Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
SB 23 3
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

energispareordningen

December 2017

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 23/2016 om energispareordningen

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 13. november 2017

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som energi-, forsynings- og klimaminis-

teren har iværksat og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og be-

retningens konklusioner.

5. december 2017

RN 704/17

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens

og Statsrevisorernes kritik til efterretning og anerkender, at der har været udfordrin-

ger med energispareindsatsen. Ministeren finder det positivt, at Rigsrevisionen i be-

retningen anerkendte, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet havde taget initia-

tiv til at styrke tilsynet med energispareordningen. Ministeren bemærker, at stram-

mere krav til energiselskabernes dokumentation i energispareaftalen fra december

2016, ændrede regler for energispareordningen i den nye bekendtgørelse fra juni

2017 og tilførslen af flere resurser til tilsynet med ordningen samlet set forventes at

bidrage til lavere fejlrater og at have en præventiv effekt i forhold til at omgå ordnin-

gens regler.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil imidlertid også i forbindelse med de kom-

mende forhandlinger om regeringens energiudspil se på energispareordningen ge-

nerelt for at gøre ordningen mere tidssvarende og med den rette incitamentsstruktur.

I den forbindelse vil ministeriet også genoverveje den energispareindsats, som er ret-

tet mod husholdninger. Det finder Rigsrevisionen fornuftigt og vurderer på den bag-

grund, at disse dele af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil i forbindelse med de energipolitiske

forhandlinger arbejde for, at energispareordningen får den rette incitamentsstruk-

tur.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil i forbindelse med de energipolitiske

forhandlinger genoverveje, hvordan energispareindsatsen rettet mod husholdnin-

ger bedst tilrettelægges fremadrettet.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser desuden i sin redegørelse, at Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet har iværksat en række yderligere foranstaltninger

for at imødekomme Statsrevisorernes øvrige kritikpunkter. Ministeriet har således ud-

arbejdet en ny metode til udvælgelse af selskaber og sager i forbindelse med mini-

steriets årlige stikprøvekontroller og udviklet et nyt registreringssystem til at kunne

følge systematisk op på, om selskaberne korrigerer for underkendte energibesparel-

ser. Ministeriet vil desuden gennemføre flere bagudrettede kontroller af forhold om

mistanke om misbrug af energispareordningen, der hvor det er muligt.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets brug af nye udvælgelsesmetoder i for-

bindelse med de årlige stikprøvekontroller

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfølgning på, om energiselskaber træk-

ker underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger

Energitilsynets kontrol med energiselskabernes omkostninger til energispareord-

ningen

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bagudrettede kontroller af forhold om

mistanke om misbrug af energispareordningen, herunder også den bagudrettede

kontrol af forholdet om mulig krydssubsidiering mellem koncernforