Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 23 1
Offentligt

September 2019

— 23/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Tilskudsforvaltningen

i Statens Kunstfond

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

23/2018

Beretning om

tilskudsforvaltningen

i Statens Kunstfond

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-628-9

ISBN online 978-87-7434-629-6

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens

Kunstfond

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om Kulturmini-

steriets forvaltning af Statens Kunstfonds (herefter Kunstfonden) tilskud

er tilrettelagt effektivt, så det sikres, at tilskudsmodtagerne når de fastsat-

te mål.

Kunstfondens formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kultur i

udlandet. I 2018 uddelte Kunstfonden 549,3 mio. kr. i kunststøtte. Kunst-

fondens kunstfaglige udvalg uddeler midler fra ca. 68 puljer til en række

forskellige kunstområder. Midlerne uddeles hovedsageligt på baggrund

af ansøgninger. Slots- og Kulturstyrelsen er sekretariat for Kunstfonden

og ansvarlig for tilskudsforvaltningen.

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Kulturmini-

steriet har tilrettelagt tilskudsforvaltningen i Kunstfonden, så den ik-

ke i alle tilfælde understøtter, at tilskudsmodtagerne når de fastsatte

mål.

Kunstfondens kriterier for tildeling af tilskud har i en række tilfælde

ikke været tilstrækkeligt klare. Det gør det vanskeligt at afgøre, om de

ansøgere, der modtager tilskud, er dem, der i størst muligt omfang le-

ver op til tildelingskriterierne.

Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at Slots- og Kul-

turstyrelsen i en del af tilskudssagerne (ca. 16 %) ikke kan dokumen-

tere, at tilskudsmodtagerne har brugt tilskuddet i overensstemmelse

med formålet.

13. september 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse resultater fra Rigsrevisio-

nens undersøgelse:

•

Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad

en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud. Kunstfondens be-

handling af ansøgere foregår ensartet på tværs af udvalgene, men der

er ikke for alle puljer opstillet klare tildelingskriterier, der gør tilde-

lingsprocessen gennemsigtig.

Kunstfonden annoncerer alle puljer over for potentielle ansøgere,

men tildelingskriterierne, der anvendes ved vurdering af ansøgninger-

ne, fremgår ikke i alle tilfælde af puljeopslagene.

Informationerne på den fællesstatslige puljeportal er ikke altid opdate-

rede og ensrettede i forhold til oplysningerne på Kunstfondens hjem-

meside.

Kunstfonden har uden hjemmel uddelegeret afgørelseskompetencen

vedrørende tildeling af transportstøtte til orkestre og ensembler til en

brancheorganisation.

Afslag på tilskud var i ca. 19 % af de gennemgåede sager mangelfulde.

Kunstfondens økonomiske og faglige opfølgning på projekt- og drifts-

tilskud er ikke helt tilstrækkelig, og Kunstfondens evaluering af puljer

er ikke tilstrækkeligt dokumenteret og systematisk.

Slots- og Kulturstyrelsen understøtter gennem information og rådgiv-

ning af udvalgsmedlemmerne, at Kunstfonden iagttager habilitetsreg-

lerne i behandlingen af ansøgere og tildeling af tilskud.

•

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Tildeling af tilskud ....................................................................................................................... 9

2�½1. Tildelingskriterier ............................................................................................................................ 10

2�½2. Annoncering ...................................................................................................................................... 13

2�½3. Tildeling ............................................................................................................................................... 15

2�½4. Habilitet ............................................................................................................................................... 18

2�½5. Tilsagn.................................................................................................................................................. 21

2�½6. Afslag ................................................................................................................................................... 23

3. Opfølgning på tilskud ............................................................................................................... 25

3�½1. Økonomisk og faglig opfølgning ............................................................................................... 26

3�½2. Evaluering ........................................................................................................................................... 32

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ............................................................................................ 34

Bilag 2. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 35

Bilag 3. Ordliste .......................................................................................................................................... 39

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Marianne Jelved: december 2012 - juni 2015

Bertel Haarder: juni 2015 - november 2016

Mette Bock: november 2016 - juni 2019

Joy Mogensen: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond (herefter

Kunstfonden). Kulturministeriet har ressortansvaret for Kunstfonden. Slots- og Kul-

turstyrelsen er sekretariat for Kunstfonden og har ansvaret for forvaltningen af fon-

dens tilskud.

Undersøgelsen er igangsat i december 2018 på baggrund af en anmodning fra Stats-

revisorerne, jf. bilag 1. Statsrevisorerne begrundede deres anmodning med, at Rigsre-

visionen i beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2013 og 2014 har vur-

deret, at forvaltningen af statslige tilskud burde forbedres, herunder forvaltningen i

Slots- og Kulturstyrelsen.

2. Kunstfondens formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.

Kunstfonden er en særlig forvaltningsenhed, som forvalter tilskudsmidler i form af

kunststøtte. Fonden er oprettet under hensyntagen til armslængdeprincippet. Det in-

debærer, at fonden er underlagt Kulturministeriets myndighed, hvad angår lovlighe-

den af fondens beslutninger. Ministeriet har dog ikke kompetence til at ændre fon-

dens prioriteringer, når disse sker inden for lovgivningens rammer. Fonden har 12

kunstfaglige udvalg, der tilsammen uddeler mere end 500 mio. kr. om året til en lang

række kunstneriske formål.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har tilrettelagt til-

skudsforvaltningen i Kunstfonden, så det understøttes, at tilskudsmodtagerne når de

fastsatte mål i overensstemmelse med reglerne og principperne for effektiv tilskuds-

forvaltning. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Har Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen en hensigtsmæssig proces for tilde-

ling af tilskud?

•

Har Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen en hensigtsmæssig opfølgning på

tilskud?

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Introduktion og konklusion

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad har tilrettelagt til-

skudsforvaltningen i Kunstfonden, så det understøttes, at tilskudsmodtagerne når de

fastsatte mål. Kunstfondens tildelingskriterier er i en række tilfælde ikke tilstrækkeligt

klare, og det er i overvejende grad ikke dokumenteret, hvorfor de ansøgere, der tilde-

les støtte, i højere grad lever op til kriterierne end dem, der får afslag. Konsekvensen

er, at Kunstfondens tildeling ikke er tilstrækkelig gennemsigtig, hvorved der kan opstå

formodninger om, at de tilskudsmodtagende ansøgere ikke altid er dem, der i størst

muligt omfang lever op til tildelingskriterierne. Slots- og Kulturstyrelsen har opstillet

klare rammer for opfølgningen på tilskud, men har i ca. 16 % af sagerne ikke efterlevet

egne retningslinjer. Det betyder, at styrelsen i en del af sagerne ikke kan dokumentere,

at tilskudsmodtager har brugt tilskuddet i overensstemmelse med formålet og når de

fastsatte mål.

Rigsrevisionen vurderer, at Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen ikke i tilstrække-

lig grad har en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud. Kunstfonden har ikke for

alle puljer opstillet klare tildelingskriterier, der gør tildelingsprocessen gennemsigtig.

Rigsrevisionen anerkender, at det ved tildelingen af tilskud kan være vanskeligt at fast-

lægge en klar og operationel definition af kunstnerisk kvalitet og talent, og at vurderin-

gen af ansøgningerne vil indebære et fagligt skøn, der kan være svært at dokumentere.

Nogle udvalg opstiller dog mere klare tildelingskriterier end andre. Undersøgelsen vi-

ser videre, at Kunstfondens behandling af ansøgningerne foregår ensartet på tværs af

udvalgene. Slots- og Kulturstyrelsen annoncerer alle puljer, men puljeopslagene inde-

holder i flere tilfælde ikke alle tildelingskriterier, der lægges til grund for vurderingen

af ansøgningerne. Derudover har Kunstfonden i overvejende grad ikke dokumenteret,

hvorfor nogle ansøgere får støtte og andre ikke.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen understøtter, at Kunstfonden iagtta-

ger habilitetsreglerne.

Rigsrevisionens gennemgang af en repræsentativ stikprøve af tilskudssager viser, at

Slots- og Kulturstyrelsens tilsagnsbreve indeholder dækkende oplysninger om krav til

tilskudsmodtagers brug af midlerne. Styrelsens afslagsbreve er dog mangelfulde i ca.

19 % af sagerne. Det skyldes, at de enten ikke er tilstrækkeligt begrundet, at der er

uoverensstemmelser mellem kriterierne i puljeopslaget og kriterierne i afslaget, eller

at der henvises til et forkert lovgrundlag. Herudover er der i ca. 8 % af sagerne en man-

gelfuld henvisning til lovgrundlaget.

Rigsrevisionen vurderer, at Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen ikke i tilstrække-

lig grad har en hensigtsmæssig opfølgning på tilskud. Styrelsen har opstillet klare ram-

mer for opfølgningen på tilskud, men Rigsrevisionens gennemgang af tilskudssager vi-

ser, at styrelsen ikke har fulgt tilstrækkeligt økonomisk og/eller fagligt op på ca. 16 % af

projekt- og driftstilskuddene. Der er desuden variation i, hvor systematiske og veldoku-

menterede Kunstfondens evaluering af puljer er.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 og 2019 har taget

en række initiativer, som øger gennemsigtigheden i tilskudsforvaltningen og forbedrer

grundlaget for at vurdere, om tilskudsmodtagerne når de fastsatte må.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

4. Kunstfondens formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. I

2018 uddelte Kunstfonden 549,3 mio. kr. i kunststøtte, hvoraf 468,7 mio. kr. kommer

fra finansloven, 69,5 mio. kr. fra udlodningsmidlerne, og 11,1 mio. kr. er tilbagefaldne

midler fra fx projekter, der ikke er gennemført som planlagt. Kunstfonden uddelte der-

udover 31 mio. kr. i livslange hædersydelser.

Kunstfonden har 68 puljer i 2019 og uddeler midler til produktion og formidling af bil-

ledkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design. Mid-

lerne fordeles hovedsageligt på baggrund af ansøgninger. Ansøgere kan bl.a. søge

midler til spillesteder, teaterfestivaller, forfatterarrangementer, børn og unges møde

med kunst, kunst på hospitaler og skoler samt oversættelse af litteratur. Kunstfonden

modtog i 2018 ca. 13.000 ansøgninger, hvoraf ca. 6.200 ansøgere fik tilskud. Figur 1 vi-

ser, hvilke kunstområder Kunstfonden uddeler midler til.

Figur 1

Hædersydelse

Kunstfonden uddeler hæders-

ydelser til skabende kunstne-

re, der har en sådan kunstne-

risk produktion bag sig, at de

har placeret sig afgørende

som kunstnere.

Udlodningsmidler

Tidligere kaldet tips- og lotto-

midler. Midlerne stammer fra

overskuddet fra Danske Spil

A/S og Det Danske Klasselot-

teri A/S.

Kunstfondens finansieringskilder og støttede kunstområder

FINANSLOVEN

UDLODNINGSMIDLER

KR.

ARKITEKTUR

SCENEKUNST

STATENS KUNSTFOND

BILLEDKUNST

MUSIK

FILM

KUNSTHÅNDVÆRK

OG DESIGN

LITTERATUR

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Introduktion og konklusion

Præmieringer

Præmieringer uddeles hvert

år til kunstnere, der i årets løb

har udgivet værker af særlig

høj kunstnerisk kvalitet. Kunst-

fondens legatudvalg udvælger

kandidaterne og afgør, hvilke

kunstnere der skal præmieres.

Det fremgår af figur 1, at Kunstfonden finansieres af finanslovs- og udlodningsmidler.

Midlerne uddeles til 7 forskellige kunstarter.

Kunstfonden består af 12 kunstfaglige udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab

samt et varierende antal stående tværgående udvalg. På 5 af kunstområderne er der

2 udvalg – ét, som uddeler støtte i form af legater, og ét, som uddeler projektstøtte. På

arkitekturområdet er legat- og projektstøtte samlet i ét udvalg, og på filmområdet ud-

deler Kunstfonden udelukkende legater. Det skyldes, at Det Danske Filminstitut ud-

deler finanslovens bevilling til projektstøtte til film. Legatudvalgene uddeler desuden

præmieringer. Legatudvalget for billedkunst og Legatudvalget for kunsthåndværk og

design indkøber derudover værker til udlånsordningen.

De 12 udvalg og bestyrelsen kan nedsætte stående udvalg efter behov på tværs af

kunstområderne, fx Musikdramatisk udvalg. Lige nu er der 4 tværgående udvalg.

5. Den nuværende Statens Kunstfond blev oprettet den 1. januar 2014, da man sam-

lede den hidtidige Statens Kunstfond og det daværende Statens Kunstråd i én samlet

organisation under navnet Statens Kunstfond. Institutionen Danish Crafts blev fusio-

neret ind i Statens Kunstfond ved samme lejlighed.

Figur 2 viser organiseringen af Kunstfonden og bevillingerne fordelt på de kunstfagli-

ge udvalg.

Udlånsordningen

Kunstfonden køber hvert år

værker af billedkunstnere,

kunsthåndværkere og desig-

nere. Værkerne udlånes til ste-

der, hvor mange mennesker

færdes, fx skoler og hospitaler.

Danish Crafts

Danish Crafts var indtil 2014

en statslig institution under

Kulturministeriet, der havde til

formål at synliggøre og pro-

movere dansk kunsthånd-

værk i Danmark og i udlandet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Introduktion og konklusion |

Figur 2

Uddelte midler fordelt på de kunstfaglige udvalg og støttede formål i 2018

Uddelte midler fordelt på udvalg (549,3 mio. kr.)

12,0

37,5 48,2

4,1

13,5

12,6 29,9 21,2

17,1 209,1 3,6

113,5

11,7

4,0

6,5

1,7

3,0

242,1

Projekttilskud

21,0

Indkøb af

kunstværker og

stedspecifikke

værker

Beløbene er i mio. kr.

Note: Summen af udvalgenes bevillinger stemmer ikke til bevillingen på 549,3 mio. kr., hvilket skyldes afrundinger. Udvalgenes egne projekter er fx

udvalgenes deltagelse i danske og internationale kunstnetværk, koordinering af danske bidrag på internationale udstillinger og udviklingspro-

jekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

s t ø L e

k it e

tte gat

ktu

ud - o

B i

va l g g

L e

lle

d v

oj e

k t

B i

a lg

s t ø

lle

tte

uns

ån

gat

d va

l m

L e

ndv

tud

sign

oj e

rk o

st ø

tte

u d

s ig

L e

L it

ter

u r

oj e

a lg

s t ø

L it

tte

ter

atu

d v

oj e

a lg

st ø

tte

u d

u si

S c

va l g

d v

oj e

a lg

S c

st ø

e n

s k

t t e u

e ku

s t n

va l

s t

arr

e K

ie r

lge

u n

stn

rog

ram

is k

s ik

lit e

is k

rif

t st

øt

lge

st y

ls e

oj e

Uddelte midler fordelt på formål (549,3 mio. kr.).

172,4

Driftstilskud

80,4

Arbejdslegater

13,4

Udvalgenes og

bestyrelsens

egne projekter

12,1

4,4

3,1

Præmieringer og

prisuddelinger

0,5

Tilskud til

administration i

Slots- og

Kulturstyrelsen

0,1

Uforbrugte midler,

som uddeles i

2019

Rejselegater,

Underskuds-

residencies og

garantier

besøgsprogrammer

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 2, hvordan Kunstfondens uddelinger i 2018 var fordelt mellem de

forskellige udvalg, og hvilke formål der blev støttet. Finansloven og aktstykket om for-

deling af udlodningsmidler fastlægger, hvor stor en bevilling det enkelte udvalg har til

rådighed. Projektstøtteudvalgene for musik, scenekunst og billedkunst uddeler ca. ¾

af Kunstfondens midler. Størstedelen af midlerne uddeles til projekttilskud, driftstil-

skud og arbejdslegater.

6. De kunstfaglige udvalg består af 3-7 medlemmer, der beskikkes for en 4-årig perio-

de. Udvalgsmedlemmerne udpeges af henholdsvis kulturministeren og Kunstfondens

repræsentantskab. Repræsentantskabet udpeger flertallet af medlemmerne i udval-

gene.

Repræsentantskabet har til opgave generelt at følge Kunstfondens virksomhed, udpe-

ge udvalgsmedlemmer til Kunstfonden og på baggrund af indstillinger fra legatudval-

gene tildele livsvarige hædersydelser til kunstnere. Medlemmerne af repræsentant-

skabet er udpeget af organisationer, institutioner og interessegrupper inden for eller

med relevans for dansk kunst og beskikkes for en 4-årig periode. Det er kulturministe-

ren, som udpeger repræsentantskabets formand.

7. Bestyrelsen består af udvalgsformændene for de 12 kunstfaglige udvalg. Kulturmi-

nisteren udpeger bestyrelsesformanden blandt de 12 udvalgsformænd. Bestyrelsens

opgaver er bl.a. at fastlægge de overordnede retningslinjer for udvalgenes arbejde,

sikre koordination mellem de kunstfaglige udvalg og sikre åbenhed og gennemsigtig-

hed i Kunstfondens arbejde.

8. Kunstfonden har ansvaret for at tildele tilskud i overensstemmelse med lov om Sta-

tens Kunstfond.

Kulturministeren er ifølge lov om Statens Kunstfond bemyndiget til at fastsætte nær-

mere regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. om tilskudsmodtagers indsendelse

af budget og regnskab i forbindelse med ansøgninger og regler for revision.

Kulturministeriet har henlagt ansvaret for Kunstfondens finanslovsbevillinger til Slots-

og Kulturstyrelsen. Denne delegation fremgår af finansloven, hvor det også fremgår, at

Slots- og Kulturstyrelsen skal stille sekretariatsbetjening til rådighed for Kunstfonden.

Sekretariatsbetjeningen omfatter både Kunstfondens 12 kunstfaglige udvalg, eventu-

elle stående, tværgående udvalg, bestyrelse og repræsentantskab. Sekretariatsbetje-

ningen består bl.a. i at registrere og klargøre ansøgninger til de udvalg, der skal be-

handle dem, udsende svar og udbetale tilskud til ansøgerne og sikre opfølgning på de

projekter, som Kunstfonden igangsætter.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har tilrettelagt til-

skudsforvaltningen i Kunstfonden, så det understøttes, at tilskudsmodtagerne når de

fastsatte mål.

Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

som senest er opdateret i 2016. Vejlednin-

gen samler og systematiserer de væsentligste regler og krav til forvaltning af tilskud

med fokus på forretningsgange og processer. Rigsrevisionen vurderer, at vejledningen

indeholder gældende regler og afspejler god praksis for tilskudsforvaltning i staten.

Vejledningen definerer god praksis for tilskudsforvaltning ved, at tilskudsyder påta-

ger sig ansvaret for at sikre, at forvaltningen tilrettelægges hensigtsmæssigt i over-

ensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler og principper med hen-

blik på at sikre, at tilskud tildeles lovligt og bruges efter hensigten.

Undersøgelsen er delt i 2 kapitler. I

kapitel

2 undersøger vi, om Kunstfonden og Slots-

og Kulturstyrelsen har en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud. Denne del af

undersøgelsen omfatter, om Kunstfonden opstiller operationelle formål og klare krite-

rier for puljerne og har en hensigtsmæssig behandling af ansøgninger, og om Slots- og

Kulturstyrelsen annoncerer puljerne og giver dækkende tilsagn og afslag.

kapitel 3

undersøger vi, om Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen har en hensigts-

mæssig opfølgning på tilskud. Denne del af undersøgelsen omfatter, om Slots- og Kul-

turstyrelsen har fulgt økonomisk og fagligt op på tilskudsmodtagernes brug af tilskud-

dene, og om Kunstfonden evaluerer puljerne og fondens samlede virksomhed.

Metode

10. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af materiale fra Kulturministeriets

departement, Slots- og Kulturstyrelsen og Kunstfonden. Vi har desuden holdt møder

med Slots- og Kulturstyrelsen for at afdække rammer og forretningsgange i Kunstfon-

dens tilskudsforvaltning.

Vi har holdt møder med Projektstøtteudvalget for musik, udvalgsformændene for Le-

gat- og projektstøtteudvalget for arkitektur, Legatudvalget for billedkunst, Legatud-

valget for litteratur og Projektstøtteudvalget for scenekunst samt bestyrelsesforman-

den. Disse møder er afholdt med henblik på at få et indblik i udvalgenes arbejde med

strategier, tildelingskriterier, tildelinger og evalueringer.

Vi har udtaget en repræsentativ stikprøve af henholdsvis tilsagn og afslag i perioden

2014-2018. I disse tilskudssager har vi gennemgået alt materiale på sagen. Vi har der-

udover gennemgået alle tilskudssager i 2 puljer for at afdække, om det er gennemsig-

tigt, hvorfor nogle ansøgere får tilsagn og andre afslag. Endelig har vi gennemgået 10

uafsluttede sager fra 2014 og 2015 for at afdække, om der er fulgt tilstrækkeligt op på

sagerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Introduktion og konklusion

Hædersydelser indgår ikke i stikprøven, da de ikke uddeles efter ansøgning. Vi har

undersøgt forretningsgangene og de interne kontroller i forhold til beregningen af

hædersydelserne og har udtaget 7 ud af 275 hædersydelser til nærmere gennem-

gang – én for hver kunstform.

11. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

12. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2014 og frem. Det skyldes, at den nuvæ-

rende Kunstfond blev etableret den 1. januar 2014.

Undersøgelsen omfatter en stikprøvevis gennemgang af tilskudssager, hvor vi for

hver sag har undersøgt, om Slots- og Kulturstyrelsen har fulgt tilstrækkeligt op på til-

skudsmodtagers regnskab og faglige beretning. Vi har ikke undersøgt kvaliteten af

den faglige beretning.

Undersøgelsen afdækker, om Slots- og Kulturstyrelsen har fastlagt rammer, der un-

derstøtter, at habilitetsreglerne iagttages. Vi har ikke undersøgt, om medlemmerne

af de kunstfaglige udvalg i første instans erklærer sig inhabile, når de er forpligtede til

det.

13. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.

Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

2. Tildeling af tilskud

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen ikke i tilstrække-

lig grad har en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud.

Undersøgelsen viser, at Kunstfonden i en række tilfælde ikke har operationaliseret for-

målet med tilskuddene i klare tildelingskriterier. Rigsrevisionen anerkender, at det ved

tildelingen af tilskud kan være vanskeligt at fastlægge en klar og operationel definition

af kunstnerisk kvalitet og talent, og at vurderingen af ansøgningerne vil indebære et

fagligt skøn. Enkelte udvalg har dog operationaliseret tildelingskriterierne for kunstne-

risk kvalitet og talent på en måde, som gør det gennemsigtigt for ansøgerne, hvad ud-

valget lægger vægt på. Andre udvalg har defineret begreberne så overordnet, at det kan

være vanskeligt at vurdere, hvad der skal til for at opnå tilskud fra de enkelte puljer.

De kunstfaglige udvalg, som har en bred opgaveportefølje og mulighed for at opslå fle-

re puljer med forskellige tildelingskriterier, kan udarbejde strategier for deres tildeling.

8 ud af de 12 kunstfaglige udvalg har en opgaveportefølje, som gør det relevant at ud-

arbejde strategier. Undersøgelsen viser, at 5 af de 8 udvalg har udarbejdet en skriftlig

og offentliggjort strategi. 2 udvalg har udarbejdet en strategi, men ikke offentliggjort

den. Ét udvalg har ikke udarbejdet en strategi.

Undersøgelsen viser, at Kunstfondens puljeopslag ikke systematisk indeholder oplys-

ninger om, hvilke tildelingskriterier udvalgene lægger vægt på i vurderingen af ansøg-

ningerne ud over kunstnerisk kvalitet og talent.

Undersøgelsen viser, at Kunstfonden på sin hjemmeside annoncerer alle puljer. Pulje-

opslagene er generelt omfattende og dækkende i forhold til krav og vejledning til an-

søgerne. I de tilfælde, hvor ansøgerkredsen er afgrænset, er afgrænsningen dog ikke

begrundet i annonceringen.

Undersøgelsen viser, at Kunstfondens behandling af ansøgningerne foregår ensartet

på tværs af udvalgene. Der anvendes standardiserede ansøgningsskemaer, og der er

etableret fælles procedurer i forbindelse med udvalgenes behandling af ansøgere og

tildeling af tilskud. Udvalgsmedlemmerne anvender standardiserede indstillingslister

til at prioritere ansøgningerne. Rigsrevisionens gennemgang af en repræsentativ stik-

prøve af tilskudssager viser dog, at det i overvejende grad ikke er dokumenteret, hvor-

for nogle ansøgere modtager støtte, og andre ikke gør. Gennemgangen viser videre, at

tilsagnsbrevene indeholder dækkende informationer om betingelser for brugen af til-

skuddet. Det er dog ikke alle udvalg, der indhenter reviderede projektbeskrivelser og

budgetter, når der afgives delvist tilsagn. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrel-

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

sen vil ændre praksis, og at udvalgene fremover skal forholde sig specifikt til konse-

kvensen af delvise tilsagn og sikre, at det af tilsagnsbrevet klart fremgår, hvad tilskuds-

modtageren skal afrapportere.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsens afslagsbreve i ca. 19 % af sagerne en-

ten ikke er tilstrækkeligt begrundet, at der er uoverensstemmelser mellem kriterierne

i puljeopslaget og kriterierne i afslaget, eller at der henvises til et forkert lovgrundlag.

Hertil kommer, at der i ca. 8 % af sagerne er en mangelfuld henvisning til lovgrundlaget.

Undersøgelsen viser, at Kunstfonden uden hjemmel har uddelegeret afgørelseskompe-

tencen vedrørende tildeling af transportstøtte til orkestre og ensembler til en branche-

organisation. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at der er igangsat en proces for at få

tilvejebragt hjemmel.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen understøtter, at Kunstfonden iagttager

habilitetsreglerne. Styrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af inhabilitet

i Kunstfonden, rådgiver udvalgene om retningslinjerne og konkrete inhabilitetssager

og sikrer gennemsigtighed i inhabilitetssager. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at

styrelsen fremadrettet vil følge tildelingsprocenterne i sager, hvor ét eller flere udvalgs-

medlemmer er inhabile.

14. Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen er forpligtede til at tilrettelægge tilskuds-

forvaltningen, så tildelingen er gennemsigtig og foretages på et ensartet og sagligt

grundlag. Dette kapitel handler om, hvorvidt Kunstfonden opstiller klare kriterier for

tilskuddene, har en hensigtsmæssig ansøgningsbehandling, og om styrelsen annonce-

rer puljerne og afgiver dækkende tilsagn og afslag.

2.1. Tildelingskriterier

15. Det fremgår af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at tildelingskriterier bør

opstilles så klart, at det i forbindelse med konkrete ansøgninger kan afgøres, om de

fastlagte kriterier er opfyldt eller ej. Vi har derfor undersøgt, om Kunstfonden har ope-

rationaliseret formålet med tilskuddene i klare tildelingskriterier.

De kunstfaglige strategier

16. Det fremgår af lov om Statens Kunstfond, at tildeling af tilskud skal ske på grund-

lag af en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent.

Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlervejledning, at tildelingskrite-

rierne ikke må være for overordnede, men skal være så konkrete som muligt, så ansø-

geren har mulighed for at skrive en ansøgning, som fortæller, hvordan netop den akti-

vitet, der søges til, passer i forhold til det, der lægges vægt på i tilskudsvurderingen. I

Kunstfondens

Håndbog i udvalgsarbejde

fremgår det desuden, at Kunstfondens be-

styrelse skal arbejde med at sikre, at fondens udvalg arbejder med klare kriterier for

støtte og afslag.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

17. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at de kunstfaglige udvalg drøfter en strategi

for deres 4-årige udpegningsperiode, inden de enkelte puljers tildelingskriterier fast-

lægges. Udvalgenes strategiske drøftelser handler typisk om, hvilke fokusområder

der skal prioriteres for den kommende udpegningsperiode, og hvilke kunstneriske

aspekter inden for disse fokusområder der vil blive lagt særlig vægt på. Strategien

sætter dermed rammerne for, hvilke puljer udvalgene vælger at opslå, og hvilke tilde-

lingskriterier der skal være. Projektstøtteudvalget for litteratur har fx som en del af

sin strategi for 2018-2019 et fokusområde, der indebærer et ønske om en ny pulje-

struktur med færre puljer end tidligere, som er mere klar for ansøgerne og i højere

grad afspejler formålene i loven.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at udvalgsstrategier primært er relevante for de

6 projektstøtteudvalg, da de har en bred opgaveportefølje og mulighed for at opslå

flere puljer med forskellige tildelingskriterier, der skal prioriteres på tværs af de fæl-

les fokusområder. Det samme gælder for Legatudvalget for billedkunst og Legatud-

valget for kunsthåndværk og design, som ud over at tildele legatstøtte indkøber vær-

ker til udlånsordningen. Strategier vil ikke være lige så relevante for de øvrige legat-

udvalg, da de kun administrerer én pulje til legater, og tildelingskriterier kan derfor

kun udmøntes i ét eller ganske få puljeopslag.

Vores gennemgang af udvalgsstrategier viser, at der i 5 af de 8 kunstfaglige udvalg,

hvor udvalgsstrategier er relevante, er udarbejdet en strategi, som er offentliggjort

på Kunstfondens hjemmeside. 2 udvalg har udarbejdet en strategi, men ikke offent-

liggjort den, og ét udvalg har ikke udarbejdet en nedskreven strategi. Det fremgår af

fx referater fra udvalgsmøderne, at dette udvalg og de øvrige 4 legatudvalg har drøf-

tet strategi, prioriteringer eller fokusområder for sin udpegningsperiode. Indholdet af

drøftelserne fremgår typisk ikke af referaterne, som er offentliggjort på Kunstfondens

hjemmeside. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at de strategiske drøftelser er af-

spejlet i puljernes tildelingskriterier.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ét af de 5 udvalg, som ikke har en nedskrevet og

offentliggjort strategi, med fordel kan udarbejde en, da udvalget opslår en række pul-

jer. Derudover bør de 2 ikke-offentliggjorte strategier offentliggøres. Dette kan bidra-

ge til øget gennemsigtighed i rammerne for, hvilke puljer udvalgene vælger at opslå,

og hvordan de tilsammen bidrager til at indfri lovens formål om at fremme kunstne-

risk kvalitet og talent inden for disse kunstområder.

Operationalisering af kunstnerisk kvalitet og talent

18. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at udvalgene som en del af deres strategi-

drøftelser fastlægger, hvordan de definerer kunstnerisk kvalitet og talent. Definitio-

nen operationaliseres efterfølgende i udvalgenes puljeopslag og anvendes som

grundlag for vurderingen af ansøgningerne.

19. Vi har som en del af den stikprøvevise gennemgang af tilskudssager gennemgået

100 puljeopslag for at vurdere, om udvalgene har operationaliseret kunstnerisk kvali-

tet og talent i klare tildelingskriterier.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Vores gennemgang viser, at der i undersøgelsesperioden er forskel på, hvor konkret

og operationelt de enkelte udvalg har defineret kunstnerisk kvalitet og talent. I enkel-

te puljeopslag fra 2014 og 2015 er kunstnerisk kvalitet og talent ikke operationaliseret

i tildelingskriterier. Her fremgår det udelukkende, at puljen fordeles efter en kvalitets-

og væsentlighedsvurdering. I de øvrige puljeopslag fremgår det, hvordan udvalgene

definerer kunstnerisk kvalitet og talent. Der er dog stor variation i forhold til, hvor kon-

kret og operationelt begrebet er omsat til tildelingskriterier, og dermed hvor retnings-

givende kriterierne er for ansøgerne, og hvor bredt fortolkningsrummet er i tildelingen.

Nogle udvalg har en meget kortfattet eller abstrakt definition. Det gør sig fx gældende

for Legatudvalget for film, der i sin definition af kunstnerisk kvalitet og talent lægger

vægt på 3 punkter:

•

et personligt udtryk

nysgerrighed

dristighed.

Projektstøtteudvalget for scenekunst og det tværgående tidsskriftstøtteudvalg har i

højere grad nedbrudt kunstnerisk kvalitet og talent i klare og operationelle tildelings-

kriterier.

Boks 1

Eksempler på operationalisering af kunstnerisk kvalitet og

talent

Projektstøtteudvalget for scenekunsts definition af kunstnerisk kvalitet og talent

•

En stærk og original kunstnerisk intention og praksis.

En tydelig kunstnerisk og/eller samfundsmæssig relevans.

Klare overvejelser om sammenhængen mellem metode, form og indhold.

Evne til at omsætte indhold til præcist valgt udtryk.

Evne og vilje til afsøgning af nye scenekunstneriske udtryk.

Klare valg i relation til publikum.

Tidsskriftstøtteudvalgets definition af kunstnerisk kvalitet og talent

•

Tidsskriftet er kritisk reflekterende i forhold til sit stof.

Tidsskriftet har et gennemført æstetisk formsprog og et grafisk udtryk af høj kvalitet.

Tidsskriftet gør et snævert emne tilgængeligt for udenforstående.

Tidsskriftet er fagligt overbevisende.

Tidsskriftet er væsentligt i forhold til det specifikt kunstneriske miljø.

Tidsskriftet reflekterer over mediet.

Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at fastlægge en klar og opera-

tionel definition af kunstnerisk kvalitet og talent, og at vurderingen af ansøgningerne

vil indebære et fagligt skøn. Vores gennemgang viser dog, at nogle udvalg i højere grad

har operationaliseret begreberne, så det er gennemsigtigt for ansøgerne, hvad udval-

get lægger vægt på.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

Resultater

Undersøgelsen viser, at 8 ud af de 12 kunstfaglige udvalg har en opgaveportefølje, som

gør det relevant at udarbejde strategier. 5 af de 8 kunstfaglige udvalg har udarbejdet

en skriftlig og offentliggjort strategi. 2 udvalg har udarbejdet en strategi, men ikke of-

fentliggjort den, og dermed er den ikke tilgængelig for ansøgerne. Ét udvalg har ikke

udarbejdet en strategi.

Undersøgelsen viser, at Kunstfonden i varierende grad har operationaliseret formålet

med tilskuddene i klare tildelingskriterier. Enkelte udvalg har operationaliseret tilde-

lingskriterier for kunstnerisk kvalitet og talent på en måde, som gør det gennemsigtigt

for ansøgerne, hvad udvalget lægger vægt på. Andre udvalg har defineret begreberne

så overordnet, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der skal til for at opnå til-

skud fra de enkelte puljer.

2.2. Annoncering

20. Det fremgår af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at alle statslige tilskud,

der tildeles efter ansøgning, bør annonceres. Dette er vigtigt for at gøre alle potentielle

ansøgere opmærksom på muligheden for at søge tilskud.

I forbindelse med udmøntningen af en pulje kan ansøgerkredsen afgrænses, så den

bliver mere specifik, end det fremgår af lovgrundlaget. Siden marts 2016 har det frem-

gået af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at eventuelle afgrænsninger af an-

søgerkredsen bør være veldokumenterede, og at hovedbegrundelsen bør fremgå af

puljeopslaget. Vi har undersøgt, om Slots- og Kulturstyrelsen har annonceret til alle

potentielle ansøgere, og om begrundelsen for eventuelle afgrænsninger af ansøger-

kredsen fremgår af puljeopslaget.

21. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at alle Kunstfondens puljer annonceres på

fondens hjemmeside (www.kunst.dk) og på den fællesstatslige puljeportal.

22. Vores gennemgang af 100 puljeopslag viser, at puljerne er annonceret på Kunst-

fondens hjemmeside og på den fællesstatslige puljeportal. Gennemgangen har dog

også vist, at der er mindre afvigelser mellem annonceringen på Kunstfondens hjem-

meside og puljeportalen, hvilket primært gør sig gældende i forhold til ansøgningsfri-

sterne, som ikke i alle tilfælde er opdateret på puljeportalen.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremover vil sikre, at informationer-

ne på den fællesstatslige puljeportal er opdateret og ensrettet i forhold til oplysnin-

gerne på Kunstfondens hjemmeside.

Vores gennemgang viser, at puljeopslagene generelt er omfattende og indeholder re-

levant information til ansøgerne. Det er bl.a. information om tilskuddets formål, hvem

der kan komme i betragtning, forventede tilskudsstørrelser, krav til ansøgningen, krav

til opfølgningen på tilskud, hvem der behandler ansøgningen og ansøgningsfrist.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

I de tilfælde, hvor ansøgerkredsen er afgrænset, og puljen er annonceret efter marts

2016, indeholder annonceringen ikke en begrundelse for afgrænsningen. Fx fremgår

det ikke af puljeopslagene, hvorfor studerende ved de kunstneriske uddannelser ikke

kan søge en række puljer. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at afgrænsningen er fo-

retaget med baggrund i, at Kunstfonden støtter professionelle kunstnere. Denne be-

grundelse fremgår dog ikke af puljeopslagene. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at

styrelsen fremadrettet vil angive hovedbegrundelsen for afgrænsningen i puljeopsla-

gene.

23. De kunstfaglige udvalg skal ifølge lov om Statens Kunstfond sprede deres støtte

på alle relevante genrer inden for deres kunstart, fremme en geografisk spredning af

kunst i hele landet og tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og un-

ge. Derudover har udvalgene oplyst, at de inddrager ansøgerens tidligere tildelinger

fra Kunstfonden. Vores gennemgang af puljeopslag viser, at der er variation i forhold

til, om alle relevante hensyn for tildeling fremgår af annonceringen, fx:

at ansøgerens tidligere tildelinger fra Kunstfonden inddrages i vurderingen med

henblik på at sprede støtten

•

om det oplyses, at udvalget forbeholder sig ret til at give et mindre beløb end det

ansøgte

•

om ansøgeren kan genansøge med det samme projekt

•

om det fremgår, at ansøgeren kun kan søge om arbejdslegater i ét udvalg.

Det fremgår desuden ikke af alle puljeopslag, at hensynet til de 3 spredningskriterier

(genre, geografi samt børn og unge) indgår i vurderingen af, hvilke ansøgere der får

tilskud.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det i nogle tilfælde er relevant at annoncere alle

spredningskriterier. Det er fx tilfældet, når puljerne genremæssigt dækker bredt, eller

når det ikke er muligt at opslå specifikke børn- og ungepuljer. I de tilfælde, hvor et ud-

valg har flere puljer, der hver især er målrettet de forskellige delgenrer inden for kunst-

området eller har særskilt fokus på kunst for børn og unge, er der ikke behov for at an-

noncere alle spredningskriterier.

Det er desuden udvalgenes ansvar at tilgodese en rimelig geografisk spredning, da

denne ikke kan sikres via puljeopdelinger, og da Kunstfondens ansøgerpopulation er

geografisk ulige fordelt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Kunstfonden bør annon-

cere hensynet til geografisk spredning i de puljeopslag, hvor geografisk spredning har

betydning for muligheden for at få tilskud.

•

Resultater

Undersøgelsen viser, at Kunstfonden har annonceret sine ansøgningspuljer til alle po-

tentielle ansøgere på Kunstfondens hjemmeside. Puljeopslagene er generelt omfat-

tende og dækkende i forhold til krav og vejledning af ansøgerne. Undersøgelsen viser

dog, at informationerne på den fællesstatslige puljeportal ikke altid er opdateret og

ensrettet i forhold til oplysningerne på Kunstfondens hjemmeside. Slots- og Kultur-

styrelsen har oplyst, at styrelsen fremover vil sikre, at informationerne på den fælles-

statslige puljeportal er opdateret og ensrettet i forhold til oplysningerne på Kunstfon-

dens hjemmeside.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

Undersøgelsen viser, at puljeopslag, hvor ansøgerkredsen er afgrænset, ikke indehol-

der en begrundelse for afgrænsningen. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrel-

sen fremadrettet vil angive hovedbegrundelsen for afgrænsningen i puljeopslagene.

Derudover viser undersøgelsen, at der er eksempler på, at ikke alle de hensyn, der

lægges vægt på i tilskudsvurderingen, fremgår af puljeopslaget, fx at ansøgerens tid-

ligere tildelinger fra Kunstfonden inddrages i vurderingen med henblik på at sprede

støtten.

Kunstfonden støttede i 2018 nycirkusforestillingen ”Into the water” med Acting

for Climate.

Foto:

Ghia Fieandt

2.3. Tildeling

24. Det følger af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at tildelingen af til-

skud skal ske på et sagligt grundlag, hvor ansøgerne behandles lige, og tildelingen er

gennemsigtig. Vi har derfor undersøgt, om Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen

behandler ansøgninger ensartet og tildeler tilskud på et gennemsigtigt grundlag.

Det er Kunstfondens udvalg, der har kompetencen til at afgøre, hvilke ansøgere der

skal tildeles tilskud. Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for den administrative un-

derstøttelse af dette arbejde.

