Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
SB 8 6
Offentligt
1721035_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
2. februar 2017
Vedrørende Rigsrevisionens beretning 8/2016 om statens udbud af it-
drift og -vedligeholdelse
Rigsrevisionens undersøgelse af statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse om-
fatter alle ministerområder ekskl. Kultur- og Kirkeministeriet, herunder 3 af Miljø-
og Fødevareministeriets kontrakter. I forbindelse med undersøgelsen vurderer
Rigsrevisionen, at der er indikationer på, at i alt 24 kontrakter, hvoraf én kontrakt
i NaturErhvervstyrelsen, kun har været udsat for begrænset konkurrence, og at der
er risiko for på sigt at udvikle en så stærk afhængighed af leverandøren, at kon-
trakterne kan blive vanskelige at konkurrenceudsætte. Statsrevisorerne finder det
utilfredsstillende, at der i de nævnte tilfælde er risiko for leverandørafhængighed
og indikationer på, at kontrakterne er indgået med begrænset konkurrence.
Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at ministerierne så vidt det overhovedet er
muligt skal forebygge leverandørafhængighed og lægger vægt på, at der løbende er
fokus på dette i Miljø- og Fødevareministeriet.
I den nævnte, konkrete sag i Miljø- og Fødevareministeriet – NaturErhvervstyrel-
sens såkaldte CAP-TAS system – oplyser styrelsen, at i alt tre leverandører blev
prækvalificeret til at afgive tilbud, at to af disse valgte at afgive tilbud, men at det
ene af tilbuddene var ukonditionsmæssigt, idet det ikke opfyldte mindstekrav til en
proces om gennemførelse af driftsprøver. Det er styrelsens vurdering, at en anden
leverandør i praksis ville kunne overtage opgaven og peger bl.a. på, at kontrakten
indeholder bestemmelser om ophørsassistance, krav om dokumentation af,
hvordan it-systemet drives og vedligeholdes samt om adgang til systemets kilde-
kode.
Jeg finder NaturErhvervstyrelsens redegørelse for, at man i den konkrete sag har
bestræbt sig på at sikre konkurrenceudsættelsen af kontrakten/systemet,
tilfredsstillende.
Styrelsen oplyser desuden, at man ved en række generelle foranstaltninger bestræ-
ber sig på at sikre konkurrenceudsættelse ved udbud af it-drift og -vedligeholdelse.
Udover de ovenfor nævnte typer af foranstaltninger, tilstræbes dette også ved så
vidt muligt at anvende standardteknologier i forbindelse med systemudvikling og
-vedligeholdelse, ligesom styrelsen oplyser, at man tilbyder at mødes med de
tilbudsgivere, der ikke har vundet en ordre, samt med prækvalificerede leverandø-
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
Statsrevisorerne beretning SB8/2016 - Bilag 6: Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 2. februar 2017
1721035_0002.png
rer, der har valgt ikke at afgive tilbud, bl.a. med henblik på afdække, om der er
særlige forhold, som kan gøre det svært for en ny leverandør at vinde et udbud.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at mit departement oplyser, at man drøfter relevante
indsatser for at forebygge leverandørafhængighed med styrelserne i ministeriet, og
at det er indskærpet, at styrelserne løbende skal have fokus på dette.
Et eksemplar af nærværende redegørelse fremsendes samtidig til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2