Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
SB 9 1
Offentligt
9/2016
Rigsrevisionens beretning om
forsinkelsen af
Signalprogrammet
afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
1849
147.281
237
1976
114.6
22.480
908
Januar 2017
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
9/
2016
Beretning om forsinkelsen af
Signalprogrammet
Sttsrevsorerne
fremsender denne beretnng
med deres bemærknnger t Foketnget og
vedkommende mnster, f. § 3 ov om
sttsrevsorerne og § 18, stk. 1, ov om
revsonen f sttens regnskber m.m.
Københvn 2017
Denne beretnng t Foketnget sk behndes føge ov om revsonen f sttens regnskber, § 18:
Sttsrevsorerne fremsender med deres eventuee bemærknnger Rgsrevsonens beretnng t Foketnget og
vedkommende mnster.
Trnsport-, bygnngs- og bogmnsteren fgver en redegørese t beretnngen.
Rgsrevsor fgver et nott med bemærknnger t mnsterens redegørese.
P bggrund f mnsterens redegørese og rgsrevsors nott tger Sttsrevsorerne endeg stng t beretnngen,
hvket forventes t ske m 2017.
Mnsterens redegørese, rgsrevsors bemærknnger og Sttsrevsorernes eventuee bemærknnger smes Stts-
revsorernes Endeg betænknng over sttsregnskbet, som rgt fgves t Foketnget februr mned – dette
tfæde Endeg betænknng over sttsregnskbet 2016, som fgves februr 2018.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
Henvendese vedrørende
denne pubkton rettes t:
Sttsrevsorerne
Foketnget
Chrstnsborg
1240 Københvn K
Teefon: 33 37 59 87
Fx: 33 37 59 95
E-m: sttsrevsorerne@ft.dk
Hemmesde: www.ft.dk/sttsrevsorerne
Ydergere eksemprer kn
købes ved henvendese t:
Rosendhs-Schutz Dstrbuton
Herstedvng 10
2620 Abertsund
Teefon: 43 22 73 00
Fx: 43 63 19 69
E-m: dstrbuton@rosendhs.dk
Hemmesde: www.rosendhs.dk
SSN 2245-3008
SBN 978-87-7434-512-1
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
STATSREVSORERNES BEMÆRKNNG
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM FORSINKELSEN AF SIGNAL-
PROGRAMMET
Foketnget besuttede 2009 t udskfte de gme sgnsystemer p S-bnen og
fernbnen for t skre en effektv og pdeg ernbnedrft fremover. De nye sgn-
systemer skue tges brug p S-bnen 2018 og p fernbnen 2021. Bnedn-
mrk udfører smrbede med eksterne everndører de t-, udvkngs- og nægs-
proekter mv., som Sgnprogrmmet omftter, og Trnsport-, Bygnngs- og Bog-
mnsterets deprtement fører tsyn. Sgnprogrmmet er budgetteret t c. 19
m. kr. (2012-prser) og strækker sg over mere end 10 r.
Sttsrevsorerne
krtserer, t Sgnprogrmmet p nuværende tdspunkt er for-
snket med op t 3 r og er bevet c. 4,4 m. kr. dyrere end forventet.
Sttsrevsorerne pter, t Bnednmrk hr hft en utstrækkeg styrng f
Sgnprogrmmet. Sttsrevsorerne fnder det krtsbet, t Trnsportmnste-
rets deprtement kke tde hr forhodt sg mere krtsk t Bnednmrks opys-
nnger om progrmmets fremdrft.
Bde Trnsportmnsterets deprtement og Bnednmrk hr undervurderet kom-
peksteten og opgverne Sgnprogrmmet. Sttsrevsorerne sk pege p, t
der fortst er store rsc for fordyrese og forsnkese f Sgnprogrmmet, hv-
ket nødvendggør en strm styrng f progrmmet.
Sttsrevsorernes krtk er b.. bseret p:
•
•
At Bnednmrks styrng hr været bseret p msvsende og ukorrekte opys-
nnger om progrmmets fremdrft og økonom.
At Bnednmrk kke hr hft et sodt grundg for t vurdere, om tdspnerne
kunne overhodes. Tdspnerne hr sden 2014 været under øbende genpnæg-
nng, og Bnednmrk hr p ntet tdspunkt udrbedet en ny pn for den ende-
ge færdggørese.
•
At Trnsportmnsterets deprtement sden efterret 2014 hr vdst, t der vr
vorge probemer med Sgnprogrmmet. P trods herf hr deprtementet
kke tstrækkeg grd efterspurgt og skret sg nformtoner, der underbygge-
de eer sndsynggorde Bnednmrks vurdernger f, t tdspnen trods sto-
re forsnkeser stdg ve hode. Dsse vurdernger vste sg efterføgende t væ-
re urestske.
STATSREVISORERNE,
den 25. nur 2017
Peder Lrsen
Henrk Thorup
Kus Frndsen
Søren Gde
Henrk Sss Lrsen
Vum Chrstensen
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Introduktion og konklusion
1.1. Form og konkuson
1.2. Bggrund
1.3. Revsonskrterer, metode og fgrænsnng
1
1
4
10
2. Transportministeriets vurdering af fremdriften i Signalprogrammet
2.1. Bnednmrks opysnnger om fremdrften Sgnprogrmmet
2.2. Trnsportmnsterets deprtements opføgnng p fremdrften
Sgnprogrmmet
Bg 1. Metodsk tgng
Bg 2. Sgnprogrmmets nye tdspner
Bg 3. Ordste
13
14
23
30
32
34
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
Rgsrevsonen hr sev tget nttv t denne undersøgese og fgver derfor beretnngen t Stts-
revsorerne henhod t § 17, stk. 2, rgsrevsoroven, f. ovbekendtgørese nr. 101 f 19. nur 2012.
Beretnngen vedrører fnnsovens § 28. Trnsport-, Bygnngs- og Bogmnsteret.
undersøgesesperoden hr der været føgende mnstre:
Hns Chrstn Schmdt: februr 2010 - oktober 2011
Henrk Dm Krstensen: oktober 2011 - ugust 2013
P Osen Dyhr: ugust 2013 - februr 2014
Mgnus Heuncke: februr 2014 - un 2015
Hns Chrstn Schmdt: un 2015 - november 2016
Oe Brk Oesen: november 2016 -
Beretnngen hr udkst været foregt Trnsport-, Bygnngs- og Bogmnsteret, hvs bemærknn-
ger er fspeet beretnngen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
FORMÅL OG KONKLUSION
1. Denne beretnng hnder om Trnsport-, Bygnngs- og Bogmnsterets styrng f Sgn-
progrmmet med henbk p t tge de nye sgnsystemer brug p S-bnen 2018 og p
fernbnen 2021. Mnsteret hr oktober 2016 konstteret, t Sgnprogrmmet er for-
snket med op t 3 r – dvs. ndt henhodsvs 2021 og 2023. Rgsrevsonen hr sev tget
nttv t undersøgesen mrts 2016.
2. 2009 besuttede Foketnget t gngsætte Sgnprogrmmet for t etbere moderne
sgnsystemer p S-bnen og fernbnen. Besutnngen bev begrundet med, t en udskft-
nng f de gme sgner vr en het nødvendg nvesterng for t skre en effektv og p-
deg ernbnedrft fremover. Sgnprogrmmet skue peroden 2009-2040 smet gve
effektvsernger Bnednmrk p c. 4 m. kr. p drft og vedgehodese.
Etberngen f nye sgnsy-
stemer p S-bnen og fernb-
nen ndgr den potske ft-
e om en grøn trnsportpotk
fr nur 2009.
Aften bev ndget p bg-
grund f et besutnngsopæg
om Sgnprogrmmet fr de-
cember 2008, som Bnedn-
mrk hvde udrbedet.
Bnednmrk er en sttsvrk-
somhed under Trnsport-, Byg-
nngs- og Bogmnsteret. B-
nednmrk hr nsvret for t
vedgehode, forny og udbygge
ernbnen, s den hee tden
hr en tstnd og kpctet,
som gør det mugt t køre tog
Dnmrk.
Kde: Bnednmrk.
Gamle signaler.
Foto: To Lytzen
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
2
NTRODUKTON OG KONKLUSON
3. Sgnprogrmmet gennemføres f Trnsport-, Bygnngs- og Bogmnsteret (herefter
Trnsportmnsteret). Bnednmrk str for udføresen f Sgnprogrmmet, og Trnsport-
mnsterets deprtement fører tsyn med Bnednmrk og herunder Sgnprogrmmet.
Sgnprogrmmet er med sne c. 19 m. kr. Dnmrks største ernbnenvesterng t d-
to. Progrmmet gennemføres over en perode p mere end 10 r. Progrmmet omftter en
række større t-, udvkngs- og nægsproekter og hr sntfder t stort set e ndre pro-
ekter p bnenettet, herunder hstghedsopgrderngsproekter, Eektrfcerngsprogrm-
met og proektet Den nye bne Københvn-Rngsted. Derudover sk der nsteres nyt ud-
styr e tog, som sk køre p S-bnen og fernbnen.
P grund f Sgnprogrmmets mnge nterne og eksterne fhænggheder er styrngen f
progrmmets fremdrft med henbk p overhodese f tdspnen en væsentg og komp-
ceret opgve. Forsnkese f én de f progrmmet hr konsekvenser for resten f progrm-
met, gesom det pvrker udføresen f proekter p resten f bnenettet og betyder, t
pssgererne først p et senere tdspunkt fr gvn f den bedre rettdghed, som de nye
sgnsystemer sk gve.
4. Trnsportmnsteret hr fr nur 2015 opyst b.. Foketngets Trnsport-, Bygnngs-
og Bogudvg (herefter Trnsportudvget) om muge forsnkeser Sgnprogrmmet.
første omgng forhod t den krtske mepæ december 2014 for brugtgnng f de nye
sgnsystemer p S-bnens teststræknng.
Rgsrevsonen hr øbende hft opmærksomhed p, om Sgnprogrmmet kunne gennem-
føres t tden. Særgt forbndese med t trnsport-, bygnngs- og bogmnsteren (her-
efter trnsportmnsteren) et nott fr oktober 2015 orenterede Trnsportudvget om,
t der vr konstteret forsnkeser dee f progrmmet p op t 1�½ r, men t Bnedn-
mrk fortst forventede, t sgnsystemerne ve bve tget brug som forudst p S-b-
nen 2018 og p fernbnen 2021. oktober 2016 mtte trnsportmnsteren orentere
Trnsportudvget om, t progrmmet vr forsnket med op t 3 r – dvs. ndt 2021 p S-
bnen og 2023 p fernbnen. Sgnprogrmmet er den forbndese bevet c. 4,4 m. kr.
dyrere end tdgere forventet.
5. Formet med undersøgesen er t vurdere, om Trnsportmnsteret hr hft et tstræk-
kegt grundg for t vurdere, om tdspnen for Sgnprogrmmet kunne overhodes. V
besvrer føgende spørgsm beretnngen:
•
•
Hr Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hft tstrækkege opysnnger om
fremdrften forhod t tdspnen?
Hr Trnsportmnsterets deprtement tsynet med Sgnprogrmmet forhodt sg t-
strækkegt krtsk t, om tdspnen kunne overhodes?
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
3
KONKLUSION
Rgsrevsonen vurderer, t Trnsportmnsteret – særgt peroden nur 2015 - pr
2016 – hr hft et het utstrækkegt grundg for t vurdere, om tdspnen for Sgnpro-
grmmet kunne overhodes. Mnsteret hr frem t medo 2016 opyst t Foketnget, t
Sgnprogrmmets tdspn forventedes overhodt.
Undersøgesen vser, t Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hr hft het ut-
strækkege opysnnger om fremdrften forhod t tdspnen. Bnednmrks vurdernger
f, om tdspnen kunne overhodes, hr heer kke været tstrækkegt underbyggede. For
det første hr dee f Sgnprogrmmet været under øbende genpnægnng sden 2014
p grund f uenghed meem Bnednmrk og everndørerne om, hvorvdt tdspnerne
kunne overhodes. Dette hr betydet, t Bnednmrk hr hft et begrænset grundg for
t føge fremdrften progrmmet forhod t tdspnerne. For det ndet hr Bnednmrks
styrng været bseret p ukorrekte og msvsende opysnnger om fremdrft og økonomsk
forbrug. For det trede hr Bnednmrk p ntet tdspunkt hft et sodt grundg for t vur-
dere, om tdspnen kunne overhodes, d Bnednmrk kke hr udrbedet nye tdspner
for den endege færdggørese, sev om progrmmet vr bgefter tdspnen.
Undersøgesen vser ogs, t Trnsportmnsterets deprtement tsynet med Sgnpro-
grmmet kke hr forhodt sg tstrækkegt krtsk t, om tdspnen kunne overhodes. Fr
sutnngen f 2014 fk deprtementet opysnnger fr Bnednmrk om væsentge forsn-
keser progrmmet, og p den bggrund ntensverede deprtementet fr nur 2015 st
tsyn med progrmmet. Efter Rgsrevsonens opfttese skue deprtementet erede fr
nur 2015 hve forhodt sg mere krtsk t fremdrftsopysnngerne ved t udfordre B-
nednmrks øbende vurderng f, t tdspnen kunne overhodes.
Efter Rgsrevsonens opfttese hr Sgnprogrmmet sden 2014 været en krtsk stu-
ton p grund f forsnkeser forbundet med t udvke og teste de nye sgnsystemer.
Trnsportmnsterets deprtement og Bnednmrk hr dog først for vor øbet f 2016
regeret p progrmmets krtske tstnd. Sgnprogrmmet er p nuværende tdspunkt
forsnket med op t 3 r og er bevet c. 4,4 m. kr. dyrere. Progrmmets nye tdspn er
strm, gesom reserverne er brugt, og progrmmet hr fortst væsentge rsc forhod
t t overhode bde tdspn og økonom. For t mndske rskoen for, t Sgnprogrmmet
bver ydergere forsnket og fordyret og medfører ydergere negtve konsekvenser for
ndre bneproekter, bør styrngen f progrmmet styrkes væsentgt.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
4
NTRODUKTON OG KONKLUSON
1.2.
BAGGRUND
6. Sgnprogrmmet sk etbere nye sgnsystemer p S-bnen og fernbnen. De nuvæ-
rende sgner p fernbnen er bseret p næg fr 1950’erne og 1960’erne, hvorf de æd-
ste bev udvket 1912. P S-bnen er næggene prmært fr 1970’erne, men stgen er
større p grund f trfkntensteten. føge Bnednmrk er mnge f næggene erede
udtente, og en stor de f de øvrge næg v være udtente omkrng 2020.
7. Det prmære form med et sgnsystem er t undg, t tog kører smmen. Det undgs
ved, t sgnsystemet fortæer okomotvføreren, om der er frt p det føgende spor-styk-
ke. Derudover sk et sgnsystem understøtte en effektv fvkng f bnetrfkken. Et
sgnsystem bestr f skrngsnæg, fernstyrngscentrer, et togkontrosystem og et r-
dosystem. Dette v ogs være hovedeementerne ved etberngen f de nye sgnsyste-
mer. De nye sgnsystemer v dog høere grd være bseret p moderne teknoog. Det
betyder, t sgnsystemerne ngt høere grd v være computerstyrede, og forbndesen
meem nfrstruktur og tog bseres p trdøs teknoog. Dette ndebærer fx, t e ydre
sgner fernes. Fgur 1 vser forskeen p det gme og det nye sgnsystem.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
5
FIGUR 1
FORSKELLEN PÅ ET TRADTONELT OG ET MODERNE SGNALSYSTEM
TRADITIONELT SIGNALSYSTEM
FJERNSTYRINGS-
CENTRAL
FØRER SER SIGNAL
TRAFIKLEDER
MODERNE SIGNALSYSTEM
FJERNSTYRINGS-
CENTRAL
TRAFIKLEDER
TOGET MODTAGER
TRÅDLØST SIGNAL
Note: Fguren vser væsentge forskee ved et trdtonet og et moderne sgnsystem, men vser kke deteret eementerne systemerne.
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Trnsportmnsteret.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
6
NTRODUKTON OG KONKLUSON
8. P S-bnen etberer Bnednmrk et bybnesgnsystemet, CBTC (Communcton
Bsed Trn Contro). P fernbnen etberer Bnednmrk et sgnsystem bseret p den
fæeseuropæske stndrd ERTMS (Europen R Trffc Mngement System). De nye sg-
nsystemer sk gve færre forsnkeser, et ensrtet høt skkerhedsnveu, bedre pss-
gernformton, mughed for kortere resetder og fere togfgnge smt mughed for fud-
utomtsk drft p S-bnen. ERTMS-stndrden p fernbnen sk desuden skre, t tog
kn bruges p tværs f ndegrænser EU uden t skue være udstyret med fere forske-
ge togkontro- og rdosystemer. Dnmrk er det første EU-nd, som gennemfører en to-
tudskftnng f sgnsystemer hee ndet med udgngspunkt den nyeste ERTMS-stn-
drd.
Foketnget besuttede t gng-
sætte Sgnprogrmmet ved 6
ktstykker fr februr 2009 t
december 2011.
forængese f ktstykkerne
ndgk Bnednmrk kontrkter
med everndørerne om etbe-
rng f nye sgnsystemer.
Den potske fte stte den
tdsmæssge rmme for brug-
tgnngen f de nye sgnsyste-
mer t 2020 for S-bnen og t
2021 for fernbnen.
kontrkterne bev der oprnde-
gt ftt brugtgnng f de nye
sgnsystemer p S-bnen e-
rede 2018 og p fernbnen
fortst 2021.
9. Sgnprogrmmet er omfttende og er het overordnet opdet ét S-bneproekt, 2 fern-
bneproekter (omftter henhodsvs Øst- og Vestdnmrk) smt en række øvrge proek-
ter. den potske fte om nye sgner bev der fst en økonomsk rmme p c. 24 m.
kr., herf c. 20 m. kr. t fernbnen og c. 4 m. kr. t S-bnen. P bggrund f de ndg-
ede kontrkter for Sgnprogrmmet smt en budgetnyse f udgfterne t proekterng,
styrng f og tsyn med progrmmet bev progrmmets bevng 2012 reduceret og ud-
gorde herefter c. 19 m. kr. 2012-prser (nk. reserver).
Genplanlægningen af Signalprogrammet i 2016
10. strten f 2016 – forbndese med t de nye sgnsystemer bev tget brug p S-
bneteststræknngen, og den nye edese Bnednmrk og Sgnprogrmmet ttrdte
– gngstte Bnednmrk en ny omfttende genpnægnng f hee Sgnprogrmmet.
Dette rbede hr b.. omfttet, t Bnednmrk skue fte nye tdspner med evern-
dørerne, gesom Bnednmrk skue hve fudt overbk over everndørernes reee frem-
drft og styrke sn opføgnng p fremdrften.
11. Bnednmrks nye tdspner for Sgnprogrmmet bev offentggort oktober 2016
(f. bg 2). forbndese med de nye tdspner udmedte Trnsportmnsteret, t Sgn-
progrmmet er forsnket med op t 3 r forhod t de oprndege mepæe for brugtgnng
f de nye sgnsystemer p S-bnen 2018 og p fernbnen 2021, som everndørerne
hvde forpgtet sg t de 3 store nfrstrukturkontrkter.
Forsnkeserne f Sgnprogrmmet hr desuden hft negtve konsekvenser for en ng
række ndre bneproekter med sntfder t progrmmet. Bnednmrk hr derfor været
nødt t t gennemg hee sn nægspn, og det fremgr f den revderede nægspn, t
det hr været nødvendgt t ændre p gennemføresen f bneproekterne.
12. Trnsportmnsteret hr medt ud, t forsnkeserne fr betydnng for økonomen Sg-
nprogrmmet. Forsnkeserne betyder, t de forudstte effektvsernger Bnednmrk
forbundet med progrmmet p c. 4 m. kr. peroden 2009-2040 kke kn reseres rett-
dgt. Derudover bver Sgnprogrmmet c. 4,4 m. kr. dyrere end forventet. Mnsteret
hr opyst, t fordyresen skydes, t progrmmet smet set forænges med 2 r, t vsse
udgfter vr undervurderede, d kontrkterne bev ndget, og t ndre udgfter kke vr
medtget budgettet. Fgur 2 vser sttus p Sgnprogrmmets økonom pr. oktober 2016.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
7
FIGUR 2
SGNALPROGRAMMETS BEVLLNG OG PROGNOSE PR. OKTOBER 2016
(MA. KR.)
Samlet bevilling
(19,3 mia. kr.)
14,9
1,4
3
Forventet forbrug
(19,3 mia. kr.)
6,6
12,7
0
Basisoverslag
5
10
Projektreserve
Forventet restforbrug
15
20
Central anlægsreserve
Forbrug pr. oktober 2016
Note: Der er en afvigelse på ca. 0,2 mia. kr. mellem basisoverslaget på 14,9 mia. kr. i figur 2 og budgettet på
15,1 mia. kr. i figur 3. Ifølge Banedanmark skyldes afvigelsen bevillingsændringer. Bevilling og forven-
tet forbrug er opgjort i 2016-priser.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.
Det fremgr f fgur 2, t Trnsportmnsteret fortst forventer, t Sgnprogrmmets sm-
ede bevng overhodes, men t e reserverne nu er dsponeret og forventes brugt.
Mnsteret hr opyst, t der fortst er væsentge rsc forbundet med de nye tdspner
forhod t bde td og økonom. Der er kke egentge tdsmæssge ”buffere” tdspnerne,
og der er heer kke reserver t ydergere uforudsete udgfter de resterende 7 r f Sg-
nprogrmmet. føge mnsteret forudsætter pnen, t everndørerne everer som forud-
st, og t Bnednmrk fremdrettet føger mnutøst op med t kontroere fremdrften.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
8
NTRODUKTON OG KONKLUSON
13. Fgur 3 vser, hvordn fordyresen fordeer sg p de het overordnede dee f Sgnpro-
grmmet.
FIGUR 3
BUDGETTER FRA 2012 OG PROGNOSEN FRA OKTOBER 2016
(MA. KR.)
De 3 store kontrakter i S-baneprojektet
og fjernbaneprojekterne
(8,1 mia. kr.)
Projektstyring
(4,6 mia. kr.)
6,9
1,2
2,7
1,9
Øvrige udgifter
(6,6 mia. kr.)
0
1
2
5,5
1,1
3
4
5
6
7
8
9
2012-budgettet
Prognosen fra oktober 2016
Note: Der er en afvigelse på ca. 0,2 mia. kr. mellem basisoverslaget på 14,9 mia. kr. i figur 2 og budgettet på 15,1 mia. kr. i figur 3. Ifølge Banedanmark
skyldes afvigelsen bevillingsændringer. Budget og prognose er opgjort i 2016-priser.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.
Øvrge kontrkter og nveste-
rnger Sgnprogrmmet om-
ftter b..:
•
STM-proektet (udvkng f
modu, som skrer, t tog med
nyt ombordudstyr ogs kn
køre p bner med det gm-
e ATC-togkontrosystem)
•
GSM-R (nyt togrdosystem
bseret p en fæeseuro-
pæsk stndrd)
•
opførese f 2 nye trfkkon-
trocentre henhodsvs Kø-
benhvn og Frederc.
Det fremgr f fgur 3, t de 3 store nfrstrukturkontrkter forbndese med S-bnepro-
ektet og fernbneproekterne er bevet c. 1,2 m. kr. dyrere. Størstedeen f fordyresen
f Sgnprogrmmet vedrører proektstyrng, som er bevet c. 1,9 m. kr. dyrere og b..
omftter test, skkerhedsgodkendese, brugtgnng og oprethodese f progrmorgns-
tonen ydergere 2 r. Øvrge udgfter er bevet c. 1,1 m. kr. dyrere og omftter b.. øv-
rge kontrkter og nvesternger, ombordudstyr smt mpementerng og uddnnese.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
9
14. Fgur 4 vser vgtge hændeser Sgnprogrmmet vedrørende tdspner for brugtg-
nngen f det nye sgnsystem.
FIGUR 4
VGTGE HÆNDELSER SGNALPROGRAMMET PERODEN 2011-2016
Januar 2009
Med den politiske aftale om en grøn transportpolitik besluttes
det at etablere nye signalsystemer på banenettet.
2011 og 2012
Banedanmark indgår de største kontrakter med leverandørerne.
December 2014
Banedanmark overskrider den kritiske milepæl for ibrugtagning
af det nye signalsystem på S-banens teststrækning.
Oktober 2015
Banedanmark forventer, at ibrugtagning på både S-banens og
fjernbanens teststrækninger forsinkes med op til 1�½ år, men at
signalsystemerne fortsat kan tages i brug på alle strækninger i
henholdsvis 2018 og 2021.
Primo 2016
Banedanmark tager signalsystemet i brug på S-banens test-
strækning, Banedanmarks og Signalprogrammets nye ledelser
tiltræder, og Banedanmark genplanlægger tidsplanerne for
hele Signalprogrammet.
Oktober 2016
Signalprogrammet er forsinket med 3 år på S-banen og 2 år
på fjernbanen.
2018
Oprindelig milepæl for
ibrugtagning på S-banen.
2021
Ny milepæl for ibrugtagning på hele S-banen.
Oprindelig milepæl for ibrugtagning på hele fjernbanen.
2023
Ny milepæl for ibrugtag-
ning på hele fjernbanen.
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Trnsportmnsteret.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
10
NTRODUKTON OG KONKLUSON
Det fremgr f fgur 4, t tdspnerne for Sgnprogrmmet bev gt fst kontrkterne
for S-bnen og fernbnen henhodsvs 2011 og 2012. Fguren vser endvdere, t Bnedn-
mrk december 2014 overskred den krtske mepæ for brugtgnngen f sgnsystemer-
ne p S-bnens teststræknng. oktober 2015 forventede Bnednmrk, t brugtgnngen
f sgnsystemerne p teststræknngerne p fernbnen ogs bev forsnket. Prmo 2016
ttrdte Bnednmrks og Sgnprogrmmets nye edeser, og der bev gngst en omft-
tende genpnægnng f tdspnen for hee progrmmet. oktober 2016 fremgde Trns-
portmnsteret en ny tdspn for progrmmet og et nyt budget.
1.3.
REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING
15. Som nævnt forventede Trnsportmnsteret oktober 2015, t Sgnprogrmmets tds-
pn – trods tdsoverskrdeser – bev overhodt. oktober 2016 konstterede mnsteret
dog, t progrmmet nu vr forsnket og fordyret væsentgt. V hr derfor undersøgesen
fokuseret p t vurdere, om Trnsportmnsteret hr hft et tstrækkegt grundg for t
vurdere, om Sgnprogrmmets tdspn for brugtgnngen f de nye sgnsystemer p
e stræknnger p S-bnen 2018 og fernbnen 2021 kunne overhodes. For t være
stnd t t vurdere dette hr v formueret 2 undersøgesesspørgsm, som er beskrevet ne-
denfor.
Det første spørgsm
dresserer Bnednmrks opføgnng p fremdrften Sgnprogrm-
met forhod t tdspnen. V hr for denne de f undersøgesen gt t grund, t Bnedn-
mrk først og fremmest sk bsere sn styrng p opysnnger om:
•
•
•
hvor ngt everndørerne er forhod t tdspnens mepæe og pngte ktvteter
t der er smmenhæng meem fremdrft og det reserede økonomske forbrug
t det reserede økonomske forbrug svrer t det pngte.
V hr derudover gt t grund, t Bnednmrk p bggrund f opysnnger om forsnkeser
Sgnprogrmmet sk udrbede opdterede og restske tdspner for den resteren-
de de f progrmmet for t kunne gve retvsende opysnnger om, hvorvdt kontrkternes
tdspn forventes overhodt. Dette er væsentgt bde for styrngen f Sgnprogrmmet
forhod t b.. td og prs, men ogs for de mnge bneproekter, som er fhængge f den
tkt, som Sgnprogrmmet tges brug med.
V hr derfor undersøgt, om Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hr hft tstræk-
kege opysnnger om fremdrften forhod t tdspnen, som hr gort Bnednmrk stnd
t t vurdere, om Sgnprogrmmet hr fugt tdspnen. Det hr v gort ved t se p, om
Bnednmrk hr skret sg reevnt nformton om fremdrften progrmmet og hr fugt
op p opysnngerne p en mde, der hr betydet, t Bnednmrk hr hft vden om pro-
grmmets tstnd og dermed hr kunnet bsere sn styrng f progrmmet herp. V hr
desuden set p, om Bnednmrk p den bggrund hr kunnet vurdere, om tdspnen for
brugtgnngen p S-bnen og p fernbnen kunne overhodes.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
NTRODUKTON OG KONKLUSON
11
Det ndet spørgsm
vedrører Trnsportmnsterets deprtements tsyn med Sgnpro-
grmmets mughed for t bve færdgt t tden. V hr for denne de f undersøgesen gt
t grund, t deprtementet hr det overordnede tsynsnsvr for Bnednmrk, herunder
for Sgnprogrmmet. Det ndebærer, t deprtementet p et overordnet pn sk føge
op p, om Bnednmrk everer de ønskede resutter. Smtdg er det vgtgt, t deprte-
mentet skrer, t der tges hnd om væsentge forhod, der udfordrer Bnednmrks opg-
veøsnng. Sgnprogrmmets størrese og betydnng for en fremtdg og effektv fvkng
f togtrfkken bør efter Rgsrevsonens opfttese skærpe deprtementets tsyn med
progrmmet. Det sk ogs ses yset f, t progrmmet hr fgørende ndfydese p stort
set e ndre proekter p bnenettet, herunder hstghedsopgrderngsproekter, Eektr-
fcerngsprogrmmet og proektet Den nye bne Københvn-Rngsted, gesom e tog, der
kører Dnmrk, sk hve nsteret nyt udstyr, og personet sk uddnnes t t benyt-
te de nye sgnsystemer.
V hr derfor undersøgt, om deprtementet tsynet med Sgnprogrmmet hr forhodt
sg tstrækkegt krtsk t, om tdspnen kunne overhodes. V ægger her t grund, t nd-
sgt fremdrft og fvgeser fr tdspnen er en forudsætnng for t kunne understøtte
progrmmets gennemførese. Det gæder kke bre Sgnprogrmmet, men ogs under-
støttese f den smede proekt-/progrmporteføe vedrørende togdrften Dnmrk.
Trnsportmnsteret hr opyst, t Rgsrevsonens undersøgese efter mnsterets opft-
tese kun omftter dee f deprtementets tsyn med Sgnprogrmmet og fx kke depr-
tementets ktvteter forhod t t understøtte fremdrften Sgnprogrmmet.
V hr dog for begge undersøgesesspørgsm vgt ene t se p Bnednmrks og depr-
tementets opføgnng p fremdrften – dvs. om de øbende hr skret sg konkrete opysnn-
ger om proektets sttus forhod t tdspnen med henbk p t kunne styre progrmmets
fremdrft og kunne vurdere, om tdspnen for brugtgnng kunne overhodes. Undersøge-
sen omftter dermed kke e spekter f Bnednmrks styrng f Sgnprogrmmet e-
er f deprtementets roe. Dvs. t undersøgesen kke omftter Bnednmrks og depr-
tementets konkrete ktvteter for t skbe fremdrft progrmmet.
16. Undersøgesesperoden strækker sg fr 2011 og 2012, hvor Bnednmrk ndgk de
største kontrkter og ftte tdspner med everndørerne, frem t pr 2016, hvor B-
nednmrk gk gng med t udrbede het nye tdspner for færdggøresen f Sgn-
progrmmet.
Trnsportmnsteret hr opyst, t Rgsrevsonens undersøgese burde hve fokuseret p
mepæene den potske fte om Sgnprogrmmet, dvs. brugtgnngen p henhods-
vs S-bnen 2020 og p fernbnen 2021, frem for kontrktmepæene for brugtgnng
p S-bnen 2018 og p fernbnen 2021. V hr dog vgt t fokusere undersøgesen p
Sgnprogrmmets fremdrft forhod t kontrktmepæene f fere grunde. For det første
er bde Bnednmrks bevnger t Sgnprogrmmet og drften f de ekssterende sg-
nsystemer trettegt ud fr de brugtgnngstdspunkter, som fremgr f kontrkterne.
For det ndet er det kontrkternes mepæe, som Bnednmrk hr trettegt sn styrng
efter, unset t det den potske fte om Sgnprogrmmet er ftt, t brugtgnngen
p S-bnen kn ske p et senere tdspunkt.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
12
NTRODUKTON OG KONKLUSON
17. Undersøgesen omftter de største proekter Sgnprogrmmet – dvs. de 3 store nfr-
strukturproekter: S-bneproektet, Fernbne Vest-proektet og Fernbne Øst-proektet.
18. Undersøgesen er fgrænset t Trnsportmnsterets deprtements og Bnednmrks
grundg for t føge fremdrften Sgnprogrmmet forhod t tdspnen, herunder for
t vurdere, om tdspnen kunne overhodes. V hr kke undersøgt ndre dee f styrngen
f Sgnprogrmmet, fx Bnednmrks rskostyrng og ændrngsstyrng, d v fnder, t
konsekvenserne f styrngssvgt her ogs v være fspeet mngen p pdeg frem-
drftsnformton. V hr undersøgesen heer kke set p økonomstyrngen f Sgnpro-
grmmet, dog hr v undersøgt, hvordn Bnednmrks økonomrpporterng om progrm-
met hr bdrget t Bnednmrks vden om fremdrften progrmmet.
19. V hr kke undersøgt rsgen t forsnkeserne eer nsvrsfordengen meem Bne-
dnmrk og everndørerne forhod t, t forsnkeserne er opstet. Undersøgesen hr he-
er kke omfttet Sgnprogrmmets nye tdspner fr oktober 2016. V hr desuden kke
undersøgt, om Sgnprogrmmet ved brugtgnngen v gve de forudstte effekter og for-
bedrnger.
20. Revsonen er udført overensstemmese med god offentg revsonsskk, der er bse-
ret p de grundæggende revsonsprncpper rgsrevsonernes nterntone stndrder
(SSA 100-999).
21. bg 1 er undersøgesens metodske tgng beskrevet. Bg 2 vser de nye tdspner
for Sgnprogrmmet. Bg 3 vser en ordste, der forkrer udvgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
13
2. Transportministeriets
vurdering af fremdriften i
Signalprogrammet
22. Dette kpte hnder om, hvorvdt Trnsportmnsteret hr hft et tstrækkegt grund-
g for t vurdere, om tdspnen for Sgnprogrmmet kunne overhodes. Kptet omft-
ter des Bnednmrks opysnnger om fremdrften Sgnprogrmmet, des Trnsportm-
nsterets deprtements opføgnng p fremdrften progrmmet. Fgur 5 vser den overord-
nede orgnserng f Sgnprogrmmet.
FIGUR 5
DEN OVERORDNEDE ORGANSERNG AF SGNALPROGRAMMET
Transportministeriets
departement
Banedanmark
Signalprogrammet
S-baneprojektet
Fjernbane Øst-projektet
Fjernbane Vest-projektet
Øvrige projekter
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.
23. Bnednmrk str for t udføre Sgnprogrmmet og skre, t de nye sgnsystemer
v kunne tges brug henhod t tdspnen. Bnednmrk er den overordnede styrng f
Sgnprogrmmet fornkret en styregruppe form f Bnednmrks drekton. Progrm-
met hr sn egen edese og er derudover opdet en række proekter med egne edeser. De
enkete proektedeser str for kontrktstyrng og opføgnng p opysnnger om de enke-
te everndørers fremdrft. Progrmedesen str for t styre, koordnere og føge op p op-
ysnnger om fremdrften e proekterne progrmmet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
14
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
Trnsportmnsterets deprtement hr det overordnede tsynsnsvr for Bnednmrk,
herunder for Sgnprogrmmet. Det ndebærer, t deprtementet p et overordnet pn sk
føge op p, om Bnednmrk everer de ønskede resutter. forhod t Sgnprogrmmet
v det b.. sge, om progrmmet hr den fornødne fremdrft t, t tdspnen og økonom-
en kn overhodes.
2.1. BANEDANMARKS OPLYSNINGER OM FREMDRIFTEN
I SIGNALPROGRAMMET
24. V hr undersøgt, om Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hr hft tstræk-
kege opysnnger om fremdrften forhod t tdspnen. Det hr v gort ved t se p, om
Bnednmrk hr bseret sn styrng p retvsende opysnnger, og om Bnednmrk p bg-
grund f opysnngerne hr hft grundg for t vurdere, om tdspnen for progrmmet kun-
ne overhodes.
Banedanmarks oplysninger om fremdriften i Signalprogrammet
25. Bnednmrk hr kontrkterne med everndørerne ftt, hvke fremdrftsopysnn-
ger Bnednmrks styrng bseres p. kontrkterne er det forudst, t fremdrften sk
opgøres forhod t tdspnernes mepæe og ktvteter og ud fr opgøreser f det ud-
førte rbedes værd og det økonomske forbrug.
Banedanmarks oplysninger om fremdrift i forhold til tidsplanernes milepæle og aktiviteter
26. Det er ftt kontrkterne, t everndørerne mnedgt sk opdtere tdspnerne
forhod t den reserede fremdrft p mepæe og ktvteter. Leverndørerne sk ogs
udrbede genopretnngspner, tfæde f t everndørerne kommer bgefter tdspnen,
s Bnednmrk kn bsere sn styrng p opysnnger om fremdrften forhod t tdsp-
nerne.
27. V hr gennemget de opysnnger, Bnednmrk hr modtget fr everndørerne om
fremdrft forhod t tdspnernes mepæe og ktvteter. V hr set eksemper p de m-
nedge fremdrftsrpporter og opdterede tdspner, som Bnednmrk hr modtget fr
everndørerne, og eksemper p Bnednmrks behndng herf. Dette mtere omft-
ter ogs Bnednmrks nterne mnedge rpporter om Sgnprogrmmet t drektonen.
28. Vores gennemgng hr vst, t de oprndege tdspner hver sær ndehoder mepæ-
e (fx c. 400 for S-bneproektet) fordet ævnt p e fser, og t der t mepæene er
knyttet ktvteter og krterer for godkendese f, t mepæene er net, og t de tknyt-
tede everncer er modtget. Mepæene er prorteret ved brug f b.. krtske mepæe
(fx ved fseovergnge og udrunngstræknnger), betngsmepæe, mepæe tknyttet
bod tfæde f forsnkeser og en række meemggende mepæe.
Vores gennemgng hr derudover vst, t Bnednmrk øbende hr modtget tdspner
fr everndørerne, som er opdterede med fremdrft forhod t mepæe og ktvteter.
Bnednmrk hr sedes udgngspunktet hft mughed for t vurdere, hvor proekter-
ne befndt sg føge everndørerne. For S-bneproektet fremgr det tydegt, hvor mn-
ge dge fremdrften fvger fr tdspnen, dvs. hvor mnge dge en konkret mepæ eer
ktvtet er forsnket. For fernbneproekterne er det dog kke tydegt, hvor mnge dge
fremdrften fvger fr de oprndege tdspner. For e 3 proekter gæder det, t eve-
rndørerne kun begrænset omfng hr forkret fvgeser fr tdspnen rpporterne.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
15
29. Bnednmrks nterne opføgnnger vser, t Bnednmrk hr behndet rpporterne
fr everndørerne p nterne møder og hr drøftet fremdrften p møder med everndører-
ne. Det fremgr kke f referterne fr møderne, om der hr været en smet opføgnng p
proekternes fremdrft – dvs. om det er bevet vurderet, om forsnkeserne hvde konsekven-
ser for brugtgnngen.
den forbndese hr vores undersøgese ogs vst, t Bnednmrk hr hft en vrerende
og vsse tfæde mngefud kontro f, om tdspnens mepæe vr gennemført. Bne-
dnmrk hr fx kke fstgt generee procedurer for, hvordn proektederne skue gen-
nemføre kontroen f, om krtererne for godkendese f mepæe vr opfydt. Dermed hr
Bnednmrks kke opnet skkerhed for, t fremdrftsopysnngerne fr everndørerne
hr været retvsende.
Bnednmrk hr opyst, t der hr været udfordrnger med t vurdere everndørernes re-
ee fremdrft, b.. p grund f t everndørernes everncer tknyttet konkrete mepæ-
e vsse tfæde hr været forsnkede, mngefude eer er udebevet, smt t tdspner-
ne fr everndørerne kke td hr været opdterede eer enkete tfæde gefrem hr
mnget. Derudover hr Bnednmrk kke td hft td t everndørernes tdspner,
herunder om mepæene fremdrettet kunne overhodes. Bnednmrk hr opyst, t det
mdertd hr været mugt t vdere everndørernes opysnnger om fremdrft ved t
bruge en række terntve metoder, fx revews, men t der p grund f mngende frem-
drft hr været mest fokus p probemøsnng knyttet t nært forestende mepæe – fx
t tge teststræknngerne brug. Dette fokus hr føge Bnednmrk nogen grd tsde-
st Bnednmrks styrng f ktvteterne. Bnednmrk opyser p den bggrund, t op-
føgnngen p proekternes fremdrft kke hr været fudt ud tstrækkeg.
Arbejde ved sporstrækning i forbindelse med Signalprogrammet.
Foto: Bnednmrk
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
16
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
30. Det fremgr f referterne fr de møder, hvor Bnednmrk hr behndet fremdrften
Sgnprogrmmet, t der hr været forsnkeser peroden prmo 2014 - prmo 2016. B-
nednmrk hr denne perode øbende genpngt dee f Sgnprogrmmet for t kun-
ne overhode de forudstte tdspunkter for brugtgnng. Sev om tdspnerne peroden
hr været under øbende genpnægnng, hr Bnednmrk og everndørerne kke opn-
et fud enghed om nye tdspner, der kunne muggøre, t forsnkesen bev ndhentet, og
herved skre, t progrmmet bev gort færdgt t tden. Bnednmrks tgng hr pero-
den været, t muge forsnkeser skue hndteres og øses smmen med everndørerne,
b.. for t undg tvv om nsvrsfordengen. Bnednmrk hr derfor kke nvendt kon-
trktens bestemmeser om, t everndørerne skue udrbede genopretnngspner t-
fæde f forsnkeser.
31. Undersøgesen vser, t Bnednmrk erede december 2013 s ndktoner p, t
brugtgnngen f de nye sgner p S-bnens teststræknng december 2014 ve bve
forsnket. P den bggrund gngstte Bnednmrk en genpnægnng f S-bneproek-
tets tdspn. Det fremgr mdertd f mnedsrpporterne t Bnednmrks drekton, t
der sden september 2014 kke hr været fud enghed meem Bnednmrk og evern-
døren om tdspnen for S-bneproektet. P bggrund f udfordrngerne med t tge sg-
nerne brug p teststræknngen p S-bnen gngstte Bnednmrk november 2014
ogs en genpnægnng f fernbneproekternes tdspner. Vores gennemgng f m-
nedsrpporterne t Bnednmrks drekton hr vst, t tdspnerne for fernbneproek-
terne hr været under kontnuerg genpnægnng sden november 2014.
Bnednmrk hr opyst, t mn peroder rbedede med opdterede tdspner, hvor B-
nednmrk kun hvde godkendt de overordnede krtske mepæe knyttet t fseovergn-
ge og udrunngstræknnger. Det skydes vnskeghederne med t genpnægge tdsp-
nerne, herunder hensynet t nsvrsfordengen meem Bnednmrk og everndørerne.
Bnednmrk hr vgt denne tgng t tdspnerne, ford mn kke hvde fud td t e-
verndørernes deterede tdspner. Derudover hr Bnednmrk sdeøbende sev udr-
bedet skdte mepæspner med et kortsgtet fokus p testfsen og nært forestende
udrunngsstræknnger for t understøtte koordnerngen meem fx Fernbne Vest-proek-
tet og rbedet med t udruste fernbnetogene med ombordudstyr og synggøre fhæn-
ggheder.
32. Rgsrevsonen fnder, t den mngende enghed meem Bnednmrk og everndø-
rerne om tdspnerne hr betydet, t Bnednmrk sden efterret 2014 prmært hr hft
fokus p fremdrften forhod t nært forestende mepæe, herunder brugtgnngen f
S-bneteststræknngen. Derfor hr Bnednmrk hft et begrænset grundg for t vurde-
re, om everndørerne ve kunne ndhente forsnkeserne fr testfsen øbet f udrunngs-
fsen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
17
Banedanmarks oplysninger om fremdriften ud fra opgørelser af earned value
33. Det vr ftt kontrkterne med everndørerne, t everndørerne skue opgøre og
rpportere om fremdrften proekterne efter metoden Erned Vue Mngement (EVM).
Metoden skue bruges t t opgøre værden f det udførte rbede og skre smmenhæng
meem fremdrft og det reserede økonomske forbrug. Opgøreserne f erned vue sku-
e sedes suppere opføgnngen p tdspnens mepæe og ktvteter smt det økono-
mske forbrug. Derudover skue erned vue gve Bnednmrk et mere obektvt og nun-
ceret bede f fremdrften og det udførte rbedes værd mt forhod t den pngte
værd.
Særgt desgn- og testfserne skue EVM-metoden gøre det mugt t føge fremdrften
Sgnprogrmmet, hvket eers kunne være svært p grund f rbedets kke-fysske k-
rkter, fx udvkng og test f softwre. Her ve den egentge fremdrft eers først kunne
opgøres ved fsutnngen f testfsen eer færdggøresen f de enkete udrunngsstræk-
nnger. Leverndørerne skue opgøre erned vue med udgngspunkt et pontsystem, der
skue fstægges p forhnd og knyttes t tdspnernes mepæe og ktvteter.
34. Bnednmrk hr opyst, t der 2012 bev rbedet p t fstægge, hvordn erned
vue skue opgøres og bruges. Vores undersøgese vser mdertd, t Bnednmrk drg
fk fstgt, hvordn everndørerne præcst skue opgøre og bruge erned vue. stedet
hr det været op t everndørerne t fstægge grundget for opgørese f erned vue.
35. V hr gennemget de opysnnger, som Bnednmrk hr modtget fr everndørerne
om fremdrften opgort ved brug f erned vue. Gennemgngen hr vst, t progrme-
desen Bnednmrk brugte everndørernes opgøreser f erned vue t t føge op p
fremdrften Sgnprogrmmet og rpporterede herom t drektonen Bnednmrk. Op-
gøreserne vste, t proekterne desgn- og testfserne generet vr pget f underproduk-
ton, som kke bev ndhentet.
Undersøgesen vser dog ogs, t Bnednmrk sden sutnngen f 2013 hr hft ndtryk
f, t den reee fremdrft Sgnprogrmmet vr rngere end everndørernes opgøre-
ser f erned vue. Fktsk vr Bnednmrk erede 2012 kr over, t opgøreserne f
erned vue vr ukorrekte og derfor msvsende. Bnednmrk hr opyst, t det vste sg
t være vnskegt t f everndørerne t t evere egnede opgøreser f erned vue, og
t det t trods for fere forsøg kke ykkedes Bnednmrk t f en rpporterng om erned
vue fr everndørerne, som fspeede den reee fremdrft. P den bggrund ophørte B-
nednmrk sutnngen f 2014 med t bruge erned vue t t me fremdrften. Erned
vue bev dermed drg det vgtge værktø for Bnednmrk t t føge op p Sgnpro-
grmmet, som der eers vr gt op t, og bev kke erstttet f ndre værktøer.
EARNED VALUE MANA-
GEMENT (EVM)
EVM er et udbredt proektsty-
rngsværktø, som bruges t t
me fremdrften større proek-
ter. EVM nvendes særgt t t
me fremdrften proekter,
hvor det er vnskegt t opst-
e tstrækkege og dækkende
ndktorer p fremdrften – fx
t-udvkngsproekter, hvor der
kke øbende everes noget fy-
ssk eer funktontet. Erned
vue er et udtryk for den vær-
d, der kn tskrves et stykke
rbede, som er fudført nden
for en bestemt tdsperode. EVM
gver mughed for t vurdere
fremdrften op mod det pn-
gte budgetføb og det re-
serede forbrug.
Banedanmarks oplysninger om fremdriften ud fra opgørelser af det økonomiske forbrug
36. Endegt skue Bnednmrk føge fremdrften Sgnprogrmmet ud fr opgøreser f
det reserede økonomske forbrug. V hr gennemget de opysnnger om det økonomske
forbrug, som Bnednmrk hr brugt t t opgøre fremdrften: des opysnnger fr evern-
dørerne, des Bnednmrks egne opgøreser. den forbndese hr v særgt set p, om det
reserede forbrug hr svret t det pngte forbrug. Dette gver en væsentg ndkton
p fremdrften, nr mn som Sgnprogrmmet prmært beter, tkt med t rbede er
udført.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
18
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
37. føge Bnednmrks opgøreser hr det økonomske forbrug gennem hee Sgnpro-
grmmets forøb gget under det pngte forbrug – dvs. t der øbende hr været et mn-
dreforbrug. Mndreforbruget er udtryk for, t Bnednmrk kke hr fet eer kke hr be-
tt for de pngte everncer. Fgur 6 vser udvkngen det smede mndreforbrug Sg-
nprogrmmet for peroden mrts 2014 - mrts 2016.
FIGUR 6
UDVKLNGEN DET SAMLEDE MNDREFORBRUG SGNALPROGRAMMET FOR PERODEN
MARTS 2014 – MARTS 2016
(Mo. kr.)
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
September 2014
September 2015
Maj 2014
November 2014
Maj 2015
November 2015
Marts 2014
Marts 2015
Januar 2015
Januar 2016
Marts 2016
Juli 2014
Juli 2015
Note: Fguren vser Bnednmrks opgøreser f mndreforbruget de mneder, hvor Bnednmrk hr opgort forbruget for hee progrmmet.
Den yseb frve mrkerer de mneder, hvor forbruget for hee progrmmet kke hr været opgort.
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f Trnsportmnsteret.
Det fremgr f fgur 6, t mndreforbruget Sgnprogrmmet øbende er vokset. pero-
den mrts 2014 - mrts 2016 voksede mndreforbruget fr c. 850 mo. kr. t c. 2,3 m.
kr. mrts 2016 udgorde mndreforbruget c. 28 % f bevngen t dto. Aene fr nu-
r t mrts 2016 steg mndreforbruget med c. 600 mo. kr.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
19
38. Vores gennemgng hr mdertd vst, t der sden sutnngen f 2013 hr været stor
uskkerhed forbundet med Bnednmrks opgørese f forbruget Sgnprogrmmet, her-
under smmenhængen meem det opgorte forbrug, de gennemførte betnger t evern-
dørerne og everndørernes reee fremdrft. Konkret hr det hft den konsekvens, t Bne-
dnmrks opgorte forbrug hr været høere end de gennemførte betnger og endnu hø-
ere end everndørernes reee fremdrft. Bnednmrks opgorte forbrug hr dermed gvet
ndtryk f, t fremdrften vr bedre, end den reet vr.
39. Dette bygger v for det første p, t vores gennemgng hr vst, t Bnednmrks op-
gørese f forbruget des hr været bseret p gennemførte betnger for udført rbede,
des p everndørernes opgøreser f erned vue for gngværende rbeder. Dvs. t e-
verndørernes opgøreser f erned vue er bevet udgftsført smmen med fktske ud-
gfter. Denne prkss er nvendt frem t prmo 2016, sev om Bnednmrk sutnngen f
2014 kke ængere fndt erned vue egnet t t opgøre fremdrften efter. Bnednmrk
hr 2016 for t skre en korrekt opgørese f forbruget været nødt t t tømme Sgnpro-
grmmets økonomstyrngssystem for dt og derefter genndæse de korrekte dt sy-
stemet.
For det ndet hr der kke øbende været en drekte smmenhæng meem Bnednmrks
betnger t og everncer fr everndørerne. Des ford Bnednmrk kke td hr væ-
ret stnd t t vurdere, om de everncer, som hr gget t grund for betnger underves
proekterne, egentg hr været fydestgørende, før den smede funktontet hr været
testet forbndese med fsutnngen f større mepæe – fx brugtgnng f S-bnens test-
stræknng. Des ford Bnednmrks vurdernger f fremdrften meem mepæene reet
hr været everndørernes egne vurdernger f fremdrften. Det hr medført rsko for, t
Bnednmrk godt nok hr bett for everncer ved mepæe, men først p et senere tds-
punkt hr kunnet vurdere den egentge fremdrft – dvs. om sgnsystemerne vrker som
forudst.
Vores gennemgng hr d ogs vst, t Bnednmrks ndhodskontro f everncerne hr
vreret og vsse tfæde hr været utstrækkeg. Bnednmrk hr endvdere konstte-
ret, t der hr været tfæde f betnger for everncer, som efterføgende hr vst sg k-
ke t hve den fornødne kvtet. Bnednmrk hr opyst, t der for noge everncer hr
været te om en vurderng forhod t, om rbedet er udført, og t der kke e tfæde
hr været et mtch meem betng og evernce. Bnednmrk hr sev vurderet, t bet-
ngerne t everndørerne hr været forud for den reee fremdrft, og hr opyst, t det end-
nu kke er endegt fkret, om der er fud overensstemmese meem betnger t evern-
dørerne og everndørernes fremdrft.
40. At t betyder dette efter Rgsrevsonens opfttese, t Bnednmrk kke forbn-
dese med e betnger hr været skker p, t rbedet reet vr udført. Bnednmrk hr
først p et senere tdspunkt kunnet vurdere, om mn hr fet, hvd der er bett for, og hr
her konstteret, t fremdrften kke hr været s god som forventet. Bnednmrk hr over
for Rgsrevsonen bekræftet, t Bnednmrks opgørese f forbruget Sgnprogrmmet
hr været febehæftet og msvsende. Bnednmrks febehæftede opgøreser f forbru-
get hr hft den konsekvens, t Bnednmrk hr bseret sn styrng p msvsende frem-
drftsopysnnger.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
20
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
Banedanmarks vurdering af fremdriften i Signalprogrammet
DEN KRITISKE STI
Den krtske st progrmmet
betegner den række f p hn-
nden føgende ktvteter, som
hr drekte betydnng for, om
færdggøresestdspunktet kn
overhodes. Dvs. t en forsnke-
se p 1 dg f en ktvtet p
den krtske st forsnker hee
progrmmet med 1 dg.
41. Vores gennemgng f referter fr Bnednmrks drekton hr vst, t der drekto-
nen kun hr været f drøfteser f, hvd de konstterede forsnkeser ve betyde for, hvor-
nr Sgnprogrmmet ve kunne tges endegt brug p e stræknnger. Sden 2015 hr
Bnednmrk desuden hft svært ved t ustrere Sgnprogrmmets krtske st og for-
kre den drekte smmenhæng meem enkete ktvteter og forsnkeserne, b.. p grund
f den øbende genpnægnng f dee f progrmmet. Bnednmrk vurderer, t de over-
ordnede rsger t forsnkeserne hr været test, dokumentton og godkendese. Bne-
dnmrk peger dog ogs p, t de nterne procedurer Bnednmrk hr været forsnken-
de, b.. ford opgverne hr været undervurderede.
Gmmet sgn, som er tget ud f drft ved udrunng f det nye sgnsystem.
Foto: Chrstoffer Regd
Vores gennemgng f referter fr Bnednmrks drekton hr derudover vst, t forbn-
dese med, t den krtske mepæ for brugtgnng p S-bnens teststræknng december
2014 bev overskredet, hr Bnednmrk 2015 øbende hft fokus p t hode fremdrft
proektet og kun begrænset omfng fokuseret p forsnkesernes konsekvenser for den
endege brugtgnng f sgnsystemerne. T trods for forsnkeserne – særgt f brug-
tgnngen p S-bnens teststræknng fr utmo 2014 t februr 2016 – hr Bnednmrk
øbende frem t pr 2016 vurderet, t der mtte være td nok udrunngsfsen t t nd-
hente forsnkeserne fr testfsen.
Det vr p den bggrund, t trnsportmnsteren oktober 2015 et nott t Trnsportud-
vget opyste, t brugtgnngen p teststræknngerne p bde S-bnen og fernbnen vr
forsnket med henhodsvs c. 1 r og c. 1�½ r, men t Bnednmrk dog fortst forven-
tede t hve tget sgnsystemerne brug p resten f S-bnen og fernbnen henhods-
vs 2018 og 2021.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
21
42. Undersøgesen vser, t tdspnerne for Sgnprogrmmet oprndegt vr bseret p,
t erfrngerne fr S-bneproektets testfse skue ægges t grund for udrunngsfsen
og derudover bruges test- og udrunngsfserne fernbneproekterne. Fgur 7 vser de op-
rndege overordnede tdspner og fser for de 3 proekter.
FIGUR 7
OPRINDELIGE TIDSPLANER OG FASER I DE 3 STØRSTE INFRASTRUKTURPROJEKTER I SIGNAL-
PROGRAMMET
2011
S-baneprojektet
Design
Fjernbane Øst-
projektet
Design
Fjernbane Vest-
projektet
Test
Udrulning
Afslutning
Test
Udrulning
Afslutning
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Design
Test
Udrulning
Afslutning
Note: Overgangen fra udrulningsfasen til afslutningsfasen markerer ibrugtagningen af signalsystemet på den sidste strækning i hvert projekt.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.
Det fremgr f fgur 7, t hver tdspn er nddet 4 fser – desgn, test, udrunng og f-
sutnng. De nye sgnsystemer p S-bnen og fernbnen tges først brug p skdte
teststræknnger testfsen, hvor sgnsystemerne fprøves for fe og mnger. brugtg-
nngen p de resterende bnestræknnger gennemføres efterføgende udrunngsfsen.
Afsutnngsfsen omftter ene den dmnstrtve fsutnng f proekterne.
43. S-bneproektet skue føge kontrktens tdspn oprndegt overg fr testfsen t
udrunngsfsen ved den krtske mepæ december 2014, og brugtgnngen f de nye
sgner p hee S-bnen skue være tget brug 2018. Fernbneproekterne skue fø-
ge kontrktens tdspn overg fr testfsen t udrunngsfsen øbet f 2017, og brug-
tgnngen f det nye sgnsystem p hee fernbnen skue være tget brug 2021. for-
bndese med forsnkeserne S-bneproektets testfse vurderede Bnednmrk medo
2015, t først nr teststræknngen vr tget brug, ve det være mugt t vurdere kon-
sekvenserne for udrunngsfsen. Det gdt ogs vurderngen f, t forsnkeserne kunne
ndhentes, og t tdspunkterne for brugtgnngen 2018 og 2021 kunne overhodes.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
22
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
boks 1 beskrver v brugtgnngen p teststræknngen p S-bnen februr 2016.
BOKS 1
OPNÅELSE AF DEN KRTSKE MLEPÆL PÅ S-BANEN ULTMO FEBRUAR
2016
Det nye sgnsystem p teststræknngen Herød-ægersborg bev tget brug februr 2016.
Bnednmrk hr opyst, t bggrunden for t væge denne stræknng som teststræknng hr
været, t næggene p stræknngen vr de ædste p S-bnen, og t togkontrosystemet me-
em Lyngby og Herød hvde et vere skkerhedsnveu end resten f S-bnen.
Mndg den 29. februr 2016 kørte de første tog med pssgerer p S-bnens nye sgnsy-
stem meem Herød og ægersborg. Bnednmrk og DSB hvde nden drftsættesen f sy-
stemet gennemført omfttende test. Dette gorde de b.. ved, t de weekenden op t drft-
sættesen testede det nye system uden pssgerer p stræknngen.
de første 5 uger efter, t det nye sgnsystem bev st drft p stræknngen, bev trfkken
meem Herød og Køge fvket efter en udvdet weekendkørepn. Den 4. pr 2016 bev tr-
fkken p stræknngen gen fvket efter den mndege kørepn, og togene hr sden kørt
med brug f det nye sgnsystem p destræknngen Herød-ægersborg.
P denne første stræknng konstterede Bnednmrk dog fe/uhensgtsmæssgheder, som
først vste sg den mndege drftsstuton. Dsse fe/uhensgtsmæssgheder pvrkede
rettdgheden negtvt og hr tget ængere td t udbedre end forudst. Probemerne er før-
ste omgng bevet øst ved hæp f en række mdertdge øsnnger. Feene og uhensgtsmæs-
sghederne søges udbedret og fhupet øbende form f softwreopdternger, men e v
først være øst ved rsskftet 2017/18.
De næste S-bnestræknnger, hvor det det nye sgnsystem sk tges brug, gr fr Svne-
møen t henhodsvs ægersborg, Kmpenborg og Ryprken smt fr Heerup t Ryprken.
Efter den nye tdspn sk dette ske 2018.
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Trnsportmnsteret.
Bnednmrk vurderede frem t forret 2016, t forsnkeserne mtte kunne ndhentes ved
t optmere udrunngen, des ud fr erfrngerne fr testfsen, des ved t gennemføre ud-
runngen p fere stræknnger smtdg. V hr kke set nyser eer gnende dokumen-
tton, som underbygger den vurderng, som Bnednmrk fsthodt frem t forret 2016,
om t tdspnen kunne overhodes. Bnednmrk hr opyst, t Bnednmrks hdtdge
vurderng vr bseret p het overordnede og t for optmstske ntgeser, som hverken
vr bseret p egentge nyser eer systemtsk behndede forudsætnnger. Bnedn-
mrk hr erkendt, t tgngen tbgebk kn nfægtes og betrgtes som rskbe.
44. Undersøgesen vser, t Bnednmrk først pr 2016 orenterede Trnsportmnste-
rets deprtement om, t forsnkeserne kke kunne hndteres nden for tdspnen. Dvs. ef-
ter t S-bneteststræknngen februr 2016 vr tget brug, og efter t den nye edese
Bnednmrk og Sgnprogrmmet vr ttrdt.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
23
Bnednmrk gngstte p dette tdspunkt en ny omfttende genpnægnng f hee Sg-
nprogrmmet, som hr vret fr forret t efterret 2016. den forbndese hr Bnedn-
mrk ogs gennemget progrmmets fremdrft og økonom og hr opyst, t den hdtdge
opføgnng p fremdrft og økonom kke hr været tstrækkeg t t skre den nødvend-
ge styrng f progrmmet.
RESULTATER
Undersøgesen vser, t Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hr hft het ut-
strækkege opysnnger om fremdrften forhod t tdspnen.
For det første hr Sgnprogrmmets tdspner været under øbende genpnægnng s-
den 2014 p grund f uenghed meem Bnednmrk og everndørerne om, hvorvdt tds-
pnerne kunne overhodes. Dette hr betydet, t Bnednmrk hr hft et begrænset
grundg for t føge fremdrften progrmmet forhod t tdspnerne. Derudover hr B-
nednmrks brug f opgøreser f erned vue og forbrug været msvsende, og Bnedn-
mrk hr kke øbende kunnet vurdere, om der vr drekte smmenhæng meem fremdrft
og betnger t everndørerne. For det ndet hr Bnednmrk p bggrund f fremdrfts-
opysnngerne kke hft et sodt grundg for t vurdere, om tdspnen for progrmmet
kunne overhodes, og Bnednmrk hr kke udrbedet nye tdspner for den endege
brugtgnng.
Fr Sgnprogrmmets gngsættese hr der været forsnkeser og uskkerhed om frem-
drften, og sden 2014 hr der været væsentge ndktoner p, t progrmmet kke kun-
ne bve færdgt t tden. T trods for dette hr Bnednmrk fsthodt, t konstterede
forsnkeser testfsen kunne ndhentes udrunngsfsen. Bnednmrk hr først pr
2016 – efter brugtgnng p S-bnens teststræknng februr 2016, og efter den nye e-
dese Bnednmrk og Sgnprogrmmet vr ttrdt – orenteret Trnsportmnsterets
deprtement om, t forsnkeserne kke kunne hndteres nden for tdspnen. P den bg-
grund hr Bnednmrk oktober 2016 færdggort nye tdspner for brugtgnngen f
sgnsystemerne.
2.2. TRANSPORTMINISTERIETS DEPARTEMENTS OP-
FØLGNING PÅ FREMDRIFTEN I SIGNALPROGRAMMET
45. V hr undersøgt, om Trnsportmnsterets deprtement st tsyn med Sgnprogrm-
met hr forhodt sg tstrækkegt krtsk t fremdrften progrmmet og mugheden for,
t progrmmets tdspn kunne overhodes. Med krtsk forstr v, t deprtementet hr
smmenhodt de opysnnger, som deprtementet øbende hr modtget fr Bnednmrk
omkrng probemer med fremdrften, med Bnednmrks vurderng f mugheden for, t
Sgnprogrmmet kunne tges brug efter pnen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
24
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
Som tdgere nævnt bør Sgnprogrmmets størrese og betydnng for en fremtdg og ef-
fektv fvkng f togtrfkken efter Rgsrevsonens opfttese skærpe deprtementets
tsyn med progrmmet. Progrmmet hr fgørende ndfydese p stort set e ndre pro-
ekter p bnenettet, herunder hstghedsopgrderngsproekter, Eektrfcerngsprogrm-
met og proektet Den nye bne Københvn-Rngsted, gesom e tog, der kører Dnmrk,
sk hve nsteret nyt udstyr, og personet sk uddnnes t t benytte de nye sgn-
systemer. V hr derfor gt t grund, t deprtementets ndsgt fremdrften er en forud-
sætnng for t kunne understøtte gennemføresen f seve Sgnprogrmmet, men ogs
den smede proekt-/progrmporteføe for togdrften Dnmrk.
46. Fgur 8 vser de væsentgste begvenheder forbndese med Trnsportmnsterets de-
prtements tsyn med Sgnprogrmmet.
FIGUR 8
TRANSPORTMNSTERETS DEPARTEMENTS TLSYN MED SGNALPROGRAMMET
Departementet følger
Signalprogrammet
kvartalsvist.
Primo 2014
Departementet inten-
siverer tilsynet med
S-baneprojektet og
følger det månedligt.
Januar 2015
Departementet udvider det
intensiverede tilsyn til hele
Signalprogrammet og ind-
fører månedlige tilsynsmøder.
August 2015
Banedanmark oplyser til Trans-
portministeriets departement,
at den endelige udrulning på
S-banen i 2018 er forsinket.
April 2016
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Trnsportmnsteret.
47. Trnsportmnsterets deprtement hr fr 2014 fugt Sgnprogrmmet gennem m-
nsterets mndege tsyn for de største proekter. Deprtementet hr kvrtsvst mod-
tget opysnnger fr Bnednmrk om Sgnprogrmmets økonom, tdspn og rsc. Op-
ysnngerne om fremdrften hr b.. omfttet udvkngen forbruget progrmmet, udvk-
ngen forhod t tdspnen, forventet tdspunkt for brugtgnng f sgnsystemerne og
udvkngen rskoværden.
Fr nur 2015 ntensverede deprtementet st tsyn med S-bneproektet, og fr ugust
2015 omftter deprtementets ntensverede tsyn hee Sgnprogrmmet. Deprtemen-
tet hr begrundet behovet for t ntensvere tsynet med, t proektet udvkede sg hur-
tgt, og dermed gv den kvrtsvse rpporterng kke et ktuet bede f proektets st-
tus. Formet med t ntensvere tsynet vr dermed t f mere ktuee opysnnger om
proektets sttus ved t øge frekvensen for rpporterngen.
Tilsynet efter overskridelse af kritisk milepæl i december 2014
48. V hr fokuseret vores undersøgese f deprtementets opføgnng p fremdrften Sg-
nprogrmmet p det tsyn, som deprtementet førte med progrmmet fr sutnngen f
2014 og frem. Det skydes, t den krtske mepæ for brugtgnng p S-bnens teststræk-
nng bev overskredet december 2014.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
25
brugtgnngen f det nye sgnsystem p teststræknngen p S-bnen vr en krtsk m-
epæ for hee Sgnprogrmmet og gv en vgtg peng forhod t fremdrften progrm-
met. Her skue det nye sgnsystem for første gng overg t drft og ersttte de gme
sgnsystemer. Derudover skue der drges vgtg ærng forbndese med denne mepæ
Sgnprogrmmet, som skue bruges udrunngen p de ndre dee f S-bnen og den
vdere pnægnng f fernbneproekterne.
49. D Bnednmrk kke kunne n t overg t prøvedrft p S-bnen som pngt de-
cember 2014, vgte deprtementet fr nur 2015 t ntensvere tsynet med S-bne-
proektet. det ntensverede tsyn skue Bnednmrk nu mnedgt rpportere om frem-
drften S-bneproektet.
Vores undersøgese vser, t Bnednmrk rpporternger om S-bneproektet peroden
december 2014 - mrts 2016 hr beskrevet, t S-bneproektet trods forsnkeser vr frem-
drft. denne perode vr det den krtske mepæ med brugtgnngen p teststræknngen,
der vr fokus. de mnedge rpporter fr Bnednmrk t deprtementet fremgk det
dog ogs fere gnge, t der S-bneproektet opstod nye forsnkeser forhod t t n den-
ne mepæ. brugtgnngen p teststræknngen, som skue hve været sket december
2014, bev øbet f 2015 forsnket fere gnge, og den endeg brugtgnng bev først
værkst februr 2016. Der udestr dog stdg mpementerng f fere funktonteter,
som er pngt t færdggørese ved rsskftet 2017/18.
50. For bde S-bnen og fernbnen gæder det, t deprtementet sden efterret 2014 hr
modtget en ng række krtske opysnnger om Sgnprogrmmets fremdrft fr Bne-
dnmrk. Det dreer sg om forhod som et voksende mndreforbrug, genpnægnng f de-
e f proekterne og uengheder meem Bnednmrk og everndørerne om tdspner mv.
Derudover fremgr det, t Sgnprogrmmet hr hft svært ved t overhode tdspnen,
og t der øbende er opstet nye forsnkeser.
51. V hr gennemget en række referter fr tsynsmøder om Sgnprogrmmet meem
Trnsportmnsterets deprtement og Bnednmrk. Det hr v gort for t undersøge, om
deprtementet her hr spurgt krtsk nd t opysnngerne om fremdrften progrmmet og
den forbndese ogs t forsnkeserne og t mugheden for t overhode tdspnen frem-
drettet. Vores gennemgng hr vst, t tdspnerne kke bev behndet særgt ofte. Af
referterne fremgr det, t deprtementet enkete gnge udtrykte bekymrng om de op-
ysnnger, der kom fr Bnednmrk. Fx un 2015, hvor deprtementet stte spørgsms-
tegn ved, om forsnkeser fernbneproekterne kunne ndhentes, nr tdspnen erede
vr presset, og februr 2016, hvor deprtementet spurgte t, om tdsngvesen for over-
gng t overvget prøvedrft p S-bnen vr retvsende.
Ud over dsse enkete gnge, hvor Trnsportmnsterets deprtement hr dresseret tds-
pnerne, er der kke tegn p, t deprtementet hr udfordret de opysnnger, som Bne-
dnmrk hr gvet om, t b.. den endege tdspn for S-bneproektet fortst ve hode,
t trods for t den krtske mepæ for brugtgnng f det nye sgnsystem p teststræk-
nngen hee tden bev udskudt. Efter Rgsrevsonens opfttese skue deprtementet fr
nur 2015 og frem hve efterspurgt og skret sg nformtoner, som underbyggede eer
sndsynggorde Bnednmrks vurderng f, t forsnkeserne kke ve f betydnng for
den forudstte brugtgnng henhodsvs 2018 og 2021.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
26
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
Departementets opfølgning på Signalprogrammets status fra oktober 2015
52. P tsynsmødet om Sgnprogrmmet oktober 2015 orenterede Bnednmrk depr-
tementet om probemer med proekternes tdspner. den forbndese omttes ogs det
sttusnott t Trnsportudvget, som Trnsportmnsteret skue fgve p dette tds-
punkt, og som netop omhndede forsnkeser p op t 1�½ r progrmmet, men hvor Bne-
dnmrk geve vurderede, t Sgnprogrmmet kunne hode tdspnen.
53. Vores gennemgng hr vst, t Trnsportmnsterets deprtement p tsynsmødet
oktober 2015 bestte et nott, hvor Bnednmrk skue redegøre for forsnkeserne Sg-
nprogrmmet og konsekvenserne herf. Nottet skue uddybe sttusnottet t Trns-
portudvget. Deprtementet bd her om, t Bnednmrk skue udrbede et nott om en
fremtdg tdspn, som redegorde: ”[…] hvorfor mn Sgnprogrmmet forventer, t mn
kn n de revderede tdspner for ery depoyment (dvs. udrunng p teststræknngerne
testfserne). Kn der peges p konkret ærng og erfrng, som v gvne processen frem-
drettet? Desuden sk der redegøres for, p hvket grundg mn forventer t udrunngen
kn cceereres fremdrettet progrmmet”.
Bnednmrk fremsendte det efterspurgte nott november 2015. Her opyste Bnedn-
mrk, t en nyse gennemført smrbede med everndørerne p fernbneproekterne
hvde vst, t proekterne vr fn udvkng, men t udvkng og godkendese f vsse de-
e vr forsnket, gesom det p bggrund f erfrngerne fr S-bneproektet kunne konst-
teres, t tdspnen for teststræknngerne p fernbnen kke rummede tstrækkeg td
t test og skkerhedsgodkendeser. Bnednmrk opyste, t mn smmen med evern-
dørerne vr ved t gennemg pnerne for den efterføgende brugtgnng og ve vende
tbge, nr der vr etberet et mere konkret grundg for vurderngen f tdsbehovet t
udrunng, test og godkendese.
54. Trnsportmnsterets deprtement bestte efterføgende fere opdternger f sttus-
nottet fr oktober 2015 og modtog dsse notter opysnnger fr Bnednmrk om frem-
drften Sgnprogrmmet og om Bnednmrks forventnnger t, om Sgnprogrmmet
kunne overhode tdspnen. peroden fr oktober 2015 t m 2016 fremgr sttus p Sg-
nprogrmmet desuden f Bnednmrks rsrpport for 2015. Tbe 1 er en oversgt over
mednger om sttus for Sgnprogrmmet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
27
TABEL 1
STATUS FOR SGNALPROGRAMMET PERODEN OKTOBER 2015 – MEDO 2016
Forventes S-bnens
udrunng 2018
overhodt?
Sttusnott f 2. oktober 2015
Sttusnott f 20. nur 2016
Årsrpport 2015 f 9. mrts 2016
Forventes fernbnens
udrunng 2021
overhodt?
Forventes Sgn-
progrmmets tot-
udgft overhodt?
(En ny smet usteret tds-
pn ventes t foregge
1. hvr 2016)
–
Sttusnott f 8. pr 2016
÷
(En ny tdspn forventes
1. hvr 2016)
-
(En ny tdspn forventes
1. hvr 2016)
–
Sttusnott f 20. m 2016
÷
(En ny tdspn forventes
1. hvr 2016)
-
(En ny tdspn forventes
1. hvr 2016)
–
Note: ”-” betyder, t der kke ekspct fremgr opysnnger om emnet.
Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Trnsportmnsteret.
Det fremgr f tbe 1, t Trnsportmnsterets deprtement peroden oktober 2015 - m
2016 hr modtget 4 sttusnotter fr Bnednmrk, der forhoder sg drekte t mughe-
den for t færdggøre Sgnprogrmmet t den ftte td. Det fremgr vdere, t Bnedn-
mrk notterne fr oktober 2015 og nur 2016 hr opyst, t S-bneproektet og fern-
bneproekterne kunne gennemføres nden for den oprndege tdspn, og t budgetterne
kunne overhodes. pr 2016 meddete Bnednmrk, t det kke ængere vr restsk
t gennemføre S-bneproektet nden for den oprndege tdspn, gesom Bnednmrk
opyste, t mn gennemgk tdspnerne for fernbneproekterne. Det fremgr desuden f
tbeen, t Trnsportmnsterets deprtement peroden ogs fk nformton om Sgn-
progrmmet og den forventede færdggørese mrts 2016, d deprtementet godkendte
Bnednmrks rsrpport. Her fremgk det, t der kke ve være forsnkeser f Sgnpro-
grmmets fsutnng.
55. Trnsportmnsterets deprtement hr opyst, t de 3 sttusnotter fr nur, pr og
m 2016 kke bev sendt vdere t Trnsportudvget. Deprtementet vurderede, t not-
terne kke hvde den fornødne kvtet, d Sgnprogrmmet vr ved t bve genpngt,
og tdspnen ve bve opdteret. Opysnngerne om tdspnen ve derfor bedste fd
være uktuee og værste fd msvsende.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
28
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
56. Vores undersøgese vser, t deprtementet oktober 2015 efterspurgte opysnnger
om, hvorvdt Bnednmrk reet kunne overhode tdspnen. Bnednmrks svr ndehodt
dog kke konkrete nformtoner t spørgsmet om tdspnen. Deprtementet hr heer
kke modtget nogen dokumentton, som underbyggede Bnednmrks forventnnger og
vurdernger nottet fr november 2015. Dette gæder ogs for de efterføgende sttus-
notter. Deprtementet hr ene tget notterne t efterretnng, p trods f t deprte-
mentet de mnedge rpporternger fr Bnednmrk fk væsentge ndktoner p, t
der vr store probemer med fremdrften.
Et f Bnednmrks 2 nye trfkkontrocentre.
Kde: Kus Hostng
ANLÆGSSTATUS
Med rpporten ”Sttus for n-
ægsproekter p Trnsportm-
nsterets omrde” (nægsst-
tus) orenterer mnsteret hv-
rgt Foketngets Fnnsudvg
og Foketngets Trnsportudvg
om sttus og udvkng nægs-
proekter.
57. Trnsportmnsterets deprtement hr opyst, t deprtementet efterret 2015 st-
gende grd hvde probemer med opysnngerne fr Bnednmrk om fremdrften Sgn-
progrmmet. Det vr krt, t der vr forsnkeser p teststræknngerne, og med orente-
rngen f Trnsportudvget nottet fr oktober 2015 tkendegv Bnednmrk, t pro-
grmmet vr forsnket forhod t tdspnerne de ndgede kontrkter. Men Bnedn-
mrk fsthodt dette nott og nægssttus for 2. hvr 2015, t udrunngen kunne f-
suttes 2018 p S-bnen og 2021 p fernbnen.
Trnsportmnsterets deprtement hr endvdere opyst, t deprtementet p dværen-
de tdspunkt kke vr stnd t t komme t bunds spørgsmet om konsekvenserne for
tdspnen. Men de stgende probemer Sgnprogrmmet vr en væsentg medvrken-
de fktor t, t det november 2015 bev besuttet, t der forbndese med udøbet f B-
nednmrks dmnstrerende drektørs rem mrts 2016 vr behov for nye kompeten-
cer Bnednmrk. Den nye dmnstrerende drektørs ttrædese bev fremrykket t me-
do februr 2016, b.. ud fr hensynet om t skre edese f Sgnprogrmmet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
TRANSPORTMNSTERETS VURDERNG AF FREMDRFTEN SGNALPROGRAMMET
29
Efter Rgsrevsonens opfttese hr der sden 2014 været vorge probemer med frem-
drften Sgnprogrmmet. Deprtementet hr gng p gng fet opysnnger, som ndke-
rede væsentge fremdrftsprobemer. Det dreer sg om opysnnger om:
•
t Sgnprogrmmet nge peroder hr været en proces, hvor dee f proekterne ø-
bende bev genpngt, b.. p grund f uenghed meem Bnednmrk og everndø-
rerne om tdspnerne
t mepæe, herunder ogs den krtske mepæ for brugtgnngen p S-bnens test-
stræknng, gentgne gnge er bevet udskudt
t progrmmet hr hft et mrknt mndreforbrug.
•
•
P trods f dette hr deprtementet ene tget t efterretnng, t Bnednmrk opyste,
t Sgnprogrmmet kunne overhode de tdspunkter for brugtgnngen f sgnsyste-
met, som kontrkttdspnerne. Efter Rgsrevsonens opfttese skue deprtementet
– het tbge fr det tdspunkt, hvor den krtske mepæ p brugtgnngen f S-bnens
teststræknng bev overskredet – kontnuergt hve stet spørgsm t grundget for B-
nednmrks vurderng f, t tdspnen trods store forsnkeser stdg ve hode.
RESULTATER
Rgsrevsonen vurderer, t Trnsportmnsterets deprtement st tsyn med Sgnpro-
grmmet kke hr forhodt sg tstrækkegt krtsk t, om tdspnen kunne overhodes.
Fr sutnngen f 2014 fk deprtementet opysnnger fr Bnednmrk om væsentge for-
snkeser progrmmet. Rgsrevsonen fnder det p den bggrund hensgtsmæssgt, t de-
prtementet 2015 ntensverede st tsyn med progrmmet – først med S-bnedeen og
sden med hee progrmmet. Deprtementet hr dog den forbndese kun begrænset om-
fng spurgt nd t probemer med fremdrften Sgnprogrmmet, herunder progrmmets
stgende mndreforbrug. Deprtementet hr heer kke øbende udfordret Bnednmrks
vurderng f, t forsnkeserne kunne ndhentes, eer efterspurgt og skret sg nformto-
ner, som underbyggede Bnednmrks vurdernger f, t det kunne de sg gøre.
Efter Rgsrevsonens opfttese skue deprtementet hve regeret tdgere og forhodt
sg mere krtsk t de fremdrftsopysnnger, som vste, t Sgnprogrmmet vr nødden-
de, ved fr nur 2015 ogs t udfordre Bnednmrks vurderng f, t tdspnen kunne
overhodes.
Rgsrevsonen, den 18. nur 2017
Lone Strøm
/Mds Nyhom cobsen
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
30
METODSK TLGANG
BILAG 1. METODISK TILGANG
Formet med undersøgesen er t vurdere, om Trnsportmnsteret hr hft et tstrække-
gt grundg for t vurdere, om tdspnen for Sgnprogrmmet kunne overhodes. V be-
svrer føgende spørgsm beretnngen:
•
•
Hr Bnednmrk styrngen f Sgnprogrmmet hft tstrækkege opysnnger om
fremdrften forhod t tdspnen?
Hr Trnsportmnsterets deprtement tsynet med Sgnprogrmmet forhodt sg
tstrækkegt krtsk t, om tdspnen kunne overhodes?
undersøgesen ndgr Trnsportmnsteret, deprtementet og Bnednmrk.
Undersøgesen omhnder peroden 2011-2016. Dvs. den perode, hvor Bnednmrk og e-
verndørerne ndgk de største kontrkter og gennemførte de første fser f Sgnprogrm-
met, frem t t Trnsportmnsteret 2016 medte ud, t progrmmet vr forsnket.
Fremgngsmden hr hovedsgegt været, t v hr gennemget dokumenter fr Trns-
portmnsteret.
Væsentlige dokumenter
V hr gennemget en række dokumenter, herunder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
besutnngsgrundget for Sgnprogrmmet fr 2008
ktstykkerne t Foketngets Fnnsudvg om Sgnprogrmmet
Bnednmrks dokumenter om tretteæggesen f Bnednmrks styrng f Sgnpro-
grmmet, fx strteger og nterne procedurer
kontrkterne med everndørerne p S-bneproektet, Fernbne Øst-proektet og Fern-
bne Vest-proektet, herunder de thørende tdspner og betngspner
eksemper p fremdrftsrpporternger fr everndørerne t Bnednmrk
Bnednmrks nterne fremdrftsopføgnnger, herunder referter fr nterne møder,
hvor Sgnprogrmmet er behndet
Bnednmrks kvrtsvse og mnedge rpporter om Sgnprogrmmet t Trnsport-
mnsteret, herunder referter fr møder, hvor rpporterne er bevet behndet
Trnsportmnsterets deprtements nterne foreæggeser om Sgnprogrmmet
notter fr Trnsportmnsteret og Bnednmrk t Foketngets Trnsport- og Byg-
nngsudvg smt mnsterets hvrge sttus for nægs- og byggeproekter.
Formet med gennemgngen f dokumenterne hr været t f ndsgt de forudsætnnger,
forberedeser og rmmebetngeser, som udgorde grundget for Sgnprogrmmet, men
særgt t f krgt, hvke opysnnger om progrmmet og proekterne herunder, som un-
derves er tget Bnednmrk og Trnsportmnsterets deprtement, og hvordn opys-
nngerne er bevet behndet og rpporteret vdere.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
METODSK TLGANG
31
Interviews
V hr ntervewet føgende:
•
•
•
Trnsportmnsterets deprtement
Bnednmrk, herunder medrbedere fr Sgnprogrmmet
Trfk- og Byggestyresen.
Formet med ntervewene hr været t f en forstese f styrngen f Sgnprogrmmet,
hvordn væsentge opysnnger er bevet behndet og bggrunden for forsnkeserne.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
32
SGNALPROGRAMMETS NYE TDSPLANER
BILAG 2. SIGNALPROGRAMMETS NYE TIDSPLANER
Nedenstende 2 kort vser Bnednmrks nye tdspn fr 2016 for brugtgnng f de
nye sgnsystemer p S-bnen frem t 2021 og p fernbnen frem t 2023.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
SGNALPROGRAMMETS NYE TDSPLANER
33
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
34
ORDLSTE
BILAG 3. ORDLISTE
ATC
(Automtc Trn Contro)
Er det nuværende togkontrosystem p de feste hovedstræknnger p fernbnen og enkete
regon- og okbner. ATC er bseret p, t togets udstyr modtger nformtoner om sgn-
ernes stng fr nformtonspunkter (bser) og needere sporet. ATC overvger, t toge-
ne overhoder den mksmt tdte hstghed, og sørger for, t toget kke psserer stopsg-
ner. Hvs den tdte hstghed overskrdes, eer toget nærmer sg et rødt sgn, bver to-
get utomtsk nedbremset. ATC er en skkerhedsmæssg forudsætnng for tdese t t kø-
re med høere hstgheder end 120 km/t. Tog udstyret med ATC kører op t 180 km/t, og togets
hstghed overvges kontnuergt.
Er et bybnesgnsystem. P S-bnen ersttter CBTC HKT-systemet. CBTC opererer efter prn-
cppet med fydende bokfsnt, hvor der kke er nogen fyssk nddeng f stræknngerne, men
hvor det er vden om togenes pcerng og hstghed p stræknngen, der fgør, hvor tæt der
kn køres. Det gør, t togene kn køre tættere. CBTC sk desuden gve mughed for fuduto-
mtsk drft p S-bnen.
Bnednmrk nægger en ny dobbetsporet og eektrfceret ernbne p den c. 60 km nge
stræknng meem Københvn og Rngsted over Køge. Bnen sk være kr t brug t hstghe-
der p 200 km/t, men forberedes t hstgheder p 250 km/t. Bnen sk tges brug sutnn-
gen f 2018.
Omftter udrunng, test og fprøvnng f de nye sgnsystemer p skdte teststræknnger
(ery depoyment nes) p bde S-bnen og fernbnen Sgnprogrmmets testfser. Efter
ery depoyment udrues sgnsystemerne p de øvrge bnestræknnger.
Er et udbredt proektstyrngsværktø, som bruges t t me fremdrft større proekter. EVM
nvendes særgt t t me fremdrft proekter, hvor det er vnskegt t opste tstrække-
ge og dækkende ndktorer p fremdrften. Erned vue er et udtryk for den værd, der kn
tskrves et stykke rbede, som er fudført nden for en bestemt tdsperode. EVM gver mug-
hed for, t fremdrften kn vurderes op mod det pngte budgetføb og det reserede for-
brug.
Progrmmet gennemføres f Bnednmrk og omftter eektrfcerng f store dee f ernbne-
nettet, med henbk p t der kn køre edrevne tog. Budgettet er c. 12 m. kr.
Er en fæeseuropæsk stndrd for sgnsystemer. ERTMS bestr f togkontrosystemet ETCS
og rdosystemet GSM-R.
Er det togkontrosystem, som ndgr ERTMS-stndrden.
CBTC
(Communcton Bsed Trn
Contro)
Den nye bne
Københvn-Rngsted
Ery depoyment
Erned vue mngement
(EVM)
Eektrfcerngsprogrmmet
ERTMS
(Europen Rwy Trffc
Mngement System)
ETCS
(Europen Trn Contro
System)
Fernstyrngscentr
Hstghedsopgrderngs-
proekter
HKT
(Hstghedskontro og
utomtsk togstop)
Fr fernstyrngscentrerne styres og overvges togtrfkken, skrngsnæggene, sporskfter-
ne og sgnerne.
Bnednmrk gennemfører en række hstghedsopgrderngsproekter p fernbnen. De nye
sgnsystemer Sgnprogrmmet gver mughed for t gennemføre hstghedsopgrdernger-
ne.
Er det nuværende togkontrosystem p S-bnen, undtgen p stræknngen Lyngby-Herød. HKT-
systemet benytter en needer, som øber meem sporets 2 sknnestrenge og opdteres øben-
de. S-bnestræknngerne er nddet fste bokfsnt, som hver er fere hundrede meter nge.
Lneederne sender hstghedsnformton t toget bseret p, om næste fste bokfsnt er
fr f ndre tog.
Statsrevisorerne beretning SB9/2016 - Bilag 1: Beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet
ORDLSTE
35
Ny nægsbudgetterng
Trnsportmnsteret hr med Akt 16 24/10 2006 orenteret Foketngets Fnnsudvg om ny
nægsbudgetterng. Ny nægsbudgetterng forudsætter b.., t budgettet bygges op fr bun-
den p erfrnger med mængder og prser fr gnende proekter, og t budgettet tægges re-
server. Proektet fr hermed et skdt nkerbudget, som bestr des f et bssoversg/bss-
budget, des f en proektreserve (tæg p 10 % f bssoversget) og en centr nægsreser-
ve (tæg p 20 % f bssoversget). For s vdt ngr Sgnprogrmmet kn Bnednmrk
sev dsponere over proektreserven, mens brug f den centre nægsreserve kræver Trns-
port- og Bygnngsmnsterets godkendese, og vsse tfæde godkendese hos Foketngets
Fnnsudvg.
Ae tog sk udrustes med de nye togkontrosystemer, som er en forudsætnng for, t sgner-
ne fr det nye sgnsystem kn modtges togene. Derudover sk der fernbnetogene nst-
eres STM og dgt rdo bseret p GSM-R.
Er en mdertdg orgnstonsstruktur, der er oprettet for t koordnere og styre en gruppe gen-
sdgt fhængge proekter og ktvteter, som sk skbe en forndrng. Mden, et progrm sty-
res p, mnder om styrng f proekter.
Rdosystemet sgnsystemerne skrer te- og dtkommunkton, herunder t sgnerne
sendes drekte t togene.
Se ny nægsbudgetterng.
Et sgnsystem p bnenettet sk skre, t tog kke kører smmen, og t bnetrfkken fvk-
es effektvt. Et sgnsystem omftter b.. skrngsnæg, fernstyrngscentrer, togkontro-
system og rdosystem.
Skrngsnæggene er den skkerhedsmæssge kerne sgnsystemet. De skrer, t der kke g-
ves tdese t, t fere tog kn køre nd smme sporfsnt smtdgt. Skrngsnæggene skf-
ter vsnngen sgnerne og ster sporskfterne. Skrngsnæg styres oftest fr en fernsty-
rngscentr. Hvert skrngsnæg kontroerer en stton eer en bestemt sporstræknng.
STM-proektet er en de f Sgnprogrmmet. STM sk skre, t tog med nyt ombordudstyr ogs
kn køre p bnestræknnger med det nuværende ATC-togkontrosystem.
Er en teknsk overvgnng f, om okomotvføreren regerer korrekt p sgner fr skkerheds-
systemerne. P fernbnen bruges dg systemet ATC og p S-bnen bruges systemet HKT.
Bnednmrk opfører 2 nye trfkkontrocentre (Trfktrnet Øst og Trfktrnet Vest) hen-
hodsvs Københvn og Frederc som de f Sgnprogrmmet. tkt med t de nye sgnsy-
stemer etberes, smes styrng og overvgnng f togtrfkken trfkkontrocentrene. De nye
trfkkontrocentre sk føse de 13 ekssterende kommndoposter og fernstyrngscentrer,
der dg er spredt over hee ndet. Trfkken p S-bnen og togtrfkken den østge de f
Dnmrk sk styres fr Trfktrnet Øst. Togtrfkken ynd sk styres fr Trfktrnet Vest.
Ombordudstyr
Progrm
Rdosystem
Reserver
Sgnsystem
Skkerhedssystem
(skrngsnæg)
STM
(Specfc Trnsmssons
Modue)
Togkontrosystem
Trfkkontrocentre