Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 12 24
Offentligt

Oktober 2021

Rigsrevisionens notat om

beretning om

åbne data

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om åbne data (beretning nr. 12/2018)

23. september 2021

RN 309/21

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om åbne data, som blev indledt med

en beretning i 2019. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 25.

september 2019.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Finansministeriet har siden 2019 undersøgt erfaringerne med forskellige tilgange til at

arbejde med åbne data. Det er på den baggrund besluttet, at Danmark følger en formåls-

bestemt tilgang til åbne data.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har vurderet mulighe-

den for at indføre et ”open by default”-princip,

og vurderer, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Finansministeriet har sammen med Erhvervsministeriet fået udarbejdet en analyse

af forskellige tilgange til at arbejde med åbne data. Analysen anbefalede et formåls-

bestemt princip for arbejdet med åbne data.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven af PSI-loven, at Danmark følger

en formålsbestemt tilgang til åbne data.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Et formålsbestemt princip indebærer bl.a. ét adgangspunkt, der giver overblik over åb-

ne offentlige data, og tværgående minimumskrav til metadata for åbne data. Finansmi-

nisteriet har udarbejdet en ny teknisk vejledning om at åbne data. Ministeriet har end-

nu ikke understøttet sin beslutning om at indføre et formålsbestemt princip for arbej-

det med åbne data ved at etablere ét adgangspunkt til åbne offentlige data eller bruge

ministeriets tekniske vejledning til at fastsætte minimumskrav til metadata for åbne

data.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Finansministeriets arbejde med at afklare rammerne for at forpligte alle ministerier

til at benytte ét adgangspunkt for alle åbne statslige datasæt og den beslutning, af-

klaringen fører til

Finansministeriets arbejde for at understøtte et formålsbestemt princip for arbejdet

med åbne data gennem ministeriets tekniske vejledning og eventuelle supplerende

tiltag.

•

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i marts 2019 en beretning om åbne data. Beretningen hand-

lede om, hvordan staten har arbejdet med åbne data. Det er data, som myndigheder-

ne allerede har indsamlet for at udføre deres opgaver, og som kan skabe yderligere

værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder. Undersøgelsen handlede

om de enkelte ministeriers indsats for at åbne statslige data og om, hvordan staten

har arbejdet med tværministerielle initiativer, som kan skabe en oversigt over og un-

derstøtte åbningen af statslige data.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at statslige myndig-

heder kan bidrage til at øge økonomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltnin-

gen, hvis de i højere grad åbner deres data. Statsrevisorerne pegede på, at Rigsrevi-

sionens undersøgelse har fokus på læring og eksempler på, hvordan statslige myndig-

heder kan arbejde systematisk med at åbne data.

Statsrevisorerne fandt det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndigelse,

som ministeriet har haft siden 2014, til at forpligte alle ministerier til løbende at indmel-

de deres åbne datasæt i én bestemt oversigt. Dette skyldes, at en manglende fyldest-

gørende og lettilgængelig oversigt over statens åbne data er en barriere for at indfri

potentialet i de 921 åbne statslige datasæt, der vises 88 forskellige steder.

Statsrevisorerne hæftede sig også ved, at en række tværministerielle initiativer har

understøttet åbningen af statslige data positivt, men at staten mangler at placere et

entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data. Statsrevisorerne

bemærkede i den forbindelse, at ministerierne oplever barrierer af teknisk, økonomisk,

juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Resultatet af Finansministeriets afklaring af kon-

sekvenserne ved at forpligte alle ministerier til at

benytte Datasætkataloget og den beslutning, afkla-

ringen fører til.

2. Resultatet af Finansministeriets vurdering af mu-

ligheden for at indføre et ”open by default”-princip i

praksis og de samfundsmæssige effekter af dette

samt den beslutning, vurderingen fører til.

3. Finansministeriets arbejde med at opdatere den

tekniske vejledning fra 2010 og eventuelt supple-

rende tiltag.

4. Alle ministeriers initiativer for at fremme en sy-

stematiske indsats i deres arbejde med åbne data.

Status

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til Stats-

revisorerne af 25. september 2019.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Finansministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Finansministeriets initiativer i forhold til de udestående

opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på brevveksling med Finansministe-

riet, som har redegjort og fremsendt dokumentation for fremdriften på de enkelte op-

følgningspunkter.

Overblik over åbne statslige data

7. Statsrevisorerne fandt det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndigel-

se, som ministeriet har haft siden 2014, til at forpligte alle ministerier til løbende at ind-

melde deres åbne datasæt i én bestemt oversigt.

8. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen har overdraget sin kortlægning af åb-

ne data på tværs af staten til Finansministeriet, så ministeriet kan anvende disse data

i ministeriets fremadrettede arbejde med at skabe en oversigt over statslige data.

9. Finansministeren fandt det relevant at overveje, om bemyndigelsen til at forpligte

alle ministerier til at anvende én bestemt oversigt over åbne data skal anvendes. Mi-

nisteren fandt det relevant at afklare omkostningerne, og hvordan der mest hensigts-

mæssigt sikres en sammenhæng til den eksisterende udstilling af data, forud for en

sådan beslutning. Finansministeren oplyste, at det frem mod juli 2021 skulle afklares,

hvordan der bedst fastsættes rammer til at skabe overblik over statens åbne data.

10. Rigsrevisionens opfølgning viser, at bemyndigelsen til at forpligte alle ministerier

til at anvende én bestemt oversigt over åbne data er bibeholdt i den seneste ænd-

ringslov til PSI-loven.

Det fremgår desuden af EU’s

direktiv om åbne data (2019/1024),

at det er obligatorisk for medlemslandene at etablere ét enkelt adgangspunkt til åbne

offentlige data.

11. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet anser bemyndigelsen fra PSI-loven som

ét muligt middel til at understøtte implementeringen af kravet i direktivet om åbne da-

ta om etablering af ét enkelt adgangspunkt til åbne offentlige data. Ministeriet vil der-

for tage stilling til en eventuel anvendelse af bemyndigelsen i forbindelse med udarbej-

delsen af den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Rigsrevisionen kon-

staterer, at Finansministeriet endnu ikke har fastlagt rammerne for, hvordan der bedst

skabes overblik over statens åbne data frem mod juli 2021.

12. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet i 2019 etablerede Datasætkatalo-

get, som skulle skabe en oversigt over væsentlige åbne offentlige data. Det fremgår af

den etablerede portal, at ”det fællesoffentlige datasætkatalog giver overblik over,

hvil-

ke offentlige datasæt der findes, hvor de findes, og om de er tilgængelige”. Rigsrevisio-

nens opfølgning viser, at Datasætkataloget kun indeholder datasæt fra 15 offentlige

organisationer. Beretningen viste, at 42 statslige organisationer udstillede åbne data i

2019.

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

13. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Finansministeriet har taget initiativ til at få af-

dækket de samfundsøkonomiske udgifter ved at forpligte alle ministerier til at benytte

Datasætkataloget, men har ikke afdækket de samfundsøkonomiske fordele. Finans-

ministeriet og Erhvervsministeriet fik i 2019 udarbejdet en analyse fra PwC, som be-

stod af en indikativ beregning af udgifterne ved at benytte Datasætkataloget. Bereg-

ningen tog udgangspunkt i 5 styrelser, som ifølge analysen tilsammen ville udstille over

900 datasæt. Beregningen viste, at etableringsomkostningerne for de 5 styrelser ville

beløbe sig til ca. 2,1 mio. kr., og de løbende omkostninger ville beløbe sig til ca. 0,6 mio.

kr. pr. opdatering.

14. Regeringen har i foråret 2021 nedsat et digitaliseringspartnerskab bestående af re-

præsentanter fra den offentlige og den private sektor, herunder KL og Danske Regio-

ner. Finansministeriet har oplyst, at de fællesoffentlige parter har aftalt at afvente ud-

arbejdelsen af en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, til digitaliseringspartnerska-

bet har fremlagt sine anbefalinger for regeringen. Ministeriet har også oplyst, at det

kommende strategiarbejde forventes at tage stilling til mulighederne for at udvikle ét

adgangspunkt til åbne offentlige data.

15. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet i regi af en fællesoffentlig arbejdsgruppe

arbejder med at udvikle en minimumsløsning for et nyt adgangspunkt. Det fremgår af

foreløbige anvendertests, at adgangspunktet går under arbejdstitlen

”dataportal.dk”.

16. Finansministeriet har endnu ikke truffet en endelig beslutning, på trods af at finans-

ministeren stillede Statsrevisorerne i udsigt, at ministeriet ville fastsætte rammer for

at skabe overblik over statens åbne data frem mod juli 2021. Rigsrevisionen finder det-

te utilfredsstillende og vil fortsat følge Finansministeriets arbejde med at afklare ram-

merne for at forpligte alle ministerier til at benytte ét adgangspunkt for alle åbne stats-

lige datasæt og den beslutning, afklaringen fører til.

