Finansudvalget 2016-17
SB 3 3
Offentligt
1742579_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
hospitalslægers bibeskæftigelse
April 2017
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. april 2017
1742579_0002.png
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse
Sundhedsministerens redegørelse af 17. marts 2017
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som sundhedsministeren har iværksat
som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
7. april 2017
RN 1103/17
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Sundhedsministeren oplyser, at Lægemiddelstyrelsen har iværksat en række tiltag,
der vurderes at styrke dokumentationen i styrelsens sagsbehandling. Rigsrevisionen
finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:
Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet nye skabeloner til brug for afgørelser, som
skal styrke dokumentationen i sagsbehandlingen.
Lægemiddelstyrelsen har opdateret sin interne sagsbehandlervejledning.
Lægemiddelstyrelsen samler principielle sager i en intern praksissamling for at
sikre, at styrelsen behandler sagerne ensartet.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Sundhedsministeren bemærker, at der i og på tværs af regionerne er øget fokus på
hospitalslægers bibeskæftigelse i kølvandet på Rigsrevisionens beretning. Ministe-
ren konstaterer også, at der i regionerne er iværksat tiltag med henblik på at rette op
på de forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen fremhævede og kritiserede.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Region Syddanmarks og Region Sjællands arbejde med at indføre et elektronisk
system til løbende registrering af hospitalslægers bibeskæftigelse
Region Syddanmarks, Region Sjællands og Region Hovedstadens tiltag for at
sikre, at hospitalslægers bibeskæftigelse er forenelig med deres hovedbeskæf-
tigelse.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. april 2017
1742579_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i november 2016 en beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse
Beretningen handlede om, hvorvidt regionerne sikrer, at hospitalslægernes bibeskæftigelse
er forenelig med deres arbejde på hospitalet i henhold til den centrale aftale om oplysnings-
pligt ved bibeskæftigelse samt de øvrige regler og retningslinjer på området. Beretningen
handlede endvidere om, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen sikrer, at hospitalslægers tilknytning
til lægemiddelindustrien ikke er i strid med reglerne på området. Beretningen vedrørte ud-
valgte hospitaler i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Region
Sjælland og Region Syddanmark ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om op-
lysningspligtige lægers bibeskæftigelse var forenelig med deres arbejde på hospitalet. Der
var således risiko for, at bibeskæftigelsen gik ud over behandlingen af patienter og hospi-
talets resurser. Der var endvidere risiko for, at tilliden til lægerne blev mindsket, og at kon-
flikter og unødig kritik ville øges.
Statsrevisorerne bemærkede, at Region Hovedstaden var den eneste af de 3 undersøgte
regioner, der havde sikret, at den nærmeste leder får de oplysninger om bibeskæftigelse,
som hospitalslægerne er forpligtede til at give.
4. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at de enkelte regioner fastlagde kriterier for,
hvornår hospitalslægernes bibeskæftigelse var uforenelig med hovedbeskæftigelsen på et
offentligt hospital, og at regionerne overvejede, hvordan de på en enkel måde kunne følge
bibeskæftigelsen blandt de hospitalslæger, der ikke var omfattet af oplysningspligten.
5. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af sundhedsministerens redegørelse
6. Sundhedsministeren kvitterer for, at der med beretningen sættes et vigtigt fokus på hos-
pitalslægernes bibeskæftigelse. Lægers bibeskæftigelse skal være forenelig med deres
hovedbeskæftigelse, og der skal være åbenhed og klare retningslinjer på området – først
og fremmest af hensyn til patienterne, men også af hensyn til, at regionerne skal kunne
drive et sygehusvæsen på effektiv vis.
Retningslinjer og praksis for hospitalslægers bibeskæftigelse
7. Statsrevisorernes kritiserede:
at ingen af hospitalerne i de 3 undersøgte regioner havde fastlagt kriterier for, hvordan
lægernes bibeskæftigelse skal vurderes
at der var eksempler på, at lægerne brugte arbejdstid og hospitalets resurser i forbin-
delse med bibeskæftigelsen uden at betale for det
at knap halvdelen af de ledende overlæger på de undersøgte hospitaler havde bibe-
skæftigelse, selv om hovedreglen i 2 af de undersøgte regioner er, at de ikke må have
bibeskæftigelse.
8. Det fremgik af beretningen, at hospitalslæger tager blodprøver for politiet, fx i forbindel-
se med spiritusprøver. Dette er også en opgave, som lægerne kan tage særskilt honorar
for, selv om det foregår i lægernes almindelige arbejdstid. Læger, der tager blodprøver for
politiet i arbejdstiden, modtager derfor reelt dobbeltbetaling for arbejdet, fordi de både mod-
tager et honorar fra politiet og deres almindelige løn fra regionen.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. april 2017
1742579_0004.png
3
9. Sundhedsministeren finder det utilfredsstillende, at der i de undersøgte regioner gene-
relt ikke har været tilstrækkelig stillingtagen til og opfølgning på lægernes bibeskæftigelse.
Ministeren fremhæver, at regionerne har ansvaret for at implementere den centrale aftale
om hospitalslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse via regionale retningslinjer mv., li-
gesom det også er regionernes ansvar samlet set at sikre, at hospitalslægernes bibeskæf-
tigelse er forenelig med deres hovedbeskæftigelse.
Sundhedsministeren har i forlængelse af beretningen bedt regionerne om overordnet at re-
degøre for, hvilke tiltag de enkelte regioner har foretaget eller påtænker at iværksætte på
baggrund af beretningen. Ministeren har bedt alle 5 regioner om at redegøre herfor – også
de 2 regioner som ikke indgik i beretningen.
