Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 6 4
Offentligt

Juni 2019

Rigsrevisionens notat om

beretning om

forløbet for ﬂygtninge

med traumer

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 6/2018 om forløbet for

flygtninge med traumer

Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 26. april 2019

Sundhedsministerens redegørelse af 6. maj 2019

28. maj 2019

RN 303/19

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som udlændinge- og integrations-

ministeren, sundhedsministeren og regionerne vil iværksætte som følge af Statsrevi-

sorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Udlændinge- og integrationsministeren har noteret sig Statsrevisorernes kritik.

Sundhedsministeren kvitterer for, at beretningen sætter fokus på et yderst vigtigt em-

ne, og noterer sig Rigsrevisionens konklusioner. Ministeren finder, at traumatiserede

flygtninge har behov for en sammenhængende indsats – både hvad angår opsporing og

behandling. Ministeren finder også, at beretningen tydeliggør, at der er behov for at

styrke indsatsen, og forventer at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initia-

tiver bl.a. vil styrke koordineringen mellem regioner og kommuner.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde for systematisk videregivelse af

helbredsoplysninger fra asylcentre til kommuner og opfølgning på kommunernes

vurdering af behov for helbredsundersøgelse af nyankomne flygtninge

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Sundheds- og Ældreministeriets fælles

afklaring af ansvaret for at følge op på videregivelse af sundhedsjournaler fra asyl-

centre til læger

Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med at styrke og sikre, at

patientrettigheder om 4 ugers ventetid fungerer efter hensigten, ministeriets og re-

gionernes initiativer for at styrke koordineringen med kommunerne og ministeriets

arbejde med at monitorere den specialiserede behandling af traumatiserede flygt-

ninge.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i december 2018 en beretning om forløbet for flygtninge med

traumer. Beretningen handlede om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet

og regionerne sikrer en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og

behandle traumer hos flygtninge, så flygtningene hurtigst muligt kommer i beskæfti-

gelse. For nyankomne flygtninge er det ifølge integrationsloven et mål, at de skal i be-

skæftigelse inden for 1 år. Ifølge Finansministeriets tal fra 2018 er 64 % af alle flygtnin-

ge i Danmark ikke i beskæftigelse, hvilket bl.a. kan skyldes traumer. Det anslås i en

undersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har fået lavet i 2013, at

30-50 % af flygtningene i Danmark lever med traumer. Ifølge flere specialiserede be-

handlingscentre har mange flygtninge opholdt sig i Danmark i 10-15 år, før de bliver

henvist til traumebehandling.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet og regionerne ikke har sikret et tilstrækkeligt

samarbejde og koordination af opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet ikke har sørget for, at relevante oplysninger om flygtninges helbred følger med

i overgangen mellem asylcenter og kommune.

Statsrevisorerne påpegede desuden, at mangel på systematisk udveksling af relevan-

te oplysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og

effektiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en ef-

fektiv behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Gennemgang af ministrenes redegørelser

5. Sundhedsministeren kvitterer indledningsvist i sin redegørelse for, at beretningen

sætter fokus på et yderst vigtigt emne. Ministeren oplyser, at traumatiserede flygtnin-

ge er en differentieret gruppe, der har behov for en sammenhængende indsats – bå-

de hvad angår opsporing og behandling. Ministeren noterer sig Rigsrevisionens kon-

klusioner.

6. Udlændinge- og integrationsministeren oplyser indledningsvist i sin redegørelse,

at hun har noteret sig den kritik, som Statsrevisorerne har udtrykt. Ministeren vil dog

samtidig slå fast, at der er flere kritikpunkter i beretningen, som hun ikke er enig i. Det

skyldes, at dele af Rigsrevisionens undersøgelse efter Udlændinge- og Integrations-

ministeriets vurdering bygger på nogle forkerte præmisser i forhold til opgaveforde-

lingen mellem kommunerne og udlændingemyndighederne og i forhold til, hvad ud-

lændingemyndighederne har hjemmel til.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

Rigsrevisionen bemærker, at udlændinge- og integrationsministerens synspunkter

flere gange i løbet af undersøgelsen har været drøftet med ministeriet. Synspunkter-

ne har derfor været kendt af Rigsrevisionen, og de er allerede indarbejdet i beretnin-

gen. Rigsrevisionen har hjemlet sine kriterier om ministeriets opgave og ansvar dels i

lovforarbejder fra Folketingets behandling af ændringen af integrationsloven i 2016,

dels i ministeriets egen vejledning om videregivelse af oplysninger fra asylcentre til

kommuner. Rigsrevisionen finder derfor, at præmisserne for undersøgelsen fortsat er

de rigtige, og kan stadig stå fuldt inde for alle konklusioner, vurderinger og faktuelle

oplysninger i beretningen. Ministerens redegørelse giver ikke anledning til at ændre

herpå.

Videregivelse af oplysninger fra asylcentre til kommuner

7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet ikke har sørget for, at relevante oplysninger om flygtninges helbred følger med

i overgangen mellem asylcenter og kommune. Statsrevisorerne bemærkede, at 51 %

af flygtningene i asylcentre er registreret med psykiske problemer, men at oplysnin-

gerne kun for 5 % af flygtningene er videregivet i overgivelsesskemaerne til kommu-

nerne. Statsrevisorerne bemærkede også, at kommunerne i mange tilfælde har et util-

strækkeligt grundlag for at tilrettelægge integrationsindsatsen, da den begrænsede

videregivelse af helbredsoplysninger kan vildlede kommunerne til at tro, at flygtninge-

ne ikke har helbredsproblemer.

8. Det fremgik af beretningen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge forar-

bejderne fra Folketingets behandling af lovforslaget til ændring af integrationsloven i

2016 ville fremme en mere systematisk videregivelse af bl.a. helbredsoplysninger fra

asyloperatørerne til kommunerne. Kommunerne skal bruge oplysningerne til deres

nye opgave med at vurdere behovet for helbredsundersøgelse af nyankomne flygt-

ninge, da det obligatoriske tilbud om helbredsundersøgelse samtidig blev afskaffet.

Det fremgik også af beretningen, at udlændinge- og integrationsministeren på et sam-

råd i Folketinget i december 2016 oplyste, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

nu havde sørget for, at den viden, der indsamles i asylfasen, systematiseres og følger

med den enkelte flygtning ud i kommunen. Ministeren oplyste, at ministeriet havde ud-

arbejdet et overgivelsesskema med oplysninger om personlige og familiemæssige for-

hold, helbred mv., som udfyldes af asylcentret og med flygtningens samtykke sendes

til kommunen.

Det fremgik desuden af beretningen, at formålet med overgivelsesskemaet – ifølge

Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning – er tidligt at give kommunerne

adgang til relevante oplysninger fra asylcentrene, så de kan tilrettelægge integrations-

indsatsen. Skemaet omhandler flygtningens baggrund, kompetencer og helbred.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

9. Udlændinge- og integrationsministeren gentager i sin redegørelse en række be-

mærkninger, som Udlændinge- og Integrationsministeriet også har gjort gældende i

høringsfasen. Ministeren bemærker for det første, at ministeriet ikke har hjemmel til

at opspore og behandle eventuelle traumer hos asylansøgere for at øge sandsynlighe-

den for eventuel senere beskæftigelse. For det andet bemærker ministeren, at Stats-

revisorernes og Rigsrevisionens kritik hviler på en antagelse om, at helbredsoplysnin-

gerne i asylcentrene uden videre kan deles med kommunerne. Ministeren oplyser, at

helbredsoplysningerne fremgår af sundhedsjournalerne, som der ikke er hjemmel til

automatisk at videregive til kommunerne, men at kommunerne altid efter samtykke

fra flygtningen kan indhente sundhedsjournalen fra asylcentret. Ministeren understre-

ger, at der i overgivelsesskemaet er tale om oplysninger, som gives af asylansøgeren

selv i samarbejde med en netværksmedarbejder på asylcentret. For det tredje be-

mærker ministeren, at hun – i forhold til Statsrevisorernes bemærkning om, at den be-

grænsede videregivelse af helbredsoplysninger kan vildlede kommunerne til at tro, at

flygtninge ikke har helbredsproblemer – vil slå fast, at kommunerne i alle tilfælde skal

foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte flygtnings behov for at få

foretaget en helbredsmæssig vurdering (herefter omtalt som helbredsundersøgelse).

10. Som det fremgik af beretningen, er Rigsrevisionen enig i, at opsporing af traumer

ikke er en særskilt opgave i asylsystemet. Det fremgik imidlertid også af beretningen,

at det var hensigten, at de oplysninger om flygtninges helbredstilstand, der allerede

bliver indsamlet af asyloperatørerne, skal videregives i systematisk form til kommu-

nerne. Denne hensigt fremgik af såvel forarbejderne til ændringen af integrationslo-

ven i 2016 som af Udlændinge- og Integrationsministeriets egen vejledning om videre-

givelse af oplysninger fra asylcentre til kommuner og af ministeriets materiale til sam-

råd i december 2016.

