Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 21 14
Offentligt

Februar 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

revisionen af

statens forvaltning

i 2018

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 21/2018 om revisionen af

statens forvaltning i 2018

12. februar 2020

RN 101/20

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat som

følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statens forvaltning i 2018 kan afslut-

tes.

Ministrene har taget initiativer til at rette op på fejl i deres forvaltning. På den baggrund

vurderer Rigsrevisionen, at 3 af sagerne kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i de øvrige sager i kommende re-

visioner. Rigsrevisionen vil følge 12 af sagerne og rapportere om udviklingen i en kom-

mende beretning om revisionen af statens forvaltning. De sidste 6 sager vil indgå i kom-

mende revisioner, hvor Rigsrevisionen vil efterprøve, om sagerne er løst, som ministe-

ren har lovet. Rigsrevisionen vil rapportere om sagerne, hvis det ikke er tilfældet.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2019 en beretning om revisionen af statens forvaltning

i 2018. Beretningen handlede om 14 ministeriers forvaltning af afgrænsede emner. For-

målet med revisionerne var at undersøge, om ministerierne overholder regler og vare-

tager økonomiske hensyn.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at der har været en

række regelbrud og forvaltningsmangler i ministeriernes forvaltning i 2018, som bl.a.

har givet Rigsrevisionen anledning til 3 kritiske udtalelser på Skatteministeriets områ-

de. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at revisionen – særligt på Skatteministeriets

område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler.

Statsrevisorernes konkrete bemærkninger til de enkelte sager i beretningen er om-

talt senere i notatet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene

har iværksat som følge af beretningen. Notatet er strukturereret efter de revisionssa-

ger, der indgår i beretningen om revisionen af statens forvaltning i 2018.

For hver revisionssag fremgår det, om Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes

eller skal følges i regi af en kommende beretning om revisionen af statens forvaltning.

Vi afslutter enkelte sager med henvisning til, at vi vil revidere ministeriets initiativer i

kommende revisioner, selv om sagen afsluttes i regi af beretningen. Hvis revisionen af

de sager giver anledning til væsentlig kritik eller afdækker andre forhold af interesse

for Statsrevisorerne, vil Rigsrevisionen tage sagen op i en kommende beretning om re-

visionen af statens forvaltning.

5. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Gennemgang af ministrenes redegørelser

Kritiske udtalelser om forvaltningen

6. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at revisionen – særligt på Skatteministeriets

område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler.

Statsrevisorerne pegede særligt på Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsesop-

gaven, Skatteministeriets forvaltning af rentetilskrivningen og Skatteministeriets for-

valtning af nummerpladeinddragelsen.

Fortsat udfordringer med Skatteministeriets inddrivelse af de offentlige restancer,

jf. beretningen pkt. 10-15

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

7. Restancerne til det offentlige er steget fra ca. 108,6 mia. kr. i 2017 til ca. 118,2 mia. kr.

i 2018 som følge af en utilstrækkelig inddrivelsesindsats, omfattende dataproblemer

og en begrænset og forsinket systemunderstøttelse. Statsrevisorerne fandt det be-

kymrende, at Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne afslutte oprydningen

i november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde, og at ministeriet ikke længe-

re forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivelsessystem.

Skatteministeren deler Rigsrevisionens kritik af, at det ikke er tilfredsstillende, at den

fulde genopretning af inddrivelsesområdet forventes at strække sig over en længere

årrække end hidtil forudsat. Genopretningen af inddrivelsen har – trods fremskridt –

vist sig mere kompleks og omfattende end oprindeligt forudsat. Ministeren ønsker der-

for at drøfte en forlængelse af den allerede gennemførte forældelsesudskydelse med

Folketingets partier for at undgå utilsigtede tab som følge af forældelse af fordringer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Skatteministeren noterer sig, at Rigsrevisionen kvitterer for det provenu, som bliver

inddrevet gennem de særlige indsatser i Gældsstyrelsen. Han tager samtidig Statsre-

visorernes bemærkning om potentialet for yderligere provenuindtægter ved intensi-

vering af igangværende eller opstart af nye initiativer til efterretning. Samtidig bemær-

ker han, at Skatteministeriet i øjeblikket undersøger mulighederne for at intensivere

indsatsen inden for de gældende økonomiske rammer.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets inddrivelse af de offentlige restan-

cer.

Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning, jf. beretningens

pkt. 16-19

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

8. Skatteministeriet har – i strid med opkrævningsloven – ikke tilskrevet renter på en

række opkrævningsfordringer. Det har medført et tab på minimum 400 mio. kr. for

staten. Statsrevisorerne fandt i den forbindelse, at det er en skærpende omstændig-

hed, at problemerne vedrørende datafejl, utilstrækkelig systemunderstøttelse og af-

klaring af gældende renteregler har været kendt i en længere årrække.

Skatteministeren er enig i Rigsrevisionens kritik af, at der ikke er sket og fortsat ikke

sker tilskrivning af renter på en række opkrævningsfordringer.

Skatteministeren bemærker, at det var forventningen, at renteberegningen på motor-

krav kunne igangsættes for en delmængde af motorkravene i foråret 2019, men det

er forsinket som følge af en række systemmæssige udfordringer. Folketinget er tidli-

gere blevet orienteret om den manglende rentetilskrivning på motorkrav i SAP 38 og

vil blive særskilt orienteret, når der foreligger en ny tidsplan for udviklingen af rente-

motoren. Der er endvidere ved at blive udarbejdet en ny tidsplan for udviklingen af

rentemotoren for øvrige krav i SAP 38, som skal sikre automatisk tilskrivning af ren-

ter.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at sikre korrekt rente-

tilskrivning på opkrævningsfordringer.

Skatteministeriet sender ikke nummerplader til inddragelse hos politiet, jf. beret-

ningens pkt. 20

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

9. Statsrevisorerne påpegede, at Skatteministeriet ikke siden 2012 har sendt num-

merplader til inddragelse hos politiet, når ejerne mangler at betale grøn ejerafgift eller

vægtafgift. Det betyder, at der – i strid med lovgivningen – kører ca. 250.000 køretø-

jer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

Skatteministeren er enig i Rigsrevisionens kritik af, at der ikke har været sendt an-

modninger til politiet om inddragelse af nummerplader ved manglende betaling af

grøn ejerafgift eller vægtafgift.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Skatteministeren bemærker, at Skattestyrelsen siden 2018 har arbejdet på at imple-

mentere en løsning til oversendelse af anmodninger om nummerpladeinddragelse til

politiet. Løsningen er taget i brug i marts 2019, og der er medio oktober 2019 sendt

varsling ud til ejerne af 10.000 køretøjer om, at de vil blive sendt til nummerpladeind-

dragelse ved politiet, hvis de ikke betaler deres motorafgifter.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen om Skattestyrelsens oversendelse af motorkrav

til politiet til nummerpladeinddragelse.

Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen

Forsvarsministerens redegørelse af 22. august 2019

Justitsministerens redegørelse af 14. oktober 2019

Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 24. oktober 2019

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 17. januar 2020

10. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der ved virksomheder på 14 mini-

sterområder er sket regelbrud, fejl eller mangler i forbindelse med lønforvaltningen.

Det fremgik også af beretningen, at antallet af lønsager med regelbrud, fejl og mang-

ler var særligt højt hos Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, det daværende Børne-

og Socialministerium og det daværende Undervisningsministerium.

Forsvarsministeren oplyser, at Rigsrevisionens kritik tages til efterretning, og at kritik-

ken har medført en række ændringer og præciseringer i relevante procedurer.

Justitsministeren oplyser, at der i forhold til de 2 sager, der er nævnt i beretningen, er

taget særlige initiativer. I Kriminalforsorgen er der dels taget et nyt lønkontrolkoncept

i brug, dels er der i 2019 implementeret et nyt vagtplanlægningssystem.

Børne- og undervisningsministeren oplyser, at ministeriet har etableret et koncernfæl-

les HR i 2019. Ét af formålene hermed er at sikre en mere robust personaleadministra-

tion, herunder at strømline en række administrative processer. Den nye organisering

skal dermed også bidrage til at styrke lønforvaltningen.

Social- og indenrigsministeren oplyser, at der er fulgt op på Rigsrevisionens anbefalin-

ger med en gennemgang af relevante personalesager i den virksomhed, hvor der var

konstateret fejl. Desuden oplyser ministeren, at der i virksomheden foretages en lø-

bende registrering af fejl i forbindelse med uddatakontrollen.

Rigsrevisionen finder ministeriernes initiativer til at styrke lønforvaltningen nødvendi-

ge. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriernes arbejde med at mindske antallet af

regelbrud, fejl og mangler.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Justitsministeriet har udbetalt mere end 800.000 kr. for meget i løn til en chef,

jf. beretningens pkt. 23

Justitsministerens redegørelse af 14. oktober 2019

11. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Justitsministeriet havde udbetalt

godt 835.000 kr. for meget til en chef i Kriminalforsorgen over en periode på 10 år.

Justitsministeren oplyser, at Kriminalforsorgen har oplyst, at der er tale om en sær-

deles beklagelig fejl. Kriminalforsorgen har drøftet muligheden for hel eller delvis til-

bagebetaling med Moderniseringsstyrelsen (nu Medarbejder- og Kompetencestyrel-

sen) og har vurderet, at der ikke er et juridisk grundlag for at kræve beløbet tilbage-

betalt, idet chefen har gjort opmærksom på fejlen i 2008. Ministeren oplyser videre,

at Kriminalforsorgen har udarbejdet en end-to-end-lønkontrolplan efter Modernise-

ringsstyrelsens koncept, hvor alle processer og lønkontroller beskrives. I lønkontrol-

planen anføres bl.a., at alle ændringer i en ansats løn fremover altid kontrolleres af

2 medarbejdere. Der foretages en såkaldt totalkontrol for at undgå, at en lignende si-

tuation igen kan opstå.

Rigsrevisionen finder Justitsministeriets styrkelse af lønkontrollerne tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler for meget i timeløn til speciallæge-

konsulenter, jf. beretningens pkt. 24

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 28. oktober 2019

12. Det fremgik af beretningen, at Styrelsen for Patientsikkerhed har anvendt en for-

kert sats til udbetaling af timeløn til speciallægekonsulenter med det resultat, at sty-

relsen har udbetalt ca. 5 mio. kr. for meget i timeløn til ca. 320 speciallægekonsulen-

ter i perioden 2016-2018.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Styrelsen for Patientklager anerkender

den kritik, Rigsrevisionen har fremført. Ministeren oplyser videre, at styrelsen og mini-

steriets Koncern-HR har sikret, at der fremadrettet udbetales korrekt løn til special-

lægekonsulenter. Desuden oplyser ministeren, at der er aftalt rammer for samarbej-

det og udarbejdet kontraktskabeloner, der anvendes til alle ansættelser. Endelig vil

ministeriets Koncern-HR udarbejde en månedlig rapport, så styrelsen proaktivt og

månedligt kan vurdere, om der er behov for at korrigere aflønning af hver enkelt spe-

ciallægekonsulent.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har sik-

ret, at der fremadrettet udbetales korrekt løn til speciallægekonsulenter. Rigsrevisio-

nen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Styrelsen for Patient-

sikkerhed

Styrelsen for Patientsikker-

hed blev pr. 1. juli 2018 opsplit-

tet i 2 styrelser: Styrelsen for

Patientsikkerhed og Styrelsen

for Patientklager. Området for

speciallægekonsulenter er

med opsplitningen overgået til

Styrelsen for Patientklager.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Overlæger i Region Sjælland modtager uberettiget automatisk merarbejds-

betaling, jf. beretningens pkt. 25

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 17. januar 2020

13. Det fremgik af beretningen, at en stikprøve har vist, at 2 ud af 4 undersøgte overlæ-

ger i Region Sjælland fik udbetalt et næsten dagligt forbrug af timer ud over den plan-

lagte arbejdstid. Overlægerne har pligt til løbende at udføre merarbejde uden betaling,

og udbetalingen bør derfor ikke ske automatisk. Overlægerne havde i perioden 1. ja-

nuar 2018 - 30. juni 2018 fået udbetalt henholdsvis ca. 490.000 kr. og 250.000 kr. i

merarbejde. Region Sjælland har oplyst, at regionen er afhængig af overlægernes ar-

bejdsindsats, der strækker sig ud over det, der rimeligvis kan forventes inden for vilkå-

ret ”uden højeste tjenestetid”, dvs. at overlægerne ifølge overenskomsten i et vist om-

fang er forpligtede til at udføre arbejde ud over 37 timer om ugen. Region Sjælland fin-

der det derfor rimeligt, at der kan honoreres for en ekstraordinær indsats, som sikrer

patientbehandlingen.

Social- og indenrigsministeren oplyser på baggrund af en udtalelse fra regionsrådet,

at Region Sjælland løbende har strammet op på retningslinjerne for udbetaling af mer-

arbejde, så der er sat rammer for omfang af udbetaling og varighed heraf, som hen-

holdsvis afdelingsledelse og sygehusledelse kan godkende. Hvis merarbejdet foregår

ud over disse rammer, er det Region Sjællands direktion, som skal godkende udbeta-

lingen. I forbindelse med Rigsrevisionens besøg er reglerne indskærpet over for de be-

rørte sygehuse.

Rigsrevisionen finder Region Sjællands initiativer til at sikre korrekt udbetaling af mer-

arbejde nødvendige. Rigsrevisionen vil fortsat følge regionens arbejde med at sikre

korrekt udbetaling af merarbejde.