Indførelse

af et ”open by default”-princip

Open by default-princip

Princippet indebærer, at sta-

ten som udgangspunkt åbner

sine data. Princippet vender

derved tilgangen til at arbejde

med åbne data på hovedet, så

man som ministerium ikke skal

have gode grunde til at åbne et

konkret datasæt, men snarere

skal have gode grunde til ikke

at gøre det. Gode grunde til

ikke at åbne data kan fx være,

at data ikke har tilstrækkelig

værdi, at data har dårlig kva-

litet, eller at data er klassifice-

rede.

17. Statsrevisorerne bemærkede, at statslige myndigheder kan bidrage til at øge øko-

nomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltningen, hvis de i højere grad åbner

deres data.

18. Det fremgik af beretningen, at 27 ud af 35 OECD- og partnerlande i 2018 havde

indført et ”open by default”-princip

for statens data. Princippet indebærer, at alle mi-

nisterier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke for-

ventes at føre til merværdi.

19. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at en eventuel indførelse

af et ”open by

default”-princip

allerede indgik i implementeringen af det reviderede PSI-direktiv. Fi-

nansministeriet ville i den forbindelse få vurderet, hvordan princippet i praksis ville kun-

ne indføres, og hvad de samfundsmæssige effekter ville være af tiltaget.

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

20. Finansministeriet og Erhvervsministeriet fik i 2020 udarbejdet en analyse fra De-

loitte. Analysen samlede op på erfaringer med tilgange til at åbne data i 5 forskellige

lande. Analysen anbefalede, at Danmark anlægger et formålsbestemt princip med åb-

ningen af offentlige data. Princippet indebærer følgende:

Betinget obligatorisk åbning af data. Det skal være obligatorisk at åbne offentlige

data, når der er et formål med åbningen. Formålet kan fx være, at data er efter-

spurgt, eller at udstillingen af data kan skabe samfundsmæssig værdi.

•

Minimumskrav til metadata. Der bør være fælles, tværgående retningslinjer for

metadata. Det kan bidrage til overblik, søgbarhed og høj tilgængelighed af data.

•

Ét adgangspunkt til åbne offentlige data. Der skal etableres en portal, som giver

overblik over alle åbne offentlige data.

•

Metadata

Metadata kan beskrives som

data om data. Metadata inde-

holder dokumentation om det

givne datasæt såsom navn,

format, datakvalitet, hvor data

kan tilgås, vilkår for anvendel-

se af data mv.

21. Det fremgår af bemærkningerne til den seneste ændringslov til PSI-loven, at Dan-

mark følger en formålsbestemt tilgang til åbne data.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har vurderet mulig-

heden for at indføre et ”open by default”-princip.

Ministeriet har fået udarbejdet en

analyse, som sammenligner erfaringer med forskellige tilgange til at åbne data, der

har dannet grundlag for en beslutning om en formålsbestemt tilgang til åbne data. Det

fremgår af bemærkningerne til ændringsloven til PSI-loven, at Danmark følger en for-

målsbestemt tilgang til åbne data. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne

del af sagen kan afsluttes.

Teknisk vejledning

23. Statsrevisorerne bemærkede, at ministerierne oplever barrierer af teknisk, økono-

misk, juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data.

24. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet ikke har opfyldt sin tidligere mål-

sætning om at opdatere den tekniske vejledning til åbning af data fra 2010.

25. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Finansministeriet i forbindelse med

implementeringen af det reviderede PSI-direktiv ville opdatere den tekniske vejled-

ning fra 2010 og vurdere, om der eventuelt er behov for supplerende tiltag.

26. Rigsrevisionens opfølgning viser, at den tekniske vejledning fra 2010 er blevet op-

dateret i juni 2021. Rigsrevisionen kan konstatere, at den nye og kortfattede vejledning

er gjort tilgængelig på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Vejledningen kommer

med gode råd til metadata, men understøtter ikke Finansministeriets beslutning om

at indføre et formålsbestemt princip for arbejdet med åbne data ved at opstille tvær-

gående minimumskrav til metadata.

27. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har iværksat supplerende tiltag. Mi-

nisteriet vil dog vurdere behovet for supplerende tiltag i forbindelse med udarbejdel-

sen af den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 24: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. september 2021

28. Rigsrevisionen kan konstatere, at Finansministeriet har opdateret den tekniske

vejledning fra 2010. Ministeriet har dog ikke fastsat minimumskrav til metadata for

åbne datasæt i vejledningen. Ministeriet har derfor ikke understøttet det formålsbe-

stemte princip med åbningen af offentlige data med vejledningen, som ministeriet

selv har besluttet at følge. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde

for at understøtte et formålsbestemt princip for arbejdet med åbne data gennem mi-

nisteriets tekniske vejledning og eventuelle supplerende tiltag.

Lone Strøm