Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Forsvarsudvalget 2017-18
SB 2 2
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

FORSVARSMINISTEREN

15. november 2017

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 2/2017 OM FORSVARSMINISTERIETS BE-

SLUTNINGSGRUNDLAG FOR KØB AF 27 F-35 KAMPFLY.

Hermed fremsender jeg min redegørelse til beretning nr. 2/2017 om Forsvarsministeriets

beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly. Redegørelsen omhandler de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning finder Statsrevisorerne, at:



Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag fra 2016 for køb af nye kampfly ikke er helt

tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet.

Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle

de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget.

Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr.

kampfly, man kan forudsætte. Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal fly-

vetimer pr. kampfly, som er højere end fx Norge og Holland.

Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områ-

der, når ministeriet som forventet i november 2017 fremlægger et aktstykke for at få

godkendt købet af 27 F-35 kampfly.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 72 81 00 00

TELEFAX: 72 81 03 00

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Jeg noterer mig Statsrevisorernes kritik og tager anbefalingen om at styrke Folketingets be-

slutningsgrundlag i forbindelse med forelæggelse af aktstykket for Folketingets Finansudvalg

til efterretning.

Indledende bemærkninger:

Først og fremmest noterer jeg mig, at Rigsrevisionen finder, at beslutningsgrundlaget gene-

relt bygger på grundige analyser og beregninger.

Vedrørende usikkerhed og risici er jeg enig med Rigsrevisionen i, at der både er usikkerhe-

der og risici forbundet med kampflyanskaffelsen. Dette er også fremhævet i beslutnings-

grundlaget (konklusionerne til dimensioneringsrapporten), hvor det bl.a. er beskrevet,

at”…der ved reduktion af flystel i forhold til typevalgsgrundlaget således vil være risiko for,

at kampflykapaciteten i givne situationer ikke vil være i stand til at løse det fulde opgave-

kompleks og dermed leve op til det politisk

fastsatte ambitionsniveau”.

Vedrørende kritikken af, at Forsvarsministeriet har undervurderet risikoen for, at opgaverne

ikke kan løses har Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget operationaliseret det politiske

ambitionsniveau i en specifik og detaljeret analysemodel. Analysemodellen omfatter en tre-

årig cyklus, hvor der i et år gennemføres internationale operationer, hvor der i andet år

gennemføres air policing og, hvor der i alle år gennemføres nationale opgaver. Internationa-

le operationer er dimensioneret ud fra et såkaldt teoretisk maksimalt belastningsscenarie.

Dvs. evnen til at kunne gennemføre en højintensiv operation i et helt år. Analysemodelen

har muliggjort en ensartet evaluering af alle tre kandidater, men analysemodellen er ikke en

100% identisk kopi af virkeligheden. Eksempelvis har kampflyene aldrig historisk været i det

opstillede maksimale belastningsscenarie. Endvidere har den eksisterende kampflystruktur

gennem tiden løst de opgaver, som er blevet givet til trods for, at den kun sjældent har væ-

ret fuldt bemandet. Dvs. selvom virkeligheden kommer til at afvige fra modellen, er det sta-

dig muligt for kampflystrukturen at løse det politisk fastsatte ambitionsniveau. Som det også

fremgår tydeligt af beslutningsgrundlaget, vil der kunne opstå situationer, hvor det politisk

fastsatte ambitionsniveau ikke kan løses fuldt ud.

Den politiske aftale om anskaffelse af 27 F-35 kampfly indebærer i min optik en politisk ac-

cept af, at der kan være en risiko for at der kan opstå en situation, hvor kampflykapaciteten

i en periode ikke vil være i stand til leve op til det politisk fastsatte ambitionsniveau.

Beretningen giver samlet set anledning til, at Forsvarsministeriet i forbindelse med behand-

lingen af aktstykke for købet af 27 F-35 kampfly har kvalificeret Folketingets beslutnings-

grundlag yderligere. Dette er bl.a. blevet gjort gennem inddragelse af ny viden og erfaringer

samt tydeliggørelse af usikkerheder og risici, herunder Forsvarsministeriets håndtering af

disse.

Detaljer:

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er af den overbevisning, at beslutningen om

anskaffelse af 27 stk. F-35 hviler på et solidt grundlag.

