Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 7 2
Offentligt
Patientforløb og
Økonomi
AC fuldmægtig
Anders Koudal Cinicola
Direkte +4520305481
26. februar 2019
Bemærkninger fra Region Nordjylland til Rigs-
revisionens beretning nr. 7/2018 om rettidighe-
den i indsatsen over for kræftpatienter
På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpa-
tienter har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet regionerne om bemærkninger til beretningen. Re-
gion Nordjyllands bemærkninger fremgår i nedenstående.
Indledningsvist bemærkes det, at Region Nordjylland anerkender det arbejde, der er lagt i undersø-
gelsen og har fundet det meget relevant, at Rigsrevisionen har undersøgt både regionernes og Sund-
heds- og Ældreministeriets indsats over for patienter med mistanke om eller konstateret kræft.
Overordnet set er det i beretningen konkluderet, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at patien-
ter med mistanke om eller konstateret kræft får en rettidig indsats. Dette er gældende for regionerne
samlet set og begrundes med, at der ikke er tilstrækkelig fokus på tidlig opsporing af kræftpatienter i
almen praksis, at der er patienter hvor de maksimale ventetider ikke overholdes og at de personlige
opfølgningsplaner endnu ikke er fuldt implementeret.
Generelt bemærker Region Nordjylland, at beretningens overordnede konklusion om, at regionerne
ikke i tilstrækkelig grad sikrer rettidig indsats er en hård og unuanceret konklusion, der ikke tegner et
retvisende billede af den store indsats, regionerne gør på området. I det følgende fremgår Region
Nordjyllands bemærkninger til de enkelte overordnede kritikpunkter.
Tidlig opsporing
Region Nordjylland bemærker, at kritikken vedrørende tidlig opsporing i almen praksis alene beror sig
på resultater af de områder, som Rigsrevisionen har valgt at fokusere på. For at kunne konkludere, om
regionerne har fokus på tidlig opsporing, bør Rigsrevisionen have udvalgt flere områder og indsatser i
undersøgelsen og ikke blot aktiviteter fra Regeringens sundhedsstrategi fra 2014 (Jo før jo bedre). Der
kan fx nævnes de nationale screeningsprogrammer, oplysningskampagner og åbne ambulatorietider,
der skal få flere til at deltage i screeningsprogrammerne. Indførelsen af screeningsprogrammerne be-
tyder, at kræften opdages i et tidligere stadie og dermed øger chancen for overlevelse.
Derudover gør hospitalerne også en stor indsats for at sikre, at almen praksis har let adgang til både
rådgivning og diagnostiske undersøgelser, der skal understøtte arbejdet med tidlig opsporing. Dette vil
også være relevant at se på for at få det fulde billede af indsatsen med tidlig opsporing.
Side 1 af 2