Behandling af ansøgere

25. Slots- og Kulturstyrelsen har i en sagsbehandlervejledning etableret fælles proce-

durer og administrative sagsgange i forbindelse med udvalgenes behandling af ansø-

gere og tildeling af tilskud. Vejledningen beskriver, hvordan styrelsen modtager og

klargør ansøgninger til udvalgene, og at det er udvalgene, som vælger, hvilke ansø-

gere der skal have tilskud. Styrelsen udarbejder herefter tilsagns- og afslagsbreve i

overensstemmelse med de beslutninger, som udvalgene har truffet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet standardiserede ansøgningsskemaer, som

alle ansøgere udfylder via Kunstfondens hjemmeside. Styrelsen har derudover udar-

bejdet standardiserede indstillingslister, som udvalgsmedlemmerne bruger til at prio-

ritere ansøgerne og dokumentere beslutninger og begrundelser for, hvilke ansøgere

der skal tildeles støtte.

26. Vores gennemgang af mødemateriale og referater fra Kunstfondens 12 udvalg vi-

ser, at udvalgene generelt følger de samme procedurer og sagsgange i behandlingen

af ansøgninger og tildeling af tilskud.

Slots- og Kulturstyrelsen modtager og registrerer forud for hver ansøgningsbehand-

ling alle ansøgninger og klargør dem til det udvalg, der skal behandle ansøgningerne.

Styrelsen sorterer ikke i ansøgningerne på forhånd.

27. Beslutninger om, hvilke ansøgere der skal tildeles støtte, træffes på selve udvalgs-

møderne. Udvalgsformændene for de udvalgte udvalg har oplyst, at udgangspunktet

for tildelingen først og fremmest er en kvalitetsdiskussion, hvor ansøgningerne drøftes

med afsæt i de enkelte medlemmers indstillingslister. Når udvalget er nået til enighed

om en prioritering af, hvilke ansøgere der skal tildeles støtte, udfylder udvalget i for-

længelse af mødet en endelig beslutningsliste med tilskudsmodtagere og tilskudsbe-

løb og angiver over for Slots- og Kulturstyrelsen, hvilken afslagsbegrundelse der skal

afgives til hver ansøger.

Gennemgang af 2 udvalgte ansøgningspuljer

28. Vi har gennemgået alle tilskudssager i 2 udvalgte ansøgningspuljer for at afdække,

om det er gennemsigtigt, hvorfor nogle ansøgere får tilsagn, og andre afslag.

Gennemgangen er baseret på de afgørelser, som ansøgerne modtager efter endt be-

handling i form af tilsagns- eller afslagsbreve, samt udvalgenes indstillings- og beslut-

ningslister for de 2 puljer. Vi har undersøgt, om der på den baggrund foreligger doku-

mentation for, hvordan udvalgene har prioriteret ansøgerne ud fra de annoncerede til-

delingskriterier.

29. Den ene pulje vedrører arbejdslegater til arkitektur fra 2017. Puljen havde 54 ansø-

gere, hvoraf 6 fik tilsagn, og 48 fik afslag.

Vores gennemgang af puljen viser, at der ikke er dokumentation for, hvorfor nogle an-

søgere får tilskud, og andre afslag. Én ansøger trak sin ansøgning tilbage, da vedkom-

mende ved en fejl havde søgt den forkerte pulje. 2 ansøgere fik afslag med den be-

grundelse, at de tidligere har modtaget statslig kunststøtte, og på den baggrund har

udvalget skønnet det rimeligt at prioritere andre ansøgere. De øvrige 45 ansøgere fik

et identisk standardafslag, som opridser, hvad udvalget forstår ved kunstnerisk kvali-

tet og talent, hvorefter det fremgår:

”Udvalget har vurderet, at ansøgningen er interessant og vidner om kvalitet. Desvær-

re må udvalget med de midler, der er til rådighed, foretage en prioritering, der indebæ-

rer, at kun de ansøgninger, der efter det siddende udvalgs vurdering har den højeste

kunstneriske kvalitet, kan blive imødekommet”.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

Der er ikke yderligere dokumentation på sagerne eller fra udvalgsbehandlingen, som

kan belyse, hvordan de 6 ansøgere, som fik tilsagn, i højere grad end de øvrige ansø-

gere levede op til tildelingskriterierne.

30. Den anden pulje er projektstøtte i form af Informations-, dokumentations- og pub-

likationsvirksomhed vedrørende musik fra 2017. Puljen havde 37 ansøgninger, hvoraf

19 fik tilsagn, og 18 fik afslag.

Vores gennemgang af puljen viser, at det i stikordsform er dokumenteret, hvorfor nog-

le ansøgere får tilskud, og andre ikke får. Gennemgangen af udvalgets indstillings- og

beslutningsliste fra ansøgningsbehandlingen viser, at det i stikordsform fremgår, hvor-

for de ansøgere, som har fået afslag, er fravalgt. Det fremgår fx, at ét af projekterne ik-

ke er tilstrækkeligt musikrelateret, og at ét projekt har mere karakter af forskning end

af et projekt, som kan tildeles kunststøtte. Det fremgår derudover, at 2 af ansøgerne

får afslag, fordi de har søgt om fuld finansiering af projektet. Slots- og Kulturstyrelsen

har i den forbindelse oplyst, at udvalget mener, at der skal være en grad af egenfinan-

siering. Dette kriterie fremgår dog ikke af puljeopslaget. Det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at der ikke bør inddrages tildelingskriterier som begrundelse for afslag, uden at

dette på forhånd har været annonceret over for ansøgerne.

Vores gennemgang viser, at det i den ene pulje er dokumenteret i stikordsform, hvor-

for nogle ansøgere får støtte og andre ikke. I den anden pulje er det ikke dokumente-

ret.

Gennemgang af udvalgte beslutningslister

31. Vi har gennemgået udvalgte beslutningslister fra 2018 og 2019 fra hvert af de

kunstfaglige udvalg for at afdække, om det er dokumenteret, hvorfor nogle ansøgere

får tilsagn og andre afslag. Vores gennemgang viser, at det i overvejende grad ikke er

dokumenteret, hvorfor nogle ansøgere får tilsagn og andre ikke.

Enkelte af beslutningslisterne indeholder begrundelser i stikordsform for, hvorfor nog-

le af ansøgerne får tilsagn eller afslag. Mange af beslutningslisterne indeholder dog ik-

ke dokumentation for vurderingen.

Uddelegering af afgørelseskompetencen

32. Det fremgår af lov om Statens Kunstfond, at det er Kunstfonden, der uddeler til-

skuddene til kunstneriske formål. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at Kunstfonden

har uddelegeret afgørelseskompetencen vedrørende puljen for transportstøtte til or-

kestre og ensembler. Siden 2016 er puljens årlige bevilling på 4,5 mio. kr. blevet admi-

nistreret af brancheorganisationen Jazz Danmark i samarbejde med øvrige genreor-

ganisationer. Det er Projektstøtteudvalget for musik, som fastsætter tilskudskriterier-

ne for puljen, men Jazz Danmark, der modtager ansøgningerne og træffer afgørelse

om, hvorvidt ansøgningerne lever op til tilskudskriterierne.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at uddelegering af afgørelseskompetencen til eks-

terne aktører kræver lovhjemmel, hvilket Kunstfonden ikke har. Slots- og Kulturstyrel-

sen har oplyst, at der er igangsat en proces for at få tilvejebragt hjemmel.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Resultater

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsens etablering af fælles sagsgange,

skriftlige procedurer og brug af standardiserede ansøgningsskemaer og indstillings-

lister er med til at understøtte en ensartet ansøgningsbehandling på tværs af Kunst-

fondens udvalg.

Undersøgelsen viser, at udvalgene i overvejende grad ikke har dokumenteret, hvor-

dan de i deres faglige skøn har vurderet, at nogle ansøgere i højere grad end andre

har levet op til de annoncerede tildelingskriterier. Der er desuden eksempler på, at

udvalg har inddraget tildelingskriterier som begrundelse for afslag, uden at dette på

forhånd har været annonceret over for ansøgerne.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har delegeret afgørelseskompeten-

cen til en ekstern aktør i tildelingen af transportstøtte til orkestre og ensembler uden

lovhjemmel. Styrelsen har oplyst, at der er igangsat en proces for at få tilvejebragt

hjemmel.

2.4. Habilitet

33. Kunstfondens afgørelser om tildeling af støtte skal overholde forvaltningslovens

regler om habilitet. Vi har undersøgt, om Slots- og Kulturstyrelsen har fastlagt ram-

mer, der understøtter, at habilitetsreglerne iagttages, når Kunstfonden behandler an-

søgninger og tildeler tilskud.

34. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af inhabilitet

i Kunstfonden. Retningslinjerne følger forvaltningslovens bestemmelser om habilitet

og gælder både for Kunstfondens udvalgsmedlemmer og bestyrelse og for Slots- og

Kulturstyrelsens sekretariatsmedarbejdere. Styrelsen har derudover konkretiseret:

•

at inhabilitet foreligger i tilfælde, hvor vedkommende person er ansat ved en insti-

tution e.l., og ansættelsesstedet (i praksis arbejdsgiveren) er part i en sag, og sa-

gen har væsentlig betydning for ansættelsesstedet

•

at inhabilitet foreligger i tilfælde, hvor vedkommende person er leder, kurator eller

medlem af et ledende organ ved en institution e.l., og den pågældende institution

er part i en sag.

Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer om inhabilitet, at det udvalgs-

medlem, der er bekendt med, at vedkommende kan være inhabil i forhold til at vurde-

re en konkret ansøgning, forud for et udvalgsmøde skal underrette styrelsen herom, så

der kan tages stilling til, om den pågældende person må medvirke til sagens behand-

ling. De resterende udvalgsmedlemmer træffer beslutningen på mødet uden deltagel-

se af den pågældende. Hvis udvalget vurderer, at den pågældende er inhabil, skal per-

sonen forlade lokalet under sagens behandling og ikke yde nogen rådgivning i sagen.

Det fremgår desuden, at Kunstfondens bestyrelsesformand skal inddrages i de sager,

hvor der gives tilskud til en aktivitet, som ét af udvalgsmedlemmerne selv er involve-

ret i. Inddragelsen skal ske, før tilsagnet afgives. Bestyrelsesformanden har dermed

mulighed for at stille spørgsmål til eller kommentere udvalgets beslutning.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

Oplysninger om udvalgsmedlemmernes inhabilitet skal fremgå af mødereferaterne,

der offentliggøres på Kunstfondens hjemmeside og meddeles til ansøgerne i afgørel-

sesbrevene. Slots- og Kulturstyrelsen skal derudover hvert halve år udarbejde en liste

til bestyrelsen over sager, hvor ét eller flere udvalgsmedlemmer har været inhabile.

Denne procedure skal medvirke til at skabe gennemsigtighed om omfanget af inhabili-

tetssager, og hvordan inhabilitet bliver håndteret på tværs af Kunstfondens udvalg.

35. Vores gennemgang af referater og andet mødemateriale viser, at Slots- og Kultur-

styrelsen understøtter Kunstfondens iagttagelse af habilitetsregler ved at informere

og rådgive udvalgsmedlemmerne om håndtering af reglerne. Styrelsen afholder bl.a.

introduktionsforløb for udvalgsmedlemmer, hver gang et nyt udvalg konstitueres. Her

gennemgås forvaltningslovens habilitetsregler, og udvalgsmedlemmerne informeres

om, hvordan lovgrundlaget skal implementeres i behandlingen af konkrete sager. Ud-

valgsmedlemmerne påmindes desuden om habilitetsreglerne ved hvert udvalgsmøde,

hvor der er ansøgningsbehandling, og rådgives, hvis der opstår tvivl om en habilitets-

afgørelse.

Vores gennemgang af dokumenter viser, at udvalgsmedlemmerne angiver inhabilitet

for ansøgningsbehandlingen i de indstillingslister, som udvalgsmedlemmerne udfyl-

der og indsender til Slots- og Kulturstyrelsen forud for udvalgsmøderne. Gennemgan-

gen af udvalgenes mødereferater viser, at inhabile udvalgsmedlemmer forlader loka-

let under behandlingen af ansøgningerne, og gennemgangen af tilskudssager viser, at

ansøgerne orienteres i tilsagns- eller afslagsbrevet, hvis ét eller flere udvalgsmedlem-

mer har været inhabile i den konkrete sag.

36. Vi har gennemgået Slots- og Kulturstyrelsens halvårlige lister over sager, hvor ét

eller flere udvalgsmedlemmer har været inhabile i perioden 2016-2018. Gennemgan-

gen viser, at antallet af inhabilitetssager i 2016 var 435, 412 i 2017 og 598 i 2018, hvil-

ket i alle år svarede til ca. 4 % af det samlede antal ansøgninger. Det er ikke muligt for

Rigsrevisionen at vurdere, om udvalgsmedlemmerne i første instans erklærer sig in-

habile, når de er forpligtede til det.

Rigsrevisionen kan konstatere, at antallet og den procentvise andel af inhabilitetssa-

ger har ligget stabilt de seneste år, og de halvårlige orienteringer bidrager til at skabe

gennemsigtighed om disse forhold på tværs af Kunstfonden. Listerne indeholder des-

uden information om, hvorvidt der er tildelt tilskud i de enkelte sager, hvilket ligeledes

øger gennemsigtigheden.

