Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SB 9 7
Offentligt

December 2022

Rigsrevisionens notat om

beretning om

ministeriernes tilsyn

med refusionen til

kommunerne

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om ministeriernes tilsyn med

refusionen til kommunerne (beretning nr. 9/2017)

16. november 2022

RN 310/22

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ministeriernes tilsyn med refusio-

nen til kommunerne, som blev indledt med en beretning i 2018. Vi har tidligere behand-

let sagen i notater til Statsrevisorerne af 29. juni 2018 og 3. august 2020.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet, Social- og Ældre-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har moderniseret tilsynet med

de kommunale udgiftsområder med statsrefusion for at sikre et bedre grundlag for at

aflægge et korrekt statsregnskab.

Ministerierne har således implementeret en ny kommunal revisionsordning, der skal

sikre:

•

et dækkende og gennemsigtigt overblik over den kommunale revision på hoved-

kontoniveau

en præcis definition og klassificering af fejl.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Det klassiske

refusionssystem

Rigsrevisionen vurderer, at disse 2 dele af sagen kan afsluttes.

I forhold til tidstro afrapportering har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at det vil kræve

en omlægning af det klassiske refusionssystem, som er et kommunalt tilskuds- og udlig-

ningssystem, og at ministeriet arbejder herpå.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Beskæftigelsesministeriets arbejde med at sikre tidstro afrapportering ved at om-

lægge det klassiske refusionssystem.

I det klassiske refusionssy-

stem anmoder kommunerne

direkte om refusion på bag-

grund af deres forventede ud-

gifter til ydelser og indsatser

til borgere og virksomheder i

det kommende kvartal. I janu-

ar 2016 blev der indført et nyt

refusionssystem, hvor refu-

sionsbeløbet for størstedelen

af ydelserne på beskæftigel-

sesområdet og ydelser på ud-

lændinge- og integrationsom-

rådet udregnes på baggrund

af allerede eksisterende data.

Kommunerne skal dermed

ikke anmode om refusionen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om ministeriernes tilsyn med refu-

sionen til kommunerne. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Børne-

og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med kommu-

nernes administration af de områder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion

for deres udgifter. Rigsrevisionen undersøgte, om ministerierne havde tilstrækkelig vi-

den om kommunernes administration af områder med statsrefusion til at kunne føre

et effektivt tilsyn, og om de kommunale sager opfyldte ministeriernes betingelser for,

at kommunerne kunne opnå statsrefusion.

Beretningen viste, at ministeriernes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder

staten om refusion for deres udgifter, burde forbedres. Det daværende tilsyn gav ikke

tilstrækkelig sikkerhed for, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområ-

det var korrekt. Rigsrevisionens stikprøve viste ligeledes et højt fejlniveau i kommuner-

nes behandling af sager, hvor de får refusion fra staten.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Be-

skæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet ikke førte et tilsyn, der sikrede, at ministeriernes del af statsregnskabet på

refusionsområdet var korrekt. Samtidig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende,

at der var et højt fejlniveau i kommunernes behandling af sager, hvor de modtager re-

fusion fra staten. Kommunerne havde således i flere tilfælde hjemtaget refusion uden

at være berettigede til det.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkt:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Moderniseringen af tilsynet med de kommunale

udgiftsområder med statsrefusion, herunder pri-

mært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre

grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på overstående punkt.

6. Børne- og Socialministeriets ressort hører nu under Social- og Ældreministeriet, og

derfor henviser vi til Social- og Ældreministeriet, når vi i det følgende gennemgår de

fremadrettede initiativer.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

II. Ministeriernes initiativer

7. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets, Social- og Ældreministe-

riets og Udlændinge- og Integrationsministeriets initiativer i forhold til det udestående

opfølgningspunkt. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer

adresserer den kritik, der fremgår af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

bemærkninger. Gennemgangen er baseret på materiale fra ministerierne indhentet i

juni 2021 og september 2022 samt på møder med Beskæftigelsesministeriet.

Moderniseringen af tilsynet med de kommunale udgiftsområder med

statsrefusion

8. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet, Børne-

og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke førte et tilsyn, der

sikrede, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet var korrekt.

