Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
SB 3 5
Offentligt
1959333_0001.png
November 2018
Rigsrevisionens notat om
beretning om
hospitalslægers
bibeskæftigelse
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
1959333_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om hospitalslægers bibeskæftigelse
(beretning nr. 3/2016)
29. oktober 2018
RN 1110/18
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om hospitalslægers bibeskæftigelse,
som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til
Statsrevisorerne af 7. april 2017.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden har igangsat og imple-
menteret en række tiltag for at sikre, at bibeskæftigelse blandt hospitalslæger er for-
enelig med deres hovedbeskæftigelse.
Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Region Syddanmark og Region Sjælland har implementeret et elektronisk system
til at registrere og løbende følge op på hospitalslægers bibeskæftigelse.
Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden har igangsat og im-
plementeret en række forskellige tiltag, der understøtter arbejdet med at sikre, at
bibeskæftigelse blandt hospitalslæger er forenelig med hovedbeskæftigelsen.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i november 2016 en beretning om hospitalslægers bibeskæf-
tigelse. Beretningen handlede om, hvorvidt regionerne sikrer, at hospitalslægernes
bibeskæftigelse er forenelig med deres arbejde på hospitalet i henhold til den centra-
le aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse samt de øvrige regler og retningslin-
jer på området. Beretningen handlede endvidere om, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen
sikrer, at hospitalslægers tilknytning til lægemiddelindustrien ikke er i strid med reg-
lerne på området. Beretningen vedrørte udvalgte hospitaler i Region Sjælland, Region
Syddanmark og Region Hovedstaden.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
1959333_0003.png
2
Hospitalslæger med
oplysningspligt
Hospitalslæger med oplys-
ningspligt omfatter lægelige
chefer, overlæger og afde-
lingslæger.
Hospitalslæger uden
oplysningspligt
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Re-
gion Sjælland og Region Syddanmark ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at vur-
dere, om oplysningspligtige lægers bibeskæftigelse er forenelig med deres arbejde
på hospitalet. Der er således risiko for, at bibeskæftigelsen går ud over behandlingen
af patienter og hospitalets resurser. Der er endvidere risiko for, at tilliden til lægerne
mindskes, og at konflikter og unødig kritik øges.
Statsrevisorerne bemærkede, at Region Hovedstaden var den eneste af de 3 under-
søgte regioner, der havde sikret, at den nærmeste leder får de oplysninger om bibe-
skæftigelse, som hospitalslægerne er forpligtede til at give.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Opfølgningspunkt
1. Lægemiddelstyrelsens opfølgning på, om læger-
nes eventuelle tilknytning til lægemiddelindustrien
er i overensstemmelse med reglerne.
2. Region Syddanmarks og Region Sjællands arbej-
de med at indføre et elektronisk system til løbende
registrering af hospitalslægers bibeskæftigelse.
3. Region Syddanmarks, Region Sjællands og Re-
gion Hovedstadens tiltag for at sikre, at hospitals-
lægers bibeskæftigelse er forenelig med deres ho-
vedbeskæftigelse.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 7. april 2017.
Behandles i dette notat.
Hospitalslæger uden oplys-
ningspligt omfatter reserve-
læger, 1. reservelæger, uddan-
nelseslæger og kliniske assi-
stenter.
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-
ligere er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Regionernes initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region
Hovedstadens initiativer i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennem-
gangen er baseret på brevveksling med de 3 regioner.
Elektronisk registrering af hospitalslægers bibeskæftigelse
7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Region Sjælland og Region Syddan-
mark ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om oplysningspligtige læ-
gers bibeskæftigelse er forenelig med deres arbejde på hospitalet.
8. Det fremgik af beretningen, at kun Region Hovedstaden har et elektronisk system,
der sikrer, at de ledende overlæger, der skal vurdere lægernes bibeskæftigelse, får
oplysninger om bibeskæftigelsen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
3
9. Region Syddanmark og Region Sjælland oplyste i sundhedsministerens redegørel-
se, at de ville indføre et elektronisk system til at registrere og løbende følge op på læ-
gers bibeskæftigelse.
10. Region Syddanmark har oplyst, at regionen i juni 2017 idriftsatte et elektronisk sy-
stem til at registrere og følge op på oplysningspligtige lægers bibeskæftigelse. Syste-
met har til formål at understøtte en effektiv opfølgning på lægers oplysningspligt. De
oplysningspligtige læger skal ved ansættelse, ved ændringer i bibeskæftigelse og én
gang årligt indberette oplysninger om lægelig bibeskæftigelse i systemet. På baggrund
af de oplysninger, som lægen indberetter i systemet, skal lægens leder inden for 5 ar-
bejdsdage vurdere, om den indberettede bibeskæftigelse er forenelig med lægens
hovedbeskæftigelse. Lederen vurderer oplysningerne om bibeskæftigelse med ud-
gangspunkt i en vejledning.
11. Region Sjælland har oplyst, at regionen i marts 2018 har indført et elektronisk sy-
stem til at registrere og følge op på oplysningspligtige lægers bibeskæftigelse. Nyan-
satte læger og læger, der skifter stilling internt i regionen, modtager en elektronisk
blanket, hvori lægen skal indberette oplysninger om eventuel bibeskæftigelse. Én
gang årligt udsender regionen en elektronisk indberetningsblanket til alle regionens
oplysningspligtige læger. Herudover opfordrer regionen lægerne til at udfylde en ny
blanket, hvis der sker ændringer i lægens bibeskæftigelse. Når lægen har udfyldt
blanketten, modtager lægens nærmeste leder oplysningerne og vurderer på bag-
grund heraf, om bibeskæftigelsen er forenelig med hovedbeskæftigelsen. Hvis bibe-
skæftigelsen afvises, skal lederen sende en skriftlig begrundelse til den pågældende
læge og indgå en dialog for at finde en løsning.
12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Syddanmark og Region Sjæl-
land begge har implementeret elektroniske systemer til løbende registrering og op-
følgning på oplysningspligtige lægers bibeskæftigelse, der sikrer, at de ledende over-
læger automatisk får oplysninger om lægernes bibeskæftigelse, og at bibeskæftigel-
sen bliver vurderet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afslut-
tes.
Regionernes tiltag for at sikre, at hospitalslægers bibeskæftigelse er
forenelig med deres hovedbeskæftigelse
13. Statsrevisorerne kritiserede, at ingen af hospitalerne i de 3 undersøgte regioner
havde fastlagt kriterier for, hvordan lægernes bibeskæftigelse skal vurderes, og at
der var eksempler på, at lægerne bruger arbejdstid og hospitalets resurser i forbin-
delse med bibeskæftigelsen uden at betale for det. Statsrevisorerne kritiserede der-
udover, at knap halvdelen af de ledende overlæger på de undersøgte hospitaler hav-
de bibeskæftigelse, selv om hovedreglen i 2 af de undersøgte regioner er, at de ikke
må have bibeskæftigelse.
14. Det fremgik af beretningen, at alle hospitalerne i undersøgelsen har uddelegeret
det til de ledende overlæger på de enkelte afdelinger at vurdere de oplysningspligtige
lægers bibeskæftigelse. Undersøgelsen viste, at der er forskel på, hvor meget der skal
til, før de ledende overlæger vurderer, at bibeskæftigelsen er uforenelig med arbejdet
på hospitalet.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
4
Rigsrevisionen anbefalede derfor hospitalsledelserne at fastlægge nærmere kriterier
for, hvornår en bibeskæftigelse kan være problematisk og uacceptabel. Rigsrevisio-
nen anbefalede også, at regionerne overvejede, hvordan de på en enkel måde kan
følge bibeskæftigelsen blandt de hospitalslæger, der ikke er omfattet af oplysnings-
pligten.
