Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 3 2
Offentligt
Regionshuset
Viborg
Sundhedsplanlægning
Skottenborg 26
Postboks 21
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
kontakt@rm.dk
www.rm.dk
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeren har bedt om regionsrådets
bemærkninger til rigsrevisionens beretning nr. 3/2018 om
udredningsretten.
Indledningsvist vil regionsrådet gøre opmærksom på at der løbende
siden indførelsen af ret til hurtig udredning er igangsat mange
initiativer, for at udrede stadig flere patienter inden for 30 dage.
Udviklingen i overholdelsen følges tæt via regionens
ledelsesinformationssystem både på politisk niveau og på
hospitalerne, som har let adgang til forskellige nøgletal, som de kan
reagere ud fra, hvis der sker fald i overholdelse eller er manglende
forbedring.
Samtidig skal det bemærkes, at rigsrevisionens beretning også
tydeliggør, at lovgivningen er teknisk kompliceret. Særligt forholdet
mellem regionens pligt til at tilbyde hurtig udredning (jf.
sundhedslovens § 82 b) og udredningspatienters ret til udvidet frit
sygehusvalg (jf. § 87) gør patientrettighederne vanskelige at
kommunikere om til patienterne.
Region Midtjylland vil indskærpe overfor hospitalerne, at det er den
samlede udredning som skal kunne varetages inden for 30 dage, og
ikke blot tid til første undersøgelse, som skal være inden for 30 dage.
Det er allerede det der er meldt ud til hospitalerne på nuværende
tidspunkt, men på baggrund af kritikken fra Rigsrevisionen, vil vi gøre
hospitalerne opmærksomme på det igen.
I Region Midtjylland arbejder vi løbende med at forbedre
indkaldelsesbrevene, og det vil vi fortsat gøre. Alle afdelinger er
forpligtet til at anvende det regionale brevkoncept, og der følges ved
hjælp af data op på kvaliteten i brevene.
Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne i mange tilfælde ikke følger
lovgivningen, når patienter udredes. Rigsrevisionens konklusion
bygger på en meget lille stikprøve, og dækker kun over tre specialer.
Dato 16-01-2019
1-31-72-294-17
Side 1
Statsrevisorerne beretning SB3/2018 - Bilag 2: Ministerredegørelse
Derfor fremstår formuleringen
"… i mange tilfælde.."
meget mere markant end den burde. Det
er særligt praksis inden for kardiologien og børne- og ungdomspsykiatrien, som rigsrevisionen
bygger konklusionen på, mens rigsrevisionen vurderer, at lovgivningen følges inden for
ortopædkirurgien. Dette tydeliggør, at overgangen mellem udredning og behandling i de
medicinske specialer og psykiatrien er mere flydende, end i de kirurgiske specialer. Der er
foregået et meget stort arbejde med at sikre korrekt administration af lovgivningen i klinikken.
Rigsrevisionens beretning peger desuden på, at udredningen i mange tilfælde fortsætter efter
at patienten er registreret som færdigudredt. I forhold til denne konklusion er der en række
indvendinger. Rigsrevisionens konklusion bygger bl.a. på, at der er tilfælde i stikprøven, hvor
der foretages undersøgelser efter at patienten er registreret som udredt. Undersøgelser har
dog ikke nødvendigvis en udredende karakter, og kan også foretages som led i opfølgning på
igangsat behandling.
Eksempelvis vil man inden for kardiologien ofte se patienten til en opfølgende undersøgelse 4-
6 uger efter at en medicinsk behandling er igangsat, og har haft tid til at virke. Denne
undersøgelse udføres for at sikre, at medicinen har den forventede effekt. Den opfølgende
undersøgelse kan give anledning til justering af medicinen, men har ikke en udredede
karakter, da patientens tilstand og sygdommens karakter er afklaret.
Opfølgning på igangsat medicinsk behandling inden for kardiologien kan sidestilles med
opfølgning på, om konservativ behandling for den ortopædkirurgiske patient, har haft den
forventede effekt. Når en behandling i gangsættes, uanset om den er konservativ, medicinsk
eller operativ, så kan der senere i patientforløbet være behov for justering af behandlingen.
Hvis den periode, hvor man afventer kliniske effekt af en igangsat behandling, skal betragtes
som udredning, så vil det få den konsekvens, at udredningsforløbene bliver længere.
Derudover vil det også have den administrative konsekvens, at der i højere grad skal
udleveres og registreres udredningsplaner af faglige årsager. En praksis, hvor opfølgning på
behandling skal finde sted inden det registreres, at udredning er slut, vil dermed ikke have
betydning for hvordan patienten stilles rettighedsmæssigt (fordi der er faglige årsager til, at
der skal gå x-antal uger, inden man kan følge op) eller for patientens forløb i øvrigt. det vil
udelukkende påføres klinikerne ekstra registrering og administration. I Region Midtjylland har
klinikerne derfor arbejdet ud fra følgende definition af hvornår udredningen kan afsluttes:
En patient kan betragtes som udredt, når der er truffet en lægefaglig beslutning om, hvilken
initial behandling, der kan tilbydes (hvis ikke mistanken om sygdom afkræftes).
Med
initial behandling
i relation til afslutning af udredning forstår vi i Region Midtjylland en
reel
behandling, som forventes at have en behandlende effekt på patientens sygdom. Der er
ikke tale om lindrende eller aflastende behandling, ikke blot f.eks. smertestillende eller andet,
der skal gøre, at patienten kan klare sig, mens man udreder. Ordet
initial
imødekommer
udelukkende, at der kan være behov for at justere en igangsat behandling. Derfor var
tilbagemeldingerne fra klinikerne, da definitionen blev fastlagt, at det var vigtigt at det
fremgik, at indledende reel behandling kan danne grundlag for at udredningen afsluttes.
Alternativet ville være, at mange patienter ikke kunne få afsluttet deres udredningsforløb, da
man ikke på forhånd kan vide om der er tale om den endelige behandling eller der skal
foretages justeringer.
Side 2
Statsrevisorerne beretning SB3/2018 - Bilag 2: Ministerredegørelse
Det fremgår af vejledningen til loven (Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg,
ret til hurtig udredning og information til henviste patienter), at
"En patient kan betragtes som
endeligt udredt, såfremt patienten har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt
klinisk praksis, og som har afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad at:
patienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet eller
patienten kan informeres om tilstanden eller sygdommens karakter og
patienten kan informeres om, at der anbefales observation, behandling eller ingen
behandling."
Det fremgår desuden af vejledningen at
"Behandling kan også iværksættes som led i
udredning, for eksempel ved
vurdering af behandlingsrespons
på given specifik behandling
i forbindelse med diagnostisk afklaring. Selvom der i sådanne tilfælde er iværksat en vis
behandling, er udredningen uafsluttet, og patienten vil derfor fortsat være under udredning og
derfor omfattet af reglerne efter sundhedslovens § 82 b og § 87, stk. 1."
Region Midtjylland drøftede formuleringerne om vurdering af behandlingsrespons med
Rigsrevisionen, og det er blandt andet den tekstpassage i vejledningen, som ligger til grund for
Rigsrevisionens vurdering af, at undersøgelser som udføres med henblik på at følge op på
igangsat behandling, skal betragtes som udredning. Disse undersøgelser udføres dog ikke med
henblik på diagnostisk afklaring, og det er derfor Region Midtjyllands opfattelse, at vi
registrerer udredningen som afsluttet i overensstemmelse med loven. Formuleringerne
omkring vurdering af behandlingsrespons kan dog give anledning til misforståelser, og det
foreslås derfor, at det i vejledningen til loven tydeliggøres, at der er forskel på at følge op på
en igangsat behandling og vurdere behandlingsrespons, som led i udredning.
Afslutningsvist vil regionsrådet bemærke, at kritikken fra rigsrevisionen om forskelligheder i
registreringspraksis mellem regionerne er taget til efterretning. I fællesskab med de andre
regioner arbejdes der derfor konstruktivt på at formulere fælles definitioner og skriftligt
materiale, som kan danne grundlag for en mere ensartet registreringspraksis på tværs af
regionerne. Derudover er der nedsat tværregionale taskforces, på områder med forskelle i
overholdelse af udredningsretten. Der er behov for en dialog mellem ministeriet om regionerne
for at sikre en fælles forståelse af lovgivningen, og herunder hvornår en patient kan betragtes
som udredt på tværs af specialer.
Med venlig hilsen
Anders Kühnau
Regionrådsformand
Side 3