Finansudvalget 2017-18
SB 1 6
Offentligt
1863626_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
DSB’s indsats for at bygge
IC4-togene færdige
Marts 2018
Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018
1863626_0002.png
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 1/2017 om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene
færdige
Transport-, bygnings- og boligministerens supplerende redegørelse af 9. februar 2018
1. Rigsrevisionen har modtaget en redegørelse fra transport-, bygnings- og boligministeren
(herefter transportministeren), der supplerer ministerens redegørelse af 7. december 2017.
Rigsrevisionen vurderer i dette notat, om transportministerens supplerende redegørelse in-
deholder yderligere initiativer eller nye oplysninger, som har betydning for den konklusion,
som fremgik af Rigsrevisionens notat af 5. januar 2018.
1. marts 2018
RN 1503/18
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at den supplerende redegørelse fra transportministeren ikke in-
deholder yderligere initiativer eller nye oplysninger, der giver anledning til at ændre
Rigsrevisionens vurdering i notatet af 5. januar 2018.
Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
DSB’s plan for, hvordan DSB vil idriftsætte IC4-togene efter en reduceret plan, her-
under finde tekniske løsninger på IC4-togenes problemer og estimere, om den re-
sterende indsats kan holde sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til
anskaffelsen af togene.
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Gennemgang af transportministerens supplerende redegørelse
DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige
2. Statsrevisorerne bemærkede, at DSB først sent i undersøgelsesperioden har gennemført
en systematisk og samlet analyse af de grundlæggende årsager til IC4-togenes dårlige drifts-
stabilitet.
3. Det fremgår af transportministerens supplerende redegørelse, at ministeren for så vidt an-
går den indsats, som DSB har foretaget for at få IC4-togene i drift, og indsatsens resultater
eller mangel på samme henholder sig til DSB’s bemærkninger i den oprindelige redegørelse.
4. Rigsrevisionen finder ikke, at de nye oplysninger, der fremgår af den supplerende redegø-
relse, giver anledning til ændringer i Rigsrevisionens vurdering. Rigsrevisionen finder derfor
fortsat, at den del af sagen, der knytter sig til DSB’s indsats i perioden 2014-2016, kan afslut-
tes.
Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018
1863626_0003.png
2
DSB’s fremadrettede indsats for at bygge togene færdige
5. Det fremgik af beretningen, at DSB ikke har fuldt overblik over, hvad det kræver at bygge
togene færdige, og at DSB’s forventning om, at den resterende del af indsatsen kan holde
sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til anskaffelsen, derfor har været usikker
og kun delvist dokumenteret.
6. Det fremgår af transportministerens supplerende redegørelse, at beslutningen om ikke at
basere fjerntrafikken på IC4-togene, men i stedet udfase IC4-togene hurtigst muligt i takt med
indfasningen af Fremtidens Tog, er den væsentligste foranstaltning i forhold til IC4-togene.
Beslutningen har betydning for, hvilke initiativer der hensigtsmæssigt kan iværksættes på
IC4-togene. Det vil således være en opgave for DSB at vurdere og fastlægge niveauet for
det videre arbejde med IC4-togene, så indsatsen står mål med målsætningerne i lyset af be-
slutningen om at udfase IC4-togene.
Det fremgår videre af redegørelsen, at ministeriet fortsat vil følge det videre arbejde med
IC4-togene gennem løbende redegørelser fra DSB og i sammenhæng hermed følge op på
forbruget på aktstykkerammen.
7. Rigsrevisionen finder ikke, at de nye oplysninger, der fremgår af den supplerende rede-
gørelse, giver anledning til ændringer i Rigsrevisionens vurdering. Rigsrevisionen vil derfor
fortsat følge den del af sagen, der knytter sig til DSB’s fremadrettede indsats for at bygge
IC4-togene færdige. Herunder vil Rigsrevisionen fortsat følge DSB’s plan for, hvordan DSB
vil nå målet i forhold til den reducerede plan for brugen af IC4-togene, og DSB’s estimater
for, om den resterende indsats kan holde sig inden for den økonomiske ramme, som DSB
fik til anskaffelsen af togene.
Lone Strøm