Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 21 11
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 3187
Doknr.
184613
Dato
17-01-2020
Social- og indenrigsministerens redegørelse vedrørende
Statsrevisorernes beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens
forvaltning i 2018
Som anmodet i brev fra Statsrevisorerne af den 26. august 2019 fremsendes hermed
min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 21/2018 om
revisionen af statens forvaltning i 2018 har givet anledning til.
Jeg har med tilfredshed konstateret, at der ikke er forhold ved Social- og
Indenrigsministeriets forvaltning i 2018, som har givet anledning til kritiske udtalelser
fra Rigsrevisionen.
Jeg har imidlertid noteret mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der
ved virksomheder på 14 ministerområder, herunder det tidligere Børne- og
Socialministerium, er fundet regelbrud, fejl og mangler i forbindelse med
lønforvaltningen. Jeg tager Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning. Det er
vigtigt for mig, at der sker korrekt lønforvaltning i Social- og Indenrigsministeriet.
Lønforvaltning i Statsforvaltningen
Rigsrevisionen har fundet regelbrud, fejl og mangler i en lønrevision af
Statsforvaltningen i 2018. Familieretshuset har pr. 1. april 2019 overtaget størstedelen
af Statsforvaltningens opgaveportefølje. Familieretshuset oplyser mig, at de siden
Rigsrevisionens besøg har fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger, herunder
gennemgået alle personalesager hvor medarbejdere er overgået fra gammel til ny løn
samt sikret fuld kontrol af uddata ved nyansættelser. Desuden oplyser
Familieretshuset, at der foretages en løbende registrering af fejl i forbindelse med
uddatakontrollen.
Manglende overholdelse af ansættelsesretlige forhold i regionerne
Jeg har ligeledes noteret mig, at Rigsrevisionen har konstateret manglende
overholdelse af forskellige ansættelsesretlige forhold i regionerne, hvilket
Statsrevisorerne finder utilfredsstillende. Jeg er enig i, at regionerne skal overholde
gældende love og regler for lønforvaltningen.
Samtidig finder jeg anledning til at fremhæve, at regionerne er selvstændige
myndigheder, som indgår i den offentlige forvaltning. Regionerne står ikke i over- eller
underordnelsesforhold til nogen andre myndigheder, hvorfor regionernes forhold og
styringen af regionerne ordnes ved lov. Dette indebærer også, at regionsrådet