Side 2 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Beslutningsgrundlaget for den politiske aftale den 9. juni 2016 omfattede en typevalgsana-

lyse og en dimensioneringsrapport. Dertil kom 103 notater, der besvarede spørgsmål fra

forsvarsforligskredsen. Notaterne omhandlede en række emner som personaleforhold, rå-

dighedsgrad og antallet af flystel (dimensionering). Derudover blev forsvarsforligskredsen

præsenteret for en række tekniske gennemgange af materialet. Beslutningsgrundlaget blev

offentliggjort i en nedklassificeret version, mens forsvarsforligskredsen fik mulighed for gen-

nemlæsning af klassificerede versioner i Forsvarsministeriet.

Typevalgsanalysen sammenlignede tre flykandidater og anbefalede efter grundig analyse F-

35, som Danmarks kommende kampfly. Dimensioneringsrapportens formål var hertil at til-

vejebringe et fuldt belyst beslutningsgrundlag vedrørende dimensionering af en ny fremtidig

kampflystruktur. Dimensioneringsrapporten tog udgangspunkt i de genberegninger, der blev

foretaget på baggrund af F-16 analysen.

Siden den politiske aftale har Forsvarsministeriet arbejdet videre ud fra beslutningsgrundla-

get og teksten i den politiske aftale med henblik på at konsolidere beslutningsgrundlaget for

anskaffelsen af de 27 F-35 kampfly.

Ad usikkerhed og risici

Statsrevisorerne bemærker, at en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskre-

vet i beslutningsgrundlaget, og at Forsvarsministeriet, som følge heraf, har undervurderet

risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse de fastlagte kampflyopgaver med 27 F-35 kampfly.

Jeg tager denne kritik til efterretning, men bemærker, at afvigelser i forhold til analysemo-

dellen, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at kampflystrukturen ikke kan løse det poli-

tisk fastsatte ambitionsniveau.

For så vidt angår de generelle forudsætninger og antagelser, som Forsvarsministeriet har

opstillet og lagt til grund, handler en del af bemærkningerne specifikt om forudsætninger og

antagelser relateret til flyvetimebehov og flyvetimeproduktion. Forsvarsministeriet har på

forhånd fastlagt disse i forbindelse med evalueringsprocessen. Flyvetimebehov og flyve-

timeproduktion skal dermed ikke som udgangspunkt behandles som variable. Det vil fx sige,

at der er forudsat en gennemsnitlig årlig flyvetimeproduktion per fly på hhv. 250, 260 og

290 timer, afhængig af, om kapaciteten er i almindelig drift, indsat i air policing missioner

eller indsat i internationale operationer; en rådighedsgrad på 70 pct.; og en substitutionsra-

te på 80 pct. mellem piloternes flyvetimer i internationale operationer og deres hjemlige

træningsbehov.

Flyvetimebehovet påvirkes endvidere i høj grad af antallet af piloter. Piloter er nødvendige

for at kunne varetage opgaveløsningen, men piloter driver også i sig selv et behov for flyve-

timer, som opnås gennem uddannelse og træning, hvilket i Forsvaret kaldes styrkeprodukti-

on.

Side 3 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Selvom disse faktorer beregningsmæssigt er fastlagt på forhånd af hensyn til planlægning

for en 30 årig periode, så er det korrekt, som Rigsrevisionen bemærker, at disse faktorer vil

være forbundet med usikkerhed i den virkelige verden. Det er min opfattelse, at denne

usikkerhed i meget stor udstrækning er beskrevet gentagne steder i beslutningsgrundlaget

Den fastlagte rådighedsgrad og maksimale flyvetimeproduktion har udgjort et fast og fælles

udgangspunkt for kampflykandidaternes besvarelse af Forsvarsministeriets spørgsmål og

Forsvarsministeriets evaluering heraf. Der findes utallige kombinationer af risici, og det ville

medføre et meget stort udfaldsrum, hvis alle disse kombinationer skulle beskrives. Eksem-

pelvis vil omkostninger relateret til struktur, vedligeholdelse, reservedele m.v. forventeligt

variere betydeligt ift., hvorvidt der skal understøttes en rådighedsgrad på eksempelvis 45

eller 70 pct. En sådan tilgang ville vanskeligt kunne have understøttet en meningsfuld be-

slutningsproces om et typevalg og fastlæggelse af et bestemt antal fly. Rådighedsgrad og

flyvetimeproduktion har derfor udgjort et fast og fælles udgangspunkt.

Rigsrevisionen har i relation til de konkret fastlagte værdier i disse forudsætninger og anta-

gelser sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Forsvarsministeriet har taget udgangspunkt i værdi-

er, der ligger over nuværende eller historiske erfaringstal for F-16 kapaciteten.

Svaret på det spørgsmål er grundlæggende, at forudsætningerne for nyt kampfly er blevet

fastlagt for at kunne tilrettelægge en optimeret kapacitet på tværs af kandidaterne. Derfor

er der taget udgangspunkt i værdier, som Forsvarsministeriet har vurderet som ambitiøse,

men opnåelige. Der er ikke taget udgangspunkt i F-16 erfaringstal, da disse ikke nødvendig-

vis er udtryk for en optimeret tilgang til driften af en ny og moderne kampflykapacitet. F-16

driften er fastlagt ud fra de forhold, der gør sig gældende for en snart 40 år gammel kapaci-

tet, der nærmer sig afslutningen på dens operative levetid.

Med anskaffelse af flere fly ville der i sagens natur kunne opnås en større robusthed i for-

hold til eventuelle manglende opfyldelse af de opstillede forudsætninger. Dette skal dog ses

ud fra en samlet prioritering mellem Forsvarets kapaciteter samt de samlede samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Desuden fremgår det eksplicit af forsvarsforliget 2013-2017, at

kampflyanskaffelsen skal holdes inden for forsvarets økonomiske ramme. Ovenstående for-

hold lå til grund for beslutningsgrundlagets fokus på optimering.

Ad forudsætningen om flyvetimeproduktion

Dimensioneringsrapporten fokuserer i høj grad herpå, bl.a. i ledelsesresuméet, konklusionen og i

kapitlet: ”

Mulige udfordringer ved typevalgsgrundlagets forudsætninger og antagelser

”. Endvidere er

usikkerhederne beskrevet/berørt i følgende notater til forsvarsforligskredsen: 18, 23, 25 (Konsekven-

ser ved lavere timeproduktion per stel), 39 (opretholdelse af 250 timers flyvetimeproduktion), 42

(konsekvenser af øget støjbelastning), 51 (aftaler for flyenes rådighedsgrad), 54 (dimensionering af

nyt kampfly), 78 (timer per stel per år i USA, Norge og Nederlandene), 83 (alternative dimensione-

ringsløsninger), 85 (handlemuligheder ved anskaffelse af for få fly), 100 (reduktion i synergieffekt i

skaleringsscenarie 1).

Side 4 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriet har anlagt en meget opti-

mistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly, der kan forudsættes, og at Dan-

mark har forudsat et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly, som er højere end fx Nor-

ge og Holland.

I den forbindelse vil jeg indledningsvist understrege, 1) at flere forhold kan dimensionere

det nødvendige antal flyvetimer pr. kampfly, og 2) at disse forhold naturligt vil adskille sig

på tværs af lande, afhængigt af opgavekompleks og ambitionsniveau. At land A har et høje-

re produktionsmål end land B er således ikke nødvendigvis udtryk for, at land B har en lave-

re vurdering af den højst opnåelige flyvetimeproduktion.

Den forudsatte øvre grænse for logistikstrukturens flyvetimeproduktioner er fastlagt efter,

hvad Forsvarsministeriet har vurderet som opnåelige, om end ambitiøse

–

bl.a. på baggrund

af kendskab til andre landes planlægningsgrundlag.

Som led i udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget har Forsvarsministeriet indhentet oplys-

ninger ved alle tre kampflykandidater, der alle har bekræftet, at den danske forudsatte rå-

dighedsgrad og flyvetimeproduktion vil være opnåelig.

For så vidt angår de forskellige F-35 landes specifikke produktionsmål, så er disse klassifice-

rede, men det kan oplyses, at fire partnerlande ud over Danmark regner med en flyvetime-

produktion, efter fuld indfasning på 250 timer eller mere, mens tre lande planlægger en

mindre flyvetimeproduktion. Hertil kommer, at andre lande i perioder med internationale

indsættelser også vil flyve over 250 timer per fly årligt. Endvidere har en sammenlignelig

amerikansk F-35 enhed allerede demonstreret, at 250 flyvetimer årligt er opnåeligt. Endeligt

kan jeg oplyse, at det forudsatte årlige antal flyvetimer pr. fly vil indgå som en parameter i

den kommende, performance based, globale kontrakt vedr. drift af F-35.

Det er således min vurdering, at den forudsatte flyvetid pr. fly pr. år er opnåelig.

Ad forudsætningen om rådighedsgrad

Udover flyvetimer pr. kampfly pr. år er den forudsatte rådighedsgrad også af betydning for

den samlede flyvetidsproduktion.

De officielle data fra F-35 Joint Program Office viser en positiv udviklingen i den samlede

rådighedsgrad, og at rådighedsgraden for fly fra produktionsserie 9 har passeret 70 %. Det

er endvidere en eksplicit målsætning i F-35 programmet, at der skal opnås en global F-35

rådighedsgrad på 72 % fra år 2021. Den globale driftsstruktur dimensioneres således efter,

at dette niveau kan nås. De danske F-35 fly indgår i produktionsserie 13 eller senere og le-

veres i perioden 2021 - 2026.

Det er således min vurdering, at den forudsatte rådighedsgrad på 70 % er opnåelig.

Side 5 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Det fremgik eksplicit af dimensioneringsrapporten, ”at såfremt denne rådighedsgrad

ikke

kan opretholdes kontinuerligt, vil det blandt andet kunne medføre, at der dels ikke kan pro-

duceres flyvetimer nok i forhold til det operative behov og dels, at der ikke kan stilles nok

flyveklare fly på den pågældende dag (krav til stel i parallel). Det må forventes, at internati-

onale operationer og afvisningsberedskab vil blive prioriteret højst, og at den manglende

flyvetimeproduktion vil gå ud over eksempelvis træningsaktiviteter og støtte til andre myn-

digheder. Det betyder, at pilotstrukturen vil være udfordret i forhold til at kunne holde det

nødvendige antal piloter flyvende, og at der ikke i nødvendigt omfang kan gennemføres

træningsflyvninger i formationsstørrelser, som i tilfredsstillende grad kan tilsikre det operati-

ve træningsniveau.”

Ad forudsætningen om synergi.

Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne finder det bemærkelsesværdigt, at Forsvarsministeriet

har medtaget synergi (substitutionsrate på 80 %) mellem piloternes flyvetimer i internatio-

nale operationer og deres hjemlige træningsbehov i beregningen af behovet for kampfly.

I beslutningsgrundlaget er det forudsat, at der vil kunne opnås en synergi (substitutionsrate

på 80 %) mellem piloternes flyvetimer i internationale operationer og deres hjemlige træ-

ningsbehov pga. en mere moderne kapacitet og en antagelse om, at missionerne bliver me-

re komplekse. Forudsætningen vedrører antagelser om karakteren af Forsvarets deltagelse i

internationale operationer over de næste 30 år efter indfasning af de nye kampfly. Der fo-

religger således ikke på nuværende tidspunkt data, der kan kvalificere denne forudsætning

yderligere.

Det fremgik eksplicit af dimensioneringsrapporten, ”at såfremt den forudsatte grad af sy-

nergi ikke kan realiseres, vil det betyde, at piloterne i løbet af et udsendelsesår ikke vil kun-

ne opretholde det påkrævede træningsniveau. Dette medfører, at det udsendte kampflybi-

drag i stigende grad vil være udfordret i forhold til at kunne løse visse komplekse missions-

typer samt i forhold til at kunne operere i det fulde konfliktspektrum. Det vil desuden med-

føre, at piloterne efter endt udsendelse vil skulle bruge tid på at genopbygge det operative

træningsniveau, og at kampflyene således i en periode på op til et år vil være underlagt

visse restriktioner i forhold til på ny at kunne

opretholde et udsendelsesberedskab.”

Et sådant potentielt træningsefterslæb vil ikke kompromittere det politisk fastsatte ambiti-

onsniveau for kampflyanskaffelsen i form af en videreførelse af den nuværende kampfly-

strukturs opgavekompleks. Dels fordi der heri ikke er et politisk krav om deltagelse i interna-

tionale operationer igen i direkte forlængelse af en afsluttet international operation, dels

fordi der allerede i den eksisterende kampflystruktur er behov for indhentning af trænings-

efterslæb efter deltagelse i internationale operationer.

Ad forudsætningen vedr. piloters arbejdsforhold.

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen anfører, at Forsvarsministeriet ikke har fastlagt hvilke

tiltag, der skal gennemføres for at opnå den nødvendige reduktion af antallet af piloter og

Side 6 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

dermed den forventede reduktion af flyvetimebehovet, samt hvilke fastholdelsesincitamen-

ter, der skal til for at øge piloternes tjenestetid.

Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på personaleområdet har vurderet realiserbarheden af

de tiltag, der ifølge dimensioneringsrapporten er nødvendige for en reduktion i antallet af

piloter. I det arbejde har Forsvarsministeriet særligt analyseret tiltag, der kan påvirke pilo-

ternes arbejdsforhold. Jeg skal hertil bemærke, at Forsvarsministeriet gennem dette arbejde

har identificeret yderligere administrative tiltag, som kan give substantielle effekter i forhold

til at kunne tilpasse strukturen i nødvendigt omfang.

Dette muliggør en reduktion af det normerede antal flyvende piloter i den nationale del af

den kommende kampflykapacitet fra de oprindeligt 70 til 62 piloter. Dette tiltag opfylder den

i beslutningsgrundlaget forudsatte reduktion således, at der etableres balance mellem antal

flyvende piloter og det årlige antal flyvetimer, samtidig med at den operative opgavevareta-

gelse kan opretholdes.

Jeg kan endvidere oplyse, at Forsvarsministeriet har identificeret fastholdelsesincitamenter,

der vurderes at kunne øge piloternes tjenestetid.

Der er dog altid en risiko forbundet med planlægningen af personelstrukturer flere år ud i

fremtiden. Der vil derfor også være en risiko forbundet med målet om at opnå 62 operative

piloter. F-16 strukturen har imidlertid gennem tiden løst de opgaver, som er blevet stillet.

Dette til trods for, at F-16 strukturen kun sjældent har været fuldt bemandet.

Forsvarsministeriet har identificeret en række tiltag, der løbende vil kunne iværksættes efter

behov.

Ad usikkerheder

I relation til Forsvarsministeriets behandling af usikkerheder kan jeg afslutningsvis henvise

til den eksterne kvalitetssikringsrapport til typevalget, som er udarbejdet af Deloitte og

RAND Europe. Her fremgår det bl.a. af punkt 30, at:

”Kampflyprogrammet har gennem tilgængelige

kilder søgt at validere informationer fra kan-

didaterne. Disse valideringstiltag har bidraget til fuldstændighed i fastlæggelsen af usikker-

hedsintervallerne for særligt omkostningsdrivende variable, herunder for eksempel pris per

flystel, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og forbrug af brændstof per flyvetime. De

har endvidere bidraget til udarbejdelsen af en gyldig følsomhedsanalyse, der blandt andet

behandler stellevetid, årlig produktion af flyvetimer og ændringer i forholdet mellem simula-

tor- og liveflyvetimer. Følsomhedsanalysen giver efter vores vurdering et fuldstændigt bille-

de af, hvordan ændringer i centrale antagelser vil påvirke den økonomiske evaluering. Af

hensyn til ligebehandling af kandidaterne er kandidaterne evalueret i forhold til en fast op-

gaveportefølje. Vi konstaterer i den sammenhæng, at omkostningsmodellen også kan be-

regne konsekvenser ved ændringer i opgaveporteføljen.”

Side 7 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

Ad kvalificering af beslutningsgrundlag

Jeg tager Statsrevisorernes anbefaling om kvalificering af Folketingets beslutningsgrundlag i

forbindelse med aktstykkebehandlingen til efterretning.

Rigsrevisionen har i deres beretning anført, at Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget

har beregnet levetidsomkostningerne for 27 F-35 kampfly til ca. 66 mia. kr. over 30 år.

Denne beregning er bl.a. baseret på en forudsætning om, at lønninger og priser i relation til

F-35 programmet generelt ville stige mere end priser og lønninger i samfundet i almindelig-

hed. Denne forudsætning indgår ligeledes i de beregninger, der fremgår af dimensionerings-

rapporten og typevalgsrapporten.

Denne forudsætning indgik imidlertid ikke i det endelige beslutningsgrundlag for den politi-

ske aftale om anskaffelse af 27 stk. F-35 kampfly, idet det var vurderingen, at der ikke var

et objektivt grundlag for at medtage denne forudsætning, ligesom der heller ikke var et ob-

jektivt grundlag for at medtage forventninger til omkostningsreduktioner som følge af frem-

tidige effektiviseringer i den løbende drift og vedligehold i F-35 programmet. Grundlaget for

den politiske aftale var således, at den løbende pris- og lønregulering af Forsvarets bevillin-

ger opretholder købekraften og dermed den realvækst, der måtte være.

På dette grundlag blev levetidsomkostningerne for 27 stk. F-35 fly opgjort til ca. 53,4 mia.

kr. (2014-PL) jf. forligsnotat nr. 93. svarende til ca. 54,2 mia. kr. opregnet til 2017-PL. Siden

den politiske aftale er der sket en validering og konsolidering af forudsætningerne for an-

skaffelsen. Med anvendelsen af valutakursen pr. den 31. oktober 2017 er levetidsomkost-

ningerne opgjort til ca. 55,2 mia. kr. (2017-PL). Hertil kommer udgifter til programorganisa-

tionen på ca. 0,4 mia. kr. og PSFD fællesbetalinger på ca. 1,6 mia. kr., hvilket ikke fremgik

af den politiske aftale

. De opdaterede samlede levetidsomkostninger i det kommende akt-

stykke vedr. anskaffelse af 27 stk. F-35 fly udgør således ca. 57 mia. kr. Denne opgørelse

indeholder ikke kvantificérbare risici, der indgår i Rigsrevisionens opgørelse med ca. 2,9 mia.

kr. Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med at estimere levetidsomkostninger

over en 30-årig periode.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med aktstykkebehandlingen yderligere kvalificeret Fol-

ketingets beslutningsgrundlag. Dette er bl.a. blevet gjort gennem inddragelse af ny viden og

erfaringer samt tydeliggørelse af usikkerheder og risici, herunder håndteringen af disse.

Siden indgåelsen af den politiske aftale den 9. juni 2016 har Forsvarsministeriet som nævnt

arbejdet med at konsolidere beslutningsgrundlaget i forbindelse med udarbejdelsen af det

aktstykke, der forelægges for Folketingets Finansudvalg inden udgangen af 2017, samt for-

berede budgetteringen og den forestående implementering af F-35 kampflykapaciteten. I

Den politiske aftale bygger på typevalgsrapporten og dimensioneringsrapporten, hvor disse udgifter ikke

var medtaget, da det ikke var relevant i en sammenligning mellem kandidater og dimensionering af kamp-

flykapaciteten. I en levetidsbetragtning til brug for aktstykket vurderes disse udgifter at skulle indgå.

Side 8 af 9

Statsrevisorerne beretning SB2/2017 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017

den forbindelse er beslutningsgrundlaget omsat til en konkret implementeringsgrundlag li-

gesom indholdet af de enkelte delelementer er konkretiseret og tilpasset aktuel viden. Dette

har medført såvel op- som nedadgående justeringer af indholdet af de enkelte delprojekter.

Eksempelvis er delprojektet vedr. det etablissementsmæssige behov på Flyvestation Skryds-

trup opjusteret væsentligt blandt andet som følge af krav til sikkerhed og miljøregler (støj).

Desuagtet vil det dog ikke være muligt at leve op til miljøregler i fuldt omfang, hvorfor det

er fundet hensigtsmæssigt at etablere grundlag for de etablissementsmæssige tilpasninger i

form af en anlægslov.

Som det fremgår af min redegørelse, har Forsvarsministeriet arbejdet med flere af de ele-

menter, der indgik i dimensioneringsanalysen for at afdække usikkerheder og risici.

Endvidere er de økonomiske estimater som ligger til grund for anskaffelsen blevet valideret

og konkretiseret i forhold til de aktuelle behov. Dette er bl.a. sket gennem dialog med pro-

ducenten Lockheed Martin og det amerikanske F-35 program, som løbende har bistået For-

svarsministeriet med opdaterede økonomiske oplysninger.

Jeg finder derfor, at beslutning om anskaffelse af 27 F-35 kampfly er truffet på et solidt

grundlag, og at Forsvaret med 27 F-35 kampfly vil kunne løse det samme opgavekompleks,

som F-16 kampflykapaciteten løser i dag.

Kopi af denne redegørelse sendes til Rigsrevisionen til orientering.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Side 9 af 9