9. Ministrene anerkendte i deres redegørelser i juni 2018 behovet for at modernisere

tilsynet. Ministrene oplyste, at de på den baggrund havde igangsat et tværministerielt

udviklingsarbejde, der havde til formål at sikre, at afrapporteringen fra kommunerne

og de kommunale revisorer blev mere tidstro, dækkende, gennemsigtig og præcis.

Samtidig ønskede beskæftigelsesministeren at arbejde hen imod en øget digitalise-

ring af de kommunale revisionsberetninger.

Udviklingsarbejdet har siden været drevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af Beskæftigelsesministeriets

departement, Social- og Ældreministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ud over ressortministerierne har KL og de kommunale revisorer løbende været ind-

draget.

Arbejdet med at modernisere tilsynet har haft til formål at adressere en række af de

problemstillinger, der blev afdækket i beretningen, i forhold til at sikre en mere tidstro,

dækkende, gennemsigtig og præcis afrapportering.

Resultatet af udviklingsarbejdet er en ny kommunal revisionsordning. Ministerierne

gennemførte i 2. halvår 2020 et pilotforsøg med en ny digital revisionsordning i 4 kom-

muner. Den nye ordning gør det muligt for de kommunale revisorer løbende at indbe-

rette resultaterne af den kommunale revision på en digital platform frem for at afgive

resultaterne i en beretning, når revisionen af regnskabsåret er afsluttet. Det giver et

overblik over kommunale resultater og det kommunale revisionstryk og gør det muligt

at sammenligne på tværs af kommuner og over tid. Ordningen indebærer også en ræk-

ke justeringer i, hvad og hvordan revisorerne indberetter, som vi beskriver i det følgen-

de. Ordningen blev udrullet i 11 kommuner i regnskabsåret 2021. Beskæftigelsesmini-

steriet har oplyst, at ordningen er blevet tilpasset på baggrund af erfaringerne i de 11

kommuner. For regnskabsåret 2022 er alle kommuner overgået til den nye ordning,

og ministerierne har iværksat en række initiativer, der skal understøtte implemente-

ringen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

Tidstro afrapportering

10. Det fremgik af beretningen, at ministerierne først fik beretninger fra de kommunale

revisorer op mod 1 år efter, at personsagerne var revideret, og så sent, at ministerierne

godkendte kommunernes regnskaber på et ikke-revideret grundlag.

11. Med implementeringen af den nye revisionsordning er det fortsat ikke muligt for mi-

nisterierne at godkende kommunernes regnskaber på et revideret grundlagt. Beskæf-

tigelsesministeriet har oplyst, at en fuldstændig tidstro afrapportering og dermed et

bedre grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab vil kræve en fremrykning af

kommunernes procedurer for årsregnskaber, så refusion udbetales på baggrund af

en bagudrettet månedlig afregning af kommunens faktiske udgifter frem for forskud

og løbende restafregning. På den måde vil ministeriet kunne sikre, at stort set hele til-

skudsafregningen har fundet sted, inden statsregnskabet lukkes.

Beskæftigelsesministeriet har i september 2022 oplyst, at det klassiske refusionssy-

stem er i udbud, og at ministeriet forventer at implementere en ny model for refusions-

og tilskudsadministration på refusionsområdet i 2024. I forbindelse med implemente-

ringen af et nyt system skal det afklares, om en omlægning af refusionsudbetalinger-

ne, der skaber en tidstro afrapportering, så ministerierne godkender kommunernes

regnskaber på et revideret grundlag, kan ske direkte i forbindelse med implemente-

ringen i 2024, eller om det skal ske ved en efterfølgende videreudvikling af systemet.

Modellen for omlægning af refusionsudbetalingerne skal aftales med de øvrige rele-

vante ressortministerier, Finansministeriet og KL. Udmøntningen i en konkret model

vil også afhænge af forhandlinger med KL om de økonomiske konsekvenser.

Allerede i dag kan de kommunale revisorer dog som nævnt indberette resultatet af

den udførte revision løbende via en ny digital platform som erstatning for de traditio-

nelle revisionsberetninger. Det muliggør, at såvel kommunerne som ressortministeri-

erne løbende kan følge med i resultaterne af revisionerne, i takt med at de bliver gen-

nemført. Den tidstro visning giver kommunerne et bedre grundlag for at imødegå fejl-

administration i tide og giver ministerierne et bedre grundlag for at følge revisorernes

arbejde, identificere eventuelle risikoområder og tilrettelægge konkrete tilsynsindsat-

ser på den baggrund. De endelige resultater af revisionen foreligger dog først, når kom-

munalbestyrelsen har behandlet årets revision, og revisionserklæringen foreligger.

