Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
SB 13 1
Offentligt

April 2020

— 13/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Børne- og Undervisnings-

ministeriets forvaltning af

AUB-ordningen

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

13/2019

Beretning om

Børne- og Undervisnings-

ministeriets forvaltning af

AUB-ordningen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i september 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-657-9

ISBN online 978-87-7434-659-3

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets

forvaltning af AUB-ordningen

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan Børne-

og Undervisningsministeriet har forvaltet Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag (AUB-ordningen) i perioden 2009-2018.

Børne- og Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for at

forvalte AUB-ordningen og lovgivningen herom. AUB-ordningen admini-

streres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er en selvejende insti-

tution. Private og offentlige arbejdsgivere indbetaler bidrag til ordningen,

som finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsud-

dannelsesområdet. Formålet er at skaffe flere praktikpladser til elever,

der tager en erhvervsuddannelse, ved at øge virksomhedernes incitament

til at ansætte elever. AUB-ordningen bygger på et hvile i sig selv-princip,

hvor indtægter og udgifter så vidt muligt skal balancere, og likvide mid-

ler ikke skal opsamles.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer, at årets resultat i 2019 bli-

ver 1,5 mia. kr., og at egenkapitalen ved udgangen af 2019 vil udgøre 4,6

mia. kr. Egenkapitalen forventes at fortsætte med at vokse i de kommen-

de år.

Statsrevisorerne finder, at Børne- og Undervisningsministeriets for-

valtning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende, fordi ministe-

riet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor

indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndte-

ret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsam-

let en relativ stor egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr.

ved udgangen af 2019,

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Børne- og

Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB-ordningen har

opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal prak-

tikpladser.

17. april 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

At Børne- og Undervisningsministeriet ikke har taget initiativ til at re-

gulere arbejdsgivernes AUB-bidragssats. Dette på trods af, at ministe-

riet siden 2016 har haft viden om dels ubalancen mellem indtægter og

udgifter i AUB-ordningen, dels at en af de væsentligste forudsætninger

for den nuværende AUB-bidragssats ikke er realiseret, nemlig forud-

sætningen om, at væsentligt flere søger ind på en erhvervsuddannelse

direkte efter grundskolen.

At Børne- og Undervisningsministeriet i perioden 2009-2019 ikke har

gennemført en evaluering af, om AUB-ordningen lever op til lovens

formål om, at den skal medvirke til at skaffe det fornødne antal prak-

tikpladser.

•

Statsrevisorerne anerkender, at det er vanskeligt at isolere effekterne af

enkelte initiativer, da eksterne faktorer har stor betydning for skabelsen

af praktikpladser.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen.......................... 9

2�½1. Balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen.............................................. 11

2�½2. Opfyldelse af formålet med AUB-ordningen ..................................................................... 20

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ..................................................................................................... 24

Bilag 2. Praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen .......................................................................... 25

Bilag 3. Refusions- og tilskudsordninger under AUB-ordningen ................................................. 28

Bilag 4. Ordliste................................................................................................................................................... 29

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 20. Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010

Tina Nedergaard: februar 2010 - marts 2011

Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011

Christine Antorini: oktober 2011 - juni 2015

Ellen Trane Nørby: juni 2015 - november 2016

Merete Riisager: november 2016 - juni 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Børne- og Undervisnings-

ministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet har for-

valtet AUB-ordningen i perioden 2009-2018. Rigsrevisionen har igangsat undersøgel-

sen i december 2019 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1.

2. Børne- og Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for at forvalte AUB-

ordningen og lovgivningen herom. AUB-ordningen administreres af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som er en selvejende institution, og ordningen finansieres af

AUB-bidraget, som private og offentlige arbejdsgivere betaler.

AUB-ordningen

består af 7 refusions- og tilskudsordninger, som har til formål at

skaffe praktikpladser for elever, der tager en erhvervsuddannelse. Bilag 3 viser de re-

fusions- og tilskudsordninger, som AUB-bidraget finansierer, herunder hvem der er

berettiget til at modtage refusion og tilskud, samt de samlede udgifter til hver enkelt

ordning i 2018.

Som figur 1 viser, administrerer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud over AUB-

ordningen også

praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen.

I bilag 2 har vi beskrevet

og illustreret de 2 ordninger.

AUB-ordningen

I denne beretning behandler vi

AUB-ordningen som en samlet

betegnelse for de 7 refusions-

og tilskudsordninger, der har

til formål at medvirke til at

skaffe praktikpladser.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Introduktion og konklusion

Figur 1

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og tilknyttede ordninger

AUB-BIDRAG

PRAKTIKPLADS-

AFHÆNGIGT ARBEJDS-

GIVERBIDRAG

VEU-BIDRAG

ARBEJDSGIVERNES

UDDANNELSESBIDRAG

17 BESTYRELSESMEDLEMMER

AUB-

ORDNINGEN

PRAKTIK-AUB-

ORDNINGEN

VEU-

ORDNINGEN

Udgifter

Bl.a. lønrefusion,

befordringstilskud

og skolepraktikydelse

Udgifter

Praktikbonus og

fordelsbonus

Udgifter

VEU-godtgørelse,

befordringstilskud

samt kost og logi

Note: Figuren er en simplificeret fremstilling af ordningerne.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 1, at de 3 ordninger har selvstændige indtægts- og udgiftsposter.

AUB-ordningen finansieres af et AUB-bidrag, som alle private og offentlige arbejdsgi-

vere med min. 1 fuldtidsbeskæftiget medarbejder betaler. AUB-bidragets størrelse er

reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I 2019 betalte arbejdsgiverne

2.415 kr. i AUB-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeri-

et har forvaltet AUB-ordningen tilfredsstillende i perioden 2009-2018. Vi besvarer føl-

gende spørgsmål i beretningen:

Har Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at der er balance mellem indtæg-

ter og udgifter i AUB-ordningen?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet fulgt op på, om AUB-ordningen har op-

fyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser?

•

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke forvaltet AUB-ordningen til-

fredsstillende. Konsekvensen er, at der ophobes en større og større egen-

kapital i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er baseret på indbetalin-

gerne fra de private og de offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag forventer, at årets resultat i 2019 bliver 1,5 mia. kr., og at egen-

kapitalen ved udgangen af 2019 vil udgøre 4,6 mia. kr. Både ministeriet og

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer, at egenkapitalen vil fortsæt-

te med at vokse i de kommende år.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der i dag er balance mellem

indtægter og udgifter i AUB-ordningen

I perioden 2009-2018 har der været store udsving i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

egenkapital. Udsvingene afspejler, at der i perioden har været ubalance mellem ind-

tægter og udgifter i AUB-ordningen. I perioden 2010-2012 oversteg udgifterne indtæg-

terne, hvilket medførte, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egenkapital var nega-

tiv i perioden 2010-2015. For at dække underskuddet, blev der indført midlertidige bi-

drag, og AUB-bidraget blev hævet. Gælden blev afviklet i 2016, hvorefter der blev

skabt en ny ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne. Børne- og

Undervisningsministeriet har siden 2016 været bekendt med, at en af de væsentligste

forudsætninger, der ligger til grund for den nuværende AUB-bidragssats, ikke er reali-

seret – nemlig forudsætningen om, at væsentligt flere søger ind på en erhvervsuddan-

nelse direkte efter grundskolen. Ministeriet har således siden 2016 været bekendt med

den nuværende ubalance, men har ikke håndteret den.

En egenkapital på 4,6 mia. kr. strider mod lovbemærkningen om, at AUB-ordningen

ikke skal opsamle likvide midler. Børne- og Undervisningsministeriet har i december

2018 tilkendegivet over for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det ikke er hensig-

ten, at der skal være så store forskelle mellem udgifter og indtægter i AUB-ordningen,

at der opbygges en egenkapital på flere milliarder kroner. Ministeriet vurderer endvi-

dere selv, at AUB-ordningen er i strukturel ubalance.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke fulgt op på, om AUB-ordningen har

opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke gennemført en evaluering af, om AUB-

ordningen i overensstemmelse med lovens formål medvirker til at skaffe det fornødne

antal praktikpladser. Ministeriet har dog sammenlignet udgifter til og effekter af prak-

tik-AUB-ordningen med de præmie- og bonusordninger, der var gældende tidligere.

Ministeriet vurderer, at det er vanskeligt at isolere effekterne af enkelte initiativer, da

eksterne faktorer som bl.a. konjunkturer, uddannelsessammensætning og lovgivning

omkring erhvervsuddannelser har stor betydning for skabelsen af praktikpladser.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der ledes af en be-

styrelse på 17 medlemmer. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) yder teknisk og

administrativ bistand til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. at ATP bl.a. står

for administration og udbetaling af refusioner og tilskud fra Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag til virksomheder. Figur 2 viser pengekredsløbet for AUB-ordningen.

Figur 2

Bestyrelsen i Arbejds-

givernes Uddannelses-

bidrag

Pengekredsløbet for AUB-ordningen

Bestyrelsen består af 1 for-

mand og 16 medlemmer. Be-

styrelsens medlemmer er ud-

peget af Dansk Arbejdsgiver-

forening (5), Fagbevægelsens

Hovedorganisation (6), staten

(1), kommunerne (1), Danske

Regioner (1), Forhandlingsfæl-

lesskabet (1) og Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg

(1). Bestyrelsen udpeger selv

sin formand, der ikke må have

tilknytning til en arbejdsgiver-

eller arbejdstagerorganisation.

AUB-

ORDNINGEN

Udgifter

Bl.a. lønrefusion

Udgifter

Bl.a. befordrings-

tilskud og skole-

praktikydelse

Indtægter

AUB-bidrag

OFFENTLIGE OG PRIVATE

ARBEJDSGIVERE

med min. 1

fuldtidsbeskæftiget

medarbejder

-ERHVERVSUDDANNELSER

OG ERHVERVS-

UDDANNELSESELEVER

Note: Pengekredsløbet er simplificeret.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at indtægterne i AUB-ordningen kommer fra offentlige og pri-

vate arbejdsgivere med min. 1 fuldtidsbeskæftiget medarbejder. De offentlige og pri-

vate arbejdsgiverne betaler hvert kvartal AUB-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag. Den største udgiftspost i AUB-ordningen er lønrefusion, som arbejdsgive-

re, der har udbetalt løn til elever under skoleophold, er berettigede til at modtage for

den periode, eleven har været på skoleophold. En anden udgiftspost er befordrings-

tilskud, som både arbejdsgivere og elever kan modtage afhængigt af, hvem der har

afholdt udgiften. En tredje udgiftspost er skolepraktikydelse, som erhvervsuddannel-

seselever kan modtage gennem uddannelsesinstitutionen.

Skolepraktikydelse

På nogle uddannelser er det

muligt at komme i praktik på

skolen, hvis en elev ikke kan få

en praktikplads i en virksom-

hed. Elever, som er i skole-

praktik, kan modtage skole-

praktikydelse gennem uddan-

nelsesinstitutionen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Introduktion og konklusion

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev oprettet ved lov i 1977 under navnet Ar-

bejdsgivernes Elevrefusion. Som led i en større lovændring i 2013 skiftede institutio-

nen navn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Vi bruger i det følgende betegnel-

sen Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – også for perioden før 2013. Med lovæn-

dringen i 2013 fik arbejdsgiverne et øget ansvar for finansieringen af erhvervsuddan-

nelserne, ligesom det daværende arbejdsgiverbidrag blev erstattet af et uddannel-

sesbidrag.

Politiske aftaler

En politisk aftale er en tekst,

som partier er blevet enige om.

Politiske aftaler er ikke en del

af den formelle lovgivnings-

proces, og derfor regulerer af-

talerne ikke myndighedernes

arbejde. Folketinget kan be-

slutte at implementere politi-

ske aftaler ved lov. Politiske

aftaler er ikke en del af den

formelle lovgivningsproces, og

derfor regulerer aftalerne ikke

myndighedernes kontrolarbej-

de.

Uddannelsesaftale

7. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i dag reguleret i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag har siden 2009 været igennem en række lovændringer, bl.a. som

følge af politiske aftaler. Et af formålene med lovændringerne har været at imøde-

komme manglen på praktikpladser ved at fremme virksomhedernes incitament til at

indgå nye uddannelsesaftaler. Et andet formål har været at dække det akkumulerede

underskud, der var i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i perioden 2010-2015. I be-

retningen behandler vi de politiske aftaler og lovændringerne i det omfang, det er re-

levant for at forstå Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen.

8. I perioden 2009-2018 har der været 2 store initiativer til at fremme virksomheder-

nes incitament til at indgå nye uddannelsesaftaler. Det ene initiativ var en række præ-

mie- og bonusordninger, som gjaldt i perioden 2009-2013. Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag udbetalte i denne periode i alt ca. 7,4 mia. kr. i præmier og bonusser til

virksomheder, der oprettede nye praktikpladser. Til sammenligning udbetalte Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag 13,3 mia. kr. i lønrefusion i samme periode.

Det andet store initiativ er praktik-AUB-ordningen, som blev indført ved lov nr. 706 af

8. juni 2017. Praktik-AUB-ordningen er i dag reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag. Formålet med praktik-AUB-ordningen er at skaffe 8.000-10.000 flere

praktikpladser om året ved at øge virksomhedernes incitament til at ansætte elever.

Konkret sker det ved, at virksomheder, der ansætter et tilstrækkeligt antal elever, mod-

tager en bonus, mens virksomheder, der ikke gør, skal betale et bidrag. Alle arbejds-

givere, der har mindst 1 erhvervsuddannet medarbejder, er omfattet af praktik-AUB-

ordningen.

En uddannelsesaftale er en

kontrakt mellem en elev og en

virksomhed, som underskrives

af begge parter. Med uddan-

nelsesaftalen forpligter arbejds-

giveren sig til at lære eleven

op i henhold til bekendtgørel-

sen for uddannelsen. Det be-

tyder også, at eleven skal del-

tage i skoleophold.

Eleven forpligter sig til at ar-

bejde med uddannelsesrette-

de arbejdsopgaver i virksom-

heden til en elevløn.

Virksomheden er forpligtet til

at betale løn til eleven under

skoleopholdene. Arbejdsgiver-

ne kan søge om lønrefusion

hos Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag for den periode,

hvor eleven er på skoleophold.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministe-

riet har forvaltet AUB-ordningen tilfredsstillende i perioden 2009-2018.

For at besvare, om Børne- og Undervisningsministeriet har sikret, at der er balance

mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen, har vi undersøgt den økonomiske ud-

vikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i perioden 2009-2018. Vi har herunder

undersøgt årsagerne til den økonomiske udvikling, og hvordan ministeriet har reage-

ret på udviklingen. Vi lægger til grund, at ministeriet har pligt til at reagere, hvis ord-

ningen er i ubalance, ligesom ministeriet tidligere har gjort. Vi har gennemgået årsrap-

porter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lovgivning på AUB-området, her-

under lovbemærkninger mv.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Introduktion og konklusion |

Derudover har vi gennemgået materiale fra ministeriet, der belyser, hvordan ministe-

riet har forholdt sig til den økonomiske udvikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

ligesom vi har inddraget de økonomiske fremskrivninger, som henholdsvis ministeriet

og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udarbejdet.

For at besvare, om Børne- og Undervisningsministeriet har fulgt op på, om AUB-ord-

ningen har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik-

pladser, har vi undersøgt, om ministeriet har evalueret AUB-ordningen. I § 1 i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag står der, at de konkrete refusions- og tilskuds-

ordninger har til formål at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for

uddannelsessøgende. Vi lægger til grund, at ministeriet bør følge op på, i hvilket om-

fang AUB-ordningen har bidraget til at opfylde dette formål. Det er bl.a., fordi der tid-

ligere har været ubalance i AUB-ordningen, og fordi ministeriet selv vurderer, at der

er en strukturel ubalance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Hertil kom-

mer, at ministeriet er bekendt med, at en af forudsætningerne for den nuværende

AUB-bidragssats ikke er realiseret, nemlig målsætningen om, at væsentligt flere sø-

ger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Vi har gennemgået in-

ternt materiale fra ministeriet. Rigsrevisionen vurderer ikke selv effekterne af AUB-

ordningen på skabelsen af praktikpladser.

Metode

10. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af:

•

lovgivning relateret til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

politiske aftaler på erhvervsuddannelsesområdet, herunder forarbejder hertil

materiale fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder interne notater, frem-

skrivninger af den økonomiske udvikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

korrespondancer mellem ministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

•

årsrapporter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

•

budgetter, regnskaber og økonomiske fremskrivninger udarbejdet af Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag.

Derudover har vi holdt møder med Børne- og Undervisningsministeriet og med ATP,

som repræsenterede Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Kvalitetssikring

11. Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet af chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

13. Undersøgelsesperioden er 2009-2018, da vi vurderer, at de initiativer, som er ble-

vet gennemført under finanskrisen, er centrale for at forstå den økonomiske udvikling

i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og dermed centrale for at besvare undersøgel-

sens spørgsmål. Tal mv. for 2019 indgår kun enkelte steder i undersøgelsen, bl.a. fordi

regnskabet for 2019 endnu ikke er godkendt af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

bestyrelse ultimo marts 2020.

14. Undersøgelsen omhandler primært AUB-ordningen, men vil også omhandle prak-

tik-AUB-ordningen, i det omfang det er relevant for at forstå Børne- og Undervisnings-

ministeriets forvaltning af AUB-ordningen. Da praktik-AUB-ordningen først er trådt i

kraft den 1. januar 2018, er det vores vurdering, at det er for tidligt at vurdere effekter-

ne af praktik-AUB-ordningen på skabelsen af praktikpladser.

Vi undersøger ikke Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af VEU-ordningen.

Vi har i tidligere beretninger omtalt VEU. I beretningen om revisionen af statsregnska-

bet for 2013 (pkt. 188) omtaler vi en sag om en væsentlig opsparing af VEU-midler på

1,4 mia. kr. i Undervisningsministeriet. Vi konstaterede, at bevillingen ikke var tilpasset

den faldende aktivitet, og i forbindelse med trepartsforhandlingerne i oktober 2017

blev indtægtsbevillingen nedskrevet med 680 mio. kr. Pengene blev tilbagebetalt til

arbejdsgiverne, der i en årrække havde indbetalt mere i VEU-bidrag, end der var ud-

betalt i VEU-godtgørelse. Ved udgangen af 2017 var opsparingen i VEU-ordningen

nedbragt til 1 mia. kr. fra 3,1 mia. kr. i 2016. Den resterende opsparing på 1 mia. kr. skal

udmøntes, når regeringen og arbejdsmarkedets parter mødes i 2021, jf. beretning om

revisionen af statsregnskabet for 2017 (pkt. 61).

15. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, hvor spørgsmålene bliver besvaret,

fremgår af bilag 1. Bilag 2 beskriver praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen. Bilag

3 beskriver refusions- og tilskudsordninger under AUB-ordningen. Bilag 4 indeholder

en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

VEU-godtgørelse

Økonomisk tilskud, som med-

arbejdere eller arbejdsgivere

kan få udbetalt ved medarbej-

derens deltagelse i voksen- og

efteruddannelseskurser. Selv-

stændige, der deltager i er-

hvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse, er også berettiget

til VEU-godtgørelse.

Administrationen af

VEU-godtgørelsen

Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag overtog i 2019 ad-

ministrationen af VEU-godt-

gørelsen fra Børne- og Under-

visningsministeriet. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag har

overladt administrationen til

ATP.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

2. Børne- og Undervis-

ningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen

16. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet har forval-

tet AUB-ordningen tilfredsstillende. Vi undersøger for det første, om ministeriet har

sikret, at der er balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. For det andet

undersøger vi, om ministeriet har fulgt op på, om AUB-ordningen har opfyldt formålet

om at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser.

17. Figur 3 viser opgavefordelingen mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Som ressortansvarlig har ministeriet det overord-

nede ansvar for forvaltningen af AUB-ordningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Figur 3

Opgavefordelingen mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag

BØRNE- OG

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Ministeriet forbereder og foreslår

nye love

eller ændringer til

eksisterende love

på

AUB-området. AUB-

bidragssatsen er

fastsat ved lov.

Ministeriet forbereder bidrag til

finansloven,

hvor taksterne for

lønrefusion fastsættes, og hvor

AUB-bidraget pris-

og lønreguleres.

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag indsender

hvert år

udgiftsskøn

til ministeriet.

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag udarbejder

regnskab

ved årets afslutning,

som de indsender

til ministeriet.

ARBEJDSGIVERNES

UDDANNELSESBIDRAG

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag.

Det fremgår af figur 3, at det er Børne- og Undervisningsministeriet, der – gennem bl.a.

lovforslag og bidrag til finansloven – sætter rammerne for AUB-ordningens indtægter

og udgifter.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

Børne- og Undervisningsministeriets ressortansvar indebærer for det første, at mini-

steriet er ansvarlig for eventuelle ændringer i den eksisterende lov. Da AUB-bidrags-

satsen er fastsat ved lov, er det ministeriet, der skal tage initiativ til at ændre satsen,

hvis ministeriet vurderer, at der er et behov for det. For det andet indebærer ministe-

riets ressortansvar, at ministeriet årligt forbereder bidrag til finansloven, hvor AUB-

bidraget bliver pris- og lønreguleret, og hvor taksterne for lønrefusion bliver fastsat

efter indstilling fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bestyrelse. Herudover har

ministeriet som ressortansvarlig pligt til at følge med i, om bidragene til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag forvaltes som hjemlet i loven. Dette indebærer en pligt til at

reagere, hvis det ikke er tilfældet.

Som nævnt i kapitel 1 har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en teknisk og admini-

strativ rolle i forhold til AUB-ordningen. Af figur 3 fremgår det, at Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag også har en regnskabsmæssig rolle i forhold til AUB-ordningen. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder regnskaber og budgetter for AUB-ord-

ningen. Budgetarbejdet består – ud over den løbende budgettering – af et udgiftsskøn

for det kommende år (udarbejdes i foråret) og et egentlig budget for det kommende

år (udarbejdet i efteråret).

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender udgiftsskønnet til Børne- og Undervis-

ningsministeriet, som på den måde kan følge med i udviklingen. Ministeriet har oplyst,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke automatisk sender budgettet til ministe-

riet, selv om der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 22, stk. 3, står, at Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til ministeriet over de forven-

tede udgifter til ordningen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har oplyst, at de frem-

adrettet vil sende et opdateret budget for det kommende budgetår til ministeriet ef-

ter godkendelsen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bestyrelse.

Regulering af AUB-

bidraget på finansloven

AUB-bidraget reguleres – jf.

§ 18 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag – på fi-

nansloven for pris- og lønud-

viklingen med 2 % tillagt den

tilpasningsprocent, der er

nævnt i § 3 i lov om en satsre-

guleringsprocent.

Dette indebærer, at AUB-bi-

draget reguleres automatisk.

Hvis AUB-bidraget skal æn-

dres ud over den automatiske

regulering på finansloven, skal

det ske ved lov.

2.1. Balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordnin-

gen

18. Rigsrevisionen konstaterer, at Folketinget – i forbindelse med lovændringen af Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013 – lagde til grund, at AUB-ordningen i princip-

pet skal hvile i sig selv, jf. boks 1.

Boks 1

Uddrag af lovbemærkninger

Hvile i sig selv-princip

”Den nuværende AER-ordning [Arbejdsgivernes Elevrefusion] bygger på et princip om,

at arbejdsgiverbidraget som udgangspunkt fastsættes på baggrund af behovet for mid-

ler til lønrefusion, befordringstilskud, præmie og bonus mv. Dette ”hvile-i-sig-selv”-prin-

cip videreføres til den foreslåede ordning med uddannelsesbidraget”.

Kilde:

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Eleverefusion, lov om

erhvervsuddannelser og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (2012/1 LSF 79).

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

19. Børne- og Undervisningsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ministe-

riet ikke ser AUB-bidraget som en hvile i sig selv-ordning, men som en skat, jf. grund-

lovens § 43. Det indebærer ifølge ministeriet, at AUB-bidraget som udgangspunkt kan

fastsættes uafhængigt af det forventede niveau for udgifter. Rigsrevisionen er enig i,

at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er tilstrækkelig hjemmel i hen-

hold til grundlovens § 43 til at opkræve AUB-bidraget fra arbejdsgiverne med det be-

løb, der er fastsat i loven. Hertil kommer, at det i lovbemærkningerne til forslag til lov

om Arbejdsgivernes Elevrefusion (lov nr. 104 af 25. november 1992), som blev videre-

ført med lovændringen i 2013, fremgår, at arbejdsgiverbidraget efter § 18 er en skat i

grundlovens forstand.

20. Rigsrevisionen bemærker, at der skal være særskilt hjemmel til at anvende den ind-

krævede skat til udgifter. Af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det præ-

cist hjemlet, hvilke formål – bl.a. lønrefusion, skolepraktikydelse og befordringstilskud

– de opkrævede midler (AUB-bidraget) kan anvendes til. Ud over de konkrete formål,

som AUB-bidraget finansierer, giver lovens § 19, stk. 2, hjemmel til, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan videreføre et mindre overskud til at dække likviditetsudsving

i løbet af året. Derimod er det ikke i overensstemmelse med lovens formål at genere-

re overskud på længere sigt og dermed opbygge en egenkapital, der ikke kommer lo-

vens målgruppe til gode.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at hjemlen i § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag til at videreføre et mindre overskud fremstår uændret fra lov nr.

1090 af 23. december 1992 (lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion). Det fremgår af

bemærkningerne til § 18-19 i forslaget til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (lov nr.

104 af 25. november 1992), at arbejdsgiverbidraget efter § 18 skal fastlægges så

reali-

stisk

som overhovedet muligt, og at der

ikke skal opsamles likvide midler

i AER (det

nuværende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) ud over det nødvendige beløb til de

løbende udbetalinger. Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at en eventuel

usikkerhed om udgifternes størrelse vil blive imødegået ved at anlægge et skøn i un-

derkanten af det forventede udgiftsbehov, og at det herved undgås, at der i løbet af

året opsamles en større reserve.

