Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 19 5
Offentligt

September 2022

Rigsrevisionens notat om

beretning om

indsatsen for at

opkræve og inddrive

politibøder og -krav

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsatsen for at opkræve og

inddrive politibøder og -krav (beretning nr. 19/2018)

5. september 2022

RN 1110/22

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen for at opkræve og ind-

drive politibøder og -krav, som blev indledt med en beretning i 2019. Vi har tidligere

behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 26. november 2019.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Justitsministeriet og Skatteministeriet har taget initiativer med henblik på at sikre, at

tvangsbøder og forvandlingsstraf anvendes som tiltænkt.

Rigsrevisionen finder arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan

afsluttes. Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Politiet har igangsat procedurer, der kan sikre, at tvangsbøder løbende opkræves

eller sendes til inddrivelse i overensstemmelse med den kadence, bøderne er idømt.

Gældsstyrelsen er begyndt at inddrive tvangsbøder, og inddrivelsen sker via PSRM.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Skatteministeriet har igangsat en række initiativer vedrørende inddrivelsen af politibø-

der siden 2019. Gældsstyrelsen har inddrevet eller modtaget indbetalinger fra skyldnere

med gæld til politiet for ca. 1,7 mia. kr. i perioden januar 2019

–

april 2022. Rigsrevisio-

nen konstaterer dog, at tilgangen af politifordringer (inkl. renter) er mere end 3 gange

så stor, og dermed er politiets fordringsmasse under inddrivelse vokset fra 10,5 mia. kr.

ultimo 2018 til 13,8 mia. kr. ultimo april 2022.

Rigspolitiet blev med udgangen af 2019 tilsluttet PSRM, så nye fordringer fra politiet

kan inddrives af Gældsstyrelsen, hvis fx skyldner har betalingsevne eller aktiver at ta-

ge udlæg i. Der findes dog ultimo maj 2022 fortsat politifordringer til en nominel vær-

di af 7,0 mia. kr. i DMI, hvor inddrivelsen er meget begrænset.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Skatteministeriets initiativer i forhold til at intensivere indsatsen for at inddrive po-

litibøder og -krav

Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats for at rydde op i og berige fordrin-

ger med yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at fordringerne kan inddri-

ves i PSRM.

Tvangsbøder

De tvangsbøder, som politiet

opkræver, er baseret på straf-

feretslige afgørelser ved dom-

stolene. Tvangsbøder udste-

des for at gennemtvinge, at

domme eller administrative af-

gørelser bliver fulgt. Det kan fx

vedrøre lovliggørelse af kloa-

kering eller udlevering af børn

til en part i samværssager.

Tvangsbøder udstedes i en

fast kadence, fx som dagbø-

der eller ugebøder, der skal

betales, indtil den ulovlige

handling er udbedret.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

I. Baggrund

Forvandlingsstraf

Gældsstyrelsen kan oversen-

de politiets bøder til politiet

med henblik på afgørelse om

forvandlingsstraf, når styrel-

sen vurderer, at skyldner har

betalingsevne, men det ikke er

muligt at inddrive bøden helt

eller delvist.

Politikrav

2. Rigsrevisionen afgav i august 2019 en beretning om Justitsministeriets og Skatte-

ministeriets indsats for at opkræve og inddrive politibøder og -krav (fordringer). Både

de 2 ministeriers egen indsats og deres samarbejde er centralt for, at alle de inddrivel-

sesskridt, der er til rådighed, kan anvendes. Ifølge lovbekendtgørelsen om inddrivelse

af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven) er det politiets ansvar at beregne og opgø-

re fordringer og udsende opkrævninger mv., mens det er Gældsstyrelsens ansvar at

inddrive de fordringer, som politiet ikke har kunnet opkræve.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de Justitsministeriets og

politiets indsats for at opkræve politibøder og -krav, og for at politiets praksis i nogle

tilfælde havde været i strid med inddrivelsesloven. Fx havde politiet sendt fordringer

til inddrivelse hos Gældsstyrelsen uden først at have forsøgt alle opkrævnings- og ryk-

kerprocedurer over for skyldner.

Statsrevisorerne fandt det endvidere meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet og

Gældsstyrelsen ikke i alle tilfælde havde prioriteret inddrivelse af politiets fordringer i

overensstemmelse med inddrivelsesloven.

Statsrevisorerne bemærkede videre, at Skatteministeriets begrænsede indsats har

bidraget til, at politiets fordringsmasse under inddrivelse er vokset fra ca. 7,3 mia. kr.

til ca. 10,5 mia. kr. i perioden 2015-2018, og at en anden konsekvens er, at nogle borge-

res og virksomheders straf for lovovertrædelser i realiteten ikke fuldbyrdes, hvilket

påvirker retsfølelsen i samfundet negativt.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et politikrav er ud over bøder

fx regreskrav i forbindelse

med erstatninger til ofre for

forbrydelser, sagsomkostnin-

ger relateret til den dømtes

retslige forløb og konfiskatio-

ner.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Justitsministeriets initiativer til at sikre, at op-

krævning og oversendelse af fordringer til inddri-

velse fremover vil ske i overensstemmelse med

gældende love og bekendtgørelser på området.

2. Skatteministeriets initiativer i forhold til at inten-

sivere indsatsen for at inddrive politibøder og -krav.

3. Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats

for at rydde op i og berige fordringer med yderligere

oplysninger, der er nødvendige for, at fordringerne

kan inddrives i PSRM.

4. Justitsministeriets og Skatteministeriets arbejde

med at sikre, at tvangsbøder og forvandlingsstraf

anvendes som tiltænkt.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 26. november 2019.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

II. Justitsministeriets og Skatteministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og Skatteministeriets initiativer i

forhold til de udestående opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere,

om ministeriernes initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Rigsrevisionens be-

retning og af Statsrevisorernes bemærkninger.

Vi har årligt fulgt op på sagen og har modtaget redegørelser fra justitsministeren og

skatteministeren samt tilhørende dokumentation i 2020, 2021 og senest i 2022. Op-

følgningen er desuden baseret på brevveksling med Justitsministeriet og Skattemini-

steriet og på møder med Rigspolitiet og Gældsstyrelsen.

Skatteministeriets initiativer i forhold til at intensivere indsatsen for at

inddrive politibøder og -krav

7. Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at inddrivelsen har været helt

utilstrækkelig, til trods for at 55-69 % af politiets fordringer har været parate til ind-

drivelse, dvs. uden tvivl om retskraft og uden dataproblemer.

8. Det fremgik videre af beretningen, at Skatteministeriet ikke havde haft en særlig

indsats for at inddrive bøder i perioden 2015-2018, men at ministeriet fra 2019 ville

prioritere 5 årsværk til aktiv inddrivelse af politiets bøder. Skatteministeriet oplyser,

at Gældsstyrelsen kun anvendte ca. 2 årsværk på politibøder i 2019 og 5 årsværk i

2020. I 2021 anvendte styrelsen 3,3 årsværk, hvilket ifølge ministeriet skyldtes, at

store dele af politiets fordringer var låst for inddrivelse i en periode i 2021.

9. Skatteministeriet oplyste i foråret 2021, at Rigspolitiet er tilsluttet det nye inddri-

velsessystem PSRM pr. 1. januar 2020, og at der ikke siden denne dato er oversendt

fordringer fra Rigspolitiet til det gamle system DMI. Når fordringerne er oversendt el-

ler konverteret til PSRM, kan de underlægges mere effektive inddrivelsesindsatser

som lønindeholdelse, der ikke er en mulighed i DMI. Ministeriet bemærker dog, at der

ikke nødvendigvis kan anvendes lønindeholdelse over for skyldnere med gæld til poli-

tiet, selv om fordringerne konverteres til PSRM, da det forudsætter, at skyldnerne har

A-indkomst og betalingsevne. Ministeriet oplyser videre, at inddrivelsen af politibøder

både sker via målrettede og via generelle inddrivelsesindsatser, fx målrettet skyldnere

med gæld over 1 mio. kr. eller generelle rykkerudsendelser til alle skyldnere. Ministeriet

oplyser imidlertid også, at inddrivelsesindsatserne i PSRM i udgangspunktet ikke er

målrettet særlige typer af fordringer som politibøder, idet PSRM har fokus på skyld-

neren frem for fordringstypen. Selv om indsatserne i PSRM ikke specifikt er målrettet

politibøder, bidrager indsatserne ifølge ministeriet i høj grad til inddrivelse af politibø-

der. Det skyldes bødernes forrang i dækningsrækkefølgen, der betyder, at politibøde-

gæld i udgangspunktet skal dækkes, dvs. inddrives, før al anden gæld.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse er inddrivel-

se af gæld i skyldnerens ind-

komst, fx løn- og pensionsud-

betaling, inden skyldneren får

sin indkomst udbetalt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

Tabel 1 viser udviklingen i politiets fordringsmasse under inddrivelse fra ultimo 2018 -

april 2022.

Tabel 1

Politiets fordringsmasse under inddrivelse hos Gældsstyrelsen ultimo 2018 - april 2022

(Mio. kr.)

Fordringer tilgået

Tilskrevne inddrivelsesrenter

Inddrevet eller indbetalt af skyldner i året

Korrektioner, indbetalinger hos Rigspolitiet m.m.

Afskrevet

heraf som følge af forældelse

heraf som følge af død

heraf som følge af andre hændelser, fx konkurs

Fordringer under inddrivelse ultimo året

2018

1.281,6

380,1

÷278,5

÷17,9

÷102,4

57,0

27,1

18,3

10.476,4

2019

1.302,6

408,5

÷323,5

÷12,6

÷232,6

96,6

108,3

27,8

11.618,8

2020

1.098,1

430,6

÷447,2

÷12,2

÷145,7

73,7

67,6

4,4

12.542,4

2021

1.385,3

456,3

÷626,7

÷26,8

÷43,4

0,8

30,5

12,2

13.687,1

Januar -

april 2022

441,8

148,6

÷281,4

÷39,2

÷122,2

3,2

78,5

40,6

13.834,6

I alt 2019 -

april 2022

4.227,8

1.444,0

÷1.678,8

÷90,8

÷543,9

174,3

284,6

85,0

Note: Tabellen viser den samlede fordringsmasse oversendt til DMI og PSRM. Data fra PSRM er først opgjort fra 2017, da systemet gradvist er taget i

brug herfra. Som følge af afrunding summerer de enkelte års handlinger ikke til totalen ultimo året. Det lavere niveau af fordring er oversendt i

2020 skyldes ifølge Rigspolitiet, at politiet sendte færre bøder til inddrivelse og et fald i sagsomkostninger, hvilket forme ntlig kan tilskrives

COVID-19-pandemien.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at Gældsstyrelsen i stigende grad inddriver eller modtager ind-

betalinger fra skyldnere med gæld til politiet. I 2021 var provenuet på 626,7 mio. kr.,

svarende til en stigning på 125 % i forhold til provenuet i 2018. I de 4 første måneder af

2022 har styrelsen inddrevet eller modtaget indbetalinger for 281,4 mio. kr. Samlet set

har styrelsen inddrevet eller modtaget indbetalinger fra skyldnere for 1.678,8 mio. kr. i

perioden januar 2019 - april 2022.

Gældsstyrelsen modtager årligt nye politifordringer til en værdi af mere end 1 mia. kr.,

hvilket langt overstiger det inddrevne eller indbetalte beløb. Tilgangen af nye fordrin-

ger (inkl. renter) er i perioden mere end 3 gange så stor som det beløb, Gældsstyrel-

sen fik ind i provenu fra skyldnere. Konsekvensen er, at de samlede politifordringer

under inddrivelse fortsat vokser. De samlede politifordringer under inddrivelse havde

ultimo april 2022 en samlet værdi af 13,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 32,1 % i for-

hold til niveauet ultimo 2018.

10. Rigsrevisionen konstaterer, at Rigspolitiet er tilsluttet PSRM, så nye fordringer fra

politiet kan inddrives af Gældsstyrelsen, hvis fx skyldner har betalingsevne eller akti-

ver at tage udlæg i. Politiets fordringsmasse under inddrivelse er imidlertid steget fra

10, 5 mia. kr. ultimo 2018 til 13,8 mia. kr. ultimo april 2022, og Rigsrevisionen finder, at

der fortsat er behov for at intensivere indsatsen. Rigsrevisionen vil fortsat følge Skat-

teministeriets initiativer i forhold til at intensivere indsatsen for at inddrive politibøder

og -krav.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats for at rydde op i og be-

rige fordringer med yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at

fordringerne kan inddrives i PSRM

11. Statsrevisorerne fandt det væsentligt, at Justitsministeriet og Skatteministeriet

prioriterer samarbejdet om løsningsmodeller for oversendelse af fordringer fra poli-

tiet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, da dette arbejde ifølge Statsrevisorerne har

trukket unødigt i langdrag.

12. Det fremgik af beretningen, at de fordringer, politiet har sendt til inddrivelse i de

tidligere inddrivelsessystemer RIS og EFI samt til det midlertidige inddrivelsessystem

DMI, skal beriges med yderligere data, hvis de skal inddrives i det nye inddrivelsessy-

stem PSRM, da krav til fordringers stamdata er ændret i PSRM.

Politiets fordringer i DMI

13. Justitsministeriet oplyser, at der siden 2019 har været nedsat en arbejdsgruppe

med deltagere fra Rigspolitiet samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Gældssty-

relsen, der arbejder på at gøre det muligt at konvertere politibøderne i DMI til PSRM,

så de kan inddrives.

Ifølge Justitsministeriet valgte Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i første omgang at

prioritere 5 af politiets fordringstyper til berigelse, så de kan konverteres til PSRM. De

prioriterede fordringstyper udgør 97,8 % af den samlede nominelle værdi af politiets

fordringer i DMI ultimo april 2022.

14. Skatteministeriet oplyser, at der siden efteråret 2020 løbende er foretaget data-

berigelse af politiets prioriterede fordringer i DMI, som efterfølgende er forsøgt kon-

verteret til PSRM. Skatteministeriet oplyser videre, at der i forbindelse med de 6 gen-

nemførte konverteringsbølger er frasorteret 20-40 % af de fordringer, der var indstil-

let til konvertering, hvilket bl.a. skyldes, at fordringer, hvor der allerede er en igang-

værende aktiv inddrivelse i DMI, frasorteres ved konverteringerne. Tabel 2 viser an-

tallet af politiets fordringer, der er indstillet til konvertering fra DMI til PSRM, samt

omfanget af fordringer, der er konverteret til PSRM ved de seneste 3 gennemførte

konverteringer.

Rigspolitiets

fordringstyper

5 prioriterede fordringer:

•

bøder

offerfondsbidrag

konfiskationer

sagsomkostninger

regreskrav i forbindelse

med erstatning for forbry-

delser.

9 ikke-prioriterede fordringer

omfatter bl.a.:

•

parkeringsafgifter

•

afsoningsomkostninger

•

vanrøgt af dyr.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

Tabel 2 viser resultatet af de seneste 3 konverteringer af fordringer fra DMI til PSRM.

Tabel 2

Politiets fordringer konverteret fra DMI til PSRM ved de seneste 3 konverteringsbølger

–

i antal

og nominel værdi (inkl. renter)

Maj 2021

Antal

Nominel

værdi

(mio. kr.)

3.348,9

2.750,5

82,1 %

November 2021

Antal

Nominel

værdi

(mio. kr.)

74,6

45,9

61,5 %

Maj 2022

Antal

Nominel

værdi

(mio. kr.)

976,6

540,9

55,4 %

I alt

maj 2021 – maj 2022

Antal

Nominel

værdi

(mio. kr.)

4.400,1

3.337,3

75,8 %

Indstillet til konvertering

Konverteret til PSRM

Andel konverteret

338.208

292.690

86,5 %

11.346

7.681

67,7 %

74.596

54.429

73,0 %

424.150

354.800

83,6 %

Note: Den betydeligt lavere mængde i november 2021 skyldes ifølge Justitsministeriet, at Skatteforvaltningen midlertidigt suspenderede politiets

fordringsmasse i DMI pr. 3. september 2021 som følge af mistanke om dubletter, dvs. mistanke om, at nogle fordringer er oversendt 2 gange.

Eventuelle fejl er rettet for de fleste af fordringerne, og langt størstedelen af Rigspolitiets fordringer er ikke længere be rørt af mistanken om

dubletter.

Kilde:

Justitsministeriet på baggrund af Gældsstyrelsens tilbagemeldinger efter de gennemførte konverteringer til PSRM .

Dækningsparat og rets-

kraft

At en fordring er dæknings-

parat betyder, at der ikke er

tvivl om retskraften, dvs. at

fordringen ikke er forældet, og

at der ikke er dataproblemer

ved fordringen, fx tvivl om stør-

relsen på hovedstolen, som

kan forhindre inddrivelse.

Det fremgår af tabel 2, at der ved de seneste 3 konverteringer fra maj 2021 - maj 2022

er konverteret i alt 354.800 politifordringer fra DMI til PSRM til en samlet nominel vær-

di på 3,3 mia. kr. (inkl. renter). Skatteministeriet oplyser, at der ultimo maj 2022 fortsat

er politifordringer til en nominel værdi af ca. 7,0 mia. kr. i DMI, som afventer at blive kon-

verteret til PSRM. Ud af disse fordringer til en nominel værdi af 7,0 mia. kr. vurderer

Gældsstyrelsen, at fordringer med en nominel værdi på ca. 2,8 mia. kr. ikke er dæk-

ningsparate, dvs. at Gældsstyrelsen aktuelt ikke inddriver på dem. Den sidste af de

konverteringer, der p.t. er aftalt mellem Rigspolitiet og Gældsstyrelsen, er planlagt til

november 2022. Her vil der ifølge Gældsstyrelsen højst indgå fordringer med en nomi-

nel værdi på 1,4 mia. kr. Gældsstyrelsen oplyser dog også, at ikke alle disse fordringer

vil kunne konverteres, idet det forudsætter yderligere oprydning, herunder dialog med

Rigspolitiet som led i de igangværende oprydningsindsatser.

Skatteministeriet oplyser, at Gældsstyrelsen som led i oprydningsarbejdet af Rigspo-

litiets fordringer er ved at undersøge potentielle yderligere oprydningstiltag for de for-

dringer, der efter konverteringen i november 2022 ikke er blevet konverteret til PSRM.

15. Gennemgangen viser således, at der ultimo maj 2022 var politifordringer til en vær-

di af 7,0 mia. kr. i DMI, hvor inddrivelsen er meget begrænset. De 7,0 mia. kr. svarer til

næsten halvdelen af den samlede værdi af politiets fordringer under inddrivelse. Rigs-

revisionen vil fortsat følge Justitsministeriets og Skatteministeriets arbejde med at

berige og konvertere politiets fordringer til PSRM.

Statsrevisorerne beretning SB19/2018 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. september 2022

Justitsministeriets og Skatteministeriets arbejde med at sikre, at tvangs-

bøder og forvandlingsstraf anvendes som tiltænkt

16. Statsrevisorerne bemærkede, at Gældsstyrelsen i perioden 2015-2018 ikke aktivt

har forsøgt at inddrive tvangsbøder. Statsrevisorerne bemærkede videre, at Gælds-

styrelsen ikke siden 2015 har returneret sager, hvor borgere ikke vil betale deres bø-

der, til politiet, så der kunne iværksættes forvandlingsstraf.

Det fremgik også af beretningen, at politiet hverken opkrævede tvangsbøder eller

sendte dem til inddrivelse i en kadence, der matcher den hyppighed, bøderne er

idømt.

17. Justitsministeriet oplyste i foråret 2020, at Politiets Administrative Center siden

den 4. december 2019 har haft en ugentlig opfølgning på, om de udstedte tvangsbø-

der bliver indbetalt, efter der er udsendt en opkrævning. Hvis kravet om indbetaling

af tvangsbøder misligholdes, bliver kravet sendt til inddrivelse i PSRM.

Skatteministeriet oplyser endvidere, at alle gældsposter i DMI vedrørende tvangsbø-

der er konverteret fra DMI til PSRM pr. 1. oktober 2021.

18. Vores gennemgang viser videre, at Rigspolitiet og Gældsstyrelsen i maj 2020 har

indgået en aftale om procedurer for oversendelse af tvangsbøder mellem Rigspolitiet

og Gældsstyrelsen med henblik på iværksættelse af forvandlingsstraf. Justitsministe-

riet oplyser dertil, at der medio 2022 er idømt forvandlingsstraf i 4 ud af 6 sager, der

er prøvet ved domstolene. Herefter er der 42 sager, der afventer iværksættelse af for-

vandlingsstraf.

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet og Skatteministe-

riet har udarbejdet procedurer, der kan sikre, at tvangsbøder og forvandlingsstraf an-

vendes som tiltænkt. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan af-

sluttes.

Birgitte Hansen