Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 12 23
Offentligt
2079793_0001.png
Oktober 2019
Rigsrevisionens notat om
beretning om
åbne data
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
2079793_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 12/2018 om åbne data
Transport-, bygnings- og boligministerens redegørelse af 22. marts 2019
Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 24. april 2019
Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 3. maj 2019
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 2. juli 2019
Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 4. juli 2019
Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 5. juli 2019
Social- og indenrigsministerens redegørelse af 5. juli 2019
Udenrigsministerens redegørelse af 8. juli 2019
Ministeren for udviklingssamarbejdes redegørelse af 9. juli 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk
samarbejdes redegørelse af 9. juli 2019
Kulturministerens redegørelse af 11. juli 2019
Erhvervsministerens redegørelse af 22. juli 2019
Transportministerens og boligministerens fælles redegørelse af 8. august 2019
Forsvarsministerens redegørelse af 12. august 2019
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 19. august 2019
Finansministerens redegørelse af 19. august 2019
Skatteministerens redegørelse af 20. august 2019
Justitsministerens redegørelse af 20. august 2019
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 22. august 2019
Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 26. august 2019
Kirkeministerens redegørelse af 4. september 2019
25. september 2019
RN 305/19
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene vil iværksætte
som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Konklusion
Beretningen havde fokus på læring og eksempler på, hvordan statslige myndigheder
kan arbejde systematisk med at åbne data.
Ministrene på tværs af staten oplyser, at de med udgangspunkt i beretningen iværksæt-
ter en række initiativer målrettet forskellige aspekter af deres respektive ministeriers
arbejde med åbne data.
Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
2
Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:
7 ministerier vil arbejde med ministeriets strategiske overvejelser.
4 ministerier vil arbejde med ministeriets overblik over data.
8 ministerier vil arbejde med at iværksætte konkrete initiativer for at åbne nye data.
2 ministerier vil arbejde med deres vejledninger til at åbne data.
2 ministerier vil arbejde med at tilknytte API’er og åben licens til deres åbne data
for at øge anvendeligheden.
Statsrevisorerne fandt det relevant, at Finansministeriet udnyttede den bemyndigelse,
som de har haft siden 2014, til at skabe en fyldestgørende oversigt over statens åbne
data.
Finansministeren oplyser, at Finansministeriet forud for en endelig beslutning om,
hvorvidt ministeriet vil udnytte bemyndigelsen til at forpligte alle ministerier til at be-
nytte Datasætkataloget, så der skabes en fyldestgørende oversigt over statens åbne da-
ta, bl.a. vil afklare, hvilke omkostninger det vil medføre.
Finansministeren oplyser også, at Finansministeriet vil vurdere, hvordan implemente-
ringen af et ”open by default”-princip i praksis kan gennemføres, og hvad de samfunds-
mæssige effekter vil være af tiltaget.
Endelig oplyser finansministeren, at Finansministeriet vil opdatere den tekniske vejled-
ning til at åbne data fra 2010 og vurdere, om der eventuelt er behov for supplerende
tiltag.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
resultatet af Finansministeriets afklaring af konsekvenserne ved at forpligte alle mi-
nisterier til at benytte Datasætkataloget og den beslutning, afklaringen fører til
resultatet af Finansministeriets vurdering af muligheden for at indføre et ”open by
default”-princip i praksis og de samfundsmæssige effekter af dette samt den beslut-
ning, vurderingen fører til
Finansministeriets arbejde med at opdatere den tekniske vejledning fra 2010 og
eventuelt supplerende tiltag.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i marts 2019 en beretning om åbne data. Beretningen handle-
de om, hvordan staten har arbejdet med åbne data. Det er data, som myndighederne
allerede har indsamlet for at udføre deres opgaver, og som kan skabe yderligere vær-
di, når de videreanvendes af borgere og virksomheder. Undersøgelsen handlede om
de enkelte ministeriers indsats for at åbne statslige data og om, hvordan staten har
arbejdet med tværministerielle initiativer, som kan skabe en oversigt over og under-
støtte åbningen af statslige data.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
3
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at statslige myndig-
heder kan bidrage til at øge økonomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltnin-
gen, hvis de i højere grad åbner deres data. Statsrevisorerne pegede på, at Rigsrevi-
sionens undersøgelse har fokus på læring og eksempler på, hvordan statslige myndig-
heder kan arbejde systematisk med at åbne data.
Statsrevisorerne fandt det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndigelse,
som ministeriet har haft siden 2014, til at forpligte alle ministerier til løbende at indmel-
de deres åbne datasæt i én bestemt oversigt. Dette skyldes, at en manglende fyldest-
gørende og lettilgængelig oversigt over statens åbne data er en barriere for at indfri
potentialet i de 921 åbne statslige datasæt, der vises 88 forskellige steder.
Statsrevisorerne hæftede sig også ved, at en række tværministerielle initiativer har
understøttet åbningen af statslige data positivt, men at staten mangler at placere et
entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data. Statsrevisorerne
bemærkede i den forbindelse, at ministerierne oplever barrierer af teknisk, økono-
misk, juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Ministeriernes systematiske indsats
5. Statsrevisorerne pegede på, at Rigsrevisionens undersøgelse har fokus på læring
og eksempler på, hvordan statslige myndigheder kan arbejde systematisk med at åb-
ne data.
Statsrevisorerne bemærkede, at 11 ministerier har arbejdet meget systematisk med at
åbne data og har åbnet en række datasæt, mens 7 ministerier har arbejdet mindre sy-
stematisk med at åbne data.
6. Flere ministre, herunder finansministeren og erhvervsministeren, kvitterer for, at
beretningen har fokus på læring. Erhvervsministeren anser Rigsrevisionens beretning
som et værdifuldt bidrag til udviklingen af området. Erhvervsministeren erklærer sig
også enig i beretningens anbefalinger og understreger, at Erhvervsministeriet står til
rådighed i arbejdet med at implementere dem.
7. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at han sætter stor pris på Rigsrevi-
sionens beretning. Ministeren oplyser også, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har gjort opmærksom på metodiske udfordringer i undersøgelsen. For det første anfø-
rer ministeren, at beretningen ikke skelner mellem størrelse eller type af datasæt. For
det andet anfører ministeren, at det fremstår uklart, om dataejerskab fastlægges i for-
hold til datadistributør eller dataproducent.
Rigsrevisionen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at størrelsen af de åb-
ne statslige datasæt fremgår af hvert af de ministeriespecifikke bilag, herunder i bila-
get for det nuværende Klima-, Energi- og Forsyningsministerium.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
2079793_0005.png
4
I forhold til det andet punkt har vi med udgangspunkt i persondataforordningens arti-
kel 4, nr. 7, og Datatilsynets vejledning om dataansvarlige og databehandlere fra no-
vember 2017 anvendt det juridiske begreb
dataansvarlig.
Den dataansvarlige er den
myndighed, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke
hjælpemidler der må foretages behandling af data. Vi har med udgangspunkt heri lø-
bende i beretningen og i metodebilaget beskrevet, at Rigsrevisionens kortlægning ta-
ger udgangspunkt i, hvem der er dataansvarlig.
8. Ministrene på tværs af staten oplyser, at de vil iværksætte nye initiativer for at for-
bedre ministeriets arbejde med åbne data. Tabel 1 viser en oversigt over, hvilke mini-
sterier der vil iværksætte nye initiativer i forhold til følgende aspekter af arbejdet med
åbne data:
strategiske overvejelser om ministeriets arbejde med åbne data
overblik over ministeriets væsentlige åbne og lukkede data
konkrete initiativer for at åbne data
vejledninger for, hvordan ministeriet åbner data
API og åben licens for at øge datas anvendelighed.
Tabel 1
Oversigt over, hvilke ministerier der vil handle på de forskellige aspekter
Aspekt
Strategiske
overvejelser
Ministerier, der handler på aspektet
Beskæftigelsesministeriet
Forsvarsministeriet
Kulturministeriet
Skatteministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Transport- og Boligministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Forsvarsministeriet
Skatteministeriet
Transport- og Boligministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Forsvarsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Skatteministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Dataoverblik
Konkrete
aktiviteter
Vejledninger
API og
åben licens
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af ministerredegørelserne.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
5
9. 2 ministre har oplyst, at de vil arbejde med 3 forskellige aspekter uden at uddybe,
hvad de mere konkret vil gøre. Forsvarsministeren og skatteministeren oplyser, at de
tager til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at de kan forbedre deres systemati-
ske arbejde med åbne data. Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet er op-
mærksom på området og overvejer at iværksætte en mere koncernfælles indsats i
forhold til styring af data. Forsvarsministeren har i den forbindelse taget til efterret-
ning, at Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet kan forbedre sig i forhold til
strategiske overvejelser, dataoverblik og konkrete initiativer. Skatteministeren oply-
ser, at der som led i Skatteministeriets løbende tilsyn fremadrettet vil være et øget
fokus på arbejdet med åbne data. Skatteministeren har i den forbindelse noteret sig,
at Rigsrevisionen peger på, at Skatteministeriet kan forbedre sig i forhold til strategi-
ske overvejelser, dataoverblik og vejledninger for arbejdet med åbne data.
Strategiske overvejelser
10. 7 ministerier vil arbejde med at udarbejde eller tydeliggøre strategiske overvejel-
ser for arbejdet med åbne data.