Mulighed for optimering af tilkald for deltidsansatte sygeplejersker, jf. beretnin-

gens pkt. 26

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 17. januar 2020

14. Det fremgik af beretningen, at Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitets-

hospital ikke kan efterprøve, om deltidsansatte sygeplejersker får korrekt løn i forbin-

delse med tilkaldevagter. Det skyldes, at hospitalerne ikke registrerer de relevante op-

lysninger. Det er heller ikke muligt for de 2 hospitaler at vurdere, om tilkaldene kan op-

timeres ved at varsle vagterne i så god tid, at de ikke udløser overarbejdsbetaling.

Social- og indenrigsministeren oplyser på baggrund af en udtalelse fra regionsrådene

i Nordjylland og Midtjylland, at der i Region Nordjylland fremover udføres regelmæs-

sige kontroller på hospitalsafsnittene af, om det enkelte afsnit har fulgt reglerne med

hensyn til varsling af tilkald for de deltidsansatte sygeplejersker. Videre arbejdes der

ifølge regionsrådene kontinuerligt med at udbrede og øge kendskabet til varsling af

merarbejde, tilkald og overarbejde for deltidsansatte sygeplejersker, for at afdelinger-

ne har fokus på at optimere planlægningen for deltidsansatte sygeplejersker, herun-

der konkret varsle tilkaldevagterne i så god tid (jf. gældende overenskomst), at de ik-

ke medfører betaling for tilkald.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Social- og indenrigsministeren oplyser videre på baggrund af udtalelsen fra regionsrå-

dene, at Aarhus Universitet ikke har fundet grundlag for at føre en manuel kontrol på

området. Det skyldes flere forhold, bl.a. at en del af de deltidsansatte sygeplejersker

var omfattet af en fleksibilitetsaftale, hvor det er aftalt, at også deltidsansatte honore-

res med overarbejdstakst for ekstra timer. Aarhus Universitetshospital har dog som

følge af Rigsrevisionens anbefalinger skærpet fokus på ledernes kendskab til og brug

af overenskomstens regler og mange muligheder – herunder korrekt løn til deltidsan-

satte sygeplejersker – ved at oplyse om problemstillingen i det kvartårlige ledelsesin-

formationsbrev. Derudover er det indarbejdet i den undervisning, der foregår på kur-

ser i at anvende arbejdstidsreglerne. Disse kurser afholdes 4 gange årligt.

Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at Region Nordjylland og Region Midtjylland har

taget initiativer til at sikre optimering af tilkaldevagter for deltidsansatte sygeplejer-

sker. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og fridøgn, jf. beretningens

pkt. 27-29

Forsvarsministerens redegørelse af 22. august 2019

Justitsministerens redegørelse af 14. oktober 2019

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

Transportministerens redegørelse af 23. oktober 2019

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 17. januar 2020

15. Det fremgik af beretningen, at Kriminalforsorgen, SKAT, Banedanmark og Region

Sjælland ikke har sikret, at medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid holdes under

48 timer, målt som et gennemsnit over 4 måneder. Desuden har Værnsfælles For-

svarskommando, Beredskabsstyrelsen, SKAT og Banedanmark ikke sikret, at med-

arbejderne har en hvileperiode på 11 timer mellem 2 vagter og ét fridøgn om ugen.

Forsvarsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens kritik til efterretning,

og oplyser samtidig, at kritikken har medført et øget ledelsesmæssigt fokus, herunder

bl.a. løbende opfølgning på overholdelsen af reglerne, indskærpelse af gældende lov

og en generel opprioritering af den ledelsesmæssige opgave vedrørende arbejdstids-

planlægning.

Justitsministeren oplyser, at Kriminalforsorgen i 2019 har implementeret et nyt vagt-

planlægningssystem, der understøtter mulighederne for at styre de enkelte medarbej-

deres arbejdstid. Samtidig er der et landsdækkende partnerskab, som løbende drøf-

ter og sikrer vedvarende fokus på problemstillinger som 48-timers reglen. Videre er

Kriminalforsorgen i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvilken

betydning en lokalaftale har for beregningen af, om arbejdstidslovens 48-timers regel

er overholdt.

Skatteministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens kritik af forvaltningen

af arbejdstidslovens 48-timers regel samt hvileperioder og fridøgn til efterretning.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Transportministeren oplyser, at Banedanmark har justeret de interne retningslinjer

for at mindske antallet af brud på arbejdstidsloven. Det er Banedanmarks forvent-

ning, at de justerede interne retningslinjer giver en bedre mulighed for at tage højde

for de uforudsete situationer, og at det dermed vil give Banedanmark et bedre ud-

gangspunkt for at kunne overholde arbejdstidsreglerne fremadrettet. Kombineret

med en øget indsats for at rekruttere og uddanne medarbejdere med de relevante

kompetencer for at undgå resursemangel er det Banedanmarks forventning, at Ba-

nedanmark fremadrettet vil se væsentligt færre brud på reglerne om arbejdstid, hvi-

letid og fridøgn.

Social- og indenrigsministeren oplyser på baggrund af en udtalelse fra regionsrådet,

at Region Sjælland har indskærpet over for de enkelte sygehuse, at lovgivningen er

ufravigelig. Herudover har Region Sjælland igangsat et udviklingsprojekt, hvor data

fra forskellige systemer og på tværs af koncernenheder sammenstilles med henblik

på at kunne identificere brud på 48-timers reglen.

Rigsrevisionen finder ministeriernes initiativer nødvendige for at sikre, at reglerne om

arbejdstid, hvileperiode og fridøgn overholdes. Rigsrevisionen vil have fokus på sagen

i den årlige revision og vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Undervisningsministeriets tilsyn med gymnasierektorers løn er ikke effektivt,

jf. beretningens pkt. 30-35

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

Finansministerens redegørelse af 23. oktober 2019

Undervisningsministerens redegørelse af 24. oktober 2019

16. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke har

ført et effektivt tilsyn med gymnasierektorernes løn, resultatlønskontrakter og en-

gangsvederlag.

Det fremgik af beretningen, at Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om besty-

relserne fastsætter korrekt løn. Videre blev cheflønstillæg, resultatløn og engangsve-

derlag på en række gymnasier ikke udbetalt i overensstemmelse med ministeriets be-

myndigelser. Derudover var ministeriets styring af cheflønspuljemidler mangelfuld,

hvilket medfører risiko for lønglidning. Endelig bemærkede Rigsrevisionen, at Finans-

ministeriet ikke havde sikret et overblik over cheflønspuljen.

Undervisningsministeren oplyser indledningsvis, at Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet (STUK) følger op på alle 8 tilfælde, hvor Rigsrevisionen konstaterede uberettiget

udbetaling af chefløn på gymnasierne. Ministeren oplyser videre, at rektorerne med

OK18 er blevet omfattet af den fællesstatslige chefaftale. Den nye chefaftale indebæ-

rer, at rektorernes løn fremadrettet fastsættes og sammensættes lokalt på gymnasi-

erne. Ministeren oplyser, at det også vil skulle afspejles i STUK’s tilsyn fremadrettet.

Fremover skal STUK derfor godkende den øverste chefs samlede løn og overvåge

lønnen til de øvrige chefer. STUK’s tilsyn skal i overensstemmelse med aftalen sikre,

at de nye friere rammer for løndannelsen ikke resulterer i en højere lønudvikling blandt

chefer på bl.a. gymnasierne i forhold til øvrige sammenlignelige chefstillinger i staten.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Undervisningsministeren oplyser videre, at STUK har udmeldt nye vejledende ret-

ningslinjer for bl.a. gymnasiernes anvendelse af resultatløn, hvor fastlæggelsen af de

indholdsmæssige mål i resultatlønskontrakterne vil være overladt til bestyrelserne.

Ministeren oplyser desuden, at STUK vil føre et stikprøvebaseret tilsyn med, om de

vejledende retningslinjer overholdes. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de vejle-

dende retningslinjer er krav til proces, dokumentation for målopfyldelse og progres-

sion i målene.

Finansministeren oplyser, at ansvaret for opgaven er ressortoverført fra Finansmini-

steriet til Skatteministeriet. Skatteministeren oplyser, at Rigsrevisionens bemærknin-

ger om chefløn tages til efterretning.

Rigsrevisionen vil lade sagen indgå i en kommende revision og vurderer på den bag-

grund, at sagen kan afsluttes.

Mangelfuld tilskudsforvaltning

17. Beretningen omhandlede 4 sager, hvor Rigsrevisionen har konstateret mangler i

ministeriernes forvaltning af tilskud. Statsrevisorerne bemærkede, at den mangelful-

de forvaltning af tilskud indebærer risiko for, at tilskuddet ikke opfylder det samfunds-

mæssige formål, der var hensigten med bevillingen.

Udenrigsministeriet bør styrke sin opfølgning på Investeringsfonden for Udvik-

lingslandes administration af Danida Business Finance, jf. beretningens pkt. 37

Udenrigsministerens redegørelse af 23. oktober 2019

18. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er mangler i Udenrigsministe-

riets administration af Danida Business Finance.

Udenrigsministeren oplyser, at han er enig i, at ministeriets opfølgning på Investerings-

fonden for Udviklingslandes (IFU) administration af Danida Business Finance ikke har

været tilstrækkelig og bør styrkes. Ministeren oplyser videre, at aftalen mellem Uden-

rigsministeriet og IFU blev revideret i maj 2019. Af den reviderede aftale fremgår spe-

cifikke krav til IFU’s rapportering af mål og resultater samt krav til den dokumentation,

der skal ligge til grund for udbetalingsanmodninger.

Rigsrevisionen vil lade sagen indgå i en kommende revision og vurderer på den bag-

grund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret en effektiv fysisk kontrol med tilskud

til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning, jf. beretningens pkt.

38-40

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings redegørelse af 24. oktober 2019

19. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er mangler i Miljø- og Fødeva-

reministeriets kontrol med tilskud til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturfor-

valtning.

Det fremgik af beretningen, at Landbrugsstyrelsens udtagning af tilskud til kontrol

vedrørende Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning ikke lever op til EU’s krav til

stikprøveudtagning, fordi styrelsen ikke har sikret, at det er sager, som har størst ri-

siko for fejl, der er udtaget til fysisk kontrol. Det fremgik også af beretningen, at Land-

brugsstyrelsen i strid med EU-reglerne konsekvent har varslet alle kontroller vedrø-

rende Naturforvaltning på stedet, hvilket gør kontrollerne mindre effektive.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling oplyser, at Landbrugsstyrelsen tager

kritikken til efterretning, og at styrelsen vil arbejde med at forbedre risikoanalysen og

dermed mindske risikoen for, at der igen opstår en situation, hvor risikoanalysen på

mindre støtteordninger ikke er fuldt effektiv.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling oplyser videre, at Landbrugsstyrelsens

praksis er ændret, så kontrollerne af mobile/flytbare investeringer fra maj 2019 gen-

nemføres uvarslet. Ministeren oplyser desuden, at kontrolinstruksen er ved at blive

tilrettet, så det tydeligt fremgår, at kontroller af flytbare elementer skal ske uvarslet.

Rigsrevisionen vil følge Landbrugsstyrelsens arbejde med at forbedre risikoanalysen.

Rigsrevisionen vil revidere Landbrugsstyrelsens praksis for varsling af kontroller af

mobile/flytbare investeringer i en kommende revision og vurderer på den baggrund,

at den del af sagen kan afsluttes.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikkerhed for, at tilskud til at

fremme vedvarende energi er i overensstemmelse med hjelmen, jf. beretningens

pkt. 41

Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 22. oktober 2019

20. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var mangler i Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriets forvaltning af tilskud.

Det fremgik af beretningen, at Energistyrelsen havde givet tilsagn om tilskud fra ”Til-

skud til grøn ordning” uden at have gennemført de interne kontroller.

Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at Energistyrelsen har gennemgået

de kompenserende kontroller for de afgivne tilsagn under ”Tilskud til grøn ordning”.

Energistyrelsen har herefter iværksat en handlingsplan for at følge op på punkter fra

gennemgangen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikret rettidig afslutning af sager

om støtte til ny teknologi på energiområdet, jf. beretningens pkt. 42

Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 22. oktober 2019

21. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var mangler i Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriets forvaltning af tilskud.

Det fremgik af beretningen, at sekretariatet for Det Energiteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP) ikke havde sikret, at gennemgangen af tilskudsmod-

tageres slutrapportering vedrørende de uafsluttede sager var dokumenteret og udført

rettidigt. Dermed var der ikke sikkerhed for, at tilskudsmidlerne var forvaltet effektivt

og ansvarligt og i overensstemmelse med de vilkår, der fremgår af de enkelte tilsagn.

Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at Energistyrelsen (sekretariat for

EUDP) har gennemgået alle 211 uafsluttede sager, og at 169 er blevet afsluttet. Energi-

styrelsen mangler en tilbagemelding fra tilskudsmodtagerne i 42 sager, før de kan af-

sluttes.

Rigsrevisionen vil revidere sekretariatets gennemgang af de uafsluttede sager i en

kommende revision og vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Alvorlige mangler i it-sikkerheden

EUDP

Det Energiteknologiske Ud-

viklings- og Demonstrations-

program (EUDP) støtter ny

teknologi på energiområdet.

Energi-, forsynings- og klima-

ministeren stiller sekretariats-

bistand fra Energistyrelsen til

rådighed for bestyrelsen og

bestyrelsesformanden i EUDP.

EUDP finansieres over finans-

lovens § 29.02. Energi og for-

syning.

22. Rigsrevisionens revision af it-sikkerheden i statens virksomheder i 2018 viste al-

vorlige mangler hos 3 virksomheder. Statsrevisorerne bemærkede, at manglende it-

sikkerhed medfører risiko for, at virksomhederne ikke kan opretholde driften, og at

statens og borgernes oplysninger kompromitteres.

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed hos Rigspolitiet under Justitsministeriet, jf.

beretningens pkt. 44

Justitsministerens redegørelse af 14. oktober 2019

23. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er alvorlige mangler i it-sikker-

heden hos Justitsministeriet.

Det fremgik af beretningen, at Rigspolitiets Koncern IT har kritiske mangler i it-sik-

kerheden, som bl.a. omfatter it-infrastruktur. Derudover har Rigspolitiets Koncern IT

mangler i de fysiske sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at serverrummene

kan modstå fx ekstrem regn og varme.

Det fremgik også af beretningen, at Rigsrevisionen siden 2014 har fulgt op på en sag

om utilstrækkelig it-sikkerhed hos Rigspolitiets Koncern IT.

Justitsministeren oplyser, at han ser med stor alvor på konklusionerne, og at han har

en klar forventning om, at Rigspolitiet tager hånd om kritikken. Ministeren oplyser vi-

dere, at Rigspolitiets Koncern IT har udarbejdet en handleplan for at få rettet op på

kritikken fra Rigsrevisionen. Dette arbejde følges tæt, og der rapporteres kvartalsvist

på status for arbejdet til Rigspolitiets øverste ledelse og til departementet. Ministeren

forventer, at der vil være sket markante forbedringer på området ved Rigsrevisionens

planlagte opfølgende it-revision i 2020.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets initiativer, herunder om der er den

forventede fremdrift i gennemførelsen af initiativerne, og om initiativerne retter op på

de påpegede forhold.

Fortsat alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Sundheds- og Ældreministeriet,

jf. beretningens pkt. 45

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 28. oktober 2019

24. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er alvorlige mangler i it-sikker-

heden hos Sundheds- og Ældreministeriet.

Det fremgik af beretningen, at Sundheds- og Ældreministeriet fortsat har alvorlige

mangler i it-sikkerheden i den it-infrastruktur, der understøtter vigtige fagsystemer,

som Sundhedsdatastyrelsen drifter hos primært Statens Serum Institut.

Det fremgik også af beretningen, at Rigsrevisionen har kritiseret mangler i it-sikker-

heden hos det daværende National Sundheds-it (NSI) – nu Sundhedsdatastyrelsen –

siden 2013. Nogle af kritikpunkterne er rettet op, men Rigsrevisionen har hvert år si-

den 2013 konstateret en række nye eller tidligere påpegede alvorlige mangler i it-sik-

kerheden, der fortsat ikke er løst.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Statens Serum Institut og Sundhedsdata-

styrelsen samarbejder om et projekt, der bidrager til at rette op på de kritiserede for-

hold. Ministeren oplyser videre, at arbejdet skrider planmæssigt frem og holder tids-

planen. Det forventes, at forholdene rettes op i faser, hvor de første dele af projektet

forventes at være afsluttet i december 2019, og 80-90 % af de resterende dele af pro-

jektet forventes færdige ved udgangen af 2020.

Sundheds- og ældreministeren oplyser desuden, at fremdriften på det samlede pro-

jekt fremover rapporteres særskilt til ministeriets koncernledelsesforum hver 3. må-

ned.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Sundheds- og Ældreministeriets initiativer, herunder

om der er den forventede fremdrift i gennemførelsen af initiativerne, og om initiativer-

ne retter op på de påpegede forhold.

It-sikkerheden hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er forringet, jf. beret-

ningens pkt. 46

Transportministerens redegørelse af 23. oktober 2019

25. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der er alvorlige mangler i it-sikker-

heden hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det fremgik af beretningen, at Banedanmark ikke har forbedret it-sikkerheden på ho-

vedparten af de svagheder i it-sikkerheden, som Rigsrevisionen påpegede i 2015. Det

fremgik videre af beretningen, at it-sikkerheden på nogle punkter er forringet, fx i for-

hold til logning.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Det fremgik også af beretningen, at Banedanmark har en mangelfuld styring, kontrol

og logning af udvidede administratorrettigheder, hvilket indebærer risiko for misbrug

af rettighederne og uretmæssig adgang til Banedanmarks systemer og data. De kon-

staterede svagheder udgør især en risiko i forhold til Banedanmarks administrative

systemer.

Transportministeren oplyser, at Banedanmark har nedbragt antallet af administrato-

rer. Ministeren oplyser videre, at Banedanmark har iværksat og er i gang med at iværk-

sætte øvrige tiltag med henblik på overvågning af logfiler.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Banedanmarks initiativer, herunder om Banedanmark

har nedbragt antallet af administratorer tilstrækkeligt, og om Banedanmark har gen-

nemført en tilstrækkelig styring, kontrol og logning af udvidede administratorrettighe-

der.