Børne- og Undervisningsministeriet har præciseret, at lovgiver i 2012 lagde til grund,

at AUB-ordningen bygger på et hvile i sig selv-princip, men at selve loven ikke inde-

holder en beskrivelse af, at ordningen skal hvile i sig selv. Ministeriet finder således

ikke, at ministeriet har forvaltet ordningen i strid med lovens ordlyd, men at de lovre-

gulerede indtægter og de aktivitetsbestemte udgifter ikke har afspejlet det ”hvile-i-

sig-selv”-princip, der er nævnt i forarbejderne til loven.

Rigsrevisionen er enig i, at der i loven om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ud-

trykkeligt står, at der er tale om en hvile i sig selv-ordning. Det fremgår imidlertid klart,

at hjemlen i § 19, stk. 2, til at oveføre et overskud til det følgende år ikke må betyde, at

der opsamles likvide midler. Dermed er der en klar binding på anvendelsen af § 19, som

Børne- og Undervisningsministeriet ikke har hjemmel til at sætte sig ud over. Ministe-

riet har derfor pligt til at forvalte ordningen som en hvile i sig selv-ordning. Ministeriet

har da også over for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplyst, at det ikke er hensig-

ten, at der skal være så store forskelle mellem udgifter og indtægter i AUB-ordningen,

at der opbygges en egenkapital på flere milliarder kroner.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

21. Det er Børne- og Undervisningsministeriets ansvar at sikre, at AUB-ordningen hvi-

ler i sig selv ved at skabe balance mellem indtægter og udgifter. Ministeriet har oplyst,

at ministeriet ikke har kompetence til at justere i AUB-ordningens indtægter og udgif-

ter, da indtægter og udgifter alene kan justeres ved lov. Rigsrevisionen skal bemær-

ke, at det er ministeriets endelige ansvar at sikre, at bidragene fra arbejdsgiverne kun

anvendes som hjemlet, og at ordningen ikke anvendes til at opsamle likvide midler.

Ved et hvile i sig selv-princip forstår vi, at der er balance mellem indtægter og udgif-

ter over en kortere årrække. Indtægter og udgifter skal dermed ikke nødvendigvis

balancere for det enkelte år, idet det kan være vanskeligt at prognosticere udgifter-

ne, ligesom der kan være forskydninger i ind- og udbetalingerne over året.

Vi lægger til grund, at en kortere årrække stemmer overens med, at Folketinget i for-

bindelse med lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion fra 1992 ønskede, at der ikke skul-

le opsamles likvide midler i det nuværende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det-

te blev videreført i forbindelse med lovændringen i 2013. Derudover lægger vi til grund,

at en kortere årrække stemmer overens med forståelsen af hvile i sig selv-princippet

i lovgivningen for VEU-ordningen og lovgivningen for praktik-AUB-ordningen. For de

2 ordninger gælder, at eventuelle over- eller underskud for et givent år opgøres og ef-

terreguleres i det efterfølgende år. Dermed må det forventes, at økonomien for både

VEU-ordningen og praktik-AUB-ordningen vil balancere over en 2-årig periode.

Indtægter og udgifter i AUB-ordningen

22. Da AUB-bidraget er fastsat ved lov, har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke

indstillingsret i forhold til AUB-bidragssatsen. Indtægternes størrelse afhænger – ud-

over AUB-bidragssatsens størrelse – af antal beskæftigede, da arbejdsgiverne beta-

ler et AUB-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Alt andet lige betyder det, at

jo højere beskæftigelse der er, jo større bliver indtægterne.

23. Af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 5, fremgår det, at taksterne for

lønrefusion, som er den største udgiftspost, fastsættes i de årlige finanslove efter ind-

stilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag har dermed indstillingsret i forhold til størrelsen på lønrefusionstak-

sterne.

Børne- og Undervisningsministeriet kan påvirke udgifternes størrelse ved at stille lov-

forslag om specifikke ordninger, fx præmie- og bonusordninger, der har til formål at

fremme indgåelsen af uddannelsesaftaler. Derudover påvirkes udgifterne – navnlig ud-

gifter til lønrefusion – af udviklingen i antallet af nye elever på erhvervsuddannelserne

og antallet af indgåede uddannelsesaftaler, som ministeriet ikke har direkte indflydel-

se på, men som AUB-ordningen har til formål at fremme.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Den økonomiske udvikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

24. Figur 4 viser udviklingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags indtægter, udgif-

ter og egenkapital i perioden 2009-2018. Endvidere viser figuren differencerne mel-

lem indtægter og udgifter.

Figur 4

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags indtægter, udgifter og egenkapital i perioden 2009-2018

(løbende priser)

(Mia. kr.)

2009

-2

-4

Indtægter

Udgifter

Difference

Egenkapital

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags årsrapporter.

Det fremgår af figur 4, at der har været store udsving i egenkapitalen i perioden 2009-

2018. Udsvingene afspejler, at der i perioden har været ubalance mellem indtægter

og udgifter. Differencen mellem indtægter og udgifter var størst i 2010, hvor udgifter-

ne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oversteg indtægterne med 2 mia. kr. Siden

2013 har indtægterne oversteget udgifterne, og fra 2014 har det årlige overskud lig-

get på mellem 1,1 mia. kr. og 1,4 mia. kr. Det fremgår også af figuren, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags egenkapital blev positiv i 2016, og at egenkapitalen steg med 1,3

mia. kr. fra 2016 til 2017 og med 1,4 mia. kr. fra 2017 til 2018.

Årsager til udviklingen i egenkapitalen

25. Størrelsen på indtægterne og udgifterne – og dermed egenkapitalen – påvirkes af

flere forhold, bl.a. af politiske aftaler på erhvervsuddannelses- og praktikpladsområ-

det, som har til formål at øge antallet af elever på erhvervsuddannelserne og antallet

af praktikpladser. Figur 5 viser et tidsforløb med årsager til ubalancerne i indtægter og

udgifter i perioden 2009-2018.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

Figur 5

Forløb med årsager til ubalancerne i indtægter og udgifter i perioden 2009-2018

2009

Folketinget indfører i maj midlertidige præmie- og bonusordninger, der skal fremme indgåelsen af nye uddannelses-

aftaler. I december beslutter Folketinget at forhøje og forlænge præmie- og bonusordningerne. Udgifterne til præmie-

og bonusordningerne beløber sig til 2,2 mia. kr. mod de forventede 1,1 mia. kr. Forventningerne var baseret på bereg-

ninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Som konsekvens af de underfinansierede præmie- og bonusordninger opstår der ubalance mellem indtægter og

udgifter i AUB-ordningen, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får i 2010 et underskud på 2,0 mia. kr. Med henblik

på at afvikle underskuddet vedtager Folketinget en midlertidig forhøjelse af AUB-bidraget, som arbejdsgiverne skal

betale i 2011. Folketinget beslutter desuden at forhøje og forlænge præmie- og bonusordningerne.

2010

2011

Som konsekvens af de underfinansierede præmie- og bonusordninger får Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et

underskud på 1,6 mia. kr. i 2011. Folketinget vedtager en ny midlertidig forhøjelse af AUB-bidraget, som arbejdsgiverne

skal betale i 2012, med henblik på at afvikle det akkumulerede underskud. Præmie- og bonusordningerne fortsætter.

2012

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et underskud på 0,3 mia. kr., hvilket er væsentligt mindre end de 2 forrige år.

Folketinget beslutter at forhøje AUB-bidraget, og præmie- og bonusordningerne fortsætter.

2013

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 0,5 mia. kr. Præmie- og bonusordningerne afvikles. Regeringen

vurderer i den forbindelse, at der ikke er behov for at justere AUB-bidraget. Afvikling af præmie- og bonusordningerne

medfører markant lavere udgifter i AUB-ordningen, mens fastholdelsen af AUB-bidragssatsen medfører et uændret

indtægtsniveau i ordningen. Dermed opstår der en ny ubalance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Mens

udgifterne i 2010-2012 oversteg indtægterne, begynder indtægterne fra 2013 at overstige udgifterne.

2013

2014

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 1,2 mia. kr som følge af, at indtægterne overstiger udgifterne.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer – med udgangspunkt i de kendte bidragssatsstørrelser og udgiftsniveauer –

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have en negativ egenkapital i mange år frem.

2015

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 1,1 mia. kr.

2020

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 1,1 mia. kr., og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egenkapital

bliver positiv med 0,4 mia. kr. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplyser i årsrapporten for 2015, at underskuddet for-

ventes afviklet i 2017, hvilket er væsentligt hurtigere end forventet. Den hurtigere reetablering af egenkapitalen skyldes

ifølge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag primært, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, er faldet mar-

kant i de senere år.