Dette betyder som nævnt, at ministerierne fortsat ikke er i mål med at sikre tidstro af-

rapportering.

Dækkende og gennemsigtig afrapportering

12. Det fremgik af beretningen, at de kommunale revisionsberetninger ikke gav mini-

sterierne vished om, at revisionen i tilstrækkelig grad dækkede alle bevillinger på fi-

nansloven, ligesom det ikke var gennemsigtigt, hvad revisorerne havde revideret.

13. Rigsrevisionens gennemgang viser, at ministerierne med den nye revisionsordning

får vished om, at revisionen dækker alle bevillinger på finansloven. Revisorerne skal

med den nye revisionsordning afgive en erklæring, der dækker alle de enkelte ministe-

riers bevillinger på finansloven.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

Konkret betyder det, at revisor ved påtegningen erklærer sig om alle hovedkonti og

andre regnskabsoplysninger knyttet til refusionen, herunder noten i regnskabet, der

lister refusionsbeløb på de enkelte ordninger. På den måde kan revisor tage eventu-

elle forbehold med henvisning til en konkret hovedkonto, og ministerierne kan hurtigt

danne sig et overblik over, om revisionen er dækkende, og hvor der er fejl og mangler.

14. Ministerierne har tilsvarende sikret gennemsigtighed i revisorernes arbejde ved

at opstille en række kontrolpunkter, som revisorerne skal besvare og indrapportere

i den nye digitale platform. Resultaterne af gennemgangen af kontrolpunkterne vil

blive afrapporteret ud fra 5 indikatorer:

•

konstaterede fejl

revisionsbemærkninger

kommunal opfølgning

kontrolpunkter

stikprøver.

De 5 indikatorer skal

–

ud over at sikre en høj gennemsigtighed i forhold til resultater

på hovedkontoniveau

–

også muliggøre sammenligning på tværs af kommuner mv.

Ministeriernes kontrolpunkter udmeldes senest den 1. januar i revisionsåret. Kontrol-

punkterne fastsættes på baggrund af fx opfølgning på Rigsrevisionens beretninger,

fokusrevisioner, praksisundersøgelser i Ankestyrelsen og evalueringer. Dertil kommer

en række kontrolpunkter, som revisor selv tilvælger for at gennemføre en revision, der

er tilstrækkelig til, at revisor kan erklære sig om regnskabet.

Præcis definition og klassificering af fejl

15. Det fremgik af beretningen, at ministerierne på de områder, hvor de havde et bevil-

lingsmæssigt ansvar, burde fastlægge, hvornår der var tale om en fejl, og hvornår en

fejl havde refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen kritiserede ministerierne for

ikke at have afstemt med revisorerne, hvordan de skulle vurdere, om fejl var væsent-

lige og havde refusionsmæssig betydning. Derved var der ikke en fælles og ensartet

kategorisering af fejl, og ministeriernes analyser af fejl baseret på revisionsberetnin-

ger var derved behæftet med usikkerhed.

16. I den nye kommunale revisionsordning har ministerierne fastlagt, hvornår en fejl er

en fejl, og om en fejl har refusionsmæssig betydning. Ifølge retningslinjerne har en fejl

refusionsmæssig betydning, hvis:

kommunen ikke kan fremskaffe dokumentation for, at der fx er tale om en korrekt

målgruppevurdering, sats eller indsats

•

kommunen ikke kan dokumentere, at udgiften er personhenførbar

•

der er fejl i kontonummer, beløb mv.

•

Modsat har det ikke refusionsmæssig betydning, hvis:

•

tidsfrister ikke er overholdt

der mangler dokumentation for sagsbehandling af de forvaltningsretlige regler om

begrundelse, partshøring, klagevejledning mv.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 16. november 2022

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at retningslinjerne vil sikre en ensartet og klar ka-

tegorisering af fejl.

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne har moderniseret tilsy-

net med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion for at sikre et bedre grund-

lag for at aflægge et korrekt statsregnskab. Rigsrevisionen vil fortsat følge Beskæfti-

gelsesministeriets arbejde med at sikre tidstro afrapportering ved at omlægge det

klassiske refusionssystem.

Birgitte Hansen