Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 12 8
Offentligt
2065657_0001.png
Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Dato
05-07-2019
Social- og indenrigsministerens redegørelse vedrørende beretning nr. 12/2018
Som anmodet i brev af 26. marts 2019 fremsendes hermed min redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 12/2018 om åbne data har givet
anledning til.
Jeg har noteret mig, at daværende Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbøll-Bille har afgivet en redegørelse vedrørende Økonomi- og
Indenrigsministeriet den 24. april 2019. Denne redegørelse omhandler derfor kun det
daværende Børne- og Socialministerium.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning
bemærker, at statslige myndigheder kan medvirke til at øge økonomisk vækst i
samfundet og en højere gennemsigtighed i den statslige forvaltning, hvis de i højere
grad åbner deres data. Jeg er enig med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i, at
arbejdet med at åbne data er vigtigt og centralt.
I det store dataudviklingsarbejde, der er foregået på børne- og socialområdet de
seneste år, har det altid været en præmis, at tage stilling til, hvordan data gøres
tilgængelige, så de kan anvendes af så mange som muligt på tværs af
ministerområder og af blandt andet forskningsinstitutioner. Derfor er alle ministeriets
færdige statistikker også offentligt tilgængelige via Danmarks Statistik.
Børne- og Socialministeriet scorer dog lavt på Rigsrevisionens indeks over
ministeriernes systematiske arbejde med at åbne data, da ministeriet ifølge
Rigsrevisionen mangler konkrete initiativer, som sigter mod at åbne data, vejledninger
el.lign. for hvordan ministeriet åbner data og skriftligt strategisk materiale om
ministeriets arbejde med at gøre data offentligt tilgængelige.
Jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger til
efterretning, og vil sørge for at Social- og Indenrigsministeriets arbejde med at åbne
data tydeligt fremgår skriftligt i det kommende strategiske arbejde med dataudvikling.
Hvad angår Rigsrevisionens to andre kritikpunkter er det vigtigt at understrege, at
grunden til, at ministeriet ingen selvstændige vejledninger eller initiativer til åbning af
data har, er, at ministeriets færdige statistikker åbnes via Danmarks Statistik, som har
offentliggørelse af data som et grundvilkår for deres arbejde.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 8: Social- og indenrigsministerens redegørelse af 5. juli 2019
2065657_0002.png
Der er ved fremsendelsen af dette brev sendt en kopi til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2