Region Syddanmark
10. Region Syddanmark oplyser, at regionen allerede i forbindelse med Rigsrevisionens
undersøgelse iværksatte en række initiativer for at sikre, at de fornødne procedure for op-
følgning på lægers oplysningspligt blev fulgt.
Region Syddanmark oplyser desuden, at regionen vil indføre et elektronisk system til løben-
de registrering af hospitalslægers bibeskæftigelse og økonomisk støtte. Regionen forven-
ter, at systemet vil blive sat i drift senest med udgangen af 2. kvartal 2017, og at systemet
også vil omhandle de læger, som ikke er omfattet af aftalen om oplysningspligt ved bibe-
skæftigelse.
Region Syddanmark oplyser endelig, at regionen vil udarbejde fælles regionale retningslin-
jer for øvrige medarbejderes (end læger) ret til at have bibeskæftigelse ved siden af hoved-
beskæftigelsen.
Region Sjælland
11. Region Sjælland oplyser, at regionen i oktober 2016 opdaterede sine retningslinjer for
hospitalslægers bibeskæftigelse, så ansvarsfordeling og vurderingskriterier er præciseret.
Desuden vil regionen i 1. kvartal 2017 arbejde på at få implementeret et system til elektro-
nisk registrering af lægers bibeskæftigelse. Dette skal understøtte en let tilgængelighed til
oplysningerne og forbedre opfølgningen og afrapporteringen.
Region Hovedstaden
12. Region Hovedstaden oplyser, at regionen som opfølgning på beretningen vil drøfte:
de regionale kriterier for vurdering af bibeskæftigelse
en model for en tættere opfølgning på reservelægers, 1. reservelægers, uddannelses-
lægers og kliniske assistenters bibeskæftigelse
retningslinjer for ledende overlægers bibeskæftigelse, herunder om der er behov for
øget fokus på ledende overlægers bibeskæftigelse
fælles retningslinjer for honorarer for udarbejdelse af attester.
13. De 2 øvrige regioner, der ikke indgik i undersøgelsen, oplyser følgende:
Region Nordjylland
oplyser, at regionens nuværende procedure for indberetning af hospi-
talslægers bibeskæftigelse efter regionens vurdering i høj grad lever op til de metodemæs-
sige anbefalinger i beretningen. Regionen vil dog fremadrettet være opmærksom på bl.a.
kriterier for vurdering af lægers bibeskæftigelse, anvendelse af hospitalets faciliteter og pro-
cessen for den årlige indberetning.
Region Midtjylland
oplyser, at regionen på baggrund af beretningen vil vurdere muligheder-
ne for at optimere sin godkendelsesprocedure i regionens elektroniske indberetningssy-
stem, så det sikres, at alle indberetninger er vurderet og godkendt.
Statsrevisorerne beretning SB3/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 7. april 2017
1742579_0005.png
4
14. Danske Regioner har supplerende oplyst, at der er oprettet en netværksgruppe om læ-
gers bibeskæftigelse med deltagelse af alle 5 regioner. Formålet med netværksgruppen er
at udveksle erfaringer og give sparring på tværs af regionerne.
Revideret bekendtgørelse.
Sundheds- og Ældreministeriet
har revideret bekendtgørelsen
om regionsrådenes levering af
sygehusydelser m.v. til og sam-
arbejde med offentlige myndig-
heder og private virksomheder
(bekendtgørelse nr. 170 af 5. fe-
bruar 2017). Bekendtgørelsen
trådte i kraft den 1. marts 2017.
15. Sundhedsministeren oplyser – i forhold til Rigsrevisionens bemærkninger om hospitals-
læger, der inden for almindelig arbejdstid tager blodprøver for andre myndigheder – at Sund-
heds- og Ældreministeriet den 18. februar 2017 udstedte en revideret bekendtgørelse på om-
rådet. Den ændrede bekendtgørelse sikrer grundlag for, at hospitalslæger kan udtage blod-
prøver for politiet, fx i forbindelse med spiritusprøver, som led i deres almindelige arbejde for
regionen.
16. Sundhedsministeren oplyser afslutningsvist, at ministeren efter sommerferien 2017 vil
indhente en skriftlig status for regionernes iværksatte tiltag. Ministeren vil sende regioner-
nes status til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
til orientering.
17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne vil arbejde konstruktivt videre
med opmærksomhedspunkterne fra beretningen. Rigsrevisionen vil fortsat følge Region
Syddanmarks og Region Sjællands arbejde med at indføre et elektronisk system til løben-
de registrering af lægers bibeskæftigelse samt Region Syddanmarks, Region Sjællands og
Region Hovedstadens tiltag for at sikre, at lægers bibeskæftigelse er forenelig med deres
hovedbeskæftigelse.
Hospitalslægers tilknytning til lægemiddelindustrien
18. Statsrevisorerne konstaterede med tilfredshed, at Lægemiddelstyrelsen følger op på,
om lægernes eventuelle tilknytning til lægemiddelindustrien er i overensstemmelse med
reglerne, men at styrelsen bør overveje at styrke dokumentationen i sagsbehandlingen.
19. Sundhedsministeren oplyser, at Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet nye skabeloner til
brug for afgørelser med henblik på at dokumentere, at styrelsen vurderer alle kriterier i be-
kendtgørelsen, når en sundhedsperson ansøger om tilladelse til at være tilknyttet en læge-
middel- eller medicovirksomhed. Herudover har Lægemiddelstyrelsen opdateret sin interne
sagsbehandlervejledning på enkelte områder og præciseret kravene til dokumentation. Mi-
nisteren oplyser desuden, at Lægemiddelstyrelsen vil skrive principielle sager ind i en prak-
sissamling med henblik på at sikre, at styrelsen behandler sager ensartet.
20. Rigsrevisionen finder Lægemiddelstyrelsens initiativer tilfredsstillende og vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm