Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

Retsudvalget 2017-18
SB 15 4
Offentligt

Februar 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

politiets opgavevaretagelse

efter styrket terrorberedskab

og indførelse af midlertidig

grænsekontrol

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om politiets opgavevaretagelse efter

styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig

grænsekontrol (beretning nr. 15/2017)

3. februar 2023

RN 1104/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om politiets opgavevaretagelse efter

styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol, som blev indledt

med en beretning i 2018. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af

4. juli 2018.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har sikret, at andelen af

borgere, der føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, har nået samme niveau

som i 2014, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte

i kraft. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden vedrørende

personfarlig kriminalitet

har ik-

ke nået det niveau, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midler-

tidige grænsekontrol trådte i kraft. Det samme gælder for politiets responstider.

Sigtelsesprocenten vedrørende personfarlig kriminalitet var 79,1 % i 2022, hvilket er

11,9 % lavere end i 2014, hvor sigtelsesprocenten var 89,8 %. Sagsbehandlingstiden ved-

rørende personfarlig kriminalitet var 48,9 dage i 2022 og er dermed 58,9 % højere end

i 2014, hvor sagsbehandlingstiden var 30,8 dage. Politiets gennemsnitlige responstid var

9:02 minutter ved udgangen af 1. halvår 2022, hvilket er 3,7 % højere end i 2014, hvor

responstiden var 8:42 minutter.

Sigtelsesprocenten vedrørende

økonomisk kriminalitet

var ved udgangen af flerårsafta-

len for 2016-2020 forbedret i forhold til 2015, før det styrkede beredskab og den midler-

tidige grænsekontrol trådte i kraft, mens sagsbehandlingstiden var forringet.

Sigtelsesprocenten vedrørende økonomisk kriminalitet var 89,8 % i 2020 og dermed

5,5 % højere end ved udgangen af 2015, hvor sigtelsesprocenten var 85,1 %. Sagsbehand-

lingstiden vedrørende økonomisk kriminalitet var 277 dage ved udgangen af 2020 og

dermed mere end dobbelt så lang som i 2015, hvor sagsbehandlingstiden var 121,5 dage.

Sigtelsesprocenten er dog efterfølgende faldet igen fra 89,8 % i 2020 til 80,8 % i 2022,

mens sagsbehandlingstiden er steget yderligere til 350,8 dage.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelsesprocenten vedrørende personfarlig

kriminalitet samt nedbringe sagsbehandlingstiden og politiets responstider

Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelsesprocenten og nedbringe sagsbehand-

lingstiderne vedrørende økonomisk kriminalitet.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i april 2018 en beretning om politiets opgavevaretagelse efter

styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol. Beretningen hand-

lede om konsekvenserne af politiets prioriteringer siden 2015, hvor både øget terror-

bekæmpelse og grænsekontrol havde haft betydning for politiets øvrige opgaver.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det tilfredsstillende, at Rigs-

politiet løbende havde omprioriteret med henblik på at kunne løse de prioriterede op-

gaver med terrorbekæmpelse og grænsekontrol. Statsrevisorerne konstaterede dog,

at politiet ikke var lykkedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områ-

der, herunder den borgerrettede grove kriminalitet, og at dette havde haft mærkbare

konsekvenser for borgerne.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Politiets løbende tilpasning af den midlertidige

grænsekontrol.

2. Justitsministeriets arbejde med at sikre, at sig-

telsesprocenter og sagsbehandlingstider vedrø-

rende grov borgerrettet kriminalitet samt respons-

tider og borgernes tryghed når det niveau, der var

gældende, da det styrkede terrorberedskab og den

midlertidige grænsekontrol trådte i kraft.

3. Justitsministeriets arbejde med at sikre, at resul-

taterne på de i flerårsaftalen prioriterede områder

– økonomisk kriminalitet, indbrud og cyberkrimina-

litet – ved udgangen af flerårsaftalen i 2019 ikke er

ringere end ved udgangen af forrige flerårsaftale.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 4. juli 2018.

Behandles i dette notat.

Behandles i dette notat med undtagelse

af resultaterne vedrørende indbrud, som

behandles i forbindelse med opfølgnin-

gen på beretning nr. 8/2020 om politiets

indsats for at rejse sigtelser for indbrud.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

I forhold til det tredje opfølgningspunkt vil vi sammenholde resultaterne i 2015 med re-

sultaterne i 2020 (og ikke 2019), da flerårsaftalen for 2016-2019 blev forlænget til ud-

gangen af 2020.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

II. Justitsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og Rigspolitiets initiativer i forhold

til de udestående opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere, om Ju-

stitsministeriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Rigsrevisionens beret-

ning og Statsrevisorernes bemærkninger. Gennemgangen er baseret på redegørelser,

opgørelser og dokumentation fra Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider vedrørende grov borger-

rettede kriminalitet samt borgernes tryghed

7. Statsrevisorerne bemærkede, at sigtelsesprocenten for grov borgerrettet krimina-

litet var faldet med 21 % fra 2014 til 2017, hvilket var langt mere end faldet i sigtelses-

procenten for de mindre alvorlige sager. Derudover var den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid fra anmeldelse til sigtelse for sager om grov borgerrettet kriminalitet ste-

get med 36 % i perioden 2014-2017. Endelig bemærkede Statsrevisorerne, at politiets

responstider var steget fra 2014 til 2017, og at utrygheden blandt borgerne var øget

fra 2016 til 2017, især i de særligt udsatte boligområder.

Vi redegør i det følgende for udviklingen i personfarlig kriminalitet, som er den beteg-

nelse, der kommer tættest på betegnelsen borgerrettet kriminalitet, som vi anvendte

i beretningen.

Sigtelsesprocent og sagsbehandlingstid

8. Vi har undersøgt, om sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden for personfarlig

kriminalitet ved udgangen af 2022 har nået det niveau, der var gældende, da det styr-

kede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft. Tabel 1 viser

udviklingen i sigtelsesprocenten og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vedrøren-

de personfarlig kriminalitet i perioden 2014-2022.

Tabel 1

Grov borgerrettet

kriminalitet

Grov borgerrettet kriminalitet

omfatter bl.a. vold, voldtægt,

blufærdighedskrænkelser,

drab, brandstiftelse, røveri,

trusler og terrorisme.

Sigtelsesprocent og gennemsnitlig sagsbehandlingstid vedrørende personfarlig kriminalitet

i perioden 2014-2022

2014

Sigtelsesprocent (%)

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

fra anmeldelse til sigtelse (dage)

89,8

30,8

2015

83,3

35,2

2016

74,0

44,0

2017

73,5

53,6

2018

74,3

48,2

2019

76,8

59,0

2020

86,3

66,5

2021

77,3

43,4

2022

79,1

48,9

Ændring

2014-2022

÷11,9 %

58,9 %

Note: Rigspolitiet opdaterer data løbende, hvilket også indebærer, at data opdateres bagudrettet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets opgørelse pr. 19. januar 2023.

Det fremgår af tabel 1, at sigtelsesprocenten vedrørende personfarlig kriminalitet var

79,1 % i 2022, hvilket er 11,9 % lavere end i 2014, hvor sigtelsesprocenten var 89,8 %.

Sagsbehandlingstiden for personfarlig kriminalitet var 48,9 dage i 2022 og er dermed

58,9 % højere end i 2014, hvor sagsbehandlingstiden var 30,8 dage. Hverken sigtelses-

procenten eller sagsbehandlingstiden vedrørende personfarlig kriminalitet har dermed

nået det niveau, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidi-

ge grænsekontrol trådte i kraft.

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

Responstider

9. Vi har undersøgt, om politiets responstider er faldet siden 2014, så de ligger på ni-

veau med de responstider, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den

midlertidige grænsekontrol trådte i kraft. Tabel 2 viser udviklingen i politiets respons-

tid i perioden 2014 - 1. halvår 2022.

Tabel 2

Politiets gennemsnitlige responstid i perioden 2014 - 1. halvår 2022

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1. halvår 2022

Ændring

2014 -1. halvår

2022

3,7 %

Gennemsnitlig respons-

tid (minutter)

08:42

10:38

09:45

09:30

09:04

08:55

09:02

Note: Politiets responstid betegner den tid, der går, fra opkaldet modtages i politiet, til politiet er fremme ved gerningsstedet. Rigspolitiet opgør som

udgangspunkt responstiderne hvert halve år. I 2. halvår 2014 og i hele 2015 var det dog af tekniske årsager ikke muligt. Opgørelsen omfatter

ikke Københavns Politi, der oplyser, at de af tekniske årsager ikke måler responstiden.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets opgørelse pr. 3. februar 2023.

Det fremgår af tabel 2, at politiets gennemsnitlige responstid var 9:02 minutter ved

udgangen af 1. halvår 2022, hvilket er 3,7% højere end i 2014, hvor responstiden var

8:42 minutter. Politiets gennemsnitlige responstid har dermed ikke nået det niveau,

der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekon-

trol trådte i kraft. Det fremgår dog også af tabellen, at responstiden har været stødt

faldende siden 2016.

Borgernes tryghed

10. Vi har undersøgt, om borgernes oplevede tryghed har nået det niveau, der var gæl-

dende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte i

kraft. Tabel 3 viser udviklingen i andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabo-

lag i hele Danmark og i særligt udsatte boligområder i perioden 2014-2021.

Tabel 3

Borgernes oplevede tryghed i perioden 2014-2021

2014

Andelen af borgere, der føler sig

grundlæggende trygge i deres nabo-

lag –

Hele Danmark

Andelen af borgere der føler sig

grundlæggende trygge i deres nabo-

lag –

Særligt udsatte boligområder

86,8

2015

83,3

2016

89,1

2017

85,7

2018

86,5

2019

85,6

2020

2021

88,1

Ændring

2014-2021

1,5 %

69,9

72,7

72,4

64,3

68,4

70,9

70,0

0,1 %

Note: Tryghedsundersøgelserne for 2014-2019 er udarbejdet af Rigspolitiet, mens undersøgelsen vedrørende 2021 er udarbejdet af Justitsministe-

riets departement. Der blev ikke gennemført en tryghedsmåling i 2020, hvilket ifølge Rigspolitiet skyldtes personaletilpasnin ger i Rigspolitiet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Justitsministeriets tryghedsundersøgelse i 2021.

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

Det fremgår af tabel 3, at andelen af borgere, der føler sig grundlæggende trygge i de-

res nabolag i 2021, var på ca. samme niveau som i 2014, før det styrkede terrorbered-

skab og den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft. Andelen af borgere, der føler

sig grundlæggende trygge i deres nabolag i hele Danmark, var således 88,1 %, svaren-

de til 1,5 % højere, mens andelen af borgere, der føler sig trygge i særligt udsatte bolig-

områder, var 70 %, svarende til 0,1 % højere i 2021 end i 2014.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har sikret, at ande-

len af borgere, der føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, har nået samme

niveau som i 2014, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekon-

trol trådte i kraft. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelsespro-

centen vedrørende personfarlig kriminalitet samt nedbringe sagsbehandlingstiden

og politiets responstider.

Resultaterne på de prioriterede områder i flerårsaftalen for 2016-2020

12. Statsrevisorerne bemærkede, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for cyber-

kriminalitet var steget med 66 % fra 2015 til 2017. Desuden bemærkede Statsreviso-

rerne, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedrørende økonomisk kri-

minalitet var steget 48 % fra 2015 til 2017.

13. Rigsrevisionens beretning viste, at sigtelsesprocenten vedrørende cyberkriminali-

tet var

steget

med 7 % fra 2015 til 2017, mens sigtelsesprocenten vedrørende økono-

misk kriminalitet var

faldet

med 18 %.

Cyberkriminalitet

14. Da it-relateret kriminalitet er i kraftig vækst i disse år, er der løbende sket ændrin-

ger i politiets definition og opgørelse af cyberkriminalitet. Rigspolitiet har således op-

lyst, at 3 af de 5 gerningskoder, der indgik i opgørelsen af cyberkriminalitet i Rigsrevi-

sionens beretning, er udgået. Rigsrevisionen vurderer derfor, at en opfølgning baseret

på de resterende gerningskoder ikke vil give et retvisende billede af udviklingen på

området.

Økonomisk kriminalitet

15. Vi har undersøgt, om Justitsministeriets arbejde med at sikre, at sigtelsesprocen-

ten og sagsbehandlingstiden vedrørende økonomisk kriminalitet ved udgangen af den

forrige flerårsaftale (som blev forlænget fra 2019 til 2020) ikke var ringere end ved ud-

gangen af flerårsaftalen for 2012-2015. Vi har desuden undersøgt udviklingen i sigtel-

sesprocenten og sagsbehandlingstiden siden 2020. Tabel 4 viser udviklingen i sigtel-

sesprocenten og sagsbehandlingstiden i sager vedrørende økonomisk kriminalitet i

perioden 2015-2022.

Gerningskoder

En gerningskode er en kode,

der refererer til en formodet

lovovertrædelse, fx hæleri,

indbrud i fabrik og manddrab.

Gerningskoderne bruges i for-

bindelse med sagsstyring i

POLSAS og til statistikformål.

Statsrevisorerne beretning SB15/2017 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat f 3. februar 2023

Tabel 4

Sigtelsesprocent og gennemsnitlig sagsbehandlingstid vedrørende økonomisk kriminalitet

i perioden 2015-2022

2015

Sigtelsesprocent (%)

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

fra anmeldelse til sigtelse (dage)

85,1 %

121,5

2016

71,5 %

189,3

2017

66,8 %

198,7

2018

63,1 %

191,5

2019

67,8 %

257,0

2020

89,8 %

277,0

2021

74,8 %

322,0

2022

80,8 %

350,8

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets opgørelse pr. 19. januar 2023.

Det fremgår af tabel 4, at sigtelsesprocenten for økonomisk kriminalitet var 89,8 % i

2020, svarende til 5,5 % højere end i 2015, hvor sigtelsesprocenten var 85,1 %. Sags-

behandlingstiden er steget fra 121,5 dage i 2015 til 277 dage i 2020, svarende til 128 %.

Status i 2020 var altså, at sigtelsesprocenten var forbedret siden 2015, mens sagsbe-

handlingstiden var forringet.

Det fremgår desuden af tabellen, at sigtelsesprocenten vedrørende økonomisk krimi-

nalitet efter 2020 er faldet til 80,8 % i 2022, og at sagsbehandlingstiden er fortsat

med at stige, så den ved udgangen af 2022 var 350,8 dage.

Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelses-

procenten og nedbringe sagsbehandlingstiden for økonomisk kriminalitet.

Birgitte Hansen