Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Forsvarsudvalget 2017-18
SB 22 4
Offentligt

September 2021

Rigsrevisionens notat om

beretning om

Forsvarets forudsæt-

ninger for at løse sine

opgaver

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om Forsvarets forudsætninger for at

løse sine opgaver (beretning nr. 22/2017)

8. september 2021

RN 406/21

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarets forudsætninger for at

løse sine opgaver, som blev indledt med en beretning i 2018. Vi har tidligere behandlet

sagen i notat til Statsrevisorerne af 11. december 2018.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Forsvarsministeriet har taget flere initiativer, som giver mulighed for at øge den ope-

rative evne for fregatter og inspektionsskibe og øge rådigheden for kampvogne. I for-

hold til fregatter og inspektionsskibe har ministeriet besluttet at øge bemandingen, im-

plementeret et nyt træningsregime og har løbende fokus på at sikre nødvendige reser-

vedele. Forøgelsen af bemandingen forventes fuldt implementeret i 2023. I forhold til

kampvogne forventer ministeriet, at opgraderingen af kampvogne, rammeaftaler for

reservedele og tiltag på værksteder vil sikre øget rådighed, når alle kampvogne har væ-

ret igennem en ”mid-life update” ultimo 2022.

Forsvarsministeriet har pr. 1. januar 2021 etableret en direktion i departementet for at

samle topledelsen og styrke styringen af koncernen. Ministeriet drøfter løbende priori-

terede sager i direktionen. Ministeriet har oplyst, at de i 2. halvår 2021 vil reorganisere

departementet til en centerorganisation. Det skal understøtte direktionen og den sam-

lede koncernstyring.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

resultatet af Forsvarets arbejde med at øge den operative evne for fregatterne og in-

spektionsskibene for løsningen af opgaverne beredskab, indsættelse og uddannel-

se og øge rådigheden for kampvognene, herunder både de kampvogne, der anven-

des til uddannelsesbrug, og de kampvogne, der er tilmeldt til NATO-beredskab

resultatet af Forsvarsministeriets arbejde med at styrke den strategiske styring af

koncernen.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2018 en beretning om Forsvarets forudsætninger

for at løse sine opgaver. Beretningen handlede om Forsvarets forudsætninger for at lø-

se sine opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannelse, med fokus på fregatter,

inspektionsskibe og kampvogne. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om fre-

gatter, inspektionsskibe og kampvogne havde haft de nødvendige forudsætninger for

at løse alle deres opgaver tilfredsstillende, dvs. havde haft tilstrækkeligt udstyr i rette

vedligeholdelsesstand samt en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var utilfreds-

stillende, at Forsvarsministeriet ikke havde sikret, at fregatter, inspektionsskibe og

kampvogne havde haft de nødvendige forudsætninger for at leve op til Forsvarets eg-

ne mål for en tilfredsstillende opgaveløsning.

Statsrevisorerne fandt det tilfredsstillende, at Forsvaret – i tilfælde af at beredskabet

udløses – generelt vil prioritere at klargøre og indsætte de bedst fungerende enheder.

Statsrevisorerne fandt det derudover relevant, at Forsvarsministeriet vil styrke styrin-

gen og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Resultatet af Forsvarets arbejde med at øge den

operative evne for fregatterne og inspektionsskibe-

ne for løsningen af opgaverne beredskab, indsættel-

se og uddannelse og øge rådigheden for kampvog-

nene, herunder både de kampvogne, der anvendes

til uddannelsesbrug, og de kampvogne, der er til-

meldt til NATO-beredskab.

2. Resultatet af Forsvarsministeriets arbejde med

at styrke den strategiske styring af koncernen.

Status

Behandles i dette notat.