11. Beskæftigelsesministeren oplyser i den forbindelse, at Beskæftigelsesministeriet
er ved at udarbejde en koncernfælles datastrategi for at udvikle principper for data
og sikre, at ministeriet på dataområdet også fremadrettet kan levere og anvende høj-
kvalitetsdata.
12. Kulturministeren, social- og indenrigsministeren, transportministeren og boligmi-
nisteren (i fælles svar) samt udlændinge- og integrationsministeren oplyser alle, at de
vil sikre, at arbejdet med åbne data er tydeligt afspejlet i relevante strategier.
Dataoverblik
13. 4 ministerier vil arbejde med at forbedre deres overblik over såvel lukkede som
åbne data på tværs af ministeriet.
14. Børne- og undervisningsministeren oplyser, at Børne- og Undervisningsministe-
riet vil forbedre det interne overblik over, hvilke data der er til rådighed i det statisti-
ske beredskab i ministeriet. Det vil af oversigten fremgå, hvilke data der udstilles i mi-
nisteriets datavarehus.
15. Transportministeren og boligministeren oplyser i et fælles svar, at Transport- og
Boligministeriet har igangsat en kortlægning af data på begge ministerområder med
henblik på at overveje, om der kan åbnes flere datasæt.
Konkrete initiativer
16. 8 ministerier vil iværksætte konkrete initiativer for at åbne ny data.
17. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet planlægger 2 pi-
lotprojekter, hvor der udstilles flere data som åbne offentlige data på ministeriets om-
råde.
18. Børne- og undervisningsministeren oplyser, at Børne- og Undervisningsministeriet
løbende udbygger sit datavarehus med nye dataområder, når disse bliver tilgængeli-
ge. I 2019 udvides datavarehuset med data om forberedende grunduddannelse (FGU)
og flere oplysninger om voksen- og efteruddannelse (VEU).
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
6
19. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet løbende undersøger mulighederne for at frikøbe data.
20. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet vil opfordre alle ministeriets institu-
tioner til at tilgængeliggøre data for offentligheden.
21. Den tidligere miljø- og fødevareminister har oplyst, at Miljø- og Fødevareministeriet
i forbindelse med ministeriets igangværende arbejde med at åbne data vil undersøge
mulighederne for at åbne data om pesticidforbruget, da det kan have stor værdi for
forskere, borgere og virksomheder.
22. Den tidligere økonomi- og indenrigsminister oplyser, at der vil igangsættes konkre-
te initiativer på ministerområdet, der sigter mod at åbne nye datasæt.
23. Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet planlægger at åbne en række data fra ministeriets datavarehus på ministeri-
ets hjemmeside i 2019. Ministeren oplyser, at dette er i tråd med en anbefaling fra be-
retningen.
Vejledninger
24. 2 ministerier vil arbejde med vejledninger til, hvordan data åbnes i deres ministe-
rium.
25. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet i 2019 vil tage ini-
tiativ til at få udarbejdet klare vejledninger og retningslinjer for, hvordan data udstilles
på ministeriets dataportaler. Vejledningerne og retningslinjerne vil beskrive de kon-
krete arbejdsgange i forbindelse med udstilling.
API og åben licens
26. 2 ministerier vil arbejde med at etablere API’er til deres dataportaler og knytte en
åben licens til datasættene.
27. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet medio 2018 påbe-
gyndte et arbejde med at etablere en API på Jobindsats.dk. API’en skal sikre, at bru-
gere automatisk kan hente alle data på Jobindsats.dk uden manuel sagsbehandling.
Ministeren oplyser også, at der er ved at blive etableret en API-tilgang til data på Ar-
bejdstilsynets hjemmeside. Beskæftigelsesministeriet forventer, at API’erne lanceres
for offentligheden i løbet af efteråret 2019.
Beskæftigelsesministeren oplyser desuden, at Beskæftigelsesministeriets udstillede
data kan benyttes frit i alle henseender. For at sikre klarhed om dette vil ministeriet
i løbet af 2019 tilknytte vilkår for brugen af udstillede data, herunder henvisning til li-
cens, til ministeriets dataportaler.
28. Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet principielt er enig i beretningens anbefalinger om at overveje at oprette
en API og knytte en åben licens til Uddannelseszoom. Ministeriet vil løbende over-
veje muligheden for at prioritere dette arbejde.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
7
29. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der på tværs af ministerierne bliver
iværksat en række forskelligartede initiativer, der hver især skal bidrage til det frem-
adrettede arbejde med åbning af data. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del
af sagen kan afsluttes.
Overblik over åbne statslige data
30. Statsrevisorerne fandt det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndi-
gelse, som ministeriet har haft siden 2014, til at forpligte alle ministerier til løbende at
indmelde deres åbne datasæt i én bestemt oversigt.
31. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen har overdraget sin kortlægning af
åbne data på tværs af staten til Finansministeriet, så ministeriet kan anvende disse
data i ministeriets fremadrettede arbejde med at skabe en oversigt over statslige
data.