15. Rigsrevisionen fandt det i undersøgelsen uhensigtsmæssigt, at hospitalerne på
tværs af regionerne havde forskelligartede praksisser for læger, der i arbejdstiden
udtager blodprøver for politiet eller udarbejder attester. På nogle hospitaler tilfaldt
honoraret den enkelte læge, som derved modtog dobbelt betaling (både honorar og
løn fra hospitalet), mens honoraret andre steder tilfaldt hospitalet eller hospitalsafde-
lingen.
16. Region Syddanmark oplyste i sundhedsministerens redegørelse, at regionen i for-
bindelse med Rigsrevisionens undersøgelse igangsatte en række initiativer for at sik-
re, at regionen fremadrettet følger de fornødne procedurer for opfølgning på lægers
oplysningspligt om lægelig bibeskæftigelse, og at regionen vil udarbejde fælles regio-
nale retningslinjer for øvrige medarbejderes ret til at have bibeskæftigelse, herunder
læger uden oplysningspligt.
Region Syddanmarks koncernledelse har godkendt fælles regionale retningslinjer for
bibeskæftigelse for øvrige medarbejdere, herunder læger uden oplysningspligt. Af
retningslinjerne fremgår det bl.a., at alle medarbejdere i regionen har pligt til at oplyse
om bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen er beslægtet med medarbejderens hoved-
beskæftigelse, eller hvis bibeskæftigelsens karakter, art, omfang eller tidsforbrug kan
så tvivl om, hvorvidt medarbejderens bibeskæftigelse er forenelig med de pligter, som
er knyttet til medarbejderens hovedbeskæftigelse. Regionen har oplyst, at formålet
med oplysningspligten er at sikre dialog om bibeskæftigelsens omfang og karakter
for derved at undgå, at der kan opstå interessekonflikter i forhold til hovedbeskæfti-
gelsen.
Region Syddanmark har som udløber af Rigsrevisionens undersøgelse revideret ret-
ningslinjerne for oplysningspligtige lægers bibeskæftigelse. Vores gennemgang af re-
gionens opdaterede retningslinjer viser, at regionen har præciseret og udvidet, hvilke
typer af bibeskæftigelse der er omfattet af oplysningspligten. Bl.a. fremgår det nu, at
oplysningspligten også gælder medejerskab i private hospitaler, klinikker og medici-
nalvirksomheder mv., fx i form af aktier og anparter. Retningslinjerne fastlægger også
– modsat tidligere – at oplysningspligten også indbefatter udarbejdelsen af attester,
som lægen udfærdiger uden for arbejdstiden. Af retningslinjerne fremgår det nu, at
honorarer for udarbejdelse af attester i arbejdstiden skal tilfalde sygehuset/sygehus-
afdelingen. Ligeledes fremgår det nu af retningslinjerne, at lægers lektorater og andre
arbejdsopgaver i relation til undervisning også er omfattet af oplysningspligten.
Region Syddanmark har endvidere udarbejdet en vejleding til de ledere, der skal vur-
dere, om en læges bibeskæftigelse er forenelig med hovedbeskæftigelsen. I vejled-
ningen uddybes de overordnede hensyn, der skal tages i betragtning, når lederen ta-
ger stilling til, om bibeskæftigelsen er forenelig med hovedbeskæftigelsen. Regionen
har oplyst, at vurderingen af den enkelte læges bibeskæftigelse beror på en konkret
og individuel vurdering af lægens forhold.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
5
17. I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse reviderede Region Sjælland i 2016
og senest i 2018 sine retningslinjer vedrørende bibeskæftigelse. Vores gennemgang
viser, at regionen i forhold til regionens tidligere retningslinjer har uddybet, at læge-
faglige vicedirektører og ledende overlæger i regionen som udgangspunkt ikke kan
have bibeskæftigelse. Efter en konkret vurdering kan bibeskæftigelse dog godken-
des for vicedirektører og ledende overlæger. Af de opdaterede retningslinjer fremgår
det nu også, at oplysningspligtige læger skal oplyse om kliniske lektorater, undervis-
ning, foredrag, medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber, kon-
sulentopgaver, udstedelse af attester i forsikringssager, bestyrelsesposter mv. I ret-
ningslinjerne er det præciseret, at honorarer for de statusattester, som lægen udar-
bejder i arbejdstiden, skal tilfalde hospitalsafdelingerne, mens lægen selv kan mod-
tage honoraret, hvis attesten udarbejdes uden for arbejdstiden og uden brug af regi-
onens lokaler, udstyr mv.