Opfølgning på

bemanding

Rigsrevisionen afgav i 2019

beretning om Forsvarsmini-

steriets styring af bemanding

nr. 17/2019, hvor der vil blive

fulgt op på styring af beman-

dingen. Nærværende notat

omfatter opfølgningen på kon-

krete initiativer om bemanding

af fregatter og inspektionsski-

be.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på punkterne.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Forsvarsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-

punkterne. Gennemgangen er baseret på møder med Forsvarskommandoen og For-

svarsministeriets departement og materiale fremsendt af Forsvarsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Forsvarets initiativer

7. Statsrevisorerne bemærkede, at det var utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ik-

ke havde sikret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne havde haft de nødvendi-

ge forudsætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgave-

løsning. Statsrevisorerne bemærkede også, at mangel på udstyr og besætningsmed-

lemmer havde gjort Forsvaret sårbart og udgjorde en risiko for Forsvarets løsning af

opgaver med beredskab og indsættelse.

8. Det fremgik af beretningen, at fregatterne og inspektionsskibene havde haft en for

lav operativ evne i 2016 og 2017 i forhold til, hvad Forsvaret selv havde fastsat som nød-

vendigt for at kunne løse sine opgaver. Årsagen til den lave operative evne var mangel

på besætningsmedlemmer eller udstyr. Af beretningen fremgik det desuden, at For-

svaret ikke havde haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til brug i 2016 og 2017.

9. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen om Forsvarets initiati-

ver til at understøtte den operative evne fremadrettet. Forsvaret ville øge besætnin-

gen på fregatter og inspektionsskibe, øge prioriteringen af at opstille komplette be-

sætninger og fokusere på uddannelse. I forhold til kampvogne fremgik det af redegø-

relsen, at der i forliget 2018-2023 blev afsat midler til opgradering af kampvognsflå-

den, som Forsvaret forventede ville have en positiv effekt på den operative evne og

på rådigheden over kampvogne til uddannelsesbrug.

10. I det følgende vil vi gennemgå Forsvarsministeriets initiativer. Initiativerne for bå-

de fregatter og inspektionsskibe vedrører besætning og materiel, og derfor følger vi

op på de 2 kapaciteter samlet. Initiativerne for kampvogne vedrører kampvognenes

rådighed.

Tiltag vedrørende fregatter og inspektionsskibe

Operativ evne

En kapacitets operative evne

angiver kapacitetens evne til

at løse sine opgaver. Der ind-

går både udstyr, besætnings-

medlemmer og besætnings-

medlemmernes uddannelses-

niveau i vurderingen af den

operative evne.

11. Rigsrevisionens vurdering af fregatternes og inspektionsskibenes forudsætninger

for at løse deres opgaver var i beretningen baseret på Forsvarets egne målinger af ski-

benes operative evne i it-systemet Forstruk. Forsvaret oplyser, at de ikke længere an-

vender Forstruk, og at opgørelsen af den operative evne for hver kapacitet i procent

nu er erstattet af vurderinger i ledelsesinformationssystemet. I opfølgningen kan vi der-

for ikke vurdere den operative evne på samme kvantitative grundlag, som vi gjorde i

beretningen.

Initiativer til at styrke besætningen på fregatter og inspektionsskibe

12. I 2016 blev det som en del af

Aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige

opgaveløsning i Arktis

politisk besluttet at styrke den tredje fregatbesætning, så der

kunne opstilles 3 fulde besætninger. Forsvaret har oplyst, at de efterfølgende har be-

sluttet at øge bemandingen ved hver af de 3 fregatbesætninger fra 117 til 123 besæt-

ningsmedlemmer. Forsvaret har desuden oplyst, at Forsvaret vil øge besætningerne

med yderligere 2 medlemmer for at styrke enhederne med kapacitet til områdeluft-

forsvar fra den 1. januar 2021, og at disse stillinger er ved at blive besat.

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Forsvaret har også besluttet at styrke robustheden på inspektionsskibene ved at op-

rette en sjette besætning og øge besætningernes størrelse fra 50 til 58 mand og til 60

mand i 2023. Den sjette besætning har indgået operativt siden november 2020. For-

svaret oplyser, at der er udfordringer i forhold til rekruttering af visse kompetencer,

der ikke kan rekrutteres eksternt, og at det betyder, at der er behov for at opkvalifi-

cere allerede ansatte medarbejdere, hvilket er mere tidskrævende. Forsvaret forven-

ter, at besætningsforøgelsen på inspektionsskibene er fuldt afsluttet i 2023. Udviklin-

gen i bemandingen er illustreret i figur 1.

Figur 1

Udvikling i struktur og bemanding på fregatter og inspektionsskibe

Fregatter

400

350

300

250

200

150

100

Inspektionsskibe

400

350

300

250

200

150

100

Juli 2019

Juli 2018

Januar 2019

Januar 2018

Oktober 2019

Oktober 2018

April 2020

April 2019

April 2018

Oktober 2020

Januar 2020

Januar 2021

April 2021

Juli 2020

Juni 2021

Juli 2019

Juli 2018

Januar 2019

Januar 2018

Oktober 2019

Oktober 2018

April 2020

April 2019

April 2018

Struktur

Bemanding

Struktur

Bemanding

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets oplysninger.

Forsvaret har oplyst, at Forsvaret på kort sigt har iværksat øget brug af udlån og beor-

dring af personel fra andre dele af Søværnet til fregatter og inspektionsskibe for at imø-

dekomme manglen på nøglepersonel.

For at styrke besætningernes uddannelse på fregatter og inspektionsskibe har For-

svaret oplyst, at Forsvaret har implementeret et nyt træningsregime, DANSARC.

DANSARC skal sikre kompetencer og robusthed i besætningerne og sikre Søværnet

indsigt i besætningernes uddannelsesniveau. DANSARC anvendes også i den engel-

ske, hollandske og tyske flåde.

Forsvaret forventer, at de igangsatte tiltag og beslutninger om besætnings- og beman-

dingsforøgelse vil sikre mere fleksibilitet til bl.a. uddannelse, reducere belastningen

på den enkelte besætning og sikre mulighed for øget operativ effekt i Søværnet.

Oktober 2020

Januar 2020

Januar 2021

April 2021

Juni 2021

Juli 2020

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Initiativer vedrørende materiel på fregatter og inspektionsskibe

13. Forsvaret oplyser, at der fortsat er udfordringer med materiellet til fregatter og in-

spektionsskibe, men at Søværnet er i løbende dialog med Forsvarets Materiel- og Ind-

købsstyrelse (FMI) om at få gennemført flere reservedelsindkøb. Forsvaret oplyser, at

Forsvaret særligt har fokus på mere robuste reservedelspakker for at reducere beho-

vet for materielflytninger.

Forsvaret anser materielflytninger som en integreret del af den proces, der oprethol-

der beredskabet for enhederne, og Forsvaret planlægger derfor fortsat at flytte kom-

ponenter mellem skibene, når der opstår et operativt behov. Forsvaret vurderer, at an-

tallet af materielflytninger og antallet af kritiske materielgenstande siden 2018 ikke har

haft indflydelse på evnen til at opstille indsættelsesparate fregatter med uddannede

fregatbesætninger, som kan opretholde beredskabet og løse de pålagte opgaver.

14. Vores gennemgang af det fremsendte materiale viser, at Forsvaret har iværksat

flere tiltag for at øge den operative evne for fregatter og inspektionsskibe. Forsvaret

har besluttet at øge bemandingen på fregatterne og inspektionsskibene og har imple-

menteret et nyt træningsregime. Forøgelsen af bemandingen forventes fuldt implemen-

teret i 2023. I forhold til materiel er Søværnet løbende i dialog med FMI om reservedels-

indkøb, og Forsvaret forventer fortsat at flytte materiel mellem skibe efter behov.

Tiltag vedrørende kampvogne

15. Forsvarets kampvogne af typen Leopard 2 gennemgår i perioden 2018-2022 en

planlagt ”mid-life update” i Tyskland fra version 2A5 til 2A7. Beholdningen af opera-

tive kampvogne er derfor reduceret i denne periode. Forsvaret har ikke haft nogen

kampvognsenhed tilmeldt et forpligtende beredskab i perioden 2019-2021, og For-

svaret har derfor ikke haft samme behov for rådighed over kampvogne, mens kamp-

vognene bliver opgraderet.

Forsvaret har ikke beregnet rådighedsgraden for kampvognene i 2020 og 2021 på

grund af ind- og udlevering af kampvogne til en ”mid-life update”. Forsvarets materi-

elstatusrapportering viser, at Forsvaret har rapporteret kampvognene i status ”grøn”

fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2021, hvilket betyder, at drift og vedligehold for kamp-

vognene er forløbet som planlagt i denne periode.

Hærkommandoen og FMI har fastsat en lavere rådighed pr. kampvogn i 2021, svaren-

de til 850 km pr. kampvogn. Antallet af kilometer, der er til rådighed, øges til 1.600 km

pr. kampvogn fra ultimo 2022, når kampvognene har været igennem en ”mid-life up-

date”. Forsvaret forventer således, at rådigheden for kampvognene vil være større, når

opgraderingen er afsluttet. Pr. 1. juni 2021 har Panserbataljonen modtaget 23 opgrade-

rede kampvogne, hvoraf 21 er taget i brug.

Forsvaret oplyser, at der er iværksat en række supplerende tiltag for at sikre rådighed

for kampvognene. På garnisonsværkstedet i Holstebro er der fx oprettet særlige værk-

stedsspor, som er prioriteret til reparation af kampvogne, hvilket ifølge Forsvaret gi-

ver mindre ventetid. Forsvaret vil uddanne alt teknisk personel på garnisonsværkste-

det til at kunne udføre eftersyn og reparationer på kampvogne.

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Forsvaret oplyser desuden, at reservedelssituationen for kampvognene er forbedret,

fordi indgåelsen af rammeaftaler på området har smidiggjort en hurtigere tilvejebringel-

se af reservedele til kampvognene. Udbuddet af reservedele til de opgraderede Leo-

pard 2A7-kampvogne er begrænset, fordi Danmark er det første land, der har taget

den nye variant i brug. Forsvaret oplyser, at det dog først er fra 2023, når kampvog-

nene igen er tilmeldt beredskabet, at der rigtigt bliver behov for de nye 2A7 reserve-

dele.

16. Vores gennemgang af det indsendte materiale viser, at Forsvaret har iværksat fle-

re tiltag for at styrke rådigheden for kampvognene. På nuværende tidspunkt måler For-

svaret ikke rådighedsgraden, da kampvognene frem til ultimo 2022 gennemgår en ”mid-

life update”. Forsvaret forventer, at tiltag angående værksteder og rammeaftaler for

reservedele vil sikre rådigheden fremadrettet.

17. Rigsrevisionen kan samlet konstatere, at Forsvarsministeriet har iværksat flere til-

tag for at forbedre Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver. Forsvaret har

bl.a. besluttet at øge bemandingen på fregatter og inspektionsskibe, har implemente-

ret et nyt træningsregime og har fortsat fokus på materielsituationen. I forhold til kamp-

vogne forventer Forsvaret, at en ”mid-life update”, rammeaftaler for reservedele og

initiativer på værksteder vil øge rådigheden for kampvognene.

Flere initiativer er først fuldt implementeret i 2023, og Rigsrevisionen vil derfor fortsat

følge Forsvarsministeriets arbejde med at øge den operative evne for fregatter og in-

spektionsskibe og øge rådigheden for kampvognene.

Forsvarsministeriets arbejde med at styrke den strategiske styring

18. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det relevant, at Forsvarsministeriet ville

styrke styringen og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.

19. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Forsvarsministeriet

havde igangsat et arbejde med at styrke den strategiske styring af koncernen, og at

beretningen samlet set gav anledning til at overveje supplerende tiltag, der kunne bi-

bringe styringsmæssig værdi til Forsvarsministeriets fremadrettede arbejde.