2016

2017

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 1,2 mia. kr. AUB-bidragssatsen hæves midlertidigt i 2017 for at

finansiere en forhøjet lønrefusion for alle elever under erhvervsuddannelse.

2018

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får et overskud på 1,4 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags årsrapporter og oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Det fremgår af figur 5, jf. også figur 4, at de præmie- og bonusordninger, som Folke-

tinget vedtog i perioden 2009-2011 for at skabe flere praktikpladser, fra begyndelsen

var underfinansierede. De underfinansierede præmie- og bonusordninger medførte,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gik fra at have en mindre positiv egenkapital i

2009 til at have en negativ egenkapital i perioden 2010-2015.

26. Undersøgelsen viser, at Folketinget ad flere omgange ved lov forhøjede og forlæn-

gede præmie- og bonusordningerne. I december 2009 forhøjede og forlængede Fol-

ketinget præmie- og bonusordningerne, som var blevet vedtaget tidligere på året. Ud-

gifterne hertil beløb sig til 2,2 mia. kr. mod de forventede 1,1 mia. kr. Af Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrags årsrapport fra 2010 fremgår det, at forventningerne var ba-

seret på beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det fremgår også, at den

markante merudgift skyldtes flere forhold, herunder at præmie- og bonusordninger-

ne som udgangspunkt var underbudgetterede, idet der blev indgået flere uddannel-

sesaftaler end forventet.

Præmie- og bonusordningerne var gældende fra 2009 til 2013. Udgifterne til præmie-

og bonusordningerne var størst i perioden 2010-2012, hvor de var mellem 1,7 mia. kr.

og 2,2 mia. kr. årligt. Udgifterne til præmie- og bonusordningerne var i disse år dermed

næsten lige så store som udgifterne til lønrefusion, der i samme periode var ca. 2,7 mia.

kr. årligt.

Regulering af AUB-bidraget i perioden 2009-2018

27. I 2010 tog Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags budget udgangspunkt i et balan-

ceprincip, der var karakteriseret ved at sikre balance mellem indtægter og udgifter

og ved at have en egenkapital af en vis størrelse. Ved at anvende dette balanceprin-

cip viste budgettet, at der var behov for at hæve AUB-bidragssatsen. I 2010 og 2011

vedtog Folketinget at indføre midlertidige bidrag, som arbejdsgiverne betalte i 2011

og 2012 med henblik på at dække det akkumulerede underskud i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag. Tabel 1 viser udviklingen i AUB-bidragets størrelse i perioden 2009-

2018 og de midlertidige bidrag i 2011 og 2012.

Tabel 1

AUB-bidragssatsen og midlertidige bidrag i perioden 2009-2018

(Kr.)

AUB-bidragssatsen

Midlertidige bidrag

2009

1�½537

2010

1�½598

2011

1�½629

290

2012

1�½681

683

2013

2�½407

2014

2�½450

2015

2�½225

2016

2�½244

2017

2�½382

2018

2�½363

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags årsrapporter.

Det fremgår af tabel 1, at den årlige AUB-bidragssats steg markant fra 2012 til 2013,

hvilket skyldes, at Folketinget i 2012 hævede satsen. Den årlige AUB-bidragssats steg

med 726 kr. fra 2012 til 2013, hvilket tilnærmelsesvist svarer til størrelsen på det mid-

lertidige bidrag i 2012 på 683 kr. Det fremgår endvidere af tabellen, at det årlige AUB-

bidrag faldt fra 2014 til 2015, men steg igen fra 2016 til 2018. AUB-bidraget er dermed

i 2018 på niveau med 2013 og 2014.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

28. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at AER-bidraget blev hævet i perio-

den 2011-2013 med

Aftale om flere praktikpladser

(2011). Med

Aftale om bedre er-

hvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

(2012) blev AER-bidraget omlagt

til AUB-bidraget, som blev fastlagt for perioden 2013-2016 som led i finansieringen af

aftalens initiativer. Med

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

(2014), også kaldet erhvervsuddannelsesreformen, blev AUB-bidragets profil fra af-

talen fra 2012 forlænget til og med 2018 ud fra en forventning om, at en indfrielse af

aftalens målsætninger, herunder øget søgning til erhvervsuddannelserne direkte ef-

ter grundskolen, ville medføre en øget aktivitet. AUB-bidraget blev ved lov midlerti-

digt hævet i 2017 for at finansiere en forhøjet lønrefusion for alle elever under erhvervs-

uddannelse. AUB-bidraget er siden 2018 alene reguleret med pris- og lønudviklingen

med 2 % tillagt den tilpasningsprocent, der er nævnt i § 3 i lov om en statsregulerings-

procent.

Undersøgelsen viser, at AUB-bidragssatserne i perioden 2009-2018 er blevet ændret

ved lov ad flere omgange, dels på baggrund af konstaterede ubalancer, dels på bag-

grund af forventninger til de fremtidige udgifter. Profilen for det nuværende AUB-bi-

drag blev fastsat i 2014 og bygger bl.a. på en forudsætning om øget søgning til er-

hvervsuddannelserne direkte efter grundskolen.

Fremskrivninger af den økonomiske udvikling

Erhvervsuddannelses-

reformen

Erhvervsuddannelsesreformen

blev aftalt med bred politisk

opbakning i

Aftale om bedre

og mere attraktive erhvervs-

uddannelser

(2014). Reformen

indebærer en række mål og

krav til erhvervsuddannelser-

ne. Bl.a. skal flere unge gen-

nemføre en erhvervsuddan-

nelse.

Profil for AUB-bidraget

Profilen for AUB-bidraget er

en fastsættelse af AUB-bi-

dragssatsens størrelse over

en årrække.

29. Undersøgelsen viser, at både Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag i perioden 2014-2018 har fremskrevet den økonomiske ud-

vikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud fra forskellige scenarier, fx ændrin-

ger i elevantallet og ændringer i antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

30. Børne- og Undervisningsministeriet fremskrev i februar 2014 den økonomiske ud-

vikling i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag frem til 2020. Ministeriet fremskrev egen-

kapitalen til at være negativ frem til 2020.

I maj 2014 udarbejdede Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – på baggrund af anmod-

ning fra Børne- og Undervisningsministeriet – en følsomhedsberegning af, hvordan

økonomien ville udvikle sig ved ændringer i tilgangen af elever til erhvervsuddannel-

serne for hvert af årene 2015-2018. Følsomhedsberegningerne viste, at egenkapita-

len i 2014 forventedes at være positiv i 2018, både hvis elevtilgangen faldt, og hvis

elevtilgangen steg med 1.000 i hvert af årene i perioden 2015-2018. Derimod ville

egenkapitalen fortsat være negativ i 2018, hvis den årlige elevtilgang steg med mere

end 2.000, da den øgede elevtilgang ville resultere i øgede udgifter.

31. Af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags årsrapport for 2015, som blev offentlig-

gjort i 2016, fremgår det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventede, at egen-

kapitalen ville være reetableret i 2017, hvilket var væsentligt hurtigere end forventet.

Den hurtigere reetablering skyldtes ifølge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pri-

mært, at andelen af unge, der tog en erhvervsuddannelse, var faldet markant i de se-

nere år.

32. Én af de forudsætninger, der ligger til grund for den nuværende AUB-bidragssats,

er, at flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Figur

6 viser udviklingen i andelen af unge, der i perioden 2013-2019 har søgt ind på en er-

hvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Følsomhedsberegning

En følsomhedsberegning er

en beregning af de økonomi-

ske konsekvenser ved at æn-

dre på én eller flere forudsæt-

ninger.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Figur 6

Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter

grundskolen i perioden 2013-2019

30%

25%

20%

15%

10%

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

19 %

20 %

19 %

18 %

19 %

20 %

Mål

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 6, at andelen af unge, der i perioden 2013-2019 har søgt ind på en

erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, ligger væsentligt under erhvervsud-

dannelsesreformens 25 %-målsætning i 2020. Som nævnt oplyste Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag i 2016 i deres årsrapport for 2015, at egenkapitalen blev reetab-

leret hurtigere end forventet, da andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse,

var faldet markant. Børne- og Undervisningsministeriet har dermed siden 2016 været

bekendt med, at en af de væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for den nu-

værende AUB-bidragssats, således ikke er realiseret – nemlig at væsentligt flere sø-

ger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Trepartsaftale

En trepartsaftale er en aftale

mellem de 3 centrale parter

på det danske arbejdsmarked:

Arbejdsgiverorganisationerne,

hovedorganisationerne (løn-

modtagerne) og Finansmini-

steriet (staten).

33. I august 2016 indgik arbejdsmarkedets parter

Trepartsaftale om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.

Én af målsætningerne i

trepartsaftalen er, at antallet af praktikpladser skal øges med 8.000-10.000 årligt.

Som led i at opfylde denne målsætning vedtog Folketinget praktik-AUB-ordningen.

Ordningen kan forventes at have en økonomisk effekt på AUB-ordningen. Det skyl-

des, at praktik-AUB-ordningen, såfremt den medfører en stigning i indgåelse af ud-

dannelsesaftaler, dels medfører stigende udgifter til lønrefusion, dels mindsker eller

afvikler udgifterne til skolepraktikydelse.

34. I marts 2017 udarbejdede Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – efter anmodning

fra Børne- og Undervisningsministeriet – 2 prognoser for den økonomiske udvikling i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags økonomi frem til 2025. Den ene prognose tog

udgangspunkt i, at målsætningen om 8.000-10.000 ekstra praktikpladser om året

blev indfriet. Denne prognose viste en egenkapital på 6,6 mia. kr. i 2025. Den anden

prognose tog udgangspunkt i, at målsætningen om 8.000-10.000 ekstra praktikplad-

ser om året ikke blev indfriet. Denne prognose viste en egenkapital på 10,2 mia. kr. i

2025.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejdede på eget initiativ tilsvarende prog-

noser i oktober 2018. Prognoserne viste en egenkapital på henholdsvis 5,1 mia. kr. og

9,4 mia. kr. i 2025 afhængigt af, om målsætning om 8.000-10.000 ekstra praktik-

pladser om året blev indfriet eller ej.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

Prognoserne for både 2017 og 2018 viser således entydigt, at uanset om målsætnin-

gen om ekstra praktikpladser indfris eller ej, vil egenkapitalen – ved uændret AUB-bi-

dragssats – stige i de kommende år. Prognoserne, der tager udgangspunkt i, at mål-

sætningen om flere praktikpladser indfris, bygger på, at udgifter til skolepraktikydel-

se er uændret. Det betyder, at egenkapitalen – alt andet lige – vil stige yderligere frem

mod 2025, hvis udgifterne til skolepraktikydelse falder eller afvikles.

Strukturel ubalance i AUB-ordningen

35. Undersøgelsen viser, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bestyrelse har ret-

tet henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet ad 2 omgange i henholdsvis

2018 og 2019 for at gøre opmærksom på ubalancen mellem indtægter og udgifter i

AUB-ordningen. Ministeriet tilkendegav i december 2018 over for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at det ikke er hensigten, at der skal være så store forskelle mel-

lem udgifter og indtægter i AUB-ordningen, at der opbygges en egenkapital på flere

milliarder kroner. Af et internt notat fra ministeriet fremgår det videre, at ministeriet

i 2019 selv vurderede, at AUB-ordningen er i strukturel ubalance, jf. boks 2.

Boks 2

AUB-ordningen i strukturel ubalance

Uddrag fra et internt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet

”Forventningerne til det forhøjede aktivitetsniveau på erhvervsuddannelserne blev ikke indfriet, og siden 2013 har indtæg-

terne oversteget udgifterne i AUB-ordningen. Ordningen er dermed i strukturel ubalance. I 2016 blev Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags egenkapital positiv, og siden er opsparingen i ordningen steget med mere end 1 mia. kr. årligt til 3,1 mia. kr.

ved udgangen af 2018. Det forventes, at opsparingen fortsat vil stige med 1 mia. kr. om året og udgøre ca. 4,1 mia. kr. ved

udgangen af 2019.”

Kilde:

Internt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2019.

Som det fremgår af boks 2, forventede Børne- og Undervisningsministeriet i 2019, at

opsparingen ville stige med 1,1 mia. kr. om året og udgøre ca. 4,1 mia. kr. ved udgangen

af 2019. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2019 samme forventninger til

årets resultat i 2019. Ultimo marts 2020 forventer Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at årets resultat i 2019 bliver 1,5 mia. kr., og at egenkapitalen ved udgangen af

2019 vil udgøre 4,6 mia. kr., hvilket er mere, end Børne- og Undervisningsministeriet

og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventede. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag har oplyst, at de forventer, at årets resultat i 2020 også vil være på 1,5 mia. kr.

Hvis denne forventning indfris, vil egenkapitalen ved udgangen af 2020 – alt andet

lige – overstige 6 mia. kr.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der har været ubalance i AUB-ordningens indtægter og ud-

gifter i perioden 2009-2018, selv om det er i modstrid med princippet om, at ordnin-

gen skal hvile i sig selv og ikke generere store overskud.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

I perioden 2010-2015 havde Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en negativ egenka-

pital som følge af underfinansierede præmie- og bonusordninger. Folketinget vedtog

i 2010 og 2011 at indføre midlertidige bidrag med henblik på at afvikle det akkumule-

rede underskud, som præmie- og bonusordningerne havde medført. I 2012 beslutte-

de Folketinget at hæve AUB-bidraget fra 2013. Da præmie- og bonusordningerne og

gælden blev afviklet i henholdsvis 2013 og 2016, blev der skabt en ny ubalance, hvor

indtægterne systematisk overstiger udgifterne. Siden 2016 har egenkapitalen således

været positiv og støt stigende. Børne- og Undervisningsministeriet har siden 2016

været bekendt med, at en af de væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for

den nuværende AUB-bidragssats, ikke er realiseret – nemlig forudsætningen om, at

væsentligt flere søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Mini-

steriet har således siden 2016 været bekendt med den nuværende ubalance, men

har ikke håndteret den.

Endvidere viser undersøgelsen, at både Børne- og Undervisningsministeriet og Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ad flere omgange har fremskrevet den økonomi-

ske udvikling ud fra forskellige scenarier. Prognoserne fra 2017 og 2018 viser enty-

digt, at egenkapitalen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – ved uændret bidrags-

sats – vil vokse de kommende år. Undersøgelsen viser også, at Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags bestyrelse har rettet henvendelse til ministeriet for at gøre op-

mærksom på ubalancen mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Ministeriet

tilkendegav i december 2018 over for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det

ikke er hensigten, at der skal være så store forskelle mellem udgifter og indtægter i

AUB-ordningen, at der opbygges en egenkapital på flere milliarder kroner.

Børne- og Undervisningsministeriet har i 2019 selv vurderet, at AUB-ordningen er i

strukturel ubalance. Undersøgelsen viser videre, at både ministeriet og Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag forventer, at egenkapitalen vil fortsætte med at vokse i de

kommende år. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer, at årets resultat i 2019

bliver 1,5 mia. kr., og egenkapitalen ved udgangen af 2019 vil udgøre 4,6 mia. kr. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer, at årets resultat i 2020 også vil være på

1,5 mia. kr. Hvis denne forventning indfris, vil egenkapitalen ved udgangen af 2020 –

alt andet lige – overstige 6 mia. kr.

2.2. Opfyldelse af formålet med AUB-ordningen

36. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet har fulgt op på, om AUB-

ordningen har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal prak-

tikpladser. Vi lægger til grund, at ministeriet bør følge med i, i hvilket omfang AUB-ord-

ningen har medvirket til at skaffe de fornødne praktikpladser. Det er bl.a., fordi mini-

steriet selv vurderer, at der er en strukturel ubalance mellem indtægter og udgifter i

AUB-ordningen, og fordi ministeriet er bekendt med, at en af forudsætningerne for

den nuværende AUB-bidragssats ikke er realiseret, nemlig målsætningen om, at væ-

sentligt flere søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Konkret

undersøger vi derfor, om ministeriet har evalueret AUB-ordningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

Effekten af praktik-AUB-ordningen i forhold til tidligere præmie- og bo-

nusordninger

37. Børne- og Undervisningsministeriet har i et notat fra juli 2019 sammenlignet udgif-

ter til og effekter af praktik-AUB-ordningen med de præmie- og bonusordninger, der

var gældende fra 2009 til 2013. En væsentlig forskel mellem udgifter til præmie- og

bonusordningerne og praktik-AUB-ordningen er, at præmie- og bonusordningerne

blev finansieret af AUB-bidraget, mens praktik-AUB-ordningen finansieres i et selv-

stændigt pengekredsløb, jf. også bilag 2.

38. Børne- og Undervisningsministeriet har sammenholdt udviklingen i antallet af ind-

gåede uddannelsesaftaler med udbetalingerne til præmie- og bonusordningerne, jf.

figur 7. Da udgifterne til praktik-AUB-ordningen finansieres i et selvstændigt penge-

kredsløb, er det kun de midlertidige 2017-bonusser for praktik-AUB, som er vist i figur

Figur 7

Indgåede uddannelsesaftaler sammenholdt med udbetalingerne til præmie- og bonusordnin-

gerne i perioden 2009-2013

Præmie- og bonusordningerne

(2009-2013)

Indgåede aftaler

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Praktik-AUB-ordningen

træder i kraft

Mio. kr.

2.500

2.000

1.500

Midlertidige

2017-bonusser

for praktik-AUB

(23 mio. kr.)

1.000

500

-500

2017

2018

Bogført udbetaling af præmie- og bonus

Antal indgåede uddannelsesaftaler

Note: Antallet af SOSU-/PAU-praktikpladser i perioden 2005-2009 er et beregnet skøn, da uddannelserne først indgår i Børne- og Undervisnings-

ministeriets statistik fra 2010. Derfor er der lagt 15.000 aftaler oveni årligt i perioden 2005-2009.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af årsrapporter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Det fremgår af figur 7, at antallet af uddannelsesaftaler faldt fra 2007 til 2009, og at

antallet af praktikpladser steg i perioden 2010-2013, hvor præmie- og bonusordnin-

gerne var gældende. Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at der kun var

et lille fald i antallet af indgående uddannelsesaftaler, efter præmie- og bonusordnin-

gerne blev afviklet i 2013. Ministeriet vurderer på den baggrund, at der var et ”død-

vægtstab” forbundet med præmie- og bonusordningerne, hvorfor det ikke var me-

ningsfyldt at fastholde præmie- og bonusordningerne i en længere periode.

39. Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer – på baggrund af data vist i figur

7 – at antallet af indgåede uddannelsesaftaler steg i 2018, hvor praktik-AUB-ordnin-

gen trådte i kraft. Fra 2016 til 2018 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med

2.800, hvilket svarer til en stigning på 6 %. Ministeriet konstaterer, at målet i treparts-

aftalen fra 2016 om 2.100 nye praktikpladser i 2018 sammenholdt med 2016 derfor er

opfyldt. Ifølge ministeriet kan det tyde på, at praktik-AUB-ordningen har haft en posi-

tiv effekt på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Endvidere konstaterer ministe-

riet, at hvis udviklingen fortsætter i samme retning og med samme stigningsgrad, så

er virksomhederne godt på vej til at nå det endelige mål om 8.000-10.000 flere prak-

tikpladser om året.

Korte aftaler

Korte aftaler varer typisk 1 år

og dækker én praktikperiode

og én skoleperiode på en ud-

dannelse. Både elever, der

kommer direkte fra grundfor-

løbet, og elever, der har været

i skolepraktik eller har haft en

uddannelsesaftale, kan indgå

en kort aftale.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at stigningen i indgåede uddannel-

sesaftaler fra 2016 til 2018 også kan skyldes, at antallet af korte uddannelsesaftaler

er steget over en årrække. I 2008 var 3 % af alle uddannelsesaftalerne korte aftaler,

mens 14 % af alle uddannelsesaftalerne var korte aftaler i 2018.

40. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse

er vanskeligt at isolere AUB-ordningens effekt på skabelsen af praktikpladser. Det

skyldes, at en række eksterne faktorer har stor betydning for skabelsen af praktik-

pladser. Eksempler på eksterne faktorer er konjunkturer, uddannelsessammensæt-

ning samt politiske aftaler og lovgivning omkring erhvervsuddannelserne og praktik-

pladser.

41. Rigsrevisionen konstaterer, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt

op på, fx ved at gennemføre evalueringer, om AUB-ordningen medvirker til at skaffe

det fornødne antal praktikpladser, hvilket er formålet med AUB-ordningen, jf. lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rigsrevisionen vurderer, at det er positivt, at Børne- og Undervisningsministeriet har

sammenholdt udgifter til og effekter af henholdsvis praktik-AUB-ordningen og præ-

mie- og bonusordningerne. Modsat de tidligere præmie- og bonusordninger, som blev

finansieret af AUB-bidraget, finansieres praktik-AUB-ordningen i et lukket penge-

kredsløb ved siden af AUB-ordningen. Praktik-AUB-ordningen er således, på nær ud-

viklings- og administrationsudgifter, ikke finansieret af AUB-bidraget, selv om prak-

tik-AUB-ordningen kan have afledte økonomiske effekter på AUB-ordningen, fx i form

af øgede udgifter til lønrefusion, hvis der bliver indgået flere uddannelsesaftaler.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om

AUB-ordningen har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne antal

praktikpladser, fx ved at gennemføre evalueringer. Ministeriet har dog sammenlignet

udgifter til og effekter af praktik-AUB-ordningen med de præmie- og bonusordninger,

der var gældende tidligere. Ministeriet vurderer, at det er vanskeligt at isolere effek-

terne af enkelte initiativer, da eksterne faktorer som bl.a. konjunkturer, uddannelses-

sammensætning og lovgivning omkring erhvervsuddannelser har stor betydning for

skabelsen af praktikpladser.

Rigsrevisionen, den 2. april 2020

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Undersøgelsen skal ifølge Statsrevisorerne

Undersøge, hvordan AUB gennem en årrække er ble-

vet budgetteret og forvaltet, herunder om der er en

hensigtsmæssigt balance mellem ind- og udbetalin-

ger.

Undersøge, hvordan det akkumulerede overskud har

udviklet sig hen over år, og hvad årsagerne hertil er.

Undersøge, i hvilket omfang formålet med AUB-ord-

ningen er opfyldt i perioden 2016-2019 set i rela-

tion til det akkumulerede overskud.

Vi undersøger, om Børne- og Undervisningsministe-

riet har fulgt op på, om AUB-ordningen har opfyldt

formålet om at medvirke til at skaffe det fornødne

antal praktikpladser. Rigsrevisionen vurderer ikke

selv effekterne af AUB-ordningen på skabelsen af

praktikpladser.

Vi undersøger

Vi undersøger, om Børne- og Undervisningsministe-

riet har sikret, at der er balance mellem indtægter

og udgifter i AUB-ordningen under Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Herunder undersøger vi årsa-

ger til den økonomiske udvikling.

Her besvares

spørgsmålet

Kapitel 2.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen |

Bilag 2. Praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen

I dette bilag beskriver vi praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen. Figur A viser pen-

gekredsløbet for praktik-AUB-ordningen.

Figur A

Pengekredsløbet for praktik-AUB-ordningen

PRAKTIK-AUB-

ORDNINGEN

Udgifter

Praktikbonus og

fordelsbonus

Indtægter

Praktikplads-

afhængigt arbejds-

giverbidrag

OFFENTLIGE OG PRIVATE

ARBEJDSGIVERE

med min. 1

erhvervsuddannet

medarbejder

Note: Pengekredsløbet er simplificeret.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur A, at praktik-AUB-ordningen finansieres af et praktikpladsafhæn-

gigt arbejdsgiverbidrag, som dækker udgifter til praktikbonus og fordelsbonus. Det

fremgår videre, at alle virksomheder med min. 1 erhvervsuddannet medarbejder er

omfattet af praktik-AUB-ordningen.

Praktik-AUB-ordningen blev indført ved lov nr. 706 af 8. juni 2017. Ordningen er i dag

reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Formålet med praktik-AUB-

ordningen er at skaffe 8.000-10.000 flere praktikpladser om året ved at øge virksom-

hedernes incitament til at ansætte elever. Konkret sker det ved, at virksomheder, der

ansætter et tilstrækkeligt antal elever, modtager en praktikbonus, mens virksomhe-

der, der ikke gør, bliver pålagt at betale et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen

Fordelsuddannelser

Fordelsuddannelser er uddan-

nelser inden for fag, hvor der

er et stort behov for arbejds-

kraft. Det er arbejdsgiverorga-

nisationerne, der kan ansøge

om, at uddannelser bliver ud-

peget til fordelsuddannelser.

Praktikbonus kan opnås, når virksomheden har opfyldt målet for uddannelsesratioen

i indeværende år, og når virksomheden har flere helårselever i indeværende år sam-

menlignet med deres gennemsnitlige antal elever de seneste 3 år. Fordelsbonus kan

opnås, når en virksomhed ansætter elever fra fordelsuddannelser.

Der skal, jf. § 21d og § 21e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, være balance

mellem ind- og udbetalinger i praktik-AUB-ordningen, så regnskabet går i nul hvert år.

Det betyder, at hvis der bliver indbetalt mere i bidrag, end der bliver udbetalt i prak-

tikbonus og fordelsbonus, bliver overskuddet udbetalt til arbejdsgiverne. Modsat bli-

ver der opkrævet et ekstra bidrag fra arbejdsgiverne, hvis der er underskud i ordnin-

gen. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Dvs. at praktik-AUB-ordningen i

princippet skal hvile i sig selv.

Figur B viser pengekredsløbet for VEU-ordningen.

Figur B

Pengekredsløbet for VEU-ordningen

VEU-

ORDNINGEN

Udgifter

VEU-godtgørelse

og befordrings-

tilskud

Udgifter

VEU-godtgørelse,

befordringstilskud

samt kost og logi

Indtægter

VEU-bidrag

OFFENTLIGE OG PRIVATE

ARBEJDSGIVERE

med min. 1

fuldtidsbeskæftiget

medarbejder

ERHVERVSUDDANNEDE

MEDARBEJDERE OG

SELVSTÆNDIGE

Note: Pengekredsløbet er simplificeret.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur B, at VEU-ordningen finansieres af et VEU-bidrag, som dækker

udgifter til VEU-godtgørelse, befordringstilskud samt kost og logi. Det fremgår videre,

at alle virksomheder med min. 1 fuldtidsbeskæftiget medarbejder er omfattet af VEU-

ordningen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Praktik-AUB-ordningen og VEU-ordningen |

VEU-godtgørelsen udbetales til en virksomhed, der har haft et tab af arbejdskraft,

mens medarbejderen deltog i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Hvis virk-

somheden ikke har udbetalt løn, og medarbejderen dermed har haft tab på grund af

kurset, udbetales godtgørelsen til medarbejderen. Medarbejderen får VEU-godtgø-

relse for det antal timer, uddannelsen er normeret til. Selvstændige, der har deltaget i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan også modtage VEU-godtgørelse. Der-

udover dækker VEU-bidraget befordringstilskud samt kost og logi i forbindelse med

voksen- og efteruddannelse.

VEU-bidraget reguleres ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en

prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse mv.

Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov

blive opkrævet et højere bidrag i det efterfølgende år. Hvis de samlede regnskabsfør-

te udgifter derimod bliver lavere end prognosticeret, reduceres størrelsen på bidra-

get ved lov i det efterfølgende år. Dermed skal VEU-ordningen i princippet hvile i sig

selv.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Refusions- og tilskudsordninger under AUB-ordningen

Bilag 3. Refusions- og tilskudsordninger under AUB-ord-

ningen

Tabel A viser de 7 refusions- og tilskudsordninger, som AUB-bidraget finansierer. Ta-

bellen viser, at udgifter til lønrefusion udgør hovedparten af udgifterne, og at AUB-bi-

draget i 2018 udgjorde i alt 4.958 mia. kr., mens de samlede udgifter udgjorde 3.555

mia. kr.

Tabel A

Refusions- og tilskudsordninger under AUB-ordningen

(AUB-ordningen finansieres af AUB-bidraget, som i 2018 udgjorde i alt 4.958 mia. kr.)

Ordning

Lønrefusion

Ydes til arbejdsgivere

Befordringstilskud

Ydes til arbejdsgivere og elever

Skolepraktikydelse

Ydes til institutioner

Beskrivelse

Arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold, kan mod-

tage refusion for den løn, de har udbetalt til eleven under skoleopholdet.

Arbejdsgivere eller elever, der har afholdt udgifter til kørsel i forbindelse

med elevens skoleophold, kan modtage befordringstilskud.

På nogle uddannelser er det muligt for en elev at komme i praktik på sko-

len, hvis eleven ikke kan få en praktikplads i en virksomhed. Elever, som er

i skolepraktik, kan modtage skolepraktikydelse gennem uddannelsesin-

stitutionen. Dvs. at det er uddannelsesinstitutionerne, som modtager sko-

lepraktikydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derefter ud-

betaler ydelsen til eleverne.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendi-

ge eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en

erhvervsuddannelse.

Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsud-

dannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til

elever i form af rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads,

flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads, tilskud til forsørgere til mer-

udgifter til dobbelt husførelse og tilskud i særlige tilfælde til andre boliger.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever un-

der erhvervsuddannelse med henblik på praktikuddannelse i virksomhe-

der i udlandet. Støtten ydes i form af rejsehjælp til søgning eller overta-

gelse af en praktikplads, flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads,

tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse, rejsehjælp til rej-

sen til Danmark ved praktikpladsens afslutning, tilskud til boligudgifter og

tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgif-

ter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationeringen af

elever med en erhvervsuddannelse i udlandet eller andre særlige udgifter i

forbindelse med tilvejebringelsen af praktikpladser i udlandet.

Udgifter i 2018

2.816 mio. kr.

116 mio. kr.

477 mio. kr.

Elevers ophold på skolehjem

Ydes til institutioner

Mobilitetsfremmende ydelser

Ydes til elever

77 mio. kr.

42 mio. kr.

Praktik i udlandet

Ydes til elever og arbejdsgivere

Tilskud til faglige udvalg mv.

Ydes til institutioner

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og loka-

le uddannelsesudvalg til bl.a. vejledning om uddannelsesmuligheder, be-

skæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og prak-

tikvirksomheder i erhvervsuddannelserne.

27 mio. kr.

Udgifter i alt

3�½555 mio. kr.

De samlede udgifter til de 7 tilskuds- og refusionsordninger indeholder ikke administrationsomkostninger til AUB-ordningen, som AUB-bidraget

også finansierer. I 2018 var administrationsudgifterne til AUB-ordningen 77 mio. kr. Denne udgiftspost dækker også administrationsudgifter til prak-

tik-AUB-ordningen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags årsrapport for 2018.

Statsrevisorerne beretning SB13/2019 - Bilag 1: Beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Ordliste |

Bilag 4. Ordliste

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

Selvejende institution, der administrerer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsud-

dannelses- og praktikpladsområdet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse,

der består af 1 formand og 16 medlemmer.

Selvstændig, selvejende institution, der yder en teknisk og administrativ bistand til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Bidrag, som arbejdsgivere med min. 1 fuldtidsbeskæftiget medarbejder betaler til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Størrelsen på AUB-bidraget er reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag. I 2019 betalte arbejdsgiverne 2�½415 kr. i AUB-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbej-

der.

I denne beretning behandler vi AUB-ordningen som en samlet betegnelse for de 7 refusions- og til-

skudsordninger, der har til formål at medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for ud-

dannelsessøgende. Eksempler på refusions- og tilskudsordninger er lønrefusion, skolepraktikydel-

se og befordringstilskud.

Arbejdsgivere eller elever, der har afholdt udgifter til kørsel i forbindelse med elevens skoleophold,

kan modtage befordringstilskud. Tilskuddet ydes også til elever og selvstændige, der har deltaget i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på

skole og perioder i praktik.

Beregning af, hvor stor økonomisk konsekvens det vil have at ændre på én eller flere forudsætninger.

Ved hvile i sig selv-princippet forstår vi, at der er balance mellem indtægter og udgifter over en kor-

tere årrække.

Refusion til arbejdsgivere for den løn, de har udbetalt til en elev under elevens skoleophold.

Et selvstændigt pengekredsløb, hvor virksomheder, der ansætter et tilstrækkeligt antal elever, mod-

tager en bonus, mens virksomheder, der ikke gør, bliver pålagt at betale et praktikpladsafhængigt

arbejdsgiverbidrag. Alle arbejdsgivere, der har mindst 1 erhvervsuddannet medarbejder, er omfat-

tet af praktik-AUB-ordningen.

På nogle uddannelser er det muligt at komme i praktik på skolen, hvis en elev ikke kan få en prak-

tikplads i en virksomhed. Elever, som er i skolepraktik, kan modtage skolepraktikydelse gennem

uddannelsesinstitutionen. Dvs. at det er uddannelsesinstitutionerne, som modtager skolepraktik-

ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og derefter udbetaler ydelsen til eleverne.

En kontrakt mellem en elev og en virksomhed, som underskrives af begge parter. Med uddannel-

sesaftalen forpligter arbejdsgiveren sig til at lære eleven op i henhold til bekendtgørelsen for ud-

dannelsen. Det betyder også, at eleven skal deltage i skoleophold. Eleven forpligter sig til at arbejde

med uddannelsesrettede arbejdsopgaver i virksomheden til en elevløn.

Refererer til antallet af praktikelever pr. erhvervsuddannet årsværk, som en arbejdsgiver har haft

et givent år. Begrebet anvendes af Børne- og Undervisningsministeriet til at afgøre, om arbejdsgi-

veren tildeles bonus eller pålægges at betale et praktikpladsafhængigt bidrag i praktik-AUB-ord-

ningen.

Økonomisk tilskud, som medarbejdere eller arbejdsgivere kan få udbetalt ved medarbejderens

deltagelse i voksen- og efteruddannelseskurser. Selvstændige, der deltager i erhvervsrettet vok-

sen- og efteruddannelse, er også berettiget til VEU-godtgørelse.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP)

AUB-bidrag

AUB-ordningen

Befordringstilskud

Erhvervsuddannelse

Følsomhedsberegning

Hvile i sig selv-princip

Lønrefusion

Praktik-AUB-ordningen

Skolepraktikydelse

Uddannelsesaftale

Uddannelsesratio

VEU-godtgørelse