Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 5 1
Offentligt

November 2018

— 5/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Jobcentrenes

eﬀektivitet

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

5/2018

Beretning om

jobcentrenes

effektivitet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-588-6

ISBN pdf 978-87-7434-589-3

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om jobcentrenes effektivitet

Danmarks 94 jobcentre har til opgave at hjælpe ledige borgere i job eller

tættere på et job gennem uddannelse eller opkvalificering. Udgifterne til

offentlig forsørgelse af de ledige (dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge,

førtidspension mv.) udgjorde 53 mia. kr. (2018-priser) i 2017. Hertil kom-

mer statslige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats på ca. 13 mia. kr.

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet løbende overvåger og

analyserer jobcentrenes beskæftigelsesindsats og -resultater, herunder

stiller data til rådighed for kommunerne, så et jobcenter kan sammenlig-

ne sine resultater med andre jobcentre med tilsvarende socioøkonomiske

rammevilkår. Ministeriets analyser har vist, hvor mange ledige jobcentre-

ne får i beskæftigelse, men ikke hvor mange udgifter der er forbundet

hermed, dvs. hvor effektive jobcentrene er.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at Rigsrevisionens undersøgelse

af jobcentrenes effektivitet tilvejebringer ny viden om, at jobcentrene

kan få flere ledige i beskæftigelse – uden at øge de statslige og kom-

munale udgifter.

Hvis de mindre effektive jobcentre løfter sig op på niveau med de mest ef-

fektive jobcentre, kan antallet af ledige på overførselsindkomst årligt re-

duceres med ca. 18.000 personer. Alternativt er der forsigtigt vurderet

potentiale for at nedbringe udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med

1,45 mia. kr.

For at realisere effektiviseringspotentialet finder Statsrevisorerne det

hensigtsmæssigt, at Beskæftigelsesministeriet skaber grundlag for, at

de mindst effektive jobcentre kan lære af de jobcentre, der opnår de

bedste og varige resultater med de samme udgifter.

14. november 2018

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne skal bl.a. pege på disse undersøgelsesresultater:

•

Det er ikke de samme jobcentre, der fremstår med de bedste resulta-

ter, når man ser på indsatsen med og uden udgifter.

Det største potentiale for forbedring af jobcentrenes effektivitet er hos

målgruppen af kontanthjælpsmodtagere.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i

jobcentrene ................................................................................................................................ 12

2�½1. Beskæftigelsesministeriets overvågning af indsatser ................................................... 13

2�½2. Beskæftigelsesministeriets særskilte analyser ................................................................ 17

3. Jobcentrenes effektivitet ...................................................................................................... 20

3�½1. Jobcentrenes effektivitet ........................................................................................................... 21

3�½2. Jobcentrenes løfteevne............................................................................................................... 28

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 31

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 44

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og

afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk.

2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i

rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om jobcentrenes effektivitet. Med effektivitet mener vi

jobcentrenes evne til at få ledige i job og uddannelse i forhold til de udgifter, som job-

centret afholder.

Der er 94 jobcentre, der skal hjælpe borgere i job eller uddannelse eller understøtte,

at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal også hjælpe

virksomheder med at rekruttere, uddanne og opkvalificere medarbejdere samt fore-

bygge arbejdsrelateret sygdom og fastholde syge medarbejderes tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Jobcentrene har forskellige udgangspunkter for at hjælpe de ledige i arbejde, idet

nogle kommuner fx har flere arbejdspladser, bedre infrastruktur og færre langtidsle-

dige og derved lettere ved at få ledige i arbejde. Vi har derfor taget højde for kommu-

nernes socioøkonomiske forskelle i vores analyse af jobcentrenes effektivitet.

Det er væsentligt at undersøge jobcentrenes effektivitet, da det både er relevant at

se på, hvor mange personer jobcentrene får i job eller uddannelse, og på udgifterne

forbundet hermed. Det kan bl.a. give et grundlag for at vurdere, om det er muligt for

jobcentrene at få flere ledige i beskæftigelse med deres nuværende udgifter til ind-

satsen.

2. Det overordnede ansvar for et jobcenters beskæftigelsesindsats ligger hos kom-

munalbestyrelsen, der også afgør, hvordan beskæftigelsesindsatsen prioriteres i den

enkelte kommune. Beskæftigelsesministeriet er dermed ikke ansvarlig for de enkelte

jobcentres økonomiske og ledelsesmæssige prioriteringer og har heller ikke direkte

indflydelse på kommunernes udgifter til administrationen af jobcentrene. Jobcen-

trene arbejder inden for samme lovgivning på beskæftigelsesområdet, men kommu-

nerne har mulighed for at organisere og forvalte beskæftigelsesindsatsen forskelligt,

jf. det kommunale selvstyre. Det betyder bl.a., at der kan være forskel på, hvor mange

udgifter den enkelte kommune anvender på beskæftigelsesindsatsen. Det er rele-

vant at se på jobcentrenes resultater i forhold til de udgifter, de har på området, da

jobcentrenes indsats har betydning for statens udgifter til beskæftigelsesindsatsen,

særligt i forhold til offentlig forsørgelse.

Der er 94 jobcentre i Dan-

mark. Enkelte af landets 98

kommuner har slået sig sam-

men om driften af et jobcen-

ter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Introduktion og konklusion

Beskæftigelsesministeriet har pligt til at overvåge og analysere beskæftigelsesind-

satsen i jobcentrene, jf. § 21 i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen. Mini-

steriet har ligeledes en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen ad-

ministreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om lovgivningen fort-

sat er hensigtsmæssig. Det skal ministeriet, fordi ministeriet har ansvaret for lovgiv-

ningen på området og dermed udstikker rammerne for beskæftigelsesindsatsen,

som kommunerne skal agere inden for. Derfor er det afgørende for ministeriet at få

viden om jobcentrenes beskæftigelsesindsats, resultater og forbrug af resurser og at

holde sig orienteret om den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Loven om aktiv beskæftigel-

sesindsats (LAB) regulerer

den aktive beskæftigelsesind-

sats over for ledige borgere.

Her fremgår krav til samtaler,

aktiveringstilbud mv., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1342 af 21.

november 2016.

3. Jobcentrenes indsats for at hjælpe borgerne i job eller tættere på job, fx gennem

uddannelse og opkvalificering, har afgørende betydning for udgifterne til beskæfti-

gelsesindsatsen. Såvel staten som kommunerne afholder udgifter til beskæftigelses-

indsatsen, som overordnet set består af midler til offentlig forsørgelse og midler til en

aktiv beskæftigelsesindsats, der skal understøtte, at den ledige er til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

4. I 2016 var der ifølge tal fra jobindsats.dk 360.000 fuldtidspersoner på offentlig for-

sørgelse under beskæftigelsesindsatsen (ekskl. førtidspension, fleksjob, efterløn, fol-

kepension og SU). De offentlige forsørgelsesudgifter udgjorde for denne gruppe 55

mia. kr. samme år. Finansministeriet har i rapporten Aktiv beskæftigelsesindsats fra

maj 2018 offentliggjort, at de statslige udgifter til den aktive indsats udgjorde ca. 13

mia. kr. i 2016, hvilket var en stigning på ca. 3 mia. kr. siden 2007. Beskæftigelsesmi-

nisteriet har endvidere oplyst, at udgifterne til den aktive indsats udgjorde det sam-

me i 2017, mens udgifterne til offentlig forsørgelse var 53 mia. kr. (2018-priser). Med

det høje udgiftsniveau er det vigtigt, at Beskæftigelsesministeriet understøtter, at

kommunerne kan forvalte de statslige midler ud fra skyldige økonomiske hensyn, og

derved tilskynder, at jobcentrene er så effektive som muligt.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om jobcentrene er effektive, og om Be-

skæftigelsesministeriet har fokus på jobcentrenes effektivitet, når ministeriet følger

op på beskæftigelsesindsatsen. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Offentlig forsørgelse

Offentlig forsørgelse er fx:

•

dagpenge

kontanthjælp

uddannelseshjælp

integrationsydelse

sygedagpenge.

Har Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad overvåget, analyseret og fulgt

op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene?

•

Har jobcentrene et potentiale for at få flere ledige i beskæftigelse og uddannelse

ud fra deres nuværende udgifter til indsatsen?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2017.

Konklusion

Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at jobcentrene kan få flere ledige i beskæfti-

gelse eller uddannelse, uden at det kræver flere statslige eller kommunale udgifter.

Beskæftigelsesministeriet har en omfattende overvågning og analyseaktivitet af job-

centrenes indsatser og resultater, men tager ikke i analyserne højde for forskelle i job-

centrenes effektivitet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

Det er væsentligt at koble indsatser og resultater med udgifter, da staten og kommu-

nerne samlet bruger ca. 53 mia. kr. til offentlig forsørgelse og ca. 13 mia. kr. til den ak-

tive beskæftigelsesindsats.

Undersøgelsen indikerer, at jobcentrene årligt kan reducere antallet af ledige på dag-

penge, kontanthjælp og sygedagpenge med ca. 18.000 fuldtidspersoner. Det betyder,

at disse personer i stedet kan komme i job eller uddannelse. Det forudsætter, at de

mindre effektive jobcentre løfter sig op på niveau med de jobcentre, som leverer de

bedste resultater med lignende rammevilkår. Hvis fokus rettes mod jobcentrenes po-

tentiale for at reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen, så indikerer undersø-

gelsen, at jobcentrene årligt kan nedbringe udgifterne til indsatsen med 1,45 mia. kr.,

samtidig med at de får det samme antal ledige i job eller uddannelse. Udgifterne er

både statslige og kommunale. Statens udgifter er derfor afhængige af kommunernes

indsatser i jobcentrene.

Analysen af jobcentrenes effektivitet tager ikke højde for, om jobcentrenes beskæfti-

gelsesindsats følger lovgivningen. Rigsrevisionen skal understrege, at ønsket om effek-

tivitet aldrig må føre til, at jobcentrene ikke overholder krav i lovgivningen.

Beskæftigelsesministeriet følger løbende med i jobcentrenes indsatser og resultater

med fokus på implementeringen og effekten af de seneste reformer. Ministeriet stiller

bl.a. data om jobcentrenes indsatser og resultater til rådighed for kommunerne. Der-

med kan et jobcenter sammenligne sine resultater med jobcentre, der har lignende so-

cioøkonomiske rammevilkår. Det finder Rigsrevisionen positivt. Herudover har mini-

steriet foretaget en række særskilte analyser af beskæftigelsesindsatsen, som dækker

de fokusområder, ministeriet har udpeget i sin videns- og evidensstrategi. Ministeriet

tager ikke i sine analyser højde for forskelle i jobcentrenes effektivitet.

Undersøgelsen viser, at det ikke er de samme jobcentre, der får de bedste resultater,

når analysen gennemføres med og uden udgifter. Dette illustrerer efter Rigsrevisio-

nens opfattelse vigtigheden af også at inddrage viden om udgifter for at få det bedste

grundlag for at følge op på beskæftigelsesindsatsen.

Uden oplysninger om udgifterne er det ikke muligt at afgøre, om forskelle i resulta-

terne skyldes, at nogle kommuner afholder flere udgifter til beskæftigelsesindsatsen

end andre, eller om der er et potentiale for at effektivisere indsatsen. Rigsrevisionen

finder det hensigtsmæssigt, at Beskæftigelsesministeriet fremadrettet har fokus på at

inddrage udgifter i den løbende opfølgning på beskæftigelsesområdet, fx gennem cost-

benefit-analyser. Rigsrevisionen konstaterer, at det samtidig er i tråd med regeringens

og kommunernes aftale om en revurdering og forenkling af registreringen af de kom-

munale udgifter på beskæftigelsesområdet, jf. aftalen om kommunernes økonomi for

2019, der kan understøtte og bidrage til mere viden om udgifterne til området.

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet med fordel kan arbejde videre

med resultaterne af denne undersøgelse, særligt i forhold til at afdække årsagerne til

forskellene mellem jobcentrene og for at lære af de jobcentre, der opnår bedre resul-

tater med de samme udgifter. Det ligger i naturlig forlængelse af intentionen i aftalen

om kommunernes økonomi for 2019 og i ministeriets hensigt om i højere grad at ind-

drage økonomiske konsekvenser som et redskab i opfølgningen på beskæftigelsesind-

satsen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

6. De kommunale jobcentre spiller en central rolle i at skabe et velfungerende ar-

bejdsmarked for virksomheder og borgere. Jobcentrene skal bl.a. sikre, at jobsø-

gende kommer i beskæftigelse så hurtigt og effektivt som muligt. De skal desuden

hjælpe virksomheder med at få arbejdskraft og støtte personer, der på grund af be-

grænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få job.

Jobcentrenes evne til at få ledige i beskæftigelse og uddannelse så hurtigt og effek-

tivt som muligt har afgørende betydning for borgere, der er ramt af ledighed. Samti-

dig påvirker antallet af ledige omfanget af udgifter til offentlig forsørgelse. Da kom-

munerne har ansvaret for at udmønte den lokale beskæftigelsesindsats, har kommu-

nale prioriteringer stor betydning for statens udgifter til beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for lovgivningen på beskæftigelsesområdet

og sætter herigennem rammerne for kommunernes indsats over for de ledige. Mini-

steriet har derfor en vigtig rolle i forhold til at overvåge, analysere og følge op på be-

skæftigelsesindsatsen, bl.a. ved at undersøge, hvilke redskaber der virker godt i for-

hold til at få ledige hurtigt i beskæftigelse eller uddannelse. Udover at undersøge,

hvor hurtigt jobcentrene kan få ledige i beskæftigelse og uddannelse, er det også re-

levant at se på jobcentrenes udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Det kan give job-

centrene et bedre grundlag for at vurdere, om deres beskæftigelsesindsats er effek-

tiv, herunder om det er muligt at få endnu flere ledige i beskæftigelse for de samme

udgifter. En undersøgelse af jobcentrenes effektivitet, der sammenholder jobcentre-

nes resultater med deres udgifter, kan netop pege på, om der er et potentiale for for-

bedring.

7. Staten og kommunerne deler finansieringen af jobcentrene og beskæftigelsesind-

satsen. Staten yder et samlet bloktilskud til kommunerne til drift af jobcentrene og

den øvrige kommunale forvaltning. Kommunernes bloktilskud er et generelt tilskud

og er derfor ikke øremærket til fx driften af jobcentrene. Staten yder også refusion til

indsatser, som knytter sig til bl.a. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannel-

seshjælp og sygedagpenge. Overordnet set deler staten og kommunerne ansvaret

for beskæftigelsesindsatsen. Herudover koordinerer 8 regionale arbejdsmarkedsråd

opgavevaretagelsen mellem kommuner og andre aktører, herunder a-kasserne for

de forsikrede ledige, jf. figur 1.

Statens refusion af ydel-

ser til ledige

Staten yder – ud over refusion

til indsatser – også refusion til

de ydelser, fx dagpenge og

kontanthjælp, som ledige

modtager. Disse ydelser med-

regnes dog ikke i udgifterne til

den aktive beskæftigelsesind-

sats. Refusionssatserne for

ydelser er følgende:

•

80 % i de første 4 uger

40 % fra 5. til 26. uge

30 % fra 26. til 52. uge

20 % efter uge 52.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

Figur 1

De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

KR.

RAR

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

DE REGIONALE

ARBEJDSMARKEDSRÅD

KOMMUNER

JOBCENTRE

Overvåger, analyserer og

følger op på beskæftigelses-

indsatsen i kommunerne, bl.a.

for at skabe incitament

i kommunerne til at

målrette beskæftigelses-

indsatsen.

Samarbejder og koordinerer

beskæftigelsesindsatsen på

tværs af kommuner og

andre aktører, fx a-kasser.

Består af arbejdsmarkedets

parter og KL.

Varetager den lokale

beskæftigelsesindsats i

jobcentrene.

Afholder samtaler med og

varetager aktiveringen af

ledige og sygemeldte.

NATIONALT NIVEAU

REGIONALT NIVEAU

KOMMUNALT NIVEAU

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 1, at staten og kommunerne deler ansvaret for og finansieringen

af beskæftigelsesindsatsen. Registreringen af udgifterne er fastsat i den kommunale

kontoplan, som er bindende for kommunerne. Kontoplanen skal sikre en ensartet

konteringspraksis og derved, at kommunernes udgifter er gennemsigtige. I aftalen

om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om, at der er behov

for at gennemgå og revurdere de centralt fastsatte krav til, hvordan kommunerne re-

gistrerer deres udgifter på beskæftigelsesområdet. Når parterne forenkler registre-

ringen, skal de tage hensyn til, at Beskæftigelsesministeriet og kommunerne fortsat

skal kunne opgøre udgifterne til den aktive indsats konsistent og korrekt. Det kan

skabe grundlag for en mere præcis budgettering af udgifterne på finansloven og i

kommunerne.

8. Jobcentrene kan benytte en række tilbud og indsatser til at hjælpe ledige i job eller

uddannelse, jf. boks 1.

Boks 1

Tilbud og indsatser i den aktive beskæftigelsesindsats

Overordnet kan jobcentrene bruge følgende tilbud og indsatser:

•

samtaler med og generel vejledning af den ledige

•

mentorstøtte

•

vejledning og opkvalificering (herunder uddannelse samt særligt tilrettelagte projek-

ter og forløb)

praktik og nytteindsats i virksomheder

forløb med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere

jobrotation, voksenlærlinge mv.

bevilling af tilskud til hjælpemidler og personlig assistance mv., der skal kompensere

for et handikap

•

opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

•

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Alle ledige har ret og pligt til et aktiveringstilbud, jf. kapitel 16 i lov om aktiv beskæfti-

gelsesindsats. Tilbudsmulighederne er overordnet inddelt i 3 hovedkategorier af ind-

satser:

•

vejledning og opkvalificering

virksomhedspraktik

løntilskud.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

Alle ledige har derudover ret og pligt til afklarende samtaler med en jobkonsulent og

til en jobplan/uddannelsesplan. Indsatserne kan variere i forhold til, hvordan kommu-

nerne tilrettelægger indsatsen, hvem der udbyder indsatsen, og hvor lang tid en ind-

sats forløber mv. Endvidere kan jobcentrene tilbyde supplerende indsatser, som der

ikke er krav til i lovgivningen. Jobcentrene har dermed væsentlige frihedsgrader i for-

hold til, hvordan de forvalter området.

9. Folketinget har gennemført en række reformer på beskæftigelsesområdet de se-

neste 5 år, jf. boks 2. Formålet har ifølge Beskæftigelsesministeriet bl.a. været at sikre

en tidligere, mere omkostningseffektiv og mere individuelt tilpasset indsats over for

de ledige og tilskynde kommunerne til en mere aktiv og jobrettet indsats.

Boks 2

Reformer på beskæftigelsesområdet i perioden 2013–2016

Jobreform – fase 1 (1. april 2016, 1. juli 2016 og 1. oktober 2016)

Reformen indfører et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp mv. (integrationsydelse

og uddannelses- og kontanthjælp). Derudover bliver uddannelses- og kontanthjælpsmodtageres ret til ferie nedsat fra 5 til

4 ugers ferie.

Refusionsreformen (1. januar 2016)

Reformen omlægger kommunernes refusion af den aktive beskæftigelsesindsats. Reformen indfører et mere gennemskue-

ligt system, hvor refusionssatsen afhænger af anciennitet hos den ledige.

Beskæftigelsesreformen (1. januar 2015 og 1. juli 2015)

Intentionerne med reformen, der er målrettet indsatsen for forsikrede ledige, er bl.a., at flere ledige skal have en individuel,

målrettet og jobrettet indsats og opnå varig beskæftigelse.

Sygedagpengereformen (1. juli 2014)

Intentionerne med reformen er at sikre modtagere af sygedagpenge økonomisk sikkerhed under deres sygdomsforløb

samt en tidligere og bedre opfølgning.

Kontanthjælpsreformen (1. januar 2014)

Målet er, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Reform af førtidspension og fleksjob (1. januar 2013)

Målet er, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørger sig selv, og at færre ender på passiv forsørgelse.

Reformerne ændrede på indsatser og incitamentsstrukturer i kommunerne, og det er

derfor væsentligt for Beskæftigelsesministeriet løbende at følge op på, hvordan kom-

munerne implementerer reformerne, herunder om flere borgere kommer i beskæfti-

gelse.

10. I Finansministeriets rapport fra maj 2018 fremgår det, at Danmark i 2015 brugte

1,2

af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Det fremgår af rapporten, at de

samlede udgifter til den aktive indsats steg fra ca. 10 mia. kr. i 2007 til ca. 13 mia. kr. i

2016.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Undersøgelsens overordnede revisionskriterium tager afsæt i lov om organisering

af beskæftigelsesindsatsen. Af lovens § 21 fremgår det, at Beskæftigelsesministeriet

overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger

op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

12. Undersøgelsen omfatter 2 dele, som behandles i separate kapitler.

Analyse af kommunernes

rammevilkår

Beskæftigelsesministeriets

rammevilkårsanalyse er en

analyse af kommunernes

rammevilkår for beskæftigel-

sesindsatsen. Analysen er ba-

seret på resultaterne af en

statistisk model, der beregner

betydningen af en række so-

cioøkonomiske forhold, bl.a.

borgernes uddannelsesbag-

grund og civilstatus. Endvi-

dere inddrages regionale ar-

bejdsmarkedsforhold i bereg-

ningen. Rammevilkårene ud-

regnes for hver enkelt kom-

mune og anvendes til at rang-

ordne kommunerne efter.

Kapitel 2 handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet overvåger, analyserer og

følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Vi lægger til grund, at Beskæfti-

gelsesministeriet løbende følger med i jobcentrenes resultater og på eget initiativ

gennemfører analyser, der dækker de vigtigste indsatser på området. Vi tager ud-

gangspunkt i de fokusområder, som ministeriet har udpeget i sin videns- og evidens-

strategi. Herudover undersøger vi, om ministeriet gennemfører analyser af jobcentre-

nes effektivitet. Her lægger vi til grund, at det er væsentligt at tilvejebringe viden om

jobcentrenes resultater sammenholdt med udgifterne til beskæftigelsesindsatsen for

at understøtte en så effektiv indsats som muligt. Endelig lægger vi til grund, at Be-

skæftigelsesministeriet med den tilvejebragte viden følger op over for jobcentre, der

har problemer med implementering og resultater.

Kapitel 3 handler om jobcentrenes effektivitet. Vi undersøger, om vi kan identificere

et potentiale for at forbedre resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Vi lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet tilvejebringer viden om, hvilke resul-

tater de enkelte jobcentre opnår. Vi beregner et potentiale for forbedring af jobcen-

trenes effektivitet ved hjælp af Beskæftigelsesministeriets rammevilkårsanalyse og

Data Envelopment Analysis (DEA). DEA er en kvantitativ analysemetode, som kan

anvendes til at sammenligne og vurdere organisatoriske enheder, der udfører be-

slægtede opgaver. Vi lægger til grund, at jobcentrenes udgiftsniveau har betydning

for jobcentrenes resultater. Kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen er

ikke tidligere indhentet og opgjort på en lignende systematisk måde.

Metode

13. Den del af undersøgelsen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets overvågning,

analyser og opfølgning på indsatsen i jobcentrene er baseret på skriftligt materiale

fra og møder med ministeriet.

Den del af undersøgelsen, der vedrører jobcentrenes eventuelle potentiale for at få

flere ledige i beskæftigelse eller uddannelse, er primært baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik om kommunernes udgifter og fra DREAM-registret, der indehol-

der data om offentlig forsørgelse og beskæftigelsesindsatser.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

Vi har opgjort kommunernes udgifter ud fra deres regnskabsdata i Danmarks Stati-

stik. Vi har kvalificeret regnskabsdataene ved en spørgeskemaundersøgelse blandt

alle kommuner om, hvordan de konterer udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Formå-

let med spørgeskemaundersøgelsen var at sikre størst mulig sammenlignelighed på

tværs af jobcentrene. Efterfølgende har vi i dialog med kommunerne afstemt kom-

munernes udgiftsniveau, hvis der har været korrektioner. Udgifterne er derefter ud-

regnet i forhold til antallet af fuldtidspersoner på de målgrupper, der indgår i under-

søgelsen.

Vi har gennemført DEA-analyserne i samarbejde med Det nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, VIVE. Analyserne er gennemført for at bidrage med ny vi-

den om og give overblik over jobcentrenes effektivitet. Analyserne benchmarker job-

centrene og viser de jobcentre, som umiddelbart er mest effektive. Udgangspunktet

for benchmarkingen er Beskæftigelsesministeriets rammevilkårsanalyse, som opgør

de forventede gennemsnitlige ydelsesgrader for undersøgelsens målgrupper på bag-

grund af registerdata om borgernes socioøkonomiske baggrund og de lokale arbejds-

markedsforhold. Dermed er der i DEA-analyserne taget højde for, at kommunerne

har forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Metoden uddybes i bilag 1.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

Ydelsesgrad

Ydelsesgrad udtrykker, hvor

stor en andel af året personer

mellem 16 og 66 år gennem-

snitligt modtager den pågæl-

dende ydelse, fx kontant-

hjælp.

15. Vores afgrænsning af indsatser og målgrupper tager udgangspunkt i de indsatser

og målgrupper, som ministeriet selv bruger, jf. beskrivelsen af indsatser i boks 1 og

målgrupper, som fremgår af boks 3. I analyserne af jobcentrenes løfteevne og effekti-

vitet (kapitel 3) inkluderer vi imidlertid ikke førtidspension mv., som fremgår af boks

3. Vi vurderer, at et jobcenters nuværende ydelsesniveau for førtidspensionister mv.

primært er et resultat af fortidens beslutninger og ikke et direkte resultat af den nu-

værende beskæftigelsesindsats. Det er vanskeligt at flytte en borger væk fra førtids-

pension mv., når først borgeren har fået tildelt pensionen. Førtidspension mv. indgår

dog indirekte i analysen, idet vi har taget højde for, at kommunernes muligheder for at

opnå gode resultater på kontanthjælpsområdet i et vist omfang afhænger af, hvor

mange borgere der er tildelt førtidspension mv. Dvs. at hvis et jobcenter har mange

borgere på førtidspension, har det færre borgere på kontanthjælp og omvendt. Vi ta-

ger i analyserne udgangspunkt i de kategorier af målgrupper, som Beskæftigelsesmi-

nisteriets rammevilkårsanalyse bruger. Kategorierne kan dække over flere målgrup-

per, jf. boks 3.

Løfteevne

Med løfteevne mener vi job-

centrets evne til at få ledige i

beskæftigelse og i uddannel-

se, set i forhold til hvad man

kan forvente ud fra kommu-

nernes socioøkonomiske

sammensætning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Introduktion og konklusion

Boks 3

Anvendte målgruppekategorier

Dagpenge

A-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse

Kontanthjælp mv.

Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering.

Sygedagpenge

Sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Førtidspension mv.

Førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob og resurseforløb.

Undersøgelsen af jobcentrenes effektivitet viser, hvilke jobcentre der i en DEA-ana-

lyse er mest effektive, men belyser ikke årsagerne til, at nogle jobcentre er mere ef-

fektive end andre. DEA-metoden forholder sig dermed ikke til de enkelte indsatsers

effektivitet, men til jobcentrenes samlede beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesmi-

nisteriet har oplyst, at det er en svaghed ved Rigsrevisionens undersøgelse, at den ik-

ke belyser årsagerne til, at nogle jobcentre er mere effektive end andre. Rigsrevisio-

nen skal hertil bemærke, at det ikke har været hensigten med effektivitetsanalysen at

belyse årsagerne til eventuelle forskelle mellem jobcentre, men at vise, hvilke jobcen-

tre de mindre effektive jobcentre kan opsøge for at lære af bedste praksis. Ministe-

riet har i øvrigt bemærket, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke anviser et realiser-

bart potentiale, da den hviler på en forudsætning om, at jobcentre med et effektivise-

ringspotentiale kan nå op på niveau med de jobcentre, der gør det bedst. Rigsrevisio-

nen skal hertil bemærke, at den anvendte metode er en forsigtig sammenligningsme-

tode, der sammenligner et jobcenter med de jobcentre, som ligner det mest, og sam-

tidig ikke sætter potentialet for effektivisering højere end noget, som et lignende job-

center har opnået.

Undersøgelsen omfatter perioden 2012-2017. I beregningen af jobcentrenes effektivi-

tet tager vi udgangspunkt i perioden 2014-2016, da de nyeste tilgængelige data gæl-

der denne årrække. Beregningen tager dermed ikke højde for mere langsigtede re-

sultater af jobcentrenes indsats ud over den 3-årige periode, som er undersøgt. Det

betyder bl.a., at undersøgelsen ikke belyser, i hvilket omfang langsigtede investerin-

ger i beskæftigelsesindsatsen giver reducerede udgifter på lang sigt.

Udgangspunktet for opgørelsen af kommunernes udgifter er data fra kommunernes

regnskaber, som vi har trukket fra Danmarks Statistikbank (statistikbanken.dk) for

hvert af de 3 regnskabsår 2014, 2015 og 2016. Vi tager udgangspunkt i kommunernes

samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen. Dermed skelner

vi ikke mellem udgifter til:

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Introduktion og konklusion |

•

forskellige målgrupper og indsatser

hovedkonto 5 og 6 (og dermed ikke, hvilke udgifter der er refusionsberettigede)

drifts- og myndighedsopgaver

kommunens eget personale og anden aktør.

Vi har afgrænset os fra følgende udgiftsposter:

•

forsørgelsesudgifter (overførsler til ydelsesmodtageren)

udgifter til løntilskud og jobrotation

overheadudgifter til central administration, it, revision, kontorhold mv.

refusion.

Som det fremgår ovenfor, medtager undersøgelsen ikke udgifter til offentlig forsør-

gelse eller eventuelt afledte samfundsøkonomiske gevinster ved at få ledige i job.

Analysen belyser i sit besparelsespotentiale udelukkende, hvad der vil kunne ned-

bringes af udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats. Se metodebilaget for en nær-

mere beskrivelse af afgrænsningen af de kommunale udgifter.

16. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

2. Beskæftigelsesministe-

riets opfølgning på

beskæftigelsesindsatsen i

jobcentrene

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet generelt i tilstrækkelig grad

overvåger, analyserer og følger op på den aktive beskæftigelsesindsats i jobcentrene,

men at ministeriet ikke i sine analyser tager højde for forskelle i jobcentrenes effektivi-

tet.

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet løbende overvåger jobcentrenes re-

sultater med fokus på implementeringen af de seneste reformer. Undersøgelsen viser

herudover, at ministeriet følger op på problemer med implementering og resultater i

jobcentrene.

Beskæftigelsesministeriet har gennemført en række særskilte analyser af forskellige

indsatser i jobcentrene. Analyserne dækker de fokusområder, som ministeriet har ud-

peget i sin videns- og evidensstrategi.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder løbende rapporter med benchmarking, der bely-

ser udviklingen i de indsatser og målgrupper, der er berørt af de seneste reformer på

området. I rapporterne tager ministeriet højde for, at kommunerne har forskellige so-

cioøkonomiske rammevilkår og dermed forskellige udgangspunkter for at få ledige i

beskæftigelse eller uddannelse.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet har gjort det muligt for

et jobcenter at sammenligne sine resultater med jobcentre med sammenlignelige ram-

mevilkår. Benchmarkingrapporterne indeholder dog ikke analyser, der er koblet til

udgifterne til indsatsen, som også kan variere fra jobcenter til jobcenter. Ministeriet

har hertil bemærket, at ministeriet ikke har adgang til valide månedlige udgiftsdata,

der kan kobles til indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene |

Rigsrevisionen vurderer, at det også er relevant at inddrage udgifterne til indsatsen

for at få det bedst mulige grundlag for at følge op på jobcentrenes indsats. Uden oplys-

ninger om udgifterne er det ikke muligt at afgøre, om forskelle i resultaterne skyldes,

at nogle kommuner afholder flere udgifter til beskæftigelsesindsatsen end andre, eller

om der er et effektiviseringspotentiale i indsatsen.

17. Dette kapitel handler om, hvordan Beskæftigelsesministeriet følger op på beskæf-

tigelsesindsatsen i jobcentrene. Vi undersøger, hvordan ministeriet overvåger og føl-

ger op på jobcentrenes indsats over for de ledige. Herudover undersøger vi, om mini-

steriet har foretaget særskilte analyser, der dækker de vigtigste indsatser på områ-

det. Her tager vi udgangspunkt i de fokusområder, som ministeriet har udpeget i sin

videns- og evidensstrategi. Endelig undersøger vi, om ministeriet gennemfører analy-

ser af jobcentrenes effektivitet.

2.1. Beskæftigelsesministeriets overvågning af indsatser

18. Vi har undersøgt, i hvilken grad Beskæftigelsesministeriet løbende har overvåget

beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder jobcentrenes effektivitet. Vi lægger

til grund, at ministeriet løbende følger med i jobcentrenes resultater, jf. lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats. Vi lægger også til grund, at ministeriet med den tilveje-

bragte viden følger op over for jobcentre, der har problemer med implementering el-

ler resultater.

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

19. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet på forskellig vis overvåger og

følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Det sker, dels ved at ministeriet

stiller data om indsatsen til rådighed for kommunerne på jobindsats.dk, dels ved at

ministeriet løbende drøfter jobcentrenes resultater såvel internt i styrings- og imple-

menteringsgrupper som eksternt med relevante aktører i beskæftigelsesindsatsen,

herunder jobcentrene. Tabel 1 viser ministeriets opfølgende aktiviteter.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

Tabel 1

Beskæftigelsesministeriets opfølgende aktiviteter

1. Individuelle dialogmøder med jobcentrene om deres indsats.

2. Sparringsbesøg til alle eller udvalgte kommuner.

3. Benchmarking: udstilling af data for at øge fokus.

4. Brev fra minister eller direktør til kommuner med mangelfulde resultater.

5. Fremsendelse af eller tilbud om relevant vejledningsmateriale, herunder praksisrettede pje-

cer.

6. Netværksmøder, fx i Implementeringsforum, de regionale arbejdsmarkedsråd og netværk af

jobcenterchefer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

20. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet løbende udarbejder rapporter

med benchmarking af udvalgte indsatser og resultater, der opdateres hver måned

for den enkelte kommune på jobindsats.dk. Rapporterne sendes kvartalsvist til job-

centerchefen i kommunen. Indsatserne og resultaterne i rapporterne er baseret på

de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som ministeriet har opstillet for de se-

neste 5 reformer, jf. boks 2. Boks 4 viser et eksempel på sigtelinjer og implemente-

ringsindikatorer for kontanthjælpsreformen.

Boks 4

Sigtelinjer og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen

Sigtelinje

Sigtelinje –

overordnet

Indikator 1

Antallet af personer, der modtager kontant-

eller uddannelseshjælp, skal reduceres.

Flere unge skal i brobygning.

Implementeringsindikator

Antallet af fuldtidspersoner på kontant- og

uddannelseshjælp i en given måned.

Andelen af uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere, der tilbydes brobygnings-

forløb i en måned.

Andelen af aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere, der deltager i virksom-

hedspraktik eller løntilskud i en måned.

Andelen af aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere, der deltager i virksomhedsprak-

tik, eller løntilskud i en måned.

Indikator 2

Den virksomhedsrettede indsats for aktivi-

tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

skal styrkes.

Den virksomhedsrettede indsats for aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere skal

styrkes.

Indikator 3

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene |

21. I benchmarkingrapporterne kan kommunerne sammenholde deres resultater med

kommuner med lignende rammevilkår. Kommunerne er inddelt i klynger, hvor der

bl.a. er taget højde for socioøkonomiske forskelle og regionale arbejdsmarkedsfor-

hold. Benchmarkingen af kommunernes resultater kobler ikke kommunernes udgif-

ter til indsatsen. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet er ved at revur-

dere den nuværende klyngeinddeling, og ministeriet har endvidere oplyst, at ministe-

riet er ved at udarbejde et nyt benchmarkingsystem.

22. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet med implementeringsindikato-

rerne har valgt en række indsatser og resultater ud fra et fokus på implementeringen

af de seneste reformer af beskæftigelsesindsatsen. Implementeringsindikatorerne

følges med en fast kadence i benchmarkingrapporterne, i ministeriets interne styre-

grupper for reformerne og i Implementeringsforum, som består af Beskæftigelsesmi-

nisteriet, Finansministeriet og KL.

Undersøgelsen viser samtidig, at implementeringsindikatorerne ikke dækker alle ind-

satser. Beskæftigelsesministeriet følger dog løbende andre nøgletal, fx jobcentrenes

resultater overordnet set, herunder antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsør-

gelse fordelt på målgrupper. Undersøgelsen viser også, at data for alle målgrupper og

kategorier af indsatser er tilgængelige på jobindsats.dk. Her er det også muligt for

kommunerne at sammenligne resultater med tilsvarende kommuner i klyngen.

Herudover følger Beskæftigelsesministeriet lejlighedsvist op på konkrete indsatser,

fx samtalevolumen i jobcentrene.

Opfølgning på jobcentre, der har problemer med implementering eller

resultater

Arbejdsmarkedskontorer

23. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet i en række tilfælde er blevet

opmærksom på problemer med implementering eller resultater i jobcentrene, dels

på baggrund af ministeriets egne interne undersøgelser, dels på baggrund af eks-

terne undersøgelser, fx Ankestyrelsens praksisundersøgelser, eller henvendelser fra

eksterne parter. Boks 5 viser et eksempel på et problem med implementering i job-

centrene, som ministeriet er blevet opmærksom på, efter ministeriet selv har igang-

sat en evaluering.

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering (STAR) har 3

arbejdsmarkedskontorer

(herefter AMK). AMK skal un-

derstøtte jobcentrene i at ud-

mønte beskæftigelsesindsat-

sen. AMK er tænkt som binde-

led mellem STAR og jobcen-

trene i forhold til bl.a. at følge

op på problemer med imple-

mentering i jobcentrene. AMK

er desuden sekretariat for de

8 regionale arbejdsmarkeds-

råd.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

Boks 5

Implementeringsproblem i indsatsen over for sygedagpenge-

modtagere

På baggrund af en tidlig evaluering af sygedagpengereformen blev Beskæftigelsesmini-

steriet opmærksom på, at jobcentrenes indsats på området ikke levede fuldt op til in-

tentionerne med reformen. Evalueringen pegede på, at indsatsen for modtagere af sy-

gedagpenge var blevet mere virksomhedsrettet, men at indsatsen ikke blev givet tid-

ligere i forløbet. Det var ellers en intention med reformen. Der var samtidig en stor kom-

munal variation i, hvor mange sygemeldte der tidligt fik en virksomhedsrettet indsats.

Arbejdsmarkedskontorerne besøgte på den baggrund i efteråret 2016 en række kom-

muner, som havde særlige udfordringer med at efterleve reformens intention om en tid-

lig, virksomhedsrettet indsats.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

24. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet kan reagere på viden om pro-

blemer med implementering eller resultater på flere måder, alt efter problemets ka-

rakter, væsentlighed og omfang. I nogle tilfælde iværksætter ministeriet konkrete

sparringsbesøg, mens beskæftigelsesministeren i andre tilfælde sender breve ud til

de kommuner, der har mangelfulde resultater. Undersøgelsen viser, at ministeriet i

højere grad end tidligere bruger ministerbreve som et redskab i opfølgningen. Tabel 2

viser eksempler på ministerbreve til kommunerne.

Tabel 2

Eksempler på opfølgning fra beskæftigelsesministeren i 2017

Brev til alle kommuner med en opfordring til at gennemgå sager for aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere.

Brev til alle kommuner om fejl i administrationen af reglerne om rådighed og sanktioner på kon-

tanthjælpsområdet (opfølgning på tredje praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen herom).

Brev til alle kommuner om løntilskud og virksomhedspraktik.

Brev til alle kommuner om manglende indsats (ej indsats eller mentorstøtte i et år) for personer i

kontanthjælpssystemet.

Brev til udvalgte kommuner, hvor ministeriet beder kommunen om at redegøre for manglende

indsats (ej indsats eller mentorstøtte i et år) for personer med langtidsledighed i kontanthjælps-

systemet.

Brev til udvalgte kommuner om datagrundlaget for opgørelsen af manglende indsats.

Brev til udvalgte kommuner, hvor ministeriet beder kommunen om at redegøre opfølgende for

manglende indsats (ej indsats eller mentorstøtte i et år) for personer med langtidsledighed i

kontanthjælpssystemet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene |

Det fremgår af tabel 2, at beskæftigelsesministeren ad flere omgange har sendt

breve til udvalgte kommuner, da Beskæftigelsesministeriet blev opmærksom på, at

kommunerne havde en betydelig andel aktivitetsparate kontant- eller uddannelses-

hjælpsmodtagere, der ikke havde modtaget en aktiv indsats eller en mentorindsats

inden for det seneste år. Kommunerne levede dermed ikke op til kravene i lov om ak-

tiv beskæftigelsesindsats. Ministeren har taget tilsvarende initiativer i 2018.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet løbende følger op på jobcentrenes

indsatser og resultater med fokus på implementeringen af de seneste reformer. Mini-

steriet bruger forskellige redskaber, herunder at stille data til rådighed på jobind-

sats.dk og udarbejde løbende benchmarkingrapporter om jobcentrenes resultater. I

forlængelse heraf har ministeriet gjort det muligt for en kommune at sammenligne

sine resultater med kommuner med samme rammevilkår. Benchmarkingen af kom-

munernes resultater kobler ikke kommunernes udgifter til indsatsen og benchmarker

dermed ikke jobcentrenes effektivitet.

Undersøgelsen viser også, at Beskæftigelsesministeriet i en række tilfælde har fulgt

op på problemer med implementering og resultater i jobcentrene, og at ministeriet i

stigende grad bruger ministerbreve til at følge op med.

2.2. Beskæftigelsesministeriets særskilte analyser

25. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet løbende har gennemført sær-

skilte analyser af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Dette indebærer analyser,

som enten er udført eller rekvireret af ministeriet (herunder STAR). Vi vurderer, at

disse analyser følger af ministeriets pligt til at overvåge og følge op på beskæftigel-

sesindsatsen i jobcentrene, jf. § 21 i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen.

Vi undersøger derudover, om Beskæftigelsesministeriets særskilte analyser dækker

de vigtigste indsatser på området. Her tager vi udgangspunkt i de fokusområder, som

ministeriet har udpeget i sin videns- og evidensstrategi. Vi har herudover undersøgt,

om ministeriet i sine særskilte analyser har undersøgt jobcentrenes effektivitet eller

på anden vis har medtaget udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats i analy-

serne.

Beskæftigelsesministeriets strategi for analyser af beskæftigelsesindsat-

sen

26. Beskæftigelsesministeriet har i marts 2012 udarbejdet en videns- og evidensstra-

tegi (herefter 2012-strategien), hvori ministeriet har taget stilling til, hvilke områder

ministeriet vil gennemføre analyser af, jf. boks 6.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

Boks 6

Beskæftigelsesministeriets 2012-strategi

Beskæftigelsesministeriets strategi beskriver, at ministeriet skal sikre:

•

en opsamling og strukturering af eksisterende viden

•

udvikling af ny viden

•

en systematisk formidling af viden.

2012-strategien har identificeret 4 fokusområder, som ministeriet skal prioritere, når

ministeriet udvikler ny viden:

•

Programmerne for evalu-

ering og opfølgning

effekten af indsatser for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige

effekter af uddannelse til ledige

effekter af virksomhedsrettede indsatser

effekter af kvalitet og hyppighed af samtaler.

Programmerne for evaluering

og opfølgning omfatter: kon-

tanthjælpsreformen, sygedag-

pengereformen, beskæftigel-

sesreformen, dagpengerefor-

men, reform af førtidspension

og fleksjob samt jobreformen.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at 2012-strategien udtrykker minimumsområ-

der for ministeriets opbygning af viden og derved ikke fuldt ud dækker de vidensom-

råder, som ministeriet har prioriteret. Ministeriet har således – foruden 2012-strate-

gien – udarbejdet programmer for evaluering og opfølgning samt planer for imple-

mentering af reformer, som Folketinget har vedtaget i perioden 2012-2017.

Beskæftigelsesministeriet har i 2018 godkendt en ny videns- og evidensstrategi. Mini-

steriet fokuserer i sin nye strategi på, at kommunerne fremover skal kunne beregne

de økonomiske konsekvenser ved investeringer i beskæftigelsesindsatsen, bl.a. via

jobinvestering.dk. Ministeriet fremhæver således, at cost-benefit-viden er efter-

spurgt i mange dele af beskæftigelsesindsatsen, og at cost-benefit-analyser bl.a. kan

styrke vidensgrundlaget, når ministeriet skal udvikle politikker. Ministeriet har oplyst,

at jobinvestering.dk er under udvikling og forventes sat i drift i 2019, så det kan an-

vendes i tilknytning til kommunernes forberedelse af prioriteringsoplæg til budgetter-

ne for 2020. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet lægger op til fremover i

højere grad at inddrage viden om udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Hertil kommer,

at regeringen og KL er blevet enige om at revurdere og forenkle registreringen af de

kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet. Det er i den forbindelse aftalt, at en

forenkling af registreringen skal gennemføres under hensyntagen til, at udgifterne til

den aktive indsats fortsat skal kunne opgøres konsistent af hensyn til at sikre ret-

mæssig budgettering for at skabe øget gennemsigtighed på området, jf. aftalen om

kommunernes økonomi for 2019.

Den nye evidensstrategi

Den nye evidensstrategi byg-

ger videre på 2012-strategien.

Den giver rammen for, hvor-

dan vidensarbejdet i ministe-

riet og STAR skal forløbe.

Strategien viser, hvilke gen-

standsfelter der skal opbyg-

ges viden om, og hvordan

denne viden skal udvikles.

Genstandsfelterne skal for-

stås bredt, men der er 2 pri-

mære vidensområder: a) vi-

den om job- og uddannelses-

effekter og b) viden om, hvor-

dan beskæftigelsesrettede

indsatser bedst implemente-

res.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene |

Beskæftigelsesministeriets særskilte analyser af effekt og effektivitet af

beskæftigelsesindsatsen

27. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet i perioden 2012-2017 har gen-

nemført 79 analyser af beskæftigelsesindsatsen. Ministeriet betegner 26 af de 79

analyser som effektanalyser, og ca. halvdelen af effektanalyserne dækker ét eller

flere af de 4 fokusområder i ministeriets 2012-strategi, jf. pkt. 26.

28. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet ikke har foretaget effektivi-

tetsanalyser i perioden 2012-2017.

Undersøgelsen viser dog, at Beskæftigelsesministeriet i 2 tilfælde har været opdrags-

giver til rapporter, som har inddraget udgifter til beskæftigelsesindsatser, jf. boks 7.

Ingen af rapporterne opgør dog jobcentrenes effektivitet, da de ikke beregner job-

centrenes resultater i forhold til deres udgifter.

Jobinvestering.dk

STAR udvikler værktøjet job-

investering.dk, hvor kommu-

nerne fremadrettet vil kunne

beregne de økonomiske kon-

sekvenser ved investeringer i

beskæftigelsesindsatsen.

Kategorisering af analy-

ser

Boks 7

Beskæftigelsesministeriets rapporter, der inddrager udgifter til

beskæftigelsesindsatser

Rapporten Effekter af uddannelse på lediges mulighed for at komme i beskæftigelse

(2014) indeholder bl.a. en cost-benefit-analyse, som sammenholder omkostningerne

ved uddannelsesaktivering og privat løntilskud med den samfundsøkonomiske gevinst.

Rapporten Analyse af kommunernes resurseforbrug (2014) kortlægger bl.a. resurse- og

tidsforbruget i jobcentrene. Mere konkret opgør analysen jobcentrenes administrative

resurseforbrug ved at sammenligne, hvor mange sager jobcentrene løfter pr. årsværk.

Rapporten opgør også kommunernes resultater ved at sammenligne jobcentrenes rela-

tive ydelsesgrad, dvs. deres faktiske ydelsesgrad, med deres forventede ydelsesgrad.

Ministeriet var opdragsgiver til rapporten sammen med Finansministeriet og KL.

Vores kategorisering af de

særskilte analyser følger Be-

skæftigelsesministeriets ka-

rakteristik af analyserne. Dvs.

at vi fx karakteriserer en ana-

lyse som en effektanalyse,

hvis Beskæftigelsesministe-

riet selv vurderer, at det er en

effektanalyse.

Rigsrevisionen har ikke i den-

ne undersøgelse taget stilling

til kvaliteten af de enkelte

analyser.

Effektivitetsanalyser

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet planer og strate-

gier for særskilte analyser af beskæftigelsesindsatsen. I ministeriets nyeste strategi

har ministeriet fokus på at styrke vidensgrundlaget på beskæftigelsesområdet gen-

nem cost-benefit-analyser. Ministeriet har gennemført 79 analyser af beskæftigel-

sesindsatsen, hvoraf ministeriet betegner 26 som værende effektanalyser. Analy-

serne dækker fokusområder fra ministeriets videns- og evidensstrategi fra 2012.

Rigsrevisionen konstaterer, at ingen af analyserne giver viden om jobcentrenes ef-

fektivitet, men at 2 analyser inddrager udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Rigsrevi-

sionen vurderer, at det er væsentligt at have viden om jobcentrenes effektivitet for at

få det bedst mulige grundlag for at følge op på jobcentrenes indsats.

Effektivitetsanalyser er karak-

teriseret ved at undersøge

sammenhængen mellem op-

nåede resultater og udgifter.

En effektivitetsanalyse adskil-

ler sig dermed fra en effekt-

undersøgelse ved også at re-

latere resultatet eller effekten

af en indsats til udgifterne til

indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

3. Jobcentrenes

effektivitet

Delkonklusion

Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at jobcentrene har et væsentligt potentiale for

at få flere ledige i job og uddannelse, uden at det kræver flere statslige eller kommu-

nale udgifter.

Vi har beregnet potentialet ved hjælp af en DEA-analyse, der viser forskelle mellem

jobcentrenes resultater. Beregningen skønner på den baggrund, hvor store potentialer

de enkelte jobcentre har, når det gælder forbedring og besparelser.

Undersøgelsen indikerer, at jobcentrene årligt kan øge antallet af personer i job eller

uddannelse med ca. 18.000 fuldtidspersoner, hvis de jobcentre, som har et effektivise-

ringspotentiale, løfter sig op på niveau med de jobcentre, som gør det bedst med lig-

nende rammevilkår. Hvis vi ser på jobcentrenes potentiale for at reducere udgifterne

til indsatsen, så indikerer undersøgelsen, at jobcentrene årligt kan nedbringe udgifter-

ne til den aktive beskæftigelsesindsats med 1,45 mia. kr. og samtidig få det samme an-

tal ledige i job og uddannelse. Udgifterne er både statslige og kommunale.

Andre modeller til beregning af jobcentrenes effektivitet viser et årligt potentiale for

forbedring på op til 34.000 fuldtidspersoner eller et årligt potentiale for besparelse på

op til 2,60 mia. kr.

I analysen af jobcentrenes effektivitet fremstår jobcentrene i Herlev, Odense, Vallens-

bæk-Ishøj og Vesthimmerland som de mest effektive. Ifølge analysen leverer disse job-

centre de bedste resultater i forhold til deres udgifter.

Undersøgelsen viser i forlængelse heraf, at det ikke er de samme jobcentre, der frem-

står med de bedste resultater, når vi gennemfører analysen med og uden udgifter. Når

der ikke kobles udgifter til indsatsen, fremstår jobcentrene i Ballerup, Frederiksberg,

Furesø, Gentofte, Rebild og Stevns med den højeste løfteevne. Det understreger væ-

sentligheden af at inddrage udgifter.

Analysen tager ikke højde for, om jobcentrenes beskæftigelsesindsats følger lovgivnin-

gen, eller højde for de mere langsigtede resultater af jobcentrenes indsats ud over den

3-årige periode, som er undersøgt. Rigsrevisionen skal understrege, at ønsket om ef-

fektivitet aldrig må føre til, at jobcentrene ikke overholder krav i lovgivningen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Jobcentrenes effektivitet |

29. Dette kapitel handler om, i hvilket omfang jobcentrene har et potentiale for at få

flere ledige i beskæftigelse og uddannelse ud fra deres nuværende udgifter.

30. Vi har undersøgt forbedringspotentialet for jobcentrenes effektivitet ved hjælp af

DEA-metoden. Metoden benchmarker sammenlignelige enheder og identificerer

dem, der opnår de bedste resultater i forhold til deres udgifter. I en DEA-analyse be-

regnes et jobcenters forbedringspotentiale ud fra jobcentrets afstand til de jobcen-

tre, som leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår. Analysen er gen-

nemført i samarbejde med VIVE. Vi analyserer først jobcentrenes effektivitet, hvor vi

bruger en række DEA-modeller, som inddrager jobcentrenes udgifter til beskæftigel-

sesindsatsen. Herefter analyserer vi jobcentrenes løfteevne uden at inddrage job-

centrenes udgifter ved hjælp af en DEA-model, hvor udgifter er undladt.

3.1. Jobcentrenes effektivitet

31. Vi har undersøgt, om jobcentrene kan forbedre deres evne til at få ledige i job og

uddannelse ud fra deres nuværende udgifter, dvs. om beskæftigelsesindsatsen i job-

centrene kan blive mere effektiv.

Vi har undersøgt jobcentrenes effektivitet ved at sammenholde jobcentrenes løfte-

evne med udgifterne til indsatsen. Med løfteevne mener vi jobcentrets evne til at få

ledige i beskæftigelse og uddannelse set i forhold til, hvad man kan forvente ud fra

kommunernes socioøkonomiske sammensætning. Der er med analysen således ta-

get højde for, at de enkelte kommuner har forskellige rammevilkår for beskæftigel-

sesindsatsen. Jobcentrets løfteevne er opgjort i relative ydelsesgrader for de 3 mål-

grupper: dagpenge, kontanthjælp mv. og sygedagpenge, jf. boks 8. Den relative ydel-

sesgrad måler andelen af året, hvor en kommunes borgere modtager en beskæftigel-

sesrelateret ydelse, i forhold til hvad der kunne forventes ud fra kommunens socio-

økonomiske forhold.

Relativ ydelsesgrad

Den relative ydelsesgrad ud-

trykker forholdet mellem den

forventede og den observere-

de ydelsesgrad. Dette udgør

derved en indikator for, om

ydelsesgraden i et jobcenter

ligger over eller under det for-

ventede niveau, givet kommu-

nens rammevilkår.

Boks 8

Input og output i DEA-modellen

Input

Jobcentrets udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

Output

Jobcentrets løfteevne i forhold til ledige på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge.

Note: Vores undersøgelse af jobcentrenes løfteevne er baseret på resultatet af Beskæftigelses-

ministeriets rammevilkårsanalyse, som opgør den enkelte kommunes relative ydelsesgrad.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

32. Vi har opgjort de enkelte kommuners samlede udgifter pr. fuldtidsperson til be-

skæftigelsesindsatsen. Vi anvender kommunernes regnskabsdata før refusion fra

staten, dvs. at vi ikke skelner mellem kommunale og statslige udgifter. Formålet med

vores opgørelse har været at sikre størst mulig sammenlignelighed i opgørelsen af

udgifter på tværs af jobcentrene. Vi har brugt udgifter pr. fuldtidsperson i 2016 og et

gennemsnit af udgifter pr. fuldtidsperson i 2014 og 2015. Vi har taget udgifter i 2014

og 2015 med for at skabe en mere robust analyse, der korrigerer for et enkelt års ud-

sving. Vi anvender i analysen de udgifter, som stiller det enkelte jobcenter i det bed-

ste lys, dvs. enten udgifter fra 2016 eller et gennemsnit af udgifter fra 2014 og 2015.

Hvis et jobcenter fx fremstår mest effektivt ud fra udgifter i 2016, så anvender vi

disse udgifter i analysen.

Vi vurderer, at den fremgangsmåde, vi har brugt, imødegår de væsentligste proble-

mer med at sammenligne kommunernes organisering og konteringspraksis, jf. bilag 1.

33. Vi har anvendt DEA-metoden til at identificere de jobcentre, som leverer de bed-

ste resultater med lignende rammevilkår. Med afsæt i de effektive jobcentre har vi

estimeret såvel et besparelsespotentiale (inputorienteret) som et forbedringspoten-

tiale (outputorienteret). Besparelsespotentialet er udtryk for, hvor meget de mindre

effektive jobcentre kan reducere deres udgifter med, hvis de gør som de jobcentre,

der leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår, og samtidig få det sam-

me antal ledige i job eller uddannelse. Forbedringspotentialet er udtryk for, hvor

mange flere de mindre effektive jobcentre kan få i job eller uddannelse, hvis de gør

som de jobcentre, der leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår, og

fastholder samme udgiftsniveau. Figur 2 illustrerer de 2 typer af effektiviseringspo-

tentiale.

Figur 2

Model for et jobcenters effektiviseringspotentiale

Antal personer

overgået til

beskæftigelse

eller uddannelse

Effektive

jobcentre

KR.

Jobcenter med

potentiale for

forbedring

Kr.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Jobcentrenes effektivitet |

Figur 2 illustrerer, hvordan et jobcenter med potentiale for forbedring kan bringe sig

på niveau med de mest effektive jobcentre, dvs. de jobcentre med det mest optimale

forhold mellem udgifter og resultater set i forhold til de øvrige jobcentre. I figuren er

de effektive jobcentre aftegnet på den stiplede linje. Jobcenteret med et effektivise-

ringspotentiale kan ”nå op” til de effektive jobcentre (og dermed forbedre sin effekti-

vitet) på 2 måder: enten ved at fastholde samme udgiftsniveau og få flere ledige i job

eller uddannelse eller ved at reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen og sam-

tidig få det samme antal ledige i job eller uddannelse. I praksis kan det være en kom-

bination af begge dele.

34. Vi har gennemført analyser ud fra 8 DEA-modeller, som tager højde for forskellige

forhold, herunder stordriftsfordele, sammensætningen af ledige (fordi nogle ledige

kan være dyrere end andre) samt en tidsmæssig forskydning mellem udgifter og re-

sultater. Herudover er nogle af modellerne tilføjet vægtrestriktioner. De 8 modeller er

opsummeret i bilag 1. VIVE har desuden udgivet en baggrundsrapport, som redegør

mere deltaljeret for de anvendte DEA-modeller. Modellerne viser et forbedringspo-

tentiale på mellem 18.000 og 34.000 fuldtidspersoner og et besparelsespotentiale

på mellem 1,45 og 2,60 mia. kr., jf. bilag 1. Vi henviser endvidere til VIVEs rapport på

VIVE.dk for en mere deltaljeret gennemgang af modellerne.

35. I tabel 3 har vi valgt at afrapportere jobcentrenes samlede potentiale ud fra den

mest forsigtige model. Valget af den mest forsigtige model skyldes 2 væsentlige hen-

syn. For det første et hensyn om ikke at risikere at overestimere jobcentrenes for-

bedringspotentiale. For det andet et hensyn om i størst muligt omfang at tage højde

for, at jobcentrene har forskellige vilkår, der kan have betydning for deres udgiftsni-

veau, fx i forhold til jobcentrets størrelse og sammensætning af ydelsesmodtagere.

Det sidste skyldes en antagelse om, at nogle ydelsesmodtagere er dyrere end andre.

En udgiftsanalyse, som vi har foretaget, viser i forlængelse heraf, at modtagere af in-

tegrationsydelser er dyrere end øvrige ydelsesmodtagere. I den mest forsigtige mo-

del sikres således, at jobcentre med forskellige rammevilkår, herunder jobcenter-

størrelse og sammensætning af de forventede ydelsesmodtagere, ikke sammenhol-

des én til én.

Tabel 4 viser, hvor meget jobcentrene kan forbedre deres ydelsesgrad, hvis de løfter

sig op på niveau med de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende

rammevilkår, og samtidig fastholder det samme udgiftsniveau. Forbedringen i ydel-

sesgrad er opgjort i antal fuldtidspersoner, som jobcentrene kan løfte ud af offentlig

forsørgelse og over i beskæftigelse og uddannelse. Tabellen viser videre jobcentre-

nes samlede besparelsespotentiale. I dette tilfælde ser vi på, hvor meget jobcentrene

kan reducere udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats, hvis de løfter sig op på

niveau med de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende rammevil-

kår, og samtidig fastholder deres nuværende ydelsesgrad. Besparelsespotentialet er

opgjort i procent og kroner.

Vægtrestriktion

Vægtrestriktion tilføjes mo-

dellen for at forhindre en me-

get ensidig vægtning af kun ét

output, fx at et jobcenter ude-

lukkende målretter beskæfti-

gelsesindsatsen til kontant-

hjælpsmodtagere og derved

samlet set fremstår mere ef-

fektiv.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

Ø-jobcentre

Tabel 3

Jobcentrene på Samsø, Lan-

geland og Ærø indgår ikke i

undersøgelsen på grund af en

meget lille population af ar-

bejdsløse. En ændring af få le-

diges ydelsessituation kan

derfor betyde store udsving i

ydelsesgraderne og dermed

antallet af ledige på offentlig

forsørgelse.

DEA-modellens samlede forbedrings- og besparelsespotentiale

Samlet forbedringspotentiale

0�½47

%-point

17�½957 fuldtidspersoner

Samlet besparelsespotentiale

1�½45 mia. kr.

Note: Forbedringspotentialerne er afrundet. Omregningen til fuldtidspersoner er foretaget uden afrunding.

Modellen er uden de 3 mindste ø-jobcentre og med kontrol for førtidspension.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 3, at den mest forsigtige model estimerer et potentiale for for-

bedring, hvor jobcentrene kan sænke ydelsesgraden med 0,47 %-point. Det svarer

til, at jobcentrene kan reducere antallet af borgere på dagpenge, kontanthjælp og sy-

gedagpenge med 17.957 fuldtidspersoner. Modellen estimerer det samlede potenti-

ale for besparelse i udgifter til beskæftigelsesindsatsen til 1,45 mia. kr., hvis jobcen-

trene fastholder ydelsesgraden. Det svarer til et potentiale for besparelse på 11 %,

hvis alle jobcentrene er lige så effektive som de jobcentre, der leverer de bedste re-

sultater med lignende rammevilkår.

Effektiviseringspotentiale fordelt på målgrupper

36. Vi har undersøgt jobcentrenes potentiale for at forbedre effektiviteten for de en-

kelte målgrupper. Tabel 4 viser resultaterne.

Tabel 4

Potentiale for forbedringer af jobcentrenes effektivitet fordelt på mål-

grupper

Potentiale for reduktion af ledighed

Dagpenge

4�½400 fuldtidspersoner

Kilde:

Rigsrevisionen.

Kontanthjælp

8�½545 fuldtidspersoner

Sygedagpenge

5�½012 fuldtidspersoner

Det fremgår af tabel 4, at jobcentrene har et forholdsvist stort potentiale for at få

flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller uddannelse. Tabellen viser, at

jobcentrene kan nedbringe antallet af ledige på kontanthjælp med 8.545 fuldtidsper-

soner. I dette antal skelnes der ikke mellem aktivitetsparate og jobparate kontant-

hjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere er potentialet for at reducere ledigheden

4.400 fuldtidspersoner. Resultaterne for modtagere af sygedagpenge viser et poten-

tiale for at reducere antallet af sygemeldte med 5.012 fuldtidspersoner. Det forud-

sætter igen, at de jobcentre, som har et potentiale for at forbedre sig, løfter sig op på

niveau med de jobcentre, som leverer de bedste resultater.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Jobcentrenes effektivitet |

Jobcentre med højeste og laveste effektivitet

37. Som tidligere nævnt har vi gennemført analyser ud fra 8 DEA-modeller. Undersø-

gelsen viser, at valget af DEA-model påvirker, hvor mange jobcentre der er effektive.

4 jobcentre går igen i alle modellerne som de mest effektive. Det er jobcentrene i

Herlev, Odense, Vallensbæk-Ishøj og Vesthimmerland. Blandt disse jobcentre kan

der være forskel på, om de kommer ud som de bedste, fordi de har skabt de bedste

resultater, eller fordi de har lave udgifter. En nærmere analyse af dette viser, at Job-

center Herlev fx har et relativt højt udgiftsniveau sammenlignet med øvrige jobcen-

tre, men til gengæld opnår bedre resultater end forventet på alle målgrupper. Modsat

har Jobcenter Odense et udgiftsniveau, der er markant lavere end de øvrige jobcen-

tre, mens jobcentrets resultater ligger på et gennemsnitligt niveau sammenlignet

med øvrige jobcentre. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at både Odense Kom-

mune og Vesthimmerland Kommune er frikommuner, som har været undtaget fra en

række regler i en periode og derfor ikke har gennemført den i øvrigt lovforeskrevne

indsats. Ministeriet har endvidere oplyst, at der i Odense Kommunes revisionsberet-

ning for 2017 er konstateret en række betydelige fejl og mangler i kommunens hånd-

tering af sociale udgifter på Beskæftigelsesministeriets område, som er omfattet af

statsrefusion. Odense Kommune er derfor et eksempel på en kommune, der kommer

ud af analysen med en høj effektivitet, der skyldes lave udgifter, men som risikerer at

få mindre gode langsigtede resultater på grund af en mangelfuld indsats her og nu.

Undersøgelsen viser videre, at de jobcentre, der har det største effektiviseringspo-

tentiale, også varierer på tværs af de 8 modeller. 4 jobcentre (Gribskov, Silkeborg,

Horsens og Ringkøbing-Skjern) går igen i alle modellerne som ét af de 10 jobcentre

med størst potentiale for forbedring.

Figur 3 viser fordelingen af jobcentre med potentiale for forbedring på tværs af mo-

dellerne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

Figur 3

Fordeling af jobcentre, der har et effektiviseringspotentiale på tværs af de anvendte DEA-modeller

Christiansø

Bornholm

Hjørring

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

Thisted

Vesthimmerland

Morsø

Rebild

Mariager Fjord

Skive

Randers

Lemvig

Struer

Holstebro

Favrskov

Herning

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Horsens

Odder

Samsø

Odsherred

Hedensted

Billund

Varde

Kalundborg

Fredericia

Nordfyns

Esbjerg

Fanø

Assens

Haderslev

Vejen

Kolding

Odense

Nyborg

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Tønder

Aabenrå

Sønderborg

Ærø

Langeland

Lolland

Guldborgsund

Vordingborg

Slagelse

Næstved

Fakse

Middelfart

Kerteminde

Sorø

Vejle

Holbæk

Roskilde

Lejre

Greve

Solrød

Køge

Stevns

Frederikssund

Egedal

Silkeborg

Aarhus

Skanderborg

Gribskov

Helsingør

Halsnæs

Hillerød

Fredensborg

Viborg

Norddjurs

Dragør

Syddjurs

Allerød

Rudersdal

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Gladsaxe

Herlev

Ballerup

København

Albertslund

Rødovre

Frederiksberg

Glostrup

Høje-Taastrup

Bøndby

Hvidovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Hørsholm

Ringsted

Antal kommuner med forbedringspotentiale

< 1*

1-7 %

22-28 %

Mere end 29 %

8-14 %

15-21 %

* Potentialer, der er større end 0,5 %, er afrundet til 1.

Note: Langeland, Ærø og Samsø er blanke, da disse 3 kommuner ikke indgår i analysen.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Jobcentrenes effektivitet |

Figur 3 viser jobcentrenes effektiviseringspotentiale på tværs af de 8 DEA-modeller.

Jobcentrene er rangeret efter, hvor meget de relativt set kan forbedre deres nuvæ-

rende ydelsesgrad. Potentialet er med andre ord et udtryk for, hvor meget en kom-

mune kan reducere den andel af året, hvor kommunens borgere kan forventes at

være på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge, når der er taget højde for so-

cioøkonomiske forhold. Kommunerne er inddelt i 6 grupper efter størrelsen på deres

effektiviseringspotentiale. Figuren viser, at der er 9 kommuner, som har et effektivi-

seringspotentiale på mindre end 1

Ud over de 5 kommuner (svarende til 4 jobcen-

tre), som er effektive på tværs af DEA-modellerne, er der 4 kommuner, som er meget

tæt på at være fuldt effektive i alle modeller. Samtidig fremgår det, at 18 kommuner

har et mindre effektiviseringspotentiale på 1-7 %, og 20 kommuner har et forbed-

ringspotentiale på 8-14 %. Derudover er der 28 kommuner, som har et effektivise-

ringspotentiale på 22 % eller derover, herunder 12 kommuner med et potentiale på

29 % eller derover. Analysen forudsætter, at jobcentrene i kommuner med et effekti-

viseringspotentiale vil kunne forbedre deres ydelsesgrad ved at løfte sig op på niveau

med de jobcentre, som gør det bedst. Samlet set er der 86 kommuner, der i varie-

rende grad kan forbedre deres ydelsesgrad. Fordelingen af kommuner i de 6 grupper

af effektiviseringspotentiale fremgår af bilag 1.

38. Analysen af jobcentrenes effektivitet tager ikke højde for, om jobcentrenes be-

skæftigelsesindsats følger lovgivningen, herunder at en række kommuner i den un-

dersøgte periode har indgået i frikommuneforsøg og dermed ikke har været under-

lagt de samme regelsæt som landets øvrige kommuner. Rigsrevisionen skal under-

strege, at ønsket om effektivitet aldrig må føre til, at jobcentrene ikke overholder krav

i lovgivningen. Analysen tager heller ikke højde for mere langsigtede resultater, der

ligger ud over den 3-årige periode, som er undersøgt.

Resultater

I analysen af jobcentrenes samlede potentiale for at effektivisere beskæftigelsesind-

satsen har vi taget udgangspunkt i den mest forsigtige DEA-model. Modellen tager

højde for, at jobcentrets størrelse, sammensætning af ledige og rammevilkår kan

have betydning for jobcentrets udgiftsniveau.

Undersøgelsen indikerer, at jobcentrene årligt kan reducere antallet af ledige på dag-

penge, kontanthjælp og sygedagpenge med ca. 18.000 fuldtidspersoner. Det svarer

til, at jobcentrenes ydelsesgrad kan reduceres med 0,47 %-point. Undersøgelsen vi-

ser også, at potentialet for at reducere udgifterne til den aktive beskæftigelsesind-

sats er 1,45 mia. kr. om året, hvor jobcentrene samtidig kan få det samme antal ledige

i beskæftigelse eller uddannelse.

Andre modeller viser et årligt potentiale for forbedring på op til 34.000 fuldtidsper-

soner og et årligt potentiale for besparelse på op til 2,6 mia. kr.

4 jobcentre fremstår som effektive på tværs af de 8 DEA modeller. Det drejer sig om

Herlev, Odense, Vallensbæk-Ishøj og Vesthimmerland. Blandt disse jobcentre kan

der være forskel på, om det især er gode resultater eller lave udgifter, der driver den

høje effektivitet. Rigsrevisionen har ikke undersøgt jobcentrenes lovmedholdelighed

eller mere langsigtede resultater, der ligger uden for den 3-årige periode, som er un-

dersøgt.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

3.2. Jobcentrenes løfteevne

39. Vi har undersøgt jobcentrenes løfteevne, dvs. evne til at få ledige i job eller uddan-

nelse, uden at vi inddrager udgifter i analysen. Formålet med analysen er at undersø-

ge, om der er forskel på, hvilke jobcentre der har de bedste resultater med og uden

udgifter til indsatsen. Det giver mulighed for at vurdere, om jobcentrenes resultater er

drevet af, at nogle jobcentre anvender flere udgifter til indsatsen end andre.

40. Potentialet for forbedring af jobcentrenes løfteevne, hvis vi ser bort fra jobcentre-

nes udgifter, er vist i tabel 5. Her fremgår det, hvor meget jobcentrene kan sænke

ydelsesgraden årligt på landsplan.

Tabel 5

DEA-modellens potentiale for forbedringer af jobcentrenes løfteevne

Potentiale for reduktion af ydelsesgrad

0�½69

%-point

26�½500 fuldtidspersoner

Note: Modellen er uden de 3 mindste ø-jobcentre og med kontrol for førtidspension.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 5, at der er potentiale for at forbedre jobcentrenes evne til at få

ledige i beskæftigelse eller uddannelse. Ydelsesgraden kan sænkes med 0,69 %-point

på målgrupperne, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge. Om-

regnet til antal ledige betyder det, at der er potentiale for at flytte 26.500 fuldtidsper-

soner fra ledighed til beskæftigelse eller uddannelse, hvis alle jobcentre kan skabe

samme resultater som de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende

rammevilkår.

Vi har foretaget en række tests af robustheden af resultaterne og analyserne med

forskellige vægtrestriktioner. Dette har ikke ændret væsentligt ved analysens resul-

tater, jf. bilag 1.

41. Figur 4 viser fordelingen af jobcentre med potentiale for forbedring af løfteevne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Jobcentrenes effektivitet |

Figur 4

Fordeling af jobcentre med et forbedringspotentiale uden inddragelse af udgifter til indsatsen

Christiansø

Hjørring

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

Thisted

Rebild

Vesthimmerland

Morsø

Mariager Fjord

Skive

Randers

Lemvig

Struer

Holstebro

Favrskov

Herning

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Horsens

Odder

Samsø

Odsherred

Billund

Varde

Fredericia

Esbjerg

Fanø

Assens

Haderslev

Vejen

Kolding

Odense

Nyborg

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Tønder

Aabenrå

Sønderborg

Ærø

Langeland

Lolland

Guldborgsund

Middelfart

Vejle

Hedensted

Kalundborg

Holbæk

Lejre

Frederikssund

Silkeborg

Aarhus

Skanderborg

Viborg

Norddjurs

Syddjurs

Allerød

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Furesø Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Gladsaxe

Herlev

Ballerup

København

Albertslund Rødovre

Frederiksberg

Glostrup

Høje-Taastrup

Bøndby

Hvidovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Dragør

Gribskov

Helsingør

Halsnæs

Hillerød

Fredensborg

Egedal

Roskilde

Greve

Solrød

Nordfyns

Kerteminde

Slagelse

Sorø

Ringsted

Køge

Stevns

Næstved

Fakse

Vordingborg

Antal kommuner med forbedringspotentiale

< 1*

7-9 %

10-12 %

Mere end 12 %

1-3 %

4-6 %

* Potentialer, der er større end 0,5 %, er afrundet til 1.

Note: Langeland, Ærø og Samsø er blanke, da disse 3 kommuner ikke indgår i analysen.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Jobcentrenes effektivitet

Figur 4 viser resultaterne for alle landets jobcentre. Jobcentrene er rangeret efter,

hvor meget de relativt set kan forbedre deres nuværende ydelsesgrad. Forbedrings-

potentialet er med andre ord et udtryk for, hvor meget en kommune kan reducere

den andel af året, hvor kommunens borgere kan forventes at være på dagpenge,

kontanthjælp eller sygedagpenge, når der er taget højde for socioøkonomiske for-

hold. Kommunerne er inddelt i 6 grupper efter størrelsen på deres forbedringspoten-

tiale. Figuren viser, at der er 6 kommuner (Ballerup, Frederiksberg, Furesø, Gentofte,

Rebild og Stevns), som ikke har noget forbedringspotentiale, mens 20 kommuner har

et forbedringspotentiale på 12 % eller derover. Samtidig er der en lang række kom-

muner med et mindre forbedringspotentiale, herunder 22 kommuner med et forbed-

ringspotentiale på 4-6 %.

Udgifternes betydning

42. Undersøgelsen viser, at det har betydning for jobcentrenes resultater, om udgif-

terne er inddraget eller ej. Analyserne viser forskelle i det samlede estimerede for-

bedringspotentiale, når vi ser på henholdsvis løfteevne og effektivitet, og der er sam-

tidig forskel på, hvilke jobcentre der får gode resultater. Der er således en række job-

centre, der i analysen af løfteevne vurderes som de jobcentre, som leverer de bedste

resultater, hvorimod de samme jobcentre i effektivitetsanalysen ikke vurderes som

de mest effektive. Resultaterne illustrerer væsentligheden af at inddrage udgifter i

analysen, da det har betydning for, hvilke jobcentre der fremstår med de bedste re-

sultater.

Resultater

Undersøgelsen af jobcentrenes løfteevne viser, at jobcentrene samlet set kan for-

bedre deres beskæftigelsesindsats for målgrupperne dagpenge, kontanthjælp og sy-

gedagpenge. Konkret kan ydelsesgraderne sænkes med 0,69 %-point, og det svarer

til at få 26.500 fuldtidspersoner i arbejde eller uddannelse, når udgifter ikke inddra-

ges i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at det ikke er de samme jobcentre, som fremstår med de

bedste resultater, når vi sammenholder resultaterne af analyserne med og uden ud-

gifter. De 6 jobcentre med den højeste løfteevne er: Ballerup, Frederiksberg, Furesø,

Gentofte, Rebild og Stevns.

Rigsrevisionen, den 7. november 2018

Lone Strøm

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om jobcentrene er effektive, og om Be-

skæftigelsesministeriet har fokus på jobcentrenes effektivitet, når ministeriet følger

op på beskæftigelsesindsatsen. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad overvåget, analyseret og fulgt

op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene?

•

Har jobcentrene et potentiale for at få flere ledige i beskæftigelse og uddannelse

ud fra deres nuværende udgifter til indsatsen?

I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet, herunder Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR), og alle 94 jobcentre. Undersøgelsen omhandler pe-

rioden 2012-2017. Dog er analysen af jobcentrenes effektivitet begrænset til perio-

den 2014-2016. Dette skyldes, at data for 2017 ikke var tilgængelige, da vi gennem-

førte analysen.

Undersøgelsen af, om Beskæftigelsesministeriet har overvåget, analyseret og fulgt

op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, bygger på en gennemgang af doku-

menter. Vi har desuden holdt møder med Beskæftigelsesministeriet. I undersøgelsen

af jobcentrenes effektivitet har vi anvendt registerdata. Endelig har vi gennemført in-

terviews med 5 kommuner efterfulgt af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 94

jobcentre for at kvalificere vores opgørelse af udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgivning om beskæftigelsesindsatsen

retningslinjer/vejledninger, styringsdokumenter og mødemateriale om ministeri-

ets overvågning, analyser og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene

•

materiale produceret af ministeriet i den løbende overvågning af beskæftigelses-

indsatsen

•

ministeriets videns- og evidensstrategier for beskæftigelsesindsatsen

•

særskilte analyser af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, som ministeriet har

udarbejdet eller været opdragsgiver til.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at kunne vurdere, om Be-

skæftigelsesministeriet i tilfredsstillende grad overvåger og analyserer beskæftigel-

sesindsatsen i jobcentrene.

Møder

Vi har holdt en række møder med Beskæftigelsesministeriet og STAR, hvor vi har

fremlagt og drøftet designet for undersøgelsen, herunder den metodiske tilgang og

de foreløbige resultater af analyserne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

Registerdata

Vi har anvendt registerdata i analyserne af jobcentrenes løfteevne og effektivitet.

Nærmere bestemt bruger vi data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database,

som indeholder oplysninger om ydelseshistorik på og regnskabsdata fra Danmarks

Statistik, som opgør jobcentrenes udgifter. Formålet med analysen af registerdata er

at kunne vurdere, om beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene er effektiv.

Interviews og spørgeskema

Vi har gennemført interviews i 5 kommuner for at få viden om væsentlige forskelle i

kommunernes konteringspraksis af jobcentrenes udgifter. Dette dannede grundlag

for en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 94 jobcentre i landet. Formålet med

spørgeskemaet var at kvalitetssikre regnskabsdata fra Danmarks Statistik, så sam-

menligneligheden af jobcentrenes udgifter kunne forbedres. Spørgeskemaundersø-

gelsen og korrektionen af regnskabstallene beskrives nedenfor.

Ekstern konsulent

Analyserne af jobcentrenes løfteevne og effektivitet er udført af Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i samarbejde med Rigsrevisionen. VIVE

har deltaget med et hold forskere, som har specialistkompetencer i benchmarking-

analyser og desuden et indgående kendskab til beskæftigelsesområdet og den kom-

munale kontering af udgifter.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Opgørelse af udgifter til beskæftigelsesindsatsen

Udgangspunktet for opgørelsen af jobcentrenes udgifter er data fra kommunernes

regnskaber. Disse er trukket fra Danmarks Statistiks statistikbank for regnskabs-

årene 2014, 2015 og 2016. Den kontoplansmæssige afgrænsning af udgifterne har ta-

get afsæt i en analyse gennemført af Aarhus Kommune i 2017, men den er tilpasset

ambitionen om at se bort fra udgifter til løntilskud og jobrotation i den udstrækning,

den autoriserede kontoplan muliggør det. Nedenstående tabel viser en oversigt over,

hvilke konti i den kommunale kontoplan der er omfattet af udtrækket.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

Udgifter medregnet som udgifter til beskæftigelsesindsats og sags-

behandling

5�½46�½60 Integrationsprogram og introduktionsforløb mv.

Udgiftsgrupperinger vedrørende tilbud til ydelsesmodtagere mv., mentorer, opkvali-

ficering og introduktion, danskuddannelse, tolkeudgifter, beskæftigelsesrettede til-

bud og vejlederfunktion.

5�½57�½79 Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning

Grupperinger vedrørende driftsudgifter mv. ved den midlertidige arbejdsmarkeds-

ydelsesordning og driftsudgifter ved aktivering af personer med ret til kontantydelse.

5�½58�½82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Grupperinger vedrørende driftsudgifter til ordinær uddannelse, øvrig vejledning og

opkvalificering samt mentor.

5�½68�½90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

Ekskl. grupperinger vedrørende løntilskud og jobrotation.

5�½68�½91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

5�½68�½95 Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning,

den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontant-

ydelse ansat i kommuner

5�½68�½96 Servicejob

5�½68�½98 Beskæftigelsesordninger

Ekskl. grupperinger vedrørende løntilskud og jobrotation.

6�½45�½53 Jobcentre

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af den kommunale kontoplan.

Opgørelsen retter sig mod de enkelte jobcentres nettoudgifter til indsatsen (før refu-

sion). Udgifterne opgøres netto for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem

kommuner, der køber og sælger jobcenterydelser til hinanden. For kommuner med

fælles jobcenter (Esbjerg-Fanø, Frederikshavn-Læsø, Tårnby-Dragør, Vallensbæk-

Ishøj) medregnes udgifter for begge kommuner i opgørelsen af jobcentrenes udgifter.

Vi vurderer, at en samlet opgørelse af ovennævnte udgifter minimerer snitfladepro-

blemerne mellem hovedkonto 5 og 6. Der knytter sig dog også en række sammenlig-

ningsproblemer til forskelle i kommunernes organisering og konteringspraksis, som

kan have betydning for, hvilke udgifter der konteres på 6.45.53. Jobcentre, og hvilke

udgifter der konteres på andre funktioner på hovedkonto 6. Vi har derfor foretaget

en korrektion af udgiftstallene, hvilket vi har beskrevet i nedenstående afsnit.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

Korrektion af de væsentligste sammenligningsproblemer på grundlag

af spørgeskemaer til jobcentrene

For at sikre så sammenlignelige udgiftsdata som muligt har vi i samarbejde med VIVE

gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at korrigere for væsentlige forskelle i

kommunernes konteringspraksis. Forud for spørgeskemaundersøgelsen blev der

gennemført kvalitative interviews med regnskabsmedarbejdere i 5 jobcentre, som i

den indledende regnskabsbaserede opgørelse af resurseforbruget havde ekstraordi-

nært lave eller høje udgifter til beskæftigelsesindsatsen pr. fuldtidsperson. Formålet

med interviewene var at få viden om, hvilke organiserings- og konteringsmæssige

forhold som efter jobcentrenes vurdering skaber væsentlige sammenligningsproble-

mer ved opgørelsen af de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen og sagsbe-

handlingen.

På baggrund af de gennemførte interviews udarbejdede vi et spørgeskema med fo-

kus på problemstillinger knyttet til kontering af og udgifter til:

•

varetagelse af ydelsesudbetalingen

husleje og ejendomsdrift

sagsbehandlere og snitflade til borgerservice

udgifter til sagsbehandlere og borgerservicemedarbejdere på 6.45.53. Jobcentre,

som ikke vedrører jobcenterets drift

udgifter til sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet, som ikke er registreret på

6.45.53. Jobcentre, men et andet sted på hovedkonto 6

HR, økonomi og regnskab vedrørende jobcenterområdet

sekretariatsfunktion og analysekompetencer vedrørende jobcenterområdet

lægeerklæringer

klinisk enhed og rehabiliteringsteams

tolkeudgifter

statslige initiativer og puljer (udgifter og indtægter)

it og telefoni.

Størstedelen af ovennævnte udgiftsposter er ikke noget, som jobcentrene har mulig-

hed for at trække økonomiske oplysninger om direkte fra økonomisystemerne. For

de fleste jobcentre og de fleste udgiftstypers vedkommende er opgørelsen således

baseret på jobcenterets kvalificerede skøn over udgifternes størrelse.

Spørgeskemaerne blev udsendt ultimo januar 2018 til alle 98 kommuner. Imidlertid er

der 8 kommuner, som har fælles jobcentre. Det drejer sig om Esbjerg-Fanø, Tårnby-

Dragør, Vallensbæk-Ishøj og Frederikshavn-Læsø. For disse jobcentre er der en ud-

førende kommune, der afholder de samlede udgifter og derved har kunnet besvare

spørgeskemaet. Konkret betyder det, at Esbjerg, Tårnby, Vallensbæk og Frederiks-

berg Kommuner har besvaret hele spørgeskemaet. Derimod har Fanø, Dragør, Ishøj

og Læsø Kommuner ikke eller kun delvist besvaret.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

4 jobcentre ønskede ikke eller havde ikke mulighed for at deltage i spørgeskemaun-

dersøgelsen. Det drejer sig om jobcentrene i Assens, Kolding, Næstved og Odder

Kommuner. De pågældende jobcentre har dog pr. mail eller telefonisk oplyst udgifts-

poster vedrørende: 1) eventuelle driftsudgifter til at varetage udbetaling af ydelser

konteret på konto 6.45.53 og 2) eventuelle udgifter til husleje konteret på konto

6.45.53. Vi har således prioriteret at kunne korrigere for disse poster, da vi vurderer,

at det er disse, som skaber de væsentligste sammenligningsproblemer. Samlet set

har vi derved kunnet foretage korrektioner af udgiftsdata for alle jobcentre.