20. Forsvarsministeriet har med virkning fra januar 2021 etableret en ny direktion i mi-

nisteriets departement for at samle topledelsen af departementet og styrke den stra-

tegiske styring af ministeriet. Ministeriet har oplyst, at direktionen holder et ugentligt mø-

de om håndtering af prioriterede og strategiske sager, et ugentligt møde om koncer-

nens udvikling og ledelsesmøder hver anden uge, hvor strategiske sager drøftes i en

bredere ledelsesgruppe i departementet. På direktionsmøderne træffer ledelsen fx

strategiske beslutninger om prioritering af resurser og udviklings- og forandringspro-

jekter. De nye, faste mødefora skal ifølge Forsvarsministeriet styrke fokus på imple-

mentering og strategisk styring og sikre bedre mulighed for teknisk gennemgang af

komplekse sager.

Statsrevisorerne beretning SB22/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 8. september 2021

Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvaret i 2. halvår 2021 vil reorganisere departe-

mentet til en centerorganisation. Som en del af denne reorganisering vil ministeriet

oprette

Center

for Strategi, Forandring og Ressourcer, hvis formål er at understøtte

departementets strategiske styring af koncernen, herunder understøtte direktionen

og den samlede koncernstyring.

Forsvarsministeriet har siden 2018 arbejdet med et koncernstyringsdashboard, som

skulle samle information fra de enkelte styringsværktøjer og give et statusoverblik for

opgaveløsningen inden for centrale driftsområder, strategiske udviklingsinitiativer og

forligsimplementering. Ministeriet oplyser, at dashboardet ikke længere anvendes

som følge af ledelsesmæssige ændringer og prioriteringer. Ministeriet oplyser, at pri-

oriterede sager nu løbende drøftes i direktionen.

Forsvarsministeriet har i mål- og resultatplanerne for de seneste år opstillet mål for

bl.a. udviklingen af styringen af styrkeproduktionen, mål for forligsimplementeringen

og mål for udviklingen af styringsregimet. Det fremgår fx af Forsvarskommandoens

årsrapporter for 2019 og 2020, at Forsvaret har videreudviklet ledelsesinformations-

regimet for bedre at kunne sammenkoble økonomi og opgaveløsning og forudse kom-

mende udfordringer. Forsvarsministeriets øgede fokus på styring i mål- og resultatpla-

nerne har ifølge ministeriet bidraget til et øget ledelsesfokus og fokus på vigtigheden

af den strategiske styring af koncernen.

Forsvarsministeriets tilsyn har i 2019 og 2020 bl.a. haft fokus på Forsvarskommando-

ens virksomhed, herunder Forsvarets styrkeproduktion og forligsimplementeringen.

Ministeriet oplyser, at tilsynet har fået et mere fremadskuende fokus, fx på hvilke ud-

fordringer styrelserne kan se fremadrettet. Ministeriet oplyser, at tilsynet og den løben-

de informationsindhentning har bidraget positivt til kvalificeringen af arbejdet med at

styrke den strategiske styring af koncernen.

21. Rigsrevisionen kan samlet konstatere, at Forsvarsministeriet siden 2018 har forsøgt

at udvikle den strategiske styring gennem forskellige initiativer. Ministeriet har ændret

organiseringen af ledelsen i ministeriet i januar 2021 og vil i 2. halvår reorganisere de-

partementet til en centerorganisation for at understøtte den strategiske styring af kon-

cernen. Ministeriet har desuden iværksat tiltag, så Forsvarets mål- og resultatplaner

og tilsynet kan bidrage til den strategiske styring af koncernen. Med den nuværende

styringsstrategi med direktionen som central aktør er det ministeriets hensigt, at den

tværgående styring af koncernen vil blive styrket.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Forsvarsministeriets arbejde med at sikre en bedre

strategisk styring af koncernen.

Lone Strøm