Det fremgik endvidere af beretningen, at stort set alle flygtninge i Rigsrevisionens re-

præsentative stikprøveundersøgelse har givet samtykke til, at deres helbredsoplys-

ninger videregives i overgivelsesskemaet, og at det er Udlændinge- og Integrations-

ministeriets valg, at der ikke er krav om, at en sundhedsfaglig medarbejder, som har

adgang til sundhedsjournalerne, skal udfylde helbredsoplysningerne i overgivelses-

skemaet.

Endelig fremgik det af beretningen, at kommunerne ifølge lovforarbejderne kan tage

udgangspunkt i de oplysninger, der er tilvejebragt i asylfasen, når de skal vurdere be-

hovet for en helbredsundersøgelse af hver enkelt nyankommen flygtning, og at der i

Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde med at fremme systematisk videre-

givelse af relevante oplysninger vil blive taget højde for kommunernes behov for op-

lysninger i den henseende.

11. Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at hun vil anmode asyloperatører-

ne om eksplicit at anføre i overgivelsesskemaet, at kommunen eventuelt kan rekvire-

re sundhedsjournalen fra asylcentret mod samtykke. Dette for yderligere at tydeliggø-

re over for kommunerne, at de oplysninger, der eventuelt fremgår af overgivelsesske-

maets helbredsdel, ikke er sundhedsfagligt kvalificerede og ikke nødvendigvis er fuld-

stændige. Ministeren oplyser også, at ministeriet løbende følger op på, om de løsnin-

ger, der er til rådighed for asylcentrenes videregivelse og kommunernes indhentelse

af oplysninger fra asylfasen, fungerer hensigtsmæssigt.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

12. Rigsrevisionen finder det positivt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet løben-

de vil følge op på de tilgængelige løsninger. Rigsrevisionen finder fortsat, at når overgi-

velsesskemaet i blot 1/10 af de relevante tilfælde indeholder oplysninger om psykiske

helbredsproblemer, så indfrier skemaet hverken den systematiske videregivelse, som

Folketinget blev stillet i udsigt i 2016, eller ministeriets egen vejledning til skemaet om

tidligt at give kommunerne adgang til relevante oplysninger til brug for integrationsind-

satsen. Rigsrevisionen finder derfor, at ministeriet fremadrettet bør finde en hensigts-

mæssig løsning, og vil fortsat følge ministeriets arbejde med at sørge for, at relevante

oplysninger om flygtninges helbred følger med i overgangen mellem asylcenter og

kommune.

Kommuners helbredsundersøgelser af nyankomne flygtninge

13. Statsrevisorerne bemærkede, at kommunerne ikke fuldt ud overholder integra-

tionsloven, fordi de ikke vurderer behovet for en helbredsundersøgelse af godt ⅓ af

de nyankomne flygtninge.

14. Det fremgik også af beretningen, at yderligere ⅓ af de nyankomne flygtninge ikke

får tilbudt en helbredsundersøgelse, selv om oplysningerne i asylcentrene for mange

indikerer et behov.

15. Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at Udlændinge- og Integrations-

ministeriet understøtter kommunernes integrationsindsats, herunder integrationslo-

vens regler om, at kommunerne efter behov skal tilbyde helbredsundersøgelser til nye

flygtninge. Ministeriet har udarbejdet en undersøgelse om kommunernes praksis og

retningslinjer, som ministeriet udsendte i oktober 2018. Ministeren fremhæver bl.a., at

ca. halvdelen af de 67 kommuner, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, oplyser,

at de modtager oplysninger fra asyloperatørerne, der kan bruges til at afdække be-

hovet for en helbredsundersøgelse. Det er ministeriets vurdering, at resultaterne af

undersøgelsen er positive.

16. Rigsrevisionen finder, at når Rigsrevisionens repræsentative stikprøveundersøgel-

se viser, at der i 95 % af overgivelsesskemaerne ikke er omtale af psykiske helbreds-

problemer (selv om 51 % af flygtningene er registreret med psykiske problemer i asyl-

centrene), kan disse oplysninger ikke indgå i kommunernes afdækning af behovet for

en helbredsundersøgelse. Det er problematisk, set i lyset af at halvdelen af kommuner-

ne ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets undersøgelse anvender oplysninger-

ne i deres vurdering af, om flygtningene har behov for en helbredsundersøgelse. Rigs-

revisionens undersøgelse viser, at kommunerne i ⅓ af tilfældene ikke overholder inte-

grationslovens krav om at vurdere nyankomne flygtninges behov for en helbredsun-

dersøgelse. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets initiativer i forhold til at under-

støtte, at kommunerne i overensstemmelse med integrationsloven vurderer behovet

for helbredsundersøgelser i alle tilfælde.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

Manglende afklaring om ansvar for opfølgning på sundhedsjournaler

17. Statsrevisorerne påpegede, at mangel på systematisk udveksling af relevante op-

lysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effek-

tiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en effektiv

behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.

18. Det fremgik af beretningen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og Sund-

heds- og Ældreministeriet ikke har afklaret, om det er Udlændinge- og Integrations-

ministeriets eller Sundheds- og Ældreministeriets ansvar at følge op på videregivelse

af sundhedsjournaler fra asylcentre til læger. I de tilfælde, hvor lægerne ikke har op-

lysninger fra journalerne, som kan lægges til grund for helbredsundersøgelsen af ny-

ankomne flygtninge, kan det være en medvirkende årsag til, at 29 % af de gennem-

førte helbredsundersøgelser ikke omfatter det psykiske helbred, som integrationslo-

ven kræver.

19. Udlændinge- og integrationsministeren har ikke i sin redegørelse forholdt sig til

denne problemstilling. Sundhedsministeren finder, at traumatiserede flygtninge har

behov for en sammenhængende indsats, og at beretningen tydeliggør, at der er be-

hov for at styrke indsatsen. Rigsrevisionen finder som anført i beretningen, at aktø-

rerne på tværs af forløb for flygtninge med traumer mangler at finde en form, der vir-

ker, når det gælder udveksling af relevante oplysninger. Rigsrevisionen vil fortsat føl-

ge ministeriernes afklaring af, hvem der har ansvaret for at følge op på videregivelse

af sundhedsjournaler fra asylcentre til læger.

Patientrettigheder og ventetid til behandling

20. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne tilbyder behandling af traumatisere-

de flygtninge i de 7 regionale behandlingstilbud inden for de 4 uger, som følger af pa-

tientrettighederne. De 3 private behandlingstilbud, der varetages af selvejende huma-

nitære organisationer, har derimod lange ventetider, som i Region Hovedstaden er op

til 2 år.

21. Det fremgik af beretningen, at regionerne ikke selv visiterer til de private tilbud,

men skal betale for den private behandling inden for en økonomisk ramme, som ikke

tilpasses antallet af henviste patienter. Kapaciteten har ikke været tilstrækkelig til at

modsvare efterspørgslen og undgå ventetid. Det fremgik også af beretningen, at de

lange ventetider til de private tilbud, som behandler ⅓ af flygtningene, er et tilbage-

vendende problem.

22. Sundhedsministeren oplyser, at Region Hovedstaden og Region Syddanmark, som

de private tilbud er tilknyttet, i deres redegørelser udtrykker ønske om at ændre vilkå-

rene for samarbejdet med tilbuddene, så regionerne får mere medbestemmelse i for-

hold til, hvordan de private tilbud bruger deres kapacitet. Ministeren oplyser også, at

det er regionernes ansvar at overholde patientrettighederne, men at den kommende

sundhedsreform vil styrke de eksisterende patientrettigheder, herunder udrednings-

retten, og sikre, at patientrettighederne fungerer efter hensigten og overholdes i hele

landet.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

23. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet vil styrke og

sikre, at patientrettighederne fungerer efter hensigten og overholdes i hele landet.

Rigsrevisionen vil i den forbindelse følge op på ministeriets og regionernes arbejde

med patientrettighederne i forhold til behandlingen af traumatiserede flygtninge på

såvel offentlige som private specialsygehuse, som på grund af den faste økonomiske

ramme ikke har samme muligheder som regionerne for at tilpasse aktiviteten og ned-

bringe ventetiderne.

Sundheds- og Ældreministeriets understøttelse af behandlingen af

traumatiserede flygtninge

24. Det fremgik af beretningen, at Sundheds- og Ældreministeriet efter Rigsrevisio-

nens opfattelse ikke i helt tilstrækkelig grad har understøttet regionernes specialise-

rede behandling af traumatiserede flygtninge. For det første omfatter ministeriets

hjemmeside (mitsygehusvalg.dk), som skal hjælpe patienterne med at få overblik

over ventetider, generelt ikke de specialiserede områder. For det andet arbejder mi-

nisteriet ved hjælp af Landspatientregisteret på at udvikle en databaseret monitore-

ring af aktiviteten på de specialiserede områder, men det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at mangelfuld dataindberetning vil begrænse monitoreringen.

25. Hvad angår mitsygehusvalg.dk, understreger sundhedsministeren, at det er re-

gionerne, der har oplysningspligten over for patienterne. Hvis en patient eller en læge

efterspørger en ventetidsoplysning, som ikke fremgår af mitsygehusvalg.dk, er det

regionernes ansvar at finde oplysningerne andetsteds. Hvad angår monitoreringen af

den specialiserede behandling, oplyser ministeren, at både private og offentlige syge-

huse primo 2019 overgik til at indberette til en ny version af Landspatientregisteret,

som forventes at forbedre mulighederne for opgørelser på området.

26. Rigsrevisionen tager til efterretning, at mitsygehusvalg.dk ikke omfatter de spe-

cialiserede behandlingsområder. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og

Ældreministeriet forventer, at regionernes indberetninger i en ny database fremad-

rettet vil forbedre ministeriets muligheder for at monitorere de specialiserede områ-

der. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde med at monitorere aktiviteten

i behandlingen af traumatiserede flygtninge.

Regionernes koordinering med kommunerne om patientforløbene

27. Statsrevisorerne påpegede, at mangel på systematisk udveksling af relevante op-

lysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effek-

tiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en effektiv

behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.

28. Det fremgik af beretningen, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad koordinerer med

kommunerne om behandlingsforløbet for de flygtninge, der kommer i traumebehand-

ling. For ¼ af flygtningene i Rigsrevisionens stikprøve har der ikke været korrespon-

dance mellem region og kommune, og for den øvrige andel har regionerne først sent i

forløbet oplyst kommunerne om behandlingen.

Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019 : Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019.pdf

29. Sundhedsministeren oplyser, at hun deler Rigsrevisionens opfattelse af, at det er

vigtigt, at der er etableret en koordinationsindsats, der understøtter integration og be-

skæftigelse. Undersøgelsens resultater bekymrer ministeren og betyder, at kommu-

nerne har begrænsede forudsætninger for at tilpasse integrations- og beskæftigelses-

indsatsen, hvilket ministeren ikke finder tilfredsstillende. Ministeren oplyser, at rege-

ringen som led i sundhedsreformen vil fjerne lovbarrierer for samarbejde på tværs af

sektorer og skabe et sammenhængende patientforløb for alle.

Flere regioner oplyser i deres redegørelser, at de vil tage initiativer i forhold til koordi-

neringen af patientforløb for flygtninge i traumebehandling. Region Sjælland vil bl.a.

etablere arbejdsgange for – med flygtningens samtykke – at orientere kommunerne

ved opstart og afslutning af behandlingsforløb. Region Syddanmark arbejder på at sik-

re en entydig indgangsdør i hver kommune og har – ligesom Region Midtjylland og Re-

gion Nordjylland – fokus på at sikre dokumentation af kommunikationen med kommu-

nerne.

30. Det fremgik af beretningen, at en årsag til den begrænsede koordinering kan væ-

re, at der trods flere års tilløb fortsat mangler digital understøttelse af korrespondan-

cen ved hjælp af kliniske e-mails i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region

Nordjylland.

31. Sundhedsministeren noterer sig, at de 3 regioner i deres redegørelser ser det som

en central udfordring, som de har fokus på i forskellig udstrækning at løse. Ministeren

oplyser, at den operationelle styregruppe, som blev nedsat i oktober 2018 for at frem-

me national implementering, i marts 2019 har fået godkendt udvikling af en ny stan-

dard for kliniske e-mails, der forventes at kunne anvendes af alle parter fra 2020. Mi-

nisteren noterer sig desuden beretningens konklusion om, at brugen af kliniske e-mails

i Region Hovedstaden og Region Sjælland fortsat er begrænset. Hun vil derfor løben-

de understøtte initiativer, der kan sikre anvendelsen af dem.

32. Rigsrevisionen finder det positivt, at sundhedsministeren og regionerne har fokus

på koordineringen med kommunerne, herunder på at sikre den digitale understøttelse

ved hjælp af kliniske e-mails. Rigsrevisionen vil fortsat følge Sundheds- og Ældremini-

steriets og regionernes initiativer på området.

Lone Strøm