18. Region Hovedstaden oplyste i sundhedsministerens redegørelse, at regionen vil
drøfte regionale kriterier for vurdering af bibeskæftigelse, fælles retningslinjer for ud-
arbejdelse af attester, retningslinjer for ledende overlægers bibeskæftigelse og en
model for tættere opfølgning på bibeskæftigelse hos læger uden oplysningspligt.
Region Hovedstaden har oplyst, at regionen i koncernledelsen særskilt har drøftet le-
dende overlægers bibeskæftigelse. På baggrund af drøftelserne har regionen videre-
udviklet sine interne rapporter over bibeskæftigelse. Videreudviklingen har medført,
at hospitalsdirektionerne fremover kan monitorere bibeskæftigelse blandt hospita-
lernes ledende overlæger. Derved kan hospitalsdirektionerne bedre følge bibeskæfti-
gelsen blandt ledende overlæger end tidligere.
Region Hovedstaden har oplyst, at regionen har drøftet behovet for at fastlægge nær-
mere kriterier for, hvornår bibeskæftigelse er uforenelig med hovedbeskæftigelsen,
og behovet for fælles retningslinjer ved honorarer for udarbejdelse af attester. På
baggrund af drøftelserne har regionen besluttet ikke at skærpe kriterierne for bibe-
skæftigelse, dels fordi regionen vurderer, at de eksisterende kriterier er tilstrække-
lige, dels fordi regionen vurderer, at skærpede kriterier vil indskrænke den enkelte le-
ders ledelsesrum. Regionen har oplyst, at regionen i 2017 har indskærpet over for ho-
spitalerne, herunder forskningsmiljøerne, at der skal opkræves betaling, når der ud-
stedes attester i regionens lokaler, eller hvis udarbejdelsen af attester sker i læger-
nes arbejdstid, og at indtægterne skal tilfalde afdelingens fælleskonto. Inden udgan-
gen af 2018 vil regionens administration i samarbejde med hospitalernes økonomiaf-
delinger gennemgå indtægtsniveauerne og konteringspraksis for at vurdere, om der
er behov for yderligere præciseringer af arbejdsgange for udarbejdelse af attester.
I forhold til at følge bibeskæftigelsen blandt læger uden oplysningspligt har Region
Hovedstaden efter Rigsrevisionens beretning tilføjet en opfordring i ansættelsesbre-
vet til læger uden oplysningspligt om at drøfte eventuel bibeskæftigelse med nærme-
ste ledende overlæge.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. oktober 2018
6
19. Vores gennemgang viser, at Danske Regioner og Rigspolitiet har indgået aftale om
lægelige ydelser i forbindelse med straffesager for dansk politi gældende fra 1. okto-
ber 2017. Aftalen indebærer, at hospitalslægerne kan udtage blodprøver mv. for poli-
tiet som en del af hospitalernes ydelse. Én gang årligt opgør politiet antallet af ydelser,
som de har haft på hospitalerne, og afregner med regionen. Dette betyder, at den en-
kelte læge ikke længere kan modtage særskilt honorering for udtagning af blodprø-
ver for politiet i arbejdstiden.
20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Syddanmark, Region Sjælland
og Region Hovedstaden har fået øget fokus på bibeskæftigelse blandt hospitalslæger
og igangsat og implementeret en række tiltag for at sikre, at hospitalslægers bibe-
skæftigelse er forenelig med deres hovedbeskæftigelse. Rigsrevisionen vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm