Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
SB 8 16
Offentligt
1737519_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Statsrevisorernes Sekretariat,
Christiansborg,
1240 København K
Dato: 7. marts 2017
Enhed: Sundhedsøkonomi, Syge-
husbyggeri, Koncernøkonomi og
Analyse
Sagsnr.: 1609684
Dok. nr.: 313475
Sundheds- og ældreministerens redegørelse til statsrevisorerne om be-
retning nr. 8/2016 om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse
Som anmodet i brev af 22. december 2016, ref. 16-00016-23, fremsender jeg hermed
min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 8/2016
om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse har givet anledning til på mit område.
Beretningen, der er udarbejdet på baggrund af Rigsrevisionens tværgående undersøgel-
se af 28 statslige institutioner – herunder Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrel-
sen - handler om, hvorvidt statslige institutioner har arbejdet tilstrækkeligt med at und-
gå at blive afhængige af it-leverandører, når de udliciterer it-drift og -vedligeholdelse.
Rigsrevisionen lægger i sin undersøgelse vægt på:
om kontrakter vedr. større statslige it-systemer er blevet forlænget uden lov-
pligtigt forudgående udbud,
om kontrakter, der har været udbudt, har været udsat for reelt konkurrence og
i hvilken grad statslige institutioner i deres seneste kontrakter har forsøgt at sik-
re sig imod en situation, hvor de ikke kan konkurrenceudsætte deres udlicitere-
de it-drift og vedligeholdelse.
Jeg finder det positivt, at statsrevisorerne ikke finder anledning til specifik kritik af Sund-
heds- og Ældreministeriet i forbindelse med udbud af it-drift og vedligeholdelse. Jeg har
dog også bemærket, at det af beretningen fremgår, at Sundhedsdatastyrelsens kontrak-
ter vedr. drift og vedligehold af det Fælles Medicin Kort (FMK) er tidsubegrænsede.
Jeg har noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering, at der ved tidsubegrænsede
kontrakter kan være en risiko for, at den pågældende institution ikke drager nytte af så-
vel nye teknologiske muligheder som prisfaldet på it-området. Jeg har i forlængelse her-
af endvidere noteret mig, at Rigsrevisionen i beretningsudkastet har anført, at de under-
søgte, tidsubegrænsede kontrakter, der omtales i beretningsudkastet, alle har opsigel-
sesklausuler, hvilket således også gør sig gældende for Sundhedsdatastyrelsens kontrak-
ter vedr. FMK
På baggrund af ovenstående kan jeg derfor oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen er ved at
forberede genudbud af FMK-kontraktkomplekset.
Kopi af redegørelsen er sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann