ved stoffernes halveringstid, dvs. den tid, det tager at nedbryde

halvdelen af stoffet.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur.

Almindelig godkendelse af et pesticidmiddel.

Liste over pesticider, som vandværker og kommuner er forpligtede til at teste for i boringskontrol-

len af drikkevandet, jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareministeriet opdaterer lis-

ten.

Pesticidmidler kaldes også plantebeskyttelsesmidler eller sprøjtemidler. Pesticidmidler indeholder

ét eller flere aktivstoffer, som gør, at midlet virker på den ønskede måde.

Se ”Erhvervsmæssig bruger”.

Begrænsninger, der er fastsat i forbindelse med godkendelsen af pesticidmidlet for at sikre, at an-

vendelsen ikke udgør en risiko for sundhed og miljø, herunder grundvand. Det kan være fx sprøjtefri

bufferzoner eller begrænsninger i forhold til dosering og sprøjtetidspunkt.

Pesticidmidlet har ikke uacceptable skadelige virkninger på sundhed og miljø, herunder grundvand.

Miljø- og Fødevareministeriets it-system til indberettede data fra jordbrugernes sprøjtejournaler.

Erhvervsmæssige brugere er forpligtede til at føre en journal over, hvilke pesticidmidler de har an-

vendt på deres afgrøder.

Når pesticider og nedbrydningsprodukter siver ned gennem jordlaget og når ned til grundvandet.

Varslingssystemet til udvaskning af pesticider (VAP) er et overvågningsprogram, der via 5 forsøgs-

marker undersøger, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til ungt

grundvand i koncentrationer over grænseværdien. VAP er et samarbejde mellem GEUS, Miljøsty-

relsen samt Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Miljø- og Fødevareministeriets faglige retningslinjer for vurdering af pesticidmidler i forhold til

sundhed og miljø. Vurderingsprincipperne er den faglige udmøntning af EU’s regler på området og

er udvidet med de særligt restriktive danske krav om sikker anvendelse for grundvandet. Vurde-

ringsprincipperne udgør grundlaget for ministeriets afgørelser om godkendelse af pesticidmidler.

Modelberegning

Nedbrydningsprodukt

Nedbrydningstid

NOVANA

Ordinær godkendelse

Pesticidlisten

Pesticidmiddel

Professionel sprøjtebruger

Risikobegrænsende

foranstaltninger

Sikker anvendelse

SJI-systemet

Sprøjtejournal

Udvaskning

VAP

Vurderingsprincipper