I perioden 2014-2017 indeholdt listerne informationer om begrundelsen for det enkel-

te udvalgsmedlem inhabilitet, som blev kategoriseret efter en henholdsvis personlig

og arbejdsmæssig relation til ansøger samt udvalgsmedlemmets direkte involvering i

projektet/aktiviteten. Kunstfondens bestyrelse besluttede fra 2018 at udelade begrun-

delserne for inhabilitet i de halvårlige lister. Det skyldes, at der ikke i alle sager blev an-

vendt de kategoriserede standardbegrundelser, men i stedet blev specificeret en be-

grundelse for det enkelte udvalgsmedlems inhabilitet, hvilket i flere tilfælde kunne in-

deholde personfølsomme oplysninger. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at den

konkrete begrundelse for inhabiliteten fortsat bliver journaliseret på den enkelte sag.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at begrundelsen for inhabilitet er en vigtig del af

gennemsigtigheden, og at det derfor bør genovervejes, om standardiserede informa-

tioner om begrundelsen for inhabilitet kan genindføres i de halvårlige orienteringer til

Kunstfondens bestyrelse.

37. Kunstfondens bestyrelse bad i 2017 Slots- og Kulturstyrelsen om at udarbejde en

statistik over tildelingspraksis i fondens inhabilitetssager. Det skete som opfølgning på

presseomtale, hvor der blev rejst kritik af Projektstøtteudvalget for scenekunsts tilde-

lingspraksis. Styrelsens statistik viste, at tilsagnsprocenten i de sager, hvor ét eller fle-

re udvalgsmedlemmer var inhabile, var ca. 66 % i 2016. Til sammenligning udgjorde

den generelle tilsagnsprocent ca. 55 %. I de sager, hvor et udvalgsmedlem selv var in-

volveret i projektet, var tilsagnsprocenten ca. 79 %. I inhabilitetssagerne fik ansøger-

ne i gennemsnit tildelt 142.900 kr., mens det gennemsnitlige beløb for alle ansøgere

udgjorde 41.000 kr.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har afdækket de præcise årsa-

ger til, at tilsagnsprocenten og støttebeløbet er højere i inhabilitetssager. Styrelsen fin-

der det dog ikke unaturligt, da udvalgsmedlemmer bl.a. er udpeget med baggrund i et

kunstnerisk virke af høj kvalitet eller indgående kunstfaglig viden. Hvis et udvalgsmed-

lem fx er involveret i et projekt, vil kvaliteten derfor sandsynligvis også være høj.

Vi har gennemgået de 12 udvalgs halvårlige orienteringer for 2017 og 2018 for at se,

om billedet er det samme som i Slots- og Kulturstyrelsens undersøgelse af tildelingen

i 2016. Gennemgangen viser, at billedet er det samme, da der i begge år var en højere

tilsagnsprocent i de sager, hvor ét eller flere udvalgsmedlemmer var inhabile.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremadrettet vil følge tildelingspro-

centerne i sager, hvor ét eller flere udvalgsmedlemmer er inhabile.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet habilitetsregler for

Kunstfonden, der konkretiserer udmøntningen af forvaltningsloven.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen gennem information og rådgivning

af udvalgsmedlemmerne understøtter, at Kunstfonden iagttager habilitetsreglerne i

behandlingen af ansøgninger og tildeling af tilskud.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen understøtter Kunstfondens iagtta-

gelse af habilitetsreglerne ved at skabe gennemsigtighed om udvalgsmedlemmernes

inhabilitetssager og tildelingen i disse sager. Styrelsen vil fremadrettet følge tildelings-

procenterne i sager, hvor ét eller flere udvalgsmedlemmer er inhabile.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

2.5. Tilsagn

38. Det fremgår af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at tilsagnsbrevet skal

indeholde information om betingelser for brug af tilskuddet, der kan sikre, at tilskuds-

modtager når de fastsatte mål. Det indebærer, at tilsagnsbrevet skal indeholde infor-

mation om økonomiske og faglige afrapporteringskrav, eventuelle særlige betingelser

og information om krav til, hvilke forhold tilskudsmodtager skal meddele om, hvis ud-

valget tildeler mindre end det ansøgte, eller der opstår ændringer undervejs i projek-

tet. Vi har derfor undersøgt, om Kunstfondens tilsagnsbreve indeholder tilstrækkelig

information om brugen af tilskuddet.

39. Vi har som en del af stikprøven gennemgået 96 tilsagnsager. Gennemgangen af

sagerne viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har sendt tilsagnsbreve til alle 96 tilskuds-

modtagere.

Gennemgangen viser videre, at tilsagnsbrevene indeholder information om økonomi-

ske og faglige afrapporteringskrav til tilskudsmodtager. I de tilskudssager, hvor der er

opstillet særlige betingelser for tilskudsmodtagers brug af tilskuddet, viser gennem-

gangen, at der også er informeret om disse i tilsagnsbrevene.

40. Vores gennemgang viser videre, at Kunstfonden i 35 ud af 63 tilsagnssager om

projektstøtte har givet tilskud på mindre end det ansøgte beløb.

Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlervejledning, at der ofte gives

delvist tilsagn ved projekttilskud, hvilket gør det vanskeligt at målstyre disse. Det skyl-

des, at tilskudsmodtagere, der ikke tildeles fuld støtte, ofte vil være nødt til at nedska-

lere projektet i forhold til ansøgningens beskrivelse, og dermed kan betingelserne for

at leve op til det bevilgede formål påvirkes. Sagsbehandlervejledningen beskriver vi-

dere, at det af resursemæssige hensyn og med den nuværende systemunderstøttel-

se anbefales, at der anvendes standardiserede målstyringsformuleringer ved puljer

med mange delvise tilsagn. Den foreslåede standardtekst fremgår af boks 2.

Boks 2

Standardtekst i tilsagnsbrev ved delvist tilsagn

Udvalget er opmærksom på, at du er blevet tildelt et mindre beløb, end du har ansøgt, og

er indforstået med, at dette kan betyde, at du bliver nødt til at tilpasse eller nedskalere

dit projekt eller dine aktiviteter i forhold til, hvordan du har beskrevet det i din ansøgning.

Hvis du tilpasser dit projekt, skal tilpasningen afspejle det beløb, du nu er blevet tildelt.

Vores gennemgang af tilsagnssager, hvor der er givet delvist tilsagn, viser, at det i 28

af de 35 sager er op til tilskudsmodtager selv at foretage prioriteringen af, hvordan

projektet skal tilpasses og nedskaleres i forhold til ansøgningens beskrivelse. I 5 af de

35 sager tildeles tilsagnene under forudsætning af, at ansøgeren indsender og får god-

kendt et revideret budget og en beskrivelse af justerede mål eller aktiviteter for pro-

jektet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Udvalgene har generelt oplyst, at de har forskellig praksis vedrørende bestræbelser-

ne på at tildele ansøgerne det fulde ansøgte beløb og kravene til indhentning af revi-

derede budgetter og justerede målbeskrivelser.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Kunstfondens praksis for, hvornår der indhentes

reviderede budgetter og projektbeskrivelser, bør basere sig på behovet for at godken-

de tilskudsmodtagers projektjusteringer, så det sikres, at det bevilgede formål kan

indfris. Antallet af delvise tilsagn i den enkelte pulje bør således ikke være afgørende

for, om der indhentes et revideret budget og en projektbeskrivelse fra tilskudsmodta-

geren.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil ændre praksis, og at udvalgene

fremover skal forholde sig specifikt til konsekvensen af delvise tilsagn og sikre, at det

af tilsagnsbrevet klart fremgår, hvad tilskudsmodtager skal afrapportere.

41. Alle tilskudsmodtagere skal – uanset om de er blevet tildelt fuldt eller delvist til-

sagn – løbende orientere Slots- og Kulturstyrelsen, hvis der undervejs i projektet op-

står ændringer, som har betydning for, om projektets gennemførelse kan leve op til

de fastsatte mål.

Vores gennemgang af tilsagnsbreve viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har informeret

alle tilskudsmodtagere om krav til orientering ved ændringer i projektet.

Alle udvalg har bemyndiget Slots- og Kulturstyrelsen til at godkende

ikke væsentlige

ændringer, mens væsentlige ændringer skal godkendes af udvalgene. Væsentlige

ændringer omfatter som udgangspunkt ændringer, der har en kvalitetsmæssig be-

tydning for projektets proces eller målopfyldelse.

Jacob Kudsk Steensen modtog i 2019 et arbejdslegat. På billedet ses hans virtual

realityværk "Re-animated", som bygger på samme digitale modeller, som forskere

anvender til at forudsige fremtidens natur og klima. Re-animated har været udstil-

let både i Danmark og i udlandet.

Foto:

David Stjernholm

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Tildeling af tilskud |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen sender tilsagnsbreve til alle tilskuds-

modtagere, og at brevene indeholder tilstrækkelig information om økonomiske og fag-

lige afrapporteringskrav, særlige betingelser og krav til tilbagemelding ved ændringer

undervejs i projektet.

Undersøgelsen viser, at der i 5 ud af 35 delvise tilsagn er indhentet reviderede budget-

ter og projektbeskrivelser. Der er variationer mellem udvalgene i forhold til, hvor ofte

der indhentes reviderede budgetter og projektbeskrivelser, når der gives delvist til-

sagn.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil ændre praksis, så udvalgene frem-

over skal forholde sig specifikt til konsekvensen af delvise tilsagn og sikre, at det af til-

sagnsbrevet klart fremgår, hvad tilskudsmodtager skal afrapportere.

2.6. Afslag

42. Det fremgår af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at ansøgeren skal orien-

teres om klagemulighederne ved afslag, og at afslaget skal være konkret begrundet,

så ansøgeren bliver bekendt med årsagerne til afslaget. Vi har derfor undersøgt, om

Kunstfondens afslag begrundes og ledsages af en klagevejledning. Derudover har vi

med baggrund i Ombudsmandens praksis vedrørende forvaltningsafgørelser under-

søgt, om afslaget indeholder en klar og specifik henvisning til det lovgrundlag, som af-

slaget er truffet på baggrund af. Med en klar og specifik henvisning til lovgrundlaget

menes, at henvisningen skal omtale retsreglerne, så de uden videre kan identificeres

af ansøgeren. Det gøres ved, at afgørelsen indeholder lovens eller bekendtgørelsens

nummer og dato samt en præcis angivelse af de relevante bestemmelser, der ligger

til grund for afgørelsen.

43. Afslagene fra de kunstfaglige udvalg beror på et skøn, hvilket indebærer, at be-

grundelsen skal angive, hvilke hovedhensyn der er lagt vægt på i vurderingen. Afgø-

relsen skal desuden indeholde en klagevejledning. Det fremgår af lov om Statens

Kunstfond, at afgørelser om tilskud, garantier mv. ikke kan indbringes for højere ad-

ministrativ myndighed. Det bør derfor fremgå af klagevejledningen, at der ikke kan

klages over afgørelsen.

44. Vi har gennemgået 96 sager, hvor ansøgeren har fået afslag på tilskud. Gennem-

gangen viser, at alle sagerne indeholder dækkende oplysninger om, at der ikke kan

klages over afgørelsen. Gennemgangen viser derudover, at 69 af de 96 sager har en

klar og præcis henvisning til lovgrundlaget og dækkende afslagsbegrundelser. Tabel 1

viser, hvor mange af afslagene der havde mangler i forhold til lovhenvisninger og be-

grundelser.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Tildeling af tilskud

Tabel 1

Mangler i sager med afslag

Antal sager

Afslaget er ikke tilstrækkeligt begrundet, idet det fx ikke er nærmere defineret,

hvilke kriterier udvalget har lagt til grund for afslaget

Der er uoverensstemmelser mellem kriterierne i puljeopslaget og kriterierne i

afslaget

Der er henvist til forkert lovgrundlag

Der er henvist mangelfuldt til lovgrundlaget

Sager med mangelfulde afslag

Én af de sager, som ikke er tilstrækkeligt begrundet, har også en mangelfuld henvisning til lovgrundlaget.

Sagen optræder i tabellen kun under mangelfuld begrundelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at der er mangelfulde afslag i 27 ud af 96 sager. I 7 af de 27 sa-

ger er afslaget ikke tilstrækkeligt begrundet. Det er fx tilfældet, hvis det ikke fremgår

af afslaget, hvordan kunstnerisk kvalitet og talent vurderes, eller hvis det fremgår, at

projektet falder uden for udvalgets støtteområde, uden at det er nærmere angivet

hvordan. I 8 af de 27 sager er der uoverensstemmelse mellem kriterierne i puljeopsla-

get og kriterierne i afslaget. Her er der fx tale om, at puljekriterierne er ændret, uden at

de tilhørende standardbegrundelser er tilpasset til de nye kriterier. Der kan også være

tale om, at der i afslaget indgår kriterier, som ikke fremgår af puljeopslaget. 4 af de 27

sager omhandler forkert henvisning til lovgrundlaget. Her er der tale om afslag, hvor

der er henvist til et forældet lovgrundlag. Endelig er der i 8 af de 27 sager en mangel-

fuld henvisning til lovgrundlaget, da henvisningen ikke er tilstrækkelig specifik, fx for-

di lovens nummer, dato eller paragraf ikke fremgår af afgørelsen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at alle afslag ledsages af en vejledning om, at der ikke kan kla-

ges over afgørelsen. Undersøgelsen viser dog også, at afslagene i 19 ud af 96 sager

var mangelfulde, svarende til ca. 19 %, idet der var en mangelfuld begrundelse i 7 sa-

ger, uoverensstemmelse mellem kriterierne i puljeopslaget og kriterierne i afslaget i

8 sager og henvisning til forkert lovgrundlag i 4 sager. Derudover var der i 8 sager,

svarende til ca. 8 %, en mangelfuld henvisning til lovgrundlaget.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Opfølgning på tilskud |

3. Opfølgning på tilskud

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen ikke i tilstrækkelig

grad sikrer en hensigtsmæssig opfølgning på tilskud.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har fastlagt klare rammer for den op-

følgning, som styrelsen fører med uddelte tilskud. Rigsrevisionens gennemgang af en

repræsentativ stikprøve af tilskudssager viser dog, at styrelsen i 16 % af sagerne ikke

har fulgt tilstrækkeligt økonomisk og/eller fagligt op på de projekt- og driftstilskud, som

Kunstfonden tildeler. I disse sager mangler der ét eller flere centrale dokumenter, fx

regnskab eller faglig beretning. Derudover har styrelsen ikke fulgt tilstrækkeligt op på

3 ud af 10 uafsluttede sager fra 2014 og 2015. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen i 2017 gjorde det obligatorisk at dokumentere gennemgangen af tilskudsmodta-

gers økonomiske og faglige beretning i en tjekliste.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke følger op på tilskudsmodtagernes

anvendelse af arbejdslegater. Rigsrevisionen finder det positivt, at styrelsen fremover

vil anmode modtagere af 3-årige arbejdslegater om at orientere styrelsen, hvis der sker

væsentlige ændringer i modtagerens arbejdssituation.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har betryggende sagsgange og

tilstrækkelige interne kontroller til at sikre korrekt beregning af størrelsen på hæders-

ydelserne. Det medfører, at der er en øget risiko for fejl. Rigsrevisionen har dog ikke

konstateret fejl i den stikprøvevise gennemgang af hædersydelser. Slots- og Kultursty-

relsen har oplyst, at styrelsen har implementeret en ny procedure, der øger den inter-

ne kontrol.

Undersøgelsen viser, at Kunstfondens udvalg evaluerer sine respektive puljer. Der er

dog variation i, hvor systematiske og veldokumenterede udvalgenes evalueringer er.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2019 har iværksat et projekt, der in-

deholder en evaluering af tilskudsforvaltningen med henblik på at sikre en systemati-

seret og ensartet tilgang til evaluering.

Centrale dokumenter

for økonomisk og faglig

opfølgning

•

Regnskab fra tilskudsmod-

tager.

•

Faglig beretning om målop-

fyldelse/opfyldelse af for-

mål.

•

Sikkerhed for udført forvalt-

ningsrevision. Det skal ved

tilskud over 500.000 kr.

fremgå af tilskudsmodta-

gers revisionsprotokollat,

at revisor har udført forvalt-

ningsrevision.

45. Opfølgning på brugen af tilskud er nødvendig for at sikre, at tilskudsmodtager bru-

ger tilskuddet i overensstemmelse med formålet. Dette kapitel handler om, hvorvidt

Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen har en hensigtsmæssig opfølgning på tilskud

i overensstemmelse med

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Opfølgning på tilskud

3.1. Økonomisk og faglig opfølgning

Fordeling af tilsagnssager

i stikprøven

46. Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for at følge op på de tilskud, som Kunstfon-

den uddeler. Det indebærer, at styrelsen skal følge op på de økonomiske og faglige

resultater og vurdere, om tilskuddet bruges til formålet. Vi har undersøgt, om styrel-

sen har fastlagt klare rammer for den opfølgning, som styrelsen fører med uddelte til-

skud. Vi har derudover undersøgt, om styrelsen økonomisk og fagligt har fulgt op på

tilskudsmodtagers brug af tilskudsmidlerne. Med økonomisk opfølgning menes, om

styrelsen har fulgt op på regnskab og revision. Med faglig opfølgning menes, om til-

skudsmodtager har nået det i tilsagnsbrevet fastlagte formål eller de fastlagte mål

med tilskuddet.

47. Kulturministeriet har udstedt 2 bekendtgørelser om regnskab og revision vedrø-

rende henholdsvis projekt- og aktivitetstilskud og driftstilskud. Disse bekendtgørel-

ser fastsætter krav til forvaltning, regnskab og revision for hovedparten af tilskuds-

modtagerne på Kulturministeriets område. Bekendtgørelserne gælder også for de til-

skudsmodtagere, der får tilskud fra Kunstfonden.

48. Slots- og Kulturstyrelsen har med baggrund i Kulturministeriets bekendtgørelser

fastlagt rammerne for opfølgningen på de tilskud, som Kunstfonden uddeler. Opfølg-

ningen varierer, afhængigt af om Kunstfonden uddeler projekttilskud, driftstilskud el-

ler arbejdslegater. Vi har gennemgået 96 sager, hvor ansøgeren har fået tilsagn om

tilskud. Sagerne fordeler sig med 63 projekttilskud, 14 driftstilskud, 16 arbejdslegater

og 3 underskudsgarantier.

Projekttilskud

Driftstilskud

Arbejdslegater

Underskudsgarantier

49. Det fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelser om regnskab og revision af

projekt- og aktivitetstilskud og Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlervejledning,

at krav til budget, regnskab og revision for tilskudsmodtagere, der modtager projekt-

tilskud, afhænger af størrelsen på tilskuddet. Tabel 2 viser forskellene i Slots- og Kul-

turstyrelsens opfølgning på projekttilskud afhængigt af størrelsen.

Tabel 2

Slots- og Kulturstyrelsens opfølgning på projekttilskud

Projekttilskud

Slots- og Kulturstyrelsens opfølgning

•

Tilskudsmodtager afgiver erklæring.

•

Stikprøvevis gennemgang af regnskab og faglig beretning på 5

af alle sager.

≤ 100.000 kr.

100.001-500.000 kr.

•

Tilskudsmodtager indsender regnskab og faglig beretning.

•

Regnskabet underskrives af en regnskabskyndig person eller en registreret eller statsautoriseret

revisor.

> 500.000 kr.

•

Tilskudsmodtager indsender regnskab og faglig beretning.

•

Regnskabet underskrives af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af et revisionsorgan,

der udfører revision i kommunerne eller regionerne.

•

Revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

•

For projekter over 1 mio. kr. kan Slots- og Kulturstyrelsen kræve en evaluering af projektet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Opfølgning på tilskud |

Det fremgår af tabel 2, at Slots- og Kulturstyrelsens opfølgning på tilskud op til

100.000 kr. indebærer, at tilskudsmodtager ikke skal indsende regnskab til styrelsen,

men blot afgive en erklæring om, at tilskuddet er brugt til formålet. Det fremgår des-

uden af tabellen, at styrelsen over for modtagere af projekttilskud over 100.000 kr.

stiller krav om, at modtager indsender et regnskab og en faglig beretning. For projek-

ter over 500.000 kr. skal regnskabet revideres i overensstemmelse med standarder-

ne for offentlig revision. Det indebærer en vurdering af, om modtager har taget skyldi-

ge økonomiske hensyn, dvs. har sikret sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

i anvendelsen af tilskudsmidlerne. For projekter over 1 mio. kr. kan styrelsen kræve, at

tilskudsmodtager evaluerer projektet.

Opfølgning

50. Vores gennemgang af de 63 projekttilskud viser, at der i 52 af sagerne foreligger

tilstrækkelig dokumentation for, at Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en økono-

misk og faglig opfølgning. Tabel 3 viser de resterende 11 sager, hvor der mangler ét el-

ler flere centrale dokumenter på sagen.

Tabel 3

Mangler i sager med projekttilskud

Centrale dokumenter, som mangler

Regnskab og/eller faglig beretning

Dokumentation for udført forvaltningsrevision

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Antal sager

Det fremgår af tabel 3, at der i 8 sager mangler regnskab og/eller faglig beretning fra

tilskudsmodtager. Når der ikke er regnskab og/eller faglig beretning på sagen, burde

sagen ikke kunne afsluttes, da de 2 dokumenter er afgørende for, om Slots- og Kultur-

styrelsen kan følge økonomisk og fagligt op på anvendelsen af tilskuddet. Vi har i vo-

res gennemgang set 4 eksempler på faglige beretninger, som kun er udfyldt ved sim-

pel afkrydsning af, om formålet og eventuelle mål er opfyldt. Denne praksis lever ikke

op til Kulturministeriets egen bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og

aktivitetstilskud, idet en simpel afkrydsning ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer,

hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet er opfyldt. Slots- og Kulturstyrelsen

har oplyst, at styrelsen i 2018 ændrede skabelonen for den faglige afrapportering i be-

retningen. Ændringen medførte, at tilskudsmodtagerne i dag ikke kan nøjes med at

krydse af, om formålet og/eller de opstillede mål er opfyldt, men i stedet skal skrive en

uddybende tekst om opfyldelsen. Tabellen viser derudover, at der er 3 sager, hvor det

ikke fremgår af revisorerklæringen eller regnskabet, at revisor har udført forvaltnings-

revision.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Opfølgning på tilskud

Tjekliste

Tjeklisten viser, at Slots- og

Kulturstyrelsen har gennem-

gået tilskudsmodtagers regn-

skab og faglige beretning, og

om styrelsen har fundet regn-

skabet og beretningen til-

fredsstillende.

Foruden de 11 sager, hvor der mangler centrale dokumenter, viser gennemgangen, at

Slots- og Kulturstyrelsen i 7 sager ikke har dokumentation for at have gennemgået til-

skudsmodtagers regnskab og faglige afrapportering, fx i form af en tjekliste eller en af-

sluttende godkendelse af regnskabet. Det betyder, at styrelsen ikke kan dokumente-

re, at tilskudsmodtager har brugt tilskudsmidlerne i overensstemmelse med tilsagns-

betingelserne.

Vores gennemgang viser, at Slots- og Kulturstyrelsen i undersøgelsesperioden har

ændret praksis for brug af tjeklister. Det skyldes, at styrelsen i en ny sagsbehandler-

vejledning fra 2017 gjorde det obligatorisk at anvende tjeklister. Rigsrevisionen finder

det positivt, at styrelsen har gjort det obligatorisk at dokumentere gennemgangen af

tilskudsmodtagernes økonomiske og faglige beretning i en tjekliste.

51. Slots- og Kulturstyrelsen foretager en stikprøvevis kontrol på 5 % af de sager, hvor

tilskudsbeløbet er på 100.000 kr. eller mindre. Vi har gennemgået resultatet af denne

kontrol i 2018. Gennemgangen viser, at kontrollen resulterede i 5 tilbagebetalinger fra

tilskudsmodtagere ud af 182 sager, svarende til 2,8 % af stikprøven. 4 af tilbagebeta-

lingerne skyldes overskud på projekterne. Det er styrelsens politik, at overskud over

1.500 kr. skal betales tilbage. Den sidste tilbagebetaling vedrørte et tilskud, hvor til-

skudsmodtager havde misforstået, hvad tilskuddet måtte bruges til.

Driftstilskud

52. Slots- og Kulturstyrelsen foretager for hvert driftstilskud en afvejning af risiko og

væsentlighed, når det vurderes, hvilket tilsyn tilskudsmodtageren skal underlægges.

På den baggrund skelner styrelsen i sit tilsyn med modtagere af driftstilskud mellem

basalt tilsyn

og et

supplerende tilsyn.

Det basale tilsyn indebærer, at Slots- og Kulturstyrelsen anfører formål og eventuelle

supplerende mål i tilsagnsbrevet til tilskudsmodtager. Det supplerende tilsyn indehol-

der 3 niveauer, hvor kravene til tilskudsmodtager stiger i takt med beløbsstørrelsen,

herunder opstilling af klare mål for brugen af midlerne. Styrelsens mest omfattende

styringsinstrument er rammeaftaler, der indgås mellem styrelsen og tilskudsmodta-

ger, og som indgås med tilskudsmodtager ud fra en betragtning om risiko og væsent-

lighed. Rammeaftalen formuleres normalt for en 4-årig periode og indgås for at sikre,

at midlerne bruges som tiltænkt. Rammeaftalen indeholder bl.a. tilskudsmodtagers

mission, strategi, økonomi og resultatmål for tilskuddet. Kulturministeriet har oplyst,

at ministeriet har igangsat en kortlægning af, om der er behov for retningslinjer, der

sikrer en mere ensartet brug af rammeaftaler.

Opfølgning

53. Vores gennemgang af de 14 sager viser, at Slots- og Kulturstyrelsen i alle relevan-

te sager har indgået en rammeaftale med tilskudsmodtageren. Styrelsen modtager

hvert år budget, regnskab og faglig beretning, hvor tilskudsmodtageren redegør for

opfyldelsen af de formål og mål, som styrelsen sammen med tilskudsmodtageren har

fastlagt i rammeaftalen.

54. Vores gennemgang viser, at der i alle driftssager er indsendt et regnskab og en

faglig beretning. I én sag mangler der dog dokumentation for, at tilskudsmodtagers

revisor har udført forvaltningsrevision i overensstemmelse med standarderne for of-

fentlig revision.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Opfølgning på tilskud |

Arbejdslegater

55. Slots- og Kulturstyrelsen følger hverken økonomisk eller fagligt op på anvendel-

sen af arbejdslegater. Legaterne uddeles på baggrund af ansøgninger, men der op-

stilles ingen tilskudsvilkår eller krav om afrapportering i tilsagnsbrevene.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at modtagere af arbejdslegater ikke har nogen

orienteringsforpligtelser over for styrelsen eller udvalget. Det skyldes, at formålet

med at uddele arbejdslegater er at give kunstneren arbejdsro og mulighed for at fo-

kusere på sit kunstneriske arbejde, så vedkommende ikke behøver at søge indtægt

ved ikke-kunstnerisk arbejde. Arbejdslegater skal derfor ikke nødvendigvis omsæt-

tes til et specifikt produkt eller en specifik aktivitet, og der er dermed ikke noget for-

udsat formål, som modtagere af arbejdslegater skal leve op til eller orientere om æn-

dringer i forhold til. Dette gælder også for de 3-årige arbejdslegater.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremover vil anmode modtagere af

3-årige arbejdslegater om at oplyse væsentlige ændringer i modtagerens arbejdssi-

tuation i legatperioden. Rigsrevisionen finder dette positivt.

56. Vi er i gennemgangen stødt på ét tilfælde, hvor Slots- og Kulturstyrelsen i en må-

nedlig rapport fra Udbetaling Danmark blev gjort opmærksom på, at en modtager af

hædersydelse var afgået ved døden. Udbetalingen af hædersydelsen blev stoppet,

men styrelsen var ikke opmærksom på, at modtageren også havde modtaget et 3-

årigt arbejdslegat, hvor den sidste årlige rate var blevet udbetalt kort tid inden døds-

faldet. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil udarbejde procedurer, der

sikrer tilbagebetaling i tilfælde, hvor tilskudsmodtageren afgår ved døden eller af an-

dre årsager ikke er i stand til at arbejde i den periode, som arbejdslegatet vedrører.

Underskudsgaranti

57. Vores gennemgang viser, at Slots- og Kulturstyrelsen stikprøvevis følger op på til-

skud, der gives som underskudsgaranti. De 3 sager, som indgår i vores stikprøve, var

ikke udtaget til kontrol i styrelsens stikprøvevise gennemgang. Der er derfor ingen

opfølgning på disse 3 sager.

Opfølgning på uafsluttede sager

58. Vi har gennemgået 10 uafsluttede sager fra 2014 og 2015 for at afdække, om Slots-

og Kulturstyrelsen har fulgt tilstrækkeligt op på sagerne.

Gennemgangen viser, at der i 7 af de 10 sager er tilfredsstillende forklaringer på, hvor-

for sagerne endnu ikke er afsluttede. Der er bl.a. tale om store flerårige projekter eller

projekter, hvor tilskudsmodtager har søgt om og fået bevilget udsættelse i forhold til

gennemførelsen af projektet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har fulgt tilstræk-

keligt op på de 3 øvrige sager, så de kan afsluttes. Én af sagerne vedrører ét af udval-

genes egne projekter, hvor projektet er gennemført som planlagt, dog med et mindre-

forbrug. De 2 øvrige sager vedrører tilskudsmodtagere, som ikke har indsendt regn-

skab og faglig beretning.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Opfølgning på tilskud

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at Kunstfonden ikke har retningslinjer, som af-

skærer tilskudsmodtagere fra at søge igen til nye projekter, selv om de ikke har betalt

skyldige tilbagebetalingskrav. Der føres således ingen kontrol med dette, når styrel-

sen modtager ansøgninger.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 3 sager burde have været afsluttet hurtigere.

Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke har

nogen konsekvens for fremtidige tildelinger at undlade at indsende regnskab og fag-

lig beretning eller at undlade at reagere på et tilbagebetalingskrav.

Hædersydelser

59. Det fremgår af lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at Kunstfonden skal tilde-

le og følge op på hædersydelser til skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk

produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere. Vi har derfor un-

dersøgt, om Slots- og Kulturstyrelsen har betryggende sagsgange og tilstrækkelige in-

terne kontroller til at sikre korrekt beregning af størrelsen på hædersydelser.

Hædersydelsen er livsvarig og tildeles alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten

af den kunstneriske produktion. Der tildeles i alt 275 hædersydelser, og ydelserne er

fast fordelt på de enkelte kunstarter. Hædersydelserne er desuden indtægtsregule-

rede. Det indebærer, at ydelsens størrelse beregnes på grundlag af et gennemsnit af

kunstnerens skattepligtige indkomst de 3 foregående år. Minimumsydelsen er på ca.

18.000 kr., og maksimumydelsen på ca. 160.000 kr., og flere modtagere får et beløb

derimellem.

60. Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for løbende at holde sig ajour med modta-

gere af hædersydelsers indtægt for at sikre, at modtageren hvert år får tildelt det kor-

rekte beløb. Styrelsen skal desuden sikre tildeling af nye hædersydelser ved dødsfald

hos tidligere modtagere.

61. Vores gennemgang af Slots- og Kulturstyrelsens materiale viser, at styrelsen én

gang årligt anmoder modtagerne af hædersydelser om at indsende deres årsopgørel-

se. Oplysningerne fra årsopgørelsen indtastes manuelt i et regneark, der indeholder

data om modtagerens indkomst i de 3 foregående år. På baggrund af data fra regne-

arket udarbejder styrelsen en oversigt til Udbetaling Danmark med den beregnede

gennemsnitlige indkomst de foregående 3 år for alle modtagere af hædersydelser.

Udbetaling Danmark anvender gennemsnitsindkomsten til at fastlægge den korrekte

størrelse på ydelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen logger ikke ændringer i det regneark, hvori data for modta-

gernes indkomstforhold fremgår. Derudover ligger regnearket på et fællesdrev i sty-

relsen. Styrelsen har oplyst, at alle medarbejdere i styrelsen frem til 2019 havde ad-

gang til det fællesdrev, hvor regnearket lå. Fra 2019 er regnearket anbragt i en map-

pe, som kun sagsbehandlere af hædersydelser har adgang til.

Der var på revisionstidspunktet kun én sagsbehandler i Slots- og Kulturstyrelsen, der

har udført opgaven med manuelt og løbende at opdatere indkomstoplysningerne for

modtagerne af hædersydelser.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Opfølgning på tilskud |

62. Vi har udtrukket en stikprøve på 7 sager, hvor vi har undersøgt dokumentationen

for Slots- og Kulturstyrelsens beregning af størrelsen på hædersydelsen i de 7 tilfælde.

Gennemgangen viser, at beregningen af størrelsen på hædersydelsen er korrekt i alle

7 sager.

Vores gennemgang viser, at beregningen af hædersydelser i høj grad er præget af

personafhængighed, hvilket medfører sårbarhed i forbindelse med sygdom og fratræ-

delser. Derudover er der risiko for fejl, da beregningerne foretages i et regneark, hvor

der ikke er mulighed for at logge ændringer, og som alle medarbejdere i Kunstfonden

har adgang til. Dertil kommer, at der ikke er funktionsadskilt kontrol af beregningerne.

Vi har dog ikke konstateret fejl i beregningerne i vores gennemgang af 7 udvalgte sa-

ger.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen har implementeret en ny procedure,

der øger den interne kontrol, og at der fremover er 2 medarbejdere, der kan udføre

arbejdsopgaverne. Dette finder Rigsrevisionen positivt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen har fastlagt klare rammer for den

opfølgning, som styrelsen fører med uddelte tilskud. Styrelsen har fastlagt krav til

budget, regnskab, faglig beretning og revision for tilskudsmodtagere. Omfanget af

opfølgningen afhænger af beløbsstørrelsen på tilskuddet, og om der er tale om pro-

jekttilskud, driftstilskud eller arbejdslegater.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke i alle tilfælde har fulgt økono-

misk og fagligt op på de projekt- og driftstilskud, som styrelsen har tildelt. Undersø-

gelsen viser, at der i 12 ud af 77 projekt- og driftstilskudssager (63 projekttilskud og

14 driftstilskud) mangler centrale dokumenter på sagen, svarende til ca. 16 % af sa-

gerne. I 8 af disse sager drejer det sig om manglende regnskab eller faglig beretning.

Derudover har Slots- og Kulturstyrelsen i 7 sager ikke dokumentation for gennem-

gangen af tilskudsmodtagers regnskab og faglige beretning, fx i form af en tjekliste

eller en afsluttende godkendelse af regnskabet.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke følger op på tilskudsmodtager-

nes anvendelse af arbejdslegater. Styrelsen følger stikprøvevis op på tilskudsmidler,

der gives som underskudsgaranti.

Undersøgelsen viser, at der i 7 ud af 10 uafsluttede sager fra 2014 og 2015 er tilfreds-

stillende forklaringer på, hvorfor sagerne endnu ikke er afsluttede. Der er dog ikke

fulgt tilstrækkeligt op i 3 ud af 10 sager.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har betryggende sagsgange og

tilstrækkelige interne kontroller til at sikre korrekt beregning af størrelsen på hæders-

ydelser. Gennemgangen af 7 sager viser dog, at beregningen af størrelsen på hæders-

ydelsen er korrekt i disse sager. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen har

implementeret en ny procedure, der øger den interne kontrol, og at der fremover er

2 medarbejdere, som kan udføre arbejdsopgaverne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Opfølgning på tilskud

3.2. Evaluering

63. Det fremgår af

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,

at der bør foretages en

vurdering af, om de enkelte tilskudspuljer har givet de ønskede resultater. Ud over

evalueringen af de enkelte puljer kan der være behov for, at der med større mellem-

rum foretages en overordnet evaluering af den samlede tilskudsvirksomhed, der går

på tværs af de enkelte puljer. Vi har derfor undersøgt, om Kunstfonden evaluerer de

enkelte puljer. Derudover har vi undersøgt, hvordan Slots- og Kulturstyrelsen og

Kunstfonden løbende har evalueret Kunstfondens samlede tilskudsordning.

Evaluering af de enkelte puljer

64. Vi har gennemgået referater fra de 12 kunstfaglige udvalg i perioden 2014-2018,

evalueringsrapporter og interne notater mv., som belyser udvalgenes arbejde med

evaluering.

65. Vores gennemgang viser, at alle udvalg evaluerer puljerne, herunder tildelingskri-

terier, puljeopslag og sammensætningen af ansøgerfeltet. Der er dog variation i, hvor

systematiske og veldokumenterede evalueringerne er.

Projektstøtteudvalget for scenekunst og Projektstøtteudvalget for musik evaluerer

puljerne med udgangspunkt i en fastlagt skabelon. Formålet med evalueringen er at

vurdere, om puljens tildelingskriterier og afgrænsning af ansøgerkredsen har ført til,

at der er modtaget de relevante ansøgninger for udmøntning af puljens formål. I den

forbindelse vurderes det, om ansøgningsvejledningen, kriterier mv. fungerer efter hen-

sigten, og udvalget evaluerer, om de aktiviteter, der er støttet fra puljen, udmønter lo-

vens formål. Derudover drøftes andre eventuelle udfordringer med puljen, fx tekniske

og praktiske udfordringer samt sammenhængen mellem tildeling og udvalgets strate-

gi. Evalueringen afsluttes med, at puljeopslaget og afslagsformuleringer opdateres in-

den næste tildelingsrunde. De øvrige udvalg har ikke den samme systematiske tilgang

til evalueringsprocessen.

66. Vores gennemgang viser videre, at nogle udvalg har gennemført flere enkeltståen-

de evalueringer på eget eller Slots- og Kulturstyrelsens initiativ. Legatudvalget for lit-

teratur har bl.a. gennemført en undersøgelse af de 3-årige arbejdslegaters betydning

for den enkelte kunstner, Legatudvalget for billedkunst har gennemført en evaluering

af stedspecifikke indkøb i perioden 2016-2018, og Projektstøtteudvalget for scene-

kunst har fået gennemført en ekstern evaluering af Garantiordningen og Turnénet-

værket.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2019 har iværksat et projekt, der in-

deholder en evaluering af tilskudsforvaltningen med henblik på at sikre en systemati-

seret og ensartet tilgang til evaluering af alle puljerne baseret på en fælles dokument-

skabelon, som efterfølgende journaliseres som dokumentation.

Stedspecifikke indkøb

Når Kunstfonden finansierer

et samarbejdsprojekt mellem

en kunstner eller en kurator og

en institution, hvor der indkø-

bes eller skabes kunst til et be-

stemt sted.

Garantiordningen

Kunstfonden udvælger en

række scenekunstforestillin-

ger, hvorefter forestillingen

kan udbydes til spillesteder i

hele landet med underskuds-

garanti.

Turnénetværket

Turnénetværket er et netværk

bestående af p.t. 61 danske

scener, som samarbejder om

udbredelse af nyskabende og

eksperimenterende turnétea-

ter til voksenpublikummet.

Hver sæson udpeger netvær-

ket et antal forestillinger, som

præsenteres på Turnénetvær-

kets scener. Scenerne optaget

i Turnénetværket kan søge om

underskudsgaranti i forbindel-

se med køb af de forestillinger,

som netværket optager i sit re-

pertoire hver sæson.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Opfølgning på tilskud |

Evaluering af Kunstfondens samlede virksomhed

67. Vores gennemgang af bestyrelsesreferater viser, at Kunstfondens bestyrelse lø-

bende evaluerer Kunstfondens samlede virksomhed, herunder fx fondens organise-

ring, aflønning af fondens medlemmer og overgangsfasen til et nyt udvalg. Kunstfon-

den afholder derudover temadage for udvalgenes medlemmer om kunstens relevans

og værdi for borgerne.

68. Kunstfonden udarbejder en årsberetning. Årsberetningen indeholder for det før-

ste en beretning om årets gang fra Kunstfondens bestyrelse og fra hvert af de 12 ud-

valg samt et regnskab for hvert udvalg og samlet for hele Kunstfonden. Derudover af-

rapporterer Kunstfonden i årsberetningen for indfrielsen af lovens formål, fx i forhold

til den geografiske spredning af tilskudsmidlerne.

Det fremgår af årsberetningen for 2018, at spredningen af Kunstfondens tilskudsmid-

ler afspejler fordelingen af ansøgere fra de 5 regioner. 36 % af midlerne fra Kunstfon-

den anvendes på aktiviteter i Region Hovedstaden. Ca. 15 % af midlerne anvendes på

aktiviteter i Region Midtjylland, ca. 10 % i Region Syddanmark, ca. 6 % i Region Sjæl-

land og ca. 5 % i Region Nordjylland. Ca. 20 % af midlerne anvendes på aktiviteter på

tværs af regionerne, og ca. 9 % på aktiviteter i udlandet.

Ca. 48 % af alle ansøgere får tilsagn om tilskud fra Kunstfonden. Ansøgere fra Region

Nordjylland er med 59 % dem, hvor tilsagnsprocenten er højest, og ansøgere fra Re-

gion Hovedstaden har lavest tilsagnsprocent med 45 %.

69. Vores gennemgang viser, at Slots- og Kulturstyrelsen foretager brugerundersø-

gelser blandt styrelsens brugere. Undersøgelserne omfatter tilskudsområdet, og der

stilles specifikke spørgsmål til tilfredsheden blandt Kunstfondens brugere. Undersø-

gelsen afdækker dermed brugernes oplevelse af Kunstfondens relevans og værdien

af Kunstfondens tilskudsordning.

Her anvendes midlerne

(%)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

På tværs af regioner

Udlandet

Resultater

Undersøgelsen viser, at alle Kunstfondens udvalg evaluerer de enkelte tilskudsordnin-

ger, herunder tildelingskriterier, puljeopslag og sammensætningen af ansøgerfeltet.

Der er dog variation i, hvor systematiske og veldokumenterede disse evalueringer er.

Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2019 har iværksat et projekt, der in-

deholder en evaluering af tilskudsforvaltningen med henblik på at sikre en systemati-

seret og ensartet tilgang til evaluering af alle puljer.

Undersøgelsen viser, at Kunstfondens bestyrelse løbende evaluerer Kunstfondens

samlede tilskudsordning, og at Kunstfonden i sin årsberetning følger op på fx lovens

geografiske spredningskriterie.

Rigsrevisionen, den 5. september 2019

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Undersøgelsen skal ifølge Statsrevisorerne

Undersøge, hvorvidt Kulturministeriets forvalt-

ning af Statens Kunstfonds tilskud er tilrettelagt

effektivt, så det sikres, at tilskudsmodtager når

de fastsatte mål.

Undersøgelsen skal omfatte en gennemgang

af et repræsentativt antal sager, herunder ydet

støtte til kunstnere i form af arbejdslegater,

arbejdsstipendier og præmieringer.

Vi undersøger

Om Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen har

en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud,

herunder om:

•

Statens Kunstfond opstiller operationelle for-

mål og klare kriterier for puljerne, og om Slots-

og Kulturstyrelsen sikrer en hensigtsmæssig

annoncering, ansøgningsbehandling og afgi-

velse af tilsagn og afslag.

Om Statens Kunstfond og Slots- og Kulturstyrel-

sen har en hensigtsmæssig opfølgning på tilskud,

herunder om:

•

Slots- og Kulturstyrelsen har fulgt økonomisk

og fagligt op på tilskudsmodtagernes brug af

tilskuddene, og om Kunstfonden evaluerer pul-

jerne og fondens samlede virksomhed.

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2

Kapitel 3

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har tilrettelagt til-

skudsforvaltningen i Kunstfonden, så det understøttes, at tilskudsmodtagerne når de

fastsatte mål i overensstemmelse med reglerne og principperne for effektiv tilskuds-

forvaltning. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen en hensigtsmæssig proces for tilde-

ling af tilskud?

•

Har Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen en hensigtsmæssig opfølgning på

tilskud?

I undersøgelsen indgår Kulturministeriet, herunder Slots- og Kulturstyrelsen og Sta-

tens Kunstfond.

Undersøgelsen omhandler perioden efter den 1. januar 2014, hvor man samlede den

hidtidige Statens Kunstfond og det daværende Statens Kunstråd i én samlet organi-

sation med navnet Statens Kunstfond.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, møder og en stikprøvevis

gennemgang af tilskudssager.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgivning om Statens Kunstfonds virksomhed og udvalgte kunstområder

Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

Kulturministeriets ministerieinstruks

Kulturministeriets bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivi-

tetstilskud

Kulturministeriets bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for

modtagere af driftstilskud

Slots- og Kulturstyrelsens virksomhedsinstruks

Slots- og Kulturstyrelsens regnskabsinstruks

Kunstfondens håndbog i udvalgsarbejde

Slots- og Kulturstyrelsens vejledning i sekretariatsbetjening

Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlervejledning for tilskudsforvaltning af an-

søgningspuljer

Kunstfondens retningslinjer og procedurer for håndtering af inhabilitet

et udvalg af Kunstfondens puljeopslag

mødemateriale og referater fra udvalgs- og bestyrelsesmøder i Kunstfonden

sagsakter fra udvalgte tilskudssager

sagsakter for udvalgte hædersydelser

udvalgenes strategier

de kunstfaglige udvalgs evalueringer af puljerne

Kunstfondens årsberetninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Metodisk tilgang

Møder

Vi har holdt møder med:

•

Kulturministeriet

Slots- og Kulturstyrelsen

Statens Kunstfond, herunder Projektstøtteudvalget for musik, udvalgsformænde-

ne for Legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur, Legatudvalget for billedkunst,

Legatudvalget for litteratur og Projektstøtteudvalget for scenekunst samt besty-

relsesformanden.

Formålet med møderne har dels været at afdække rammer og processer for tilskuds-

forvaltningen i Kunstfonden, dels at få et indblik i udvalgenes arbejde med strategier,

tildelingskriterier, uddelinger og evalueringer.

Habilitet

I forbindelse med undersøgelse af, om der er fastsat klare rammer, der understøtter,

at habilitetsreglerne iagttages, har vi gennemgået Slots- og Kulturstyrelsens notater

og retningslinjer for Kunstfondens håndtering af inhabilitet, mødereferater fra Kunst-

fondens udvalg og bestyrelse i perioden 2014-2018, udvalgte indstillingslister, udvalg-

te tilskudssager og udvalgenes halvårlige orienteringer af bestyrelsen om inhabilitets-

sager i perioden 2014-2018. Vi har ikke undersøgt, om udvalgsmedlemmerne i første

instans erklærer sig inhabile, når de er forpligtede til det.

Stikprøve af tilskudssager

Vi har udtaget en repræsentativ stikprøve af tilskudssager. Formålet med stikprøve-

undersøgelsen har været at belyse, om Slots- og Kulturstyrelsens og Kunstfondens til-

skudsforvaltning har været tilrettelagt effektivt. Stikprøven omfatter perioden 2014-

2018 og består af 4 forskellige udtræk, som hver afdækker en særskilt del af Kultur-

ministeriets og Kunstfondens tilskudsforvaltning:

1. 96 sager udtrukket på tværs af Kunstfondens 12 udvalg, hvor Kunstfonden har

givet tilsagn om tilskud

2. 96 sager udtrukket på tværs af Kunstfondens 12 udvalg, hvor Kunstfonden har

givet afslag på tilskud

3. 10 uafsluttede tilsagnssager på tværs af Kunstfondens 12 udvalg fra perioden

2014-2015

4. 91 sager, som dækker alle tilskudssager (både tilsagn og afslag) i 2 udvalgte puljer.

Udtræk 1 og 2

Stikprøvens 1. og 2. udtræk udgør et repræsentativt udsnit af henholdsvis det samle-

de antal sager med tilsagn og det samlede antal sager med afslag i hele populationen.

Vi kan dermed generalisere stikprøven til den samlede population og konkludere på,

om hele populationen af enten tilsagnssager eller afslagssager bliver forvaltet effek-

tivt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Metodisk tilgang |

Sagerne er udtrukket stratificeret efter fordelingen af antal tilskudssager i Kunstfon-

dens 12 udvalg og simpelt tilfældigt inden for hvert udvalg, dvs. at de 96 tilsagns- og

afslagssager er fordelt mellem de 12 udvalg proportionelt med den vægt, de enkelte

udvalg har i forhold til den samlede population af tilskudssager. Vores udtræk af sa-

ger under hvert udvalg udgør dog ikke et repræsentativt udsnit af det samlede antal

sager under hvert udvalg eller et repræsentativt udsnit af forskellige typer af tilskud

(projekttilskud, driftstilskud, arbejdslegater, rejselegater m.m.). Vi kan dermed ikke

konkludere på tilskudsforvaltningen inden for de enkelte udvalg eller inden for de for-

skellige tilskudstyper. Denne tilgang indebærer en risiko for, at udvalg, der måtte have

særlige udfordringer med tilskudsforvaltningen, ikke bliver selvstændigt belyst, idet vi

kun udtrækker et begrænset antal sager fra de mindre udvalg. Sagerne i stikprøven er

i stedet udtrukket med henblik på at sikre, at resultaterne i stikprøven med 95 % sik-

kerhed er retvisende, og at de udvalgte sager ikke afviger mere end 10 % fra popula-

tionen. Den samlede population af tilsagnssager, der er afsluttet og har et tilskudsbe-

løb på over 100.000 kr., er ca. 2.300 sager.

Specifikt for udtræk 1

Vi har afgrænset os fra tilsagnssager, hvor beløbsstørrelsen er under 100.000 kr. Det

skyldes, at vi med denne afgrænsning dækker en beløbsmæssigt større andel af til-

skuddene, end hvis vi ser på mindre tilskud. Dertil kommer, at Kulturministeriet har til-

rettelagt sin opfølgning sådan, at der gennemføres en begrænset opfølgning og kon-

trol med tilskud under 100.000 kr.

Vi har afgrænset os fra at kigge på uafsluttede sager Det skyldes, at vi for disse sager

ikke kan undersøge, om tilskudsmodtagerne når de fastsatte mål.

Specifikt for udtræk 2

For afslagssager er det ikke på samme måde som med tilsagnssager relevant at af-

grænse sig i forhold til det ansøgte beløb, da beløbsgrænser ikke har indflydelse på

sagsbehandlingen. Den samlede population af afslagssager er ca. 28.900 sager.

Udtræk 3

Vi har udtaget 10 uafsluttede tilsagnssager fra 2014 og 2015 ud fra en samlet popula-

tion på ca. 50 sager. Det skyldes, at vi ved at gennemgå ældre, uafsluttede sager kan

undersøge, om Slots- og Kulturstyrelsen følger tilstrækkeligt op i forhold til tilskuds-

modtagere, som ikke af egen drift indsender regnskab og afrapporteringer.

Udtræk 4

Vi har udtrukket alle tilskudssager for 2 puljer. De 2 puljer vedrører arbejdslegater til

arkitektur fra 2017 (54 sager) og projektstøtte til musik fra 2017 i form af informations-,

dokumentations- og publikationsvirksomhed (37 sager).

Begge puljer indeholder både tilsagnssager og afslagssager, og vi har haft særligt fo-

kus på at vurdere tildelingens gennemsigtighed. Det er vores opfattelse, at det er nem-

mere at vurdere tildelingens gennemsigtighed ved at gennemgå alle tilsagnssager og

afslagssager i 2 udvalgte puljer, hvor tildelingskriterierne er de samme, end i den re-

præsentative del af stikprøven, hvor vi kun gennemgår et begrænset antal sager fra

hvert udvalg og inden for puljer med hver sine tildelingskriterier.

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

| Metodisk tilgang

Stikprøve af hædersydelser

Vi har for hædersydelserne udtrukket en stikprøve på 7 sager (én for hver kunstart).

Formålet har været at undersøge dokumentationen for Slots- og Kulturstyrelsens be-

regning af størrelsen på hædersydelsen i de 7 tilfælde.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB23/2018 - Bilag 1: Beretning om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Danish Crafts

En tidligere statslig institution under Kulturministeriet, der havde til formål at synliggøre og promo-

vere dansk kunsthåndværk i Danmark og i udlandet.

En række principper for, hvordan man opnår den maksimale effekt af tilskudsmidler, som er samlet

i Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Kunstfonden udvælger en række scenekunstforestillinger, hvorefter forestillingen kan udbydes til

spillesteder i hele landet med underskudsgaranti.

Regler, der skal sikre, at afgørelser mv. ikke påvirkes af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslo-

vens kapitel 2.

Ydelse til skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret

sig afgørende som kunstnere.

Et tværgående udvalg, som administrerer Huskunstnerordningen, hvor bl.a. skoler og dagsinstitutio-

ner kan søge om støtte til kunstnerhonorarer i forbindelse med børn og unges møde med professio-

nelle kunstnere.

Uddeles hvert år til kunstnere, der i årets løb har udgivet værker af særlig høj kunstnerisk kvalitet.

Kunstfondens legatudvalg udvælger selv kandidaterne og afgør, hvilke kunstnere der skal præmie-

res.

Et kommunikationsværktøj, som revisoren benytter til at kommunikere med en virksomheds besty-

relse. Protokollatet indeholder oplysninger om den udførte revision.

Sted til udlån, hvor kunstnere kan opholde sig, og som giver kunstneren mulighed for at udvikle og

fordybe sig i sin kunstneriske praksis og styrke sit internationale netværk.

De forvaltningsansvarlige har gjort, hvad der er muligt og rimeligt for at anvende de offentlige mid-

ler sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Når Kunstfonden finansierer et samarbejdsprojekt mellem en kunstner eller en kurator og en insti-

tution, hvor der indkøbes eller skabes kunst til et bestemt sted.

Kriterier, som tilskudsyder anvender i behandlingen af ansøgninger til at prioritere mellem disse.

Kriterierne bruges også til at dokumentere over for ansøgere, hvilket grundlag prioriteringerne er

foretaget på, og anvendes herved til at skabe gennemsigtighed om sagsbehandlingen og bidrager

til en mere målrettet rapportering.

Et netværk bestående af p.t. 61 danske scener, som samarbejder om udbredelse af nyskabende

og eksperimenterende turnéteater til voksenpublikummet. Hver sæson udpeger netværket et antal

forestillinger, som præsenteres på netværkets scener. Scenerne optaget i Turnénetværket kan sø-

ge om underskudsgaranti i forbindelse med køb af de forestillinger, som netværket optager i sit re-

pertoire hver sæson.

Kunstfonden køber hvert år værker af billedkunstnere, kunsthåndværkere og designere. Værkerne

udlånes til steder, hvor mange mennesker færdes, fx på skoler og hospitaler.

Effektiv tilskudsforvaltning

Garantiordningen

Habilitetsregler

Hædersydelse

Huskunstnerudvalget

Præmieringer

Revisionsprotokollat

Residency

Skyldige økonomiske hensyn

Stedspecifikke indkøb

Tildelingskriterier

Turnénetværket

Udlånsordningen