Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 8: Skatteministerens redegørelse af 15. februar 2023

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 19 8
Offentligt

Statsrevisorernes sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

15. februar 2023

J.nr. 2022 - 14556

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Stats-

revisorernes bemærkninger om opfølgning på beretning nr. 19/2018 for at opkræve

og inddrive politibøder og -krav

Statsrevisorerne har den 23. september 2022 bedt skatteministeren og justitsministeren

om at redegøre for, hvilke initiativer der er og vil blive iværksat for at imødegå den nega-

tive udvikling i politigæld under inddrivelse. Jeg har forståelse for, at Statsrevisorerne fort-

sat interesserer sig for indsatsen for at opkræve og inddrive politigæld, herunder samar-

bejdet mellem Justitsministeriet og Skatteministeriet.

Området har været højt prioriteret, og der er pågået et tæt samarbejde mellem Rigspolitiet

og Gældsstyrelsen mhp. at rydde op i fejlramte gældsposter og at tilslutte Rigspolitiets sy-

stemer til det nye inddrivelsessystem, PSRM, hvilket har medført væsentlige fremskridt i

Gældsstyrelsens inddrivelse af politigæld. Gældsstyrelsen vil også fremadrettet prioritere

samarbejdet med Rigspolitiet om at rydde flere gældsposter op, således at det er muligt at

sætte disse i en inddrivelsesindsats.

Gældsstyrelsens indsats overfor skyldnere med politigæld

Antallet af gældsposter fra Rigspolitiet, der er under inddrivelse, er steget fra 2018 til

2022. Det skyldes dels tilgang af nye gældsposter, hvilket Gældsstyrelsen ikke har indfly-

delse på. Dels at gælden stiger under inddrivelse henset til, at skyldnere med politigæld

har manglende betalingsevne, og at størstedelen af gælden tillægges en inddrivelsesrente

på pt. 9,9 pct. Det er dog væsentligt at bemærke, at Gældsstyrelsens inddrivelse af politi-

gæld er steget markant i samme periode. Inddrivelsesprovenuet fra politigæld er steget fra

ca. 199 mio. kr. i 2018 til ca. 627 mio. kr. i 2021. I 2022 til og med september er der ind-

drevet ca. 486 mio. kr. på politigæld.

På baggrund af samarbejde mellem Gældsstyrelsen og Rigspolitiet er Rigspolitiet som en

af de første statslige fordringshavere tilsluttet PSRM, og siden januar 2020 er al ny politi-

gæld sendt til PSRM, hvor der udover en række øvrige inddrivelsesværktøjer kan foreta-

ges lønindeholdelse, som er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer. Gældsstyrelsen

anvender den indsats, som vurderes at være mest effektiv over for skyldneren.

Derudover er der lagt et stort arbejde i at rydde op og konvertere gældsposter fra Rigspo-

litiet, og som resultat heraf er der indtil nu overført politigæld fra det gamle inddrivelses-

system DMI til PSRM for en samlet nominel værdi på ca. 4,9 mia. kr. fordelt på ca.

550.000 gældsposter. Som følge af overførslerne af ældre politigæld fra DMI til PSRM og

www.skm.dk

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 8: Skatteministerens redegørelse af 15. februar 2023

at al ny politigæld sendes til inddrivelse i PSRM, er mere end halvdelen af den samlede

politigæld under inddrivelse i PSRM.

Det er generelt en stor prioritet for Skatteministeriet løbende at optimere indsatsen med

at rydde op i gældsposter for at gøre dem inddrivelsesparate, ligesom der løbende arbej-

des med at optimere anvendelsesmulighederne for de forskellige inddrivelsesindsatser.

Særskilt indsats på politigæld

Det er væsentligt at tage højde for, at mange skyldnere med politigæld har manglende el-

ler lav betalingsevne, ligesom data fra Gældsstyrelsen peger på, at der i høj grad er tale om

samme gruppe af skyldnere, der akkumulerer mere politigæld. Det betyder, at mulighe-

derne for at inddrive hos disse skyldnere i høj grad forventes at være udnyttet, hvorfor

det ikke nødvendigvis vil føre til et øget provenu at intensivere indsatsen. Samtidig har

politibøder forrang i dækningsrækkefølgen og kan således dækkes før anden gæld, som

den konkrete skyldner måtte skylde. På baggrund af disse forudsætninger for inddrivelsen

af politibøder vurderes det ikke hensigtsmæssigt at omprioritere yderligere ressourcer til

området på bekostning af andre inddrivelsesområder.

Derudover vil ændringer i den generelle inddrivelse kunne påvirke udviklingen i politi-

gæld. Det gælder eksempelvis initiativer, der følger af den politiske aftale fra juni 2022 om

Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige,

hvor der er lagt op til at nedsætte inddrivelses-

renten med 4 pct.-point. Endvidere er der aftalt en ny model for lønindeholdelse, som

bl.a. medfører, at skyldnere under lavindkomstgrænsen kan sættes i lønindeholdelse, uan-

set hvilken type gæld de skylder. Samtidig er det hensigten at øge afdragsprocenten for

skyldnere over lavindkomstgrænsen op til 60 pct. De aftalte tiltag forudsætter lovændrin-

ger, som blev fremsat 25. januar 2023.

I lyset af den generelle fremdrift i inddrivelsen af politigæld og nye tiltag på inddrivelses-

området generelt er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at iværksætte yderli-

gere, særskilte indsatser på politigæld. Dette skal også ses på baggrund af Gældsstyrelsens

samlede bevillingsmæssige rammer, hvor det er nødvendigt med en balanceret prioritering

af styrelsens ressourcer og samlede opgaveportefølje, herunder provenuskabende aktivite-

ter på andre områder, hvor potentialet er større end ved yderligere indsatser over for

skyldnere med politigæld.

Jeg stiller mig gerne til rådighed for at afklare yderligere forhold i beretningen, såfremt

Statsrevisorerne måtte have et ønske herom.

Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Jeppe Bruus

Side 2 af 2