Uhensigtsmæssig budgetstyring af flerårige investeringsprojekter

26. Beretningen omtalte en sag om statslige virksomheders styring af flerårlige inve-

steringsprojekter.

Forsvarsministeriets budgetstyring af it-projekter er mangelfuld, jf. beretningens

pkt. 48-49

Forsvarsministerens redegørelse af 22. august 2019

27. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har en uhen-

sigtsmæssig budgetstyring af 3 flerårige it-investeringsprojekter. Den utilstrækkelige

styring medfører risiko for, at it-projekterne bliver forsinket, fordyret eller ikke har den

rette kvalitet.

Forsvarsministeren oplyser, at der efter igangsættelse af de 3 it-projekter er imple-

menteret en ny koncernfælles it-styringsmodel, der bl.a. har styrket den strategiske

opfølgning på it-projekterne og den løbende budgetstyring på koncernens it-projek-

ter. Ministeren oplyser endvidere, at det følger af it-styringsmodellen, at koncernens

it-projekter følger den statslige it-projektmodel.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Forsvarsministeriets arbejde med at sikre en tilstræk-

kelig budgetstyring af koncernens it-projekter med den nye koncernfælles it-styrings-

model.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Øvrige sager med fejl og usikkerheder

28. Beretningen omtalte 3 sager om forskellige fejl eller usikkerheder i statslige virk-

somheders forvaltning.

Skatteministeriets forvaltning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er fortsat man-

gelfuld, jf. beretningens pkt. 50-52

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

29. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2017 om

virksomheders og aktionærers uhensigtsmæssige muligheder for at indberette A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag i systemet eIndkomst. Revisionen viste, at svagheder-

ne i eIndkomst ikke var løst, og at Skatteministeriet fortsat kun i begrænset omfang

anvender sanktionsmuligheden for at inddrage virksomheders registrering for A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteministeren tager kritikken til efterretning og oplyser, at det er ministerens prio-

ritet, at der fortsat arbejdes med genopretningen af skattevæsenet og borgernes til-

lid hertil.

Rigsrevisionen vil lade Skatteministeriets forvaltning af A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag indgå i en kommende revision og vurderer på den baggrund, at sagen kan afslut-

tes.

Skatteministeriet og Finansministeriet kontrollerer ikke Europa-Kommissionens

beregning af Danmarks bidrag til EU, jf. beretningens pkt. 53

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

Finansministerens redegørelse af 23. oktober 2019

30. Det fremgik af beretningen, at Skatteministeriet i 2018 har overført 18,9 mia. kr. til

EU, som er Danmarks bidrag vedrørende BNI og moms. Europa-Kommissionen bereg-

ner Danmarks bidrag og de efterfølgende korrektioner på baggrund af Danmarks Sta-

tistiks opgørelse af BNI og Skatteministeriets opgørelse af momsgrundlaget.

Revisionen har vist, at hverken Skatteministeriet eller Finansministeriet kontrollerer,

om de indberettede opgørelser fra Danmark vedrørende BNI og moms indgår korrekt

i Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU. Skatteministeriet og

Finansministeriet kontrollerer heller ikke grundlaget for de løbende korrektioner.

Skatteministeren tager kritikken til efterretning.

Finansministeren oplyser, at kontrollen af de beløb, Danmark betaler til EU, bør for-

bedres. Ministeren oplyser desuden, at Skatteministeriet og Finansministeriet er ved

at tydeliggøre tilrettelæggelsen af kontrollen fremadrettet.

Rigsrevisionen vil lade Skatteministeriets og Finansministeriets kontrol med Europa-

Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU indgå i en kommende revision og

vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2018 - Bilag 14: Rigsrevisionens notat af 12. februar 2020

Skatteministeriet mangler fortsat en funktion til håndtering af modregning i

SAP 38, jf. beretningens pkt. 54

Skatteministerens redegørelse af 21. oktober 2019

31. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2017 om

usikker forvaltning af Skattestyrelsens egne tilgodehavender, herunder manglende

funktioner i debitorforvaltningen. Revisionen viste, at Skattestyrelsen fortsat mangler

en funktion i regnskabssystemet SAP 38, som gør det muligt at modregne fx oversky-

dende skat i den gæld til det offentlige, der er registreret i SAP 38. Konsekvensen er,

at Skattestyrelsen risikerer at udbetale beløb fra andre systemer, som kunne have

været brugt til at dække gæld i SAP 38.

Skatteministeren tager kritikken til efterretning og oplyser, at ministeriet fortsat vil

arbejde med genopretningen af skattevæsenet og borgernes tillid hertil.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen om Skatteministeriets håndtering af modreg-

ning på fordringer i SAP 38.

Lone Strøm