Finansudvalget 2019-20
SB 3 3
Offentligt
2133767_0001.png
Januar 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
budgetteringen af
Vejdirektoratets
vejprojekter
Statsrevisorerne beretning SB3/2019 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020
2133767_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Statsrevisorernes beretning nr. 3/2019 om budgetteringen
af Vejdirektoratets vejprojekter
Transportministerens redegørelse af 16. december 2019
Vedrører:
10. januar 2020
RN 1501/20
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som transportministeren vil
iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklu-
sioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Transportministeren oplyser, at beretningen har foranlediget en række justeringer af
procedurerne for anvendelse af Ny Anlægsbudgettering i Vejdirektoratet.
Transportministeren oplyser, at han vil sikre, at Transport- og Boligministeriet tager
initiativer til at forbedre budgetlægningen af vejprojekter i lyset af Rigsrevisionens an-
befalinger. Vejdirektoratet vil derudover i samarbejde med ministeriet opstille kriterier
for, hvornår projekternes økonomi er tilpas sikker til, at uforbrugte reserver kan tilba-
geføres inden afslutningen af projektet. Vejdirektoratet vil desuden sikre, at procedu-
ren for, at anlægsregnskaber skal være aflagt senest 3 måneder efter projektafslutning,
følges fremadrettet. Vejdirektoratet vil endvidere tage initiativ til flere tværgående ana-
lyser af projekterne.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
resultatet af Vejdirektoratets arbejde med at forbedre budgetteringen af vejprojek-
ter
resultatet af Transportministeriets arbejde med at opstille kriterier for, hvornår vej-
projekternes økonomi er tilpas sikker til, at uforbrugte reserver kan tilbageføres in-
den afslutningen af projektet
hvorvidt Vejdirektoratet fremadrettet aflægger anlægsregnskab senest 3 måneder
efter projektafslutning
resultatet af Vejdirektoratets arbejde med tværgående analyser af vejprojekterne.
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB3/2019 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2019 en beretning om budgetteringen af Vejdirekto-
ratets vejprojekter. Beretningen omhandler 32 vejprojekter, som Vejdirektoratet har
færdiggjort siden implementeringen af Ny Anlægsbudgettering. Formålet med under-
søgelsen var at vurdere, om Transport- og Boligministeriet (herefter Transportmini-
steriet), herunder Vejdirektoratet, har budgetteret vejprojekterne tilfredsstillende.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, anerkendte de, at Transportministe-
riets budgetmodel Ny Anlægsbudgettering har løst tidligere problemer med, at stats-
lige anlægsprojekter blev væsentligt fordyrede i forhold til det budgetterede. Statsre-
visorerne bemærkede imidlertid, at det næppe har været Folketingets hensigt, at ca.
33 % af bevillingen til vejprojekter skulle henstå som mindreforbrug, der først blev til-
bageført relativt sent, når vejene var åbne for trafik.
Statsrevisorerne fandt det desuden relevant, at Transportministeriet vil nedsætte den
samlede reserve, som hidtil har været på 30 %, når fremtidige vejprojekter budgette-
res efter Ny Anlægsbudgettering.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af ministerens redegørelse
Initiativer til at forbedre budgetlægningen af vejprojekter
5. Statsrevisorerne fandt, at Transportministeriets, herunder Vejdirektoratets, bud-
gettering af vejprojekterne ikke har været tilfredsstillende. Ifølge Statsrevisorerne er
vejprojekternes omkostninger forholdsvis konsekvent blevet overvurderet, og Vejdi-
rektoratets brug af erfaringer med priser, tidligere vejprojekter og entreprenørkon-
trakter er ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret i budgetteringen.
Statsrevisorerne bemærkede bl.a., at Vejdirektoratet systematisk indsamler erfarin-
ger om tidligere vejprojekter og priser, men at der kun er begrænset dokumentation
for, hvordan disse nyttiggøres i anlægsbudgetteringen, og hvorfor man i nogle projek-
ter afviger fra de erfaringsbaserede enhedspriser.
Transportministeren bemærker, at det ikke er dokumenteret i beretningen, at Vejdi-
rektoratet ud fra den tilgængelige viden på budgetteringstidspunktet burde have
valgt andre priser eller andre mængder i de undersøgte anlægsbudgetter.
Rigsrevisionen bemærker, at beretningen ikke omhandler, hvorvidt Vejdirektoratet
burde have valgt andre priser eller mængder i budgetlægningen. Beretningen om-
handler derimod Vejdirektoratets efterlevelse af konkrete krav i Ny Anlægsbudget-
tering, herunder at der skal være dokumentation for valg af priser og mængder i an-
lægsbudgetterne.
Statsrevisorerne beretning SB3/2019 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020
3
Transportministeren oplyser, at han vil sikre, at Transportministeriet tager initiativer
til at forbedre budgetlægningen af vejprojekter i lyset af Rigsrevisionens anbefalinger.
Herunder vil Vejdirektoratet overveje, om det billigste tilbud alene bør anvendes som
erfaringspris i stedet for et gennemsnit af de 3 billigste. Derudover oplyser ministeren,
at Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at forbedre dokumentationen for, hvordan erfa-
ringer fra tidligere projekter overføres til nye projekter.
6. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Vejdirektoratets arbejde med at forbed-
re budgetteringen af vejprojekter.
Kriterier for tilbageførsel af uforbrugte reserver
7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Transportministeriet ikke har fast-
lagt kriterier for, hvornår og hvordan der skal tilbageføres midler fra projekter med et
stort mindreforbrug til fornyet politisk prioritering.
Transportministeren oplyser, at Vejdirektoratet i samarbejde med Transportministe-
riet vil opstille kriterier for, hvornår vejprojekternes økonomi er tilpas sikker til, at ufor-
brugte reserver kan tilbageføres inden afslutningen af projektet.
8. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Transportministeriets arbejde med at
opstille kriterier for tilbageførsel af overskydende midler.
Proceduren for anlægsregnskaber
9. Det fremgik af beretningen, at Vejdirektoratet for kun ca. ⅓ af vejprojekterne over-
holdt målsætningen om, at anlægsregnskabet bør være udarbejdet 3 måneder efter,
at projektet er taget af finansloven. For ⅓ af projekterne var der gået mere end 3 år,
før anlægsregnskabet var afsluttet.
Transportministeren oplyser, at Vejdirektoratet vil sikre, at proceduren for, at anlægs-
regnskaber skal være aflagt senest 3 måneder efter projektafslutning, følges fremad-
rettet.
10. Rigsrevisionen vil følge, om Vejdirektoratet fremadrettet aflægger anlægsregn-
skab senest 3 måneder efter projektafslutning.
Vejdirektoratets tværgående analyser
11. Statsrevisorerne bemærkede, at Transportministeriet, herunder Vejdirektoratet,
kun i mindre omfang har udarbejdet analyser, der kan forklare mindreforbruget.
Transportministeren oplyser, at Vejdirektoratet vil tage initiativ til flere tværgående
analyser af vejprojekterne for at afdække eventuelle fællestræk på tværs af projek-
terne i form af forbedrede priser ved licitation mv.
12. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Vejdirektoratets arbejde med tværgå-
ende analyser af vejprojekterne.
Lone Strøm