32. Finansministeren oplyser, at Finansministeriet sammen med de fællesoffentlige
parter arbejder på at skabe et bedre overblik over statens åbne data i det såkaldte
Datasætkatalog. Finansministeriet har som nævnt haft mulighed for at benytte en be-
myndigelse fra PSI-loven til at forpligte alle ministerier til at benytte én bestemt over-
sigt såsom Datasætkataloget. Finansministeren finder det relevant at overveje, om
bemyndigelsen skal anvendes. Forud for en sådan beslutning finder ministeren det
vigtigt, at omkostningerne afklares, og at det afklares, hvordan der mest hensigts-
mæssigt sikres en sammenhæng til den eksisterende udstilling af data, så der ska-
bes mest mulig værdi ved et eventuelt initiativ.
Finansministeren oplyser, at bemyndigelsesbestemmelsen har hjemmel i PSI-loven,
som er implementeret på baggrund af det tidligere PSI-direktiv fra 2013. I 2018 frem-
lagde Europa-Kommissionen en revision af PSI-direktivet, som trådte i kraft i juli 2019
og har virkning fra den 17. juli 2021. Ændringsdirektivet fra juli 2019 vil forventeligt føre
til behov for at revidere den eksisterende PSI-lov. En eventuel videreførelse eller æn-
dring af bemyndigelsesbestemmelsen skal derfor også overvejes i den igangværende
implementering og fortolkning af PSI-direktivet. Frem mod juli 2021, hvor PSI-direkti-
vet har virkning fra, skal det afklares, hvordan der bedst fastsættes rammer til at ska-
be overblik over statens åbne data.
33. Rigsrevisionen finder det relevant, at Finansministeriet vil afklare relevante forhold
såsom forventede omkostninger forud for en beslutning om, hvorvidt ministeriet skal
benytte bemyndigelsen fra PSI-loven til at skabe et fyldestgørende overblik over åb-
ne statslige datasæt. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets afklaring og
beslutning.
Statsrevisorerne beretning SB12/2018 - Bilag 23: Rigsrevisionens notat af 25. september 2019
8
Tværstatslige initiativer
34. Statsrevisorerne bemærkede, at en række tværministerielle initiativer har under-
støttet åbningen af statslige data positivt, fx Erhvervsministeriets initiativer i regi af
Partnerskabet for åbne offentlige data, men at staten mangler at placere et entydigt
ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data.
35. Det fremgik af beretningen, at en entydig ansvarsplacering for det tværministeri-
elle arbejde med åbne data og en afklaring af de bevillingsmæssige barrierer for arbej-
det kan bidrage til en mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens
data.
36. Statsrevisorerne bemærkede også, at ministerierne oplever barrierer af teknisk,
økonomisk, juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data.
37. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet ikke har opfyldt sin tidligere mål-
sætning om at opdatere den tekniske vejledning til åbning af data fra 2010.
38. Finansministeren oplyser, at Finansministeriet har en koordinerende rolle for at
fremme åbning af data på tværs af staten. Siden 2001 har de fællesoffentlige parter
stået i spidsen for en række fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, som bl.a. har re-
sulteret i rammer, værktøjer og vejledninger for genbrug af data i den offentlige sek-
tor. Det arbejde har medvirket til, at Danmark fik en førsteplads på FN’s seneste må-
ling af offentlig digitalisering.
39. Finansministeren oplyser også, at det fremgår af PSI-direktivet, at medlemslande-
ne skal tilskynde offentlige myndigheder og offentlige virksomheder til at udarbejde
og tilgængeliggøre data i overensstemmelse med princippet om, at de er ”åbne gen-
nem design og standardindstillinger”. Ministeren vurderer på den baggrund, at en
eventuel indførelse af et ”open by default”-princip derfor allerede indgår i den igang-
værende implementering af det reviderede PSI-direktiv, hvor det vil blive vurderet,
hvordan forslaget i praksis kan gennemføres, og hvad de samfundsmæssige effekter
vil være af tiltaget.
40. Finansministeren oplyser også, at Finansministeriet i forbindelse med implemen-
teringen af det reviderede PSI-direktiv vil opdatere den tekniske vejledning fra 2010
og vurdere, om der eventuelt er behov for supplerende tiltag.
41. Rigsrevisionen finder det positivt, at Finansministeriet vil vurdere, hvordan et ”open
by default”-princip i praksis kan gennemføres, og hvad de samfundsmæssige effekter
vil være af tiltaget. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets vurdering og be-
slutning.
Endvidere finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at Finansministeriet vil opdatere
den tekniske vejledning fra 2010. Rigsrevisionen vil også fortsat følge Finansministe-
riets arbejde med at opdatere vejledningen og eventuelt supplerende tiltag.
Lone Strøm