Efter modtagelsen af spørgeskemaerne er der gennemført en validering af de ind-

komne svar, og der er rettet henvendelse til en række jobcentre for at få uddybende

eller supplerende oplysninger. Dette er gjort ved at fokusere på besvarelser, som

havde markante afvigelser fra gennemsnittet på store udgiftsposter, og/eller hvor

der manglede oplysninger om væsentlige udgiftsposter. Konkret har vi været i kon-

takt med 19 kommuner for at korrigere og validere deres besvarelse. Der er særligt

fulgt op over for de kommuner, som har angivet usædvanligt høje udgifter til ydelses-

udbetaling på konto 6.45.53. I langt de fleste tilfælde var der tale om fejlangivelser i

spørgeskemaet, og de blev derfor nedjusteret efter de supplerende oplysninger fra

kommunerne.

Derudover er der særligt fulgt op over for de kommuner, som i spørgeskemaet har

angivet, at de har konteret huslejeudgifter på hovedkonto 5. Forud for spørgeskema-

undersøgelsen havde vi antaget, at kommunerne ville kontere husleje på hovedkonto

6, og derfor var det ikke en mulighed i spørgeskemaet at angive huslejeudgifter på

konto 5. Vi indhentede derfor oplysninger om huslejeudgifterne efterfølgende.

På baggrund af de indkomne spørgeskemadata og den efterfølgende validering er

der foretaget følgende spørgeskemabaserede korrektioner af de regnskabsbase-

rede udgifter:

•

Driftsudgifter til varetagelse af udbetaling af ydelser på 6.45.53 trækkes fra.

Huslejeudgifter på 6.45.53 eller nogle af de i undersøgelsen inkluderede funktio-

ner på hovedkonto 5 trækkes fra.

Ejendomsdrift på 6.45.53 trækkes fra.

Udgifter til sagsbehandlere og borgerservicemedarbejdere på 6.45.53, som ikke

vedrører jobcenterområdet, trækkes fra.

Udgifter til sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet, som ikke er registreret på

6.45.53, men et andet sted på hovedkonto 6, lægges til.

Udgifter til HR, økonomi og regnskab på 6.45.53 trækkes fra.

Udgifter til sekretariatsfunktion og analysekompetencer på 6.45.53 trækkes fra.

Udgifter til lægeerklæringer og klinisk enhed/rehabiliteringsteams på 6.45.53

trækkes fra.

Tolkeudgifter, som ikke er konteret på 5.46.60. Integrationsprogram og introduk-

tionsforløb m.v. eller på 6.45.53. Jobcentre, lægges til.

Indtægter fra statslige initiativer og puljer, som er konteret på 6.45.53. Jobcentre

og 5.68.90. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, lægges til.

Udgifter til fagsystemer, som ikke er registreret på 6.45.53. Jobcentre, lægges til.

Udgifter til fælles it og telefoni, som er konteret på 6.45.53, trækkes fra.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

Det skal understreges, at de gennemførte valideringstiltag og korrektioner ikke elimi-

nerer alle sammenligningsproblemer. Der vil også efter kvalificeringsøvelserne kunne

være konteringsforskelle, som kan have betydning for sammenligneligheden af det

enkelte jobcenters præcise resurseforbrug, fx som følge af en integreret jobcenter-

og borgerservicefunktion. Ovennævnte proces vurderes dog at imødegå de væsent-

ligste sammenligningsproblemer som følge af forskelle i kommunernes organisering

og konteringspraksis.

For kommunerne under ét betyder den samlede korrektion, at der fratrækkes 212

mio. kr. fra de regnskabsbaserede udgifter. De samlede udgifter i analysen udgør i

2016 i alt 13,2 mia. kr. Det er disse samlede udgifter – fordelt på de enkelte kommuner

og opgjort pr. fuldtidsperson – der indgår som input i effektivitetsanalysen. Som bag-

grundsinformation viser nedenstående tabel en oversigt over de samlede udgifter i

2016 og disses fordeling på udgiftsposter.

Udgifter i udgiftsopgørelsen 2016

05�½46�½60. Integrationsprogram og introduktionsforløb mv.

05�½57�½79. Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning

05�½58�½82. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb

05�½68�½90. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

05�½68�½91. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

05�½68�½95. Løn til forsikrede ledige mv., ansat i kommunen

05�½68�½96. Servicejob

05�½68�½98. Beskæftigelsesordninger

06�½45�½53. Jobcentre

I alt før korrektion

Korrektioner

I alt efter korrektion

Kilde:

Rigsrevisionen.

1�½966�½5 mio. kr.

3�½6 mio. kr.

769�½8 mio. kr.

5�½153�½7 mio. kr.

559�½0 mio. kr.

102�½2 mio. kr.

71�½0 mio. kr.

471�½8 mio. kr.

4�½339�½7 mio. kr.

13�½437�½3 mio. kr.

÷212�½3 mio. kr.

13�½224�½9 mio. kr.

14�½9 %

0�½0 %

5�½8 %

39�½0 %

4�½2 %

0�½8 %

0�½5 %

3�½6 %

32�½8 %

101�½6 %

÷1�½6 %

100�½0 %

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

Det fremgår af ovenstående tabel, at den største udgiftspost er driftsudgifter til den

kommunale beskæftigelsesindsats (05.68.90), som udgør 5,2 mia. kr. af de samlede

udgifter på 13,2 mia. kr., svarende til 39

af de samlede udgifter til beskæftigelses-

indsats og sagsbehandling i analysen. Den næststørste udgiftspost er udgifter til job-

centre (06.45.53) efterfulgt af udgifter til integrationsprogram og introduktionsforløb

mv. (05.46.60), som udgør 1,9 mia. kr., svarende til 15

af de samlede udgifter. For

kommunerne under ét svarer de samlede korrektioner på ÷212 mio. kr. til, at udgif-

terne reduceres med 1,6

For de enkelte kommuner kan korrektionerne naturligvis

afvige fra den landsgennemsnitlige korrektion, idet udgifterne i nogle kommuner er

korrigeret med et positivt beløb, mens de i andre kommuner er korrigeret med mere

end ÷1,6

af udgifterne. Fordelingen af udgifter på landsplan i tabellen dækker i det

hele taget over væsentlige variationer på tværs af kommunerne, idet nogle udgiftspo-

ster vægter mere i nogle kommuner, mens andre udgiftsposter vægter mere i andre

kommuner. Igen skal det dog understreges, at der i analysen ikke sondres mellem de

forskellige udgiftsposter, men på de samlede udgifter til beskæftigelsesindsats og

sagsbehandling som på landsplan udgjorde 13,2 mia. kr. i 2016.

DEA-metoden

DEA-metoden anvendes typisk i forbindelse med resultatbenchmarking til produkti-

vitets- og effektivitetsvurdering af organisatoriske enheder, som producerer de

samme typer ydelser, fx jobcentrene.

En styrke ved DEA-metoden er, at den både giver et bud på, hvilke jobcentre der le-

verer de bedste resultater med lignende rammevilkår, og et forholdsvis enkelt mål

for, hvor meget de øvrige jobcentre afviger fra dem. Et effektivt jobcenter i en DEA-

analyse er derved et jobcenter, der præsterer optimalt ud fra dets forudsætninger. I

en DEA-analyse vil alle jobcentre, som ikke selv er effektive, have mindst ét jobcen-

ter, som leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår. Et jobcenter med

forbedringspotentiale har forudsætninger, der ligner det effektive jobcenter, men

præsterer dårligere resultater. Forbedringspotentialet i en DEA-analyse beregnes ud

fra ”afstanden” mellem jobcentrene med potentiale og de effektive jobcentre, jf. figur

2. På det punkt adskiller DEA-metoden sig fra en almindelig regressionsanalyse, hvor

de forskellige organisatoriske enheder måles i forhold til den gennemsnitlige præsta-

tion.

I vores analyse tager DEA-metoden udgangspunkt i, at jobcentre kan opnå samme

resultater som de jobcentre, der er mest effektive, hvis vi samtidig tager højde for en

række forhold, der påvirker jobcentrenes forudsætninger for at skabe resultater. Me-

toden identificerer således gode og mindre gode jobcentre. Der kan endvidere føjes

betingelser til DEA-modellen, så de enkelte jobcentre som udgangspunkt primært

sammenlignes med jobcentre, der ligner dem selv. Dermed kan metoden give et bud

på, hvilke jobcentre man kan orientere sig mod.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

DEA-metoden er baseret på, at der med udgangspunkt i jobcentrenes faktiske resur-

seforbrug og/eller faktiske præstation beregnes en norm, som alle jobcentre i analy-

sen kan vurderes i forhold til. Normen bestemmes alene med udgangspunkt i de job-

centre, som leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår. Det betyder

samtidig, at DEA-metoden kan karakteriseres som en forsigtig analysetilgang, da

metoden er baseret på en vurdering af den relative præstation. Dvs. at jobcentrenes

faktiske præstationer sammenlignes indbyrdes i forhold til hinanden og ikke i forhold

til en idealnorm for, hvor god præstationen burde være. Dette indebærer, at selv job-

centre, som i analysen er effektive, kan have potentiale for yderligere effektivitetsfor-

bedringer. DEA-metoden giver i den forstand et konservativt skøn for potentialet for

effektivitetsforbedringer i de enkelte jobcentre, hvorfor det reelle potentiale meget

vel kan være større.

En styrke ved DEA-metoden er, at den kan håndtere vægtning af forskellige typer

output, hvilket vil sige, at metoden kan håndtere, at jobcentrene har forskellige mål-

grupper (output). I vores undersøgelse er målgrupperne modtagere af dagpenge,

kontanthjælp og sygedagpenge. Metoden giver tillige mulighed for, at jobcentrene

sammenlignes på de resultater, som får dem til at se bedst ud i benchmarkingen.

Mere konkret beregner DEA-metoden en vægtning af målgrupper, som stiller hver

enkelt jobcenter i det bedst mulige lys. Dette betyder, at hvis et jobcenter opnår

bedre resultater for kontanthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere og syge-

dagpengemodtagere, så vægter kontanthjælpsmodtagere højere i jobcentrets sam-

lede resultat end de 2 andre målgrupper.

DEA-analyserne bygger videre på Beskæftigelsesministeriets rammevilkårsanalyse.

Rammevilkårsanalysen udgør i sig selv en form for benchmarking af jobcentrenes

indsats. Analysen beregner de forventede gennemsnitlige ydelsesgrader på beskæf-

tigelsesområdet, som bliver sammenholdt med de faktiske ydelsesgrader. Nogle job-

centre ligger over det forventede niveau, mens andre ligger under.

Den anvendte model til beregning af rammevilkår, og dermed forventede gennem-

snitlige ydelsesgrader, er omfattende og inkluderer et meget stort antal baggrunds-

variable. Modellen viser, at nogle jobcentre har højere gennemsnitlige ydelsesgrader,

end den bedst mulige statistiske model forudsiger, de forventes at have. Dette kan

indikere, at de pågældende jobcentre har et muligt forbedringspotentiale. Der er dog

knyttet en vis usikkerhed til estimeringen af forventede ydelsesgrader, og det er tæn-

keligt, at en del de observerede afvigelser kan skyldes ikke-målbare forhold eller fak-

torer, som jobcentrene ikke direkte har haft mulighed for at påvirke.

Jobcentrenes effektivitet

DEA-metoden anvendes som udgangspunkt for benchmarkingen af jobcentrene ef-

fektivitet. DEA-metoden repræsenterer en tilgang, hvor vi forventer, at det er muligt

at komme op på niveau med de jobcentre, der præsterer bedst. Desuden indeholder

metoden en række teknikker, der på forskellig vis kan berige og nuancere den fore-

tagne benchmarking. Vi har i undersøgelsen udarbejdet 8 DEA-modeller til estime-

ring af jobcentrenes effektivitet, som tager højde for forskellige forhold. Vi har i beret-

ningen taget udgangspunkt i den mest forsigtige model, men i nedenstående tabel

fremgår alle de 8 DEA-modeller, som vi har udregnet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

DEA-modeller af jobcentrenes effektivitet

Beskrivelse af input i modellen

DEA 1

DEA 2

DEA 3

DEA 4

(hovedmodellen)

DEA 5

DEA 6

DEA 7

DEA 8

Kilde:

Rigsrevisionen.

udgift pr. fuldtidsperson

udgift pr. fuldtidsperson med kontrol for størrelse og rammevilkår

udgift pr. vægtet fuldtidsperson

udgift pr. vægtet fuldtidsperson med kontrol for størrelse, rammevilkår

og sammensætning af ledige

DEA 2 med en vægtrestriktion på min. 10

DEA 2 med en vægtrestriktion på min. 20

DEA 4 med en vægtrestriktion på min. 10

DEA 4 med en vægtrestriktion på min. 20

Det fremgår af tabellen, at der tages højde for forskellige forhold i DEA-modellerne.

De 8 modeller er beregnet med henblik på at afprøve, hvilken indflydelse de forskel-

lige forhold har på de samlede resultater. Det giver dels en bedre forståelse af, hvad

der har betydning for jobcentrenes effektiviseringspotentiale, dels sikrer det, at vores

resultater er baseret på et grundlag, hvor der er taget højde for flest mulige fejlkilder.

Nedenstående tabel viser resultatet af modellerne i forhold til jobcentrenes samlede

forbedrings- og besparelsespotentiale. Forbedringspotentialet udtrykker, hvor man-

ge flere ledige jobcentrene kan få i job uden at anvende flere udgifter til indsatsen,

hvis de gør som de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende ramme-

vilkår. Besparelsespotentialet udtrykker, hvor meget jobcentre kan reducere udgif-

terne, samtidig med at de får det samme antal ledige i job eller uddannelse, hvis de

gør som de jobcentre, som leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår.

Samlet forbedrings- og besparelsespotentiale i de 8 DEA-modeller

Samlet forbedringspotentiale

DEA 1

DEA 2

DEA 3

DEA 4

(hovedmodellen)

DEA 5

DEA 6

DEA 7

DEA 8

0�½88

%-point

0�½69

%-point

0�½59

%-point

0�½47

%-point

0�½73

%-point

0�½79

%-point

0�½51

%-point

0�½57

%-point

34�½065 fuldtidspersoner

26�½690 fuldtidspersoner

22�½578 fuldtidspersoner

17�½957 fuldtidspersoner

28�½171 fuldtidspersoner

30�½844 fuldtidspersoner

19�½516 fuldtidspersoner

22�½052 fuldtidspersoner

Samlet besparelsespotentiale

19�½8

15�½5

13�½8

11�½0

16�½5

18�½0

12�½0

13�½5

2�½604�½3 mio. kr.

2�½044�½1 mio. kr.

1�½815�½1 mio. kr.

1�½449�½1 mio. kr.

2�½170�½2 mio. kr.

2�½368�½0 mio. kr.

1�½582�½7 mio. kr.

1�½774�½5 mio. kr.

Note: Forbedringspotentialerne er afrundet. Omregningen til fuldtidspersoner er foretaget uden afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

Tabellen viser, at DEA-modellerne kommer frem til forskellige resultater alt efter,

hvilke forhold der tages højde for. Forbedringspotentialet i analyserne varierer mel-

lem 0,47 og 0,88 %-point i de 8 modeller. Omregnet til antal fuldtidspersoner varierer

potentialet mellem 17.957 og 34.065 personer, hvilket er ca. en fordobling mellem

modellerne. Den mest forsigtige model (DEA 4), som er vores hovedmodel, kommer

frem til et forbedringspotentiale på 0,47 %-point. I modellen er der taget højde for

jobcentrets størrelse, rammevilkår og sammensætning af ledige, så det er ikke over-

raskende, at dette resultat er blandt modellernes laveste potentiale. Den mindst for-

sigtige model (DEA 1), hvor forbedringspotentialet er størst, angiver, at ydelsesgra-

den kan sænkes med 0,88 %-point, hvilket svarer til lidt over 34.000 fuldtidsperso-

ner.

Det fremgår endvidere af tabellen, at alt efter hvilken model vi tager udgangspunkt i,

så er det samlede besparelsespotentiale mellem 1,45 mia. kr. og 2,60 mia. kr., hvis

ydelsesgraden fastholdes. Tabellen viser, at det svarer til et besparelsespotentiale

på mellem 11 og 19,8 %, hvis alle jobcentrene kan være lige så effektive som de job-

centre, der leverer de bedste resultater med lignende rammevilkår. Også i dette til-

fælde er DEA 4 den mest forsigtige model og DEA 1 den mindst forsigtige.

Jobcentre med højeste og laveste effektivitet

Undersøgelsen viser, at valget af DEA-model påvirker, hvor mange jobcentre der er

effektive. Nedenstående tabel viser de mest effektive jobcentre i de 8 DEA-modeller

sammen med de 10 jobcentre med størst potentiale for forbedring.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

De mest effektive jobcentre på tværs af DEA-modellerne

Mest effektive jobcentre

DEA 1

Helsingør, Herlev, Odense, Vallensbæk-Ishøj og

Vesthimmerland.

Allerød, Brøndby, Frederiksberg, Furesø, Gentofte,

Gladsaxe, Helsingør, Herlev, Hørsholm, Lejre, Lemvig,

Mariagerfjord, Morsø, Nordfyns, Nyborg, Odder, Odense,

Rebild, Rudersdal, Stevns, Struer, Vallensbæk-Ishøj og

Vesthimmerland.

Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør,

Herlev, Lejre, Mariagerfjord, Nyborg, Odense, Rebild,

Ringsted, Rudersdal, Vallensbæk-Ishøj og Vesthimmer-

land.

Allerød, Billund, Brøndby, Egedal, Frederiksberg, Furesø,

Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Herlev, Hørsholm,

Lejre, Lemvig, Mariagerfjord, Morsø, Nordfyns, Nyborg,

Odder, Odense, Rebild, Ringsted, Rudersdal, Stevns,

Struer, Vallensbæk-Ishøj og Vesthimmerland.

Allerød, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Helsingør, Herlev, Hørsholm, Lejre, Lemvig, Mariagerfjord,

Morsø, Nyborg, Odder, Odense, Rebild, Rudersdal, Struer,

Vallensbæk-Ishøj og Vesthimmerland.

Allerød, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hørsholm, Lejre,

Morsø, Nyborg, Odense, Rebild, Rudersdal, Vallensbæk-

Ishøj og Vesthimmerland.

Allerød, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Greve, Helsingør, Herlev, Hørsholm, Lejre, Lemvig,

Mariagerfjord, Morsø, Nyborg, Odder, Odense, Rebild,

Ringsted, Rudersdal, Struer, Vallensbæk-Ishøj og

Vesthimmerland.

Allerød, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør,

Herlev, Hørsholm, Lejre, Lemvig, Morsø, Nyborg, Odder,

Odense, Rebild, Ringsted, Rudersdal, Vallensbæk-Ishøj

og Vesthimmerland.

De 10 jobcentre med størst forbedringspotentiale

(rangeret, så sidstnævnte har størst potentiale)

Ikast-Brande, Horsens, Skanderborg, Allerød, Skive,

Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Solrød, Hørsholm og

Gribskov.

Viborg, Jammerbugt, Hjørring, Horsens, Brønderslev,

Thisted, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og

Gribskov.

DEA 2

DEA 3

Høje-Taastrup, Jammerbugt, Thisted, Silkeborg, Lyngby-

Taarbæk, Brønderslev, Solrød, Odsherred, Gribskov og

Hørsholm.

Horsens, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Hjørring,

Thisted, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Silkeborg,

Brønderslev og Gribskov.

DEA 4

DEA 5

Hjørring, Horsens, Odsherred, Brønderslev, Thisted,

Stevns, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og

Gribskov.

DEA 6

Skanderborg, Horsens, Brønderslev, Thisted, Odsherred,

Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Gribskov og

Stevns.

Ringkøbing-Skjern, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt,

Thisted, Høje-Taastrup, Silkeborg, Brønderslev, Stevns

og Gribskov.

DEA 7

DEA 8

Horsens, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Thisted,

Høje-Taastrup, Odsherred, Brønderslev, Silkeborg,

Gribskov og Stevns.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Nedenstående tabel viser fordelingen af kommuner i de 6 grupperinger af effektivi-

seringspotentialet, når vi tager udgangspunkt i et gennemsnit af de 8 DEA-modeller,

jf. figur 3.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Metodisk tilgang

Fordeling af jobcentre, der har et effektiviseringspotentiale på tværs af de anvendte DEA-model-

ler

Intet forbedringspotentiale

1-7

8-14 %

Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Vallensbæk-Ishøj, Helsingør, Nyborg, Odense og Vesthimmerland.

København, Frederiksberg, Brøndby, Tårnby-Dragør, Furesø, Fredensborg, Rudersdal, Greve,

Ringsted, Lejre, Billund, Lemvig, Struer, Odder, Morsø, Rebild og Mariagerfjord.

Glostrup, Rødovre, Allerød, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Holbæk, Lolland, Vordingborg, Middel-

fart, Nordfyn, Esbjerg-Fanø, Vejle, Herning, Norddjurs, Randers, Aarhus og Frederikshavn-

Læsø.

Ballerup, Albertslund, Frederikssund, Halsnæs, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Guldborgsund,

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vejen, Aabenraa,

Syddjurs, Favrskov, Hedensted og Aalborg.

Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Køge, Roskilde, Solrød, Faxe, Sorø, Bornholm, Haderslev, Varde,

Fredericia, Kolding, Holstebro, Skanderborg, Skive og Viborg.

Høje-Taastrup, Gribskov, Odsherred, Stevns, Horsens, Silkeborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-

Skjern, Thisted, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring.

15-21

22-28 %

Mere end 28 %

Kilde:

Rigsrevisionen

Jobcentrenes effektivitet – antagelser og robusthedsanalyser

Vi har testet DEA-modellens robusthed ved at undersøge konsekvenserne af at

fjerne de mest effektive jobcentre. Vi kan hermed se, hvor afhængige de samlede re-

sultater er af enkelte jobcentres resultater. Tabellen nedenfor viser konsekvenserne

for de samlede resultater.

Effekt af at fjerne de mest effektive jobcentre

Fjernede jobcentre

Alle effektive jobcentre inkluderet

Herlev

Herlev og Vesthimmerland

Herlev, Vesthimmerland og Nyborg

Herlev, Vesthimmerland, Nyborg og Mariagerfjord

Herlev, Vesthimmerland, Nyborg, Mariagerfjord og Rebild

Kilde:

Rigsrevisionen.

Forbedringspotentiale

0�½69

%-point

0�½56

%-point

0�½52

%-point

0�½5

%-point

0�½48

%-point

0�½46

%-point

Besparelsespotentiale

15�½5

13�½1

12�½1

11�½8

11�½3

10�½9

Udgangspunktet er DEA 2-modellen. Hvis alle 91 jobcentre er med i modellen, er der

et samlet besparelsespotentiale på 15,5 % og et resultatforbedringspotentiale på

0,69 %-point. Hvis Herlev fjernes fra modellen, så falder det estimerede besparelses-

potentiale til 13,1 %, mens resultatforbedringspotentialet falder til 0,56 %-point. I for-

hold til videre anvendelse af benchmarkingresultaterne – herunder særligt i relation

til besparelsespotentialerne – vil det derfor være relevant at undersøge mere dybde-

gående, om der er særlige forhold vedrørende Herlev, der kan gøre det vanskeligt for

andre jobcentre at opnå samme forhold mellem udgifter og resultater.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

Metodisk tilgang |

DEA-metoden, som anvendes til at undersøge jobcentrenes effektivitet, bygger des-

uden på en række antagelser. Fx gør antagelsen om varierende nulpunkter sig også

gældende i estimeringen af jobcentrenes effektivitet, dvs. antagelsen om, hvilket ni-

veau ydelsesgraderne ville have, hvis der slet ikke blev anvendt midler på jobcentre.

En ændring af antagelsen om nulpunkt vil altid give anledning til en modsatrettet for-

skydning af de 2 typer potentialer. Hvis nulpunktet sænkes (antagelse om stor effekt,

hvis jobcentrene afskaffes), øges forbedringspotentialet, mens besparelsespotentia-

let reduceres. Hvis nulpunktet hæves (antagelse om lille effekt, hvis jobcentrene af-

skaffes), mindskes resultatforbedringspotentialet, mens besparelsespotentialet

øges. Antagelserne er nærmere beskrevet i VIVEs baggrundsrapport.

DEA-modellerne, som vi anvender til at analysere jobcentrenes effektivitet, bygger

desuden på en antagelse om faste priser. Som en robusthedstest af denne antagelse

har vi gennemført en DEA-model, som bygger på varierende priser. Det har den for-

del, at det giver et mere præcist estimat for de mere kortsigtede effektiviseringspo-

tentialer i jobcentre, mens antagelsen om faste priser antages at udligne sig over tid.

Modellen med varierende priser er samtidig betydelig mere robust over for nul-

punktsantagelsen, som er beskrevet ovenfor.

DEA-model med varierende priser

Samlet forbedringspotentiale

÷0�½4

%-point

16�½749 fuldtidspersoner

Kilde:

Rigsrevisionen.

Samlet besparelsespotentiale

10�½2

1�½350�½2 mio. kr.

Tabellen viser, at denne DEA-model giver et estimat for jobcentrenes samlede for-

bedringspotentiale, som kun er en anelse lavere end den mest forsigtige DEA-model

(DEA 4), som vi anvender i analysen. Vi kan derfor konstatere, at det ikke ændrer væ-

sentligt på estimatet for det samlede forbedringspotentiale, hvorvidt DEA-modellen

opererer med varierende eller faste priser.

DEA-model uden udgifter – jobcentrenes løfteevne

Vi har afrapporteret jobcentrenes løfteevne efter en DEA-model, hvor jobcentrene i

de 3 ø-kommuner er undladt, og der er taget højde for jobcentrenes størrelse, ram-

mevilkår og sammensætning af ledige. Der er samtidig foretaget kontrol for førtids-

pension. VIVE har imidlertid på samme måde som ved undersøgelsen af jobcentre-

nes effektivitet afprøvet en række modeller til estimering af jobcentrenes løfteevne

for at kvalificere undersøgelsens resultater. For en gennemgang af de forskellige mo-

deller henvises til VIVEs rapport.

Statsrevisorerne beretning SB5/2018 - Bilag 1: Beretning om jobcentrenes effektivitet

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Arbejdsmarkedskontor

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har 3 arbejdsmarkedskontorer (herefter

AMK). AMK skal understøtte jobcentrene i at udmønte af beskæftigelsesindsatsen. AMK er tænkt

som bindeled mellem fagkontorerne i STAR og jobcentrene i forhold til bl.a. at følge opfølgning på

problemer med implementeringsproblemer i jobcentrene. AMK er desuden sekretariat for de 8 re-

gionale arbejdsmarkedsråd.

Består af arbejdsmarkedets parter og KL. Rådene koordinerer beskæftigelsesindsatsen mellem

Beskæftigelsesministeriet og kommunerne.

Et redskab til benchmarking mellem sammenlignelige enheder. I vores DEA-analyse beregner vi

forbedringspotentialer ud fra den relative forskel mellem jobcentrene. Beregningen udelukker ikke,

at der også vil kunne ses forbedringspotentialer hos de mest effektive jobcentre.

Sammenhængen mellem opnåede resultater og udgifterne hertil.

Udtrykker jobcentrenes evne til at løfte ledige over i beskæftigelse eller uddannelse, når der er ta-

get højde for socioøkonomiske forhold.

Beskæftigelsesministeriets rammevilkårsanalyse er en analyse af kommunernes rammevilkår for

beskæftigelsesindsatsen. Analysen er baseret på resultaterne af en statistisk model, der beregner

betydningen af en række socioøkonomiske forhold, bl.a. borgernes uddannelsesbaggrund og civil-

status. Endvidere inddrages regionale arbejdsmarkedsforhold i beregningen. Rammevilkårene ud-

regnes for hver enkelt kommune og anvendes til at rangordne kommunerne, efter hvor vanskelige

deres rammevilkår er.

Udtrykker forholdet mellem den forventede og den observerede ydelsesgrad. Dette udgør derved

en indikator for, om ydelsesgraden i et jobcenter ligger over eller under det forventede niveau givet

kommunens rammevilkår

Udtrykker forbedringspotentialet af det relative forhold mellem en kommunes observerede ydel-

sesgrad og potentielle ydelsesgrad.

Kan tilføjes modellen for at forhindre en meget ensidig vægtning af kun ét output, fx at et jobcenter

udelukkende målretter beskæftigelsesindsatsen til kontanthjælpsmodtagere og derved samlet set

kommer til at fremstå mere effektivt.

Udtrykker, hvor stor en andel af året personer mellem 16 og 66 år gennemsnitligt modtager den

pågældende ydelse, fx kontanthjælp.

De Regionale Arbejds-

markedsråd

DEA-analyse

Effektivitet

Løfteevne

Rammevilkårsanalyse

Relativ ydelsesgrad

Resultat- og effektivitets-

score

Vægtrestriktion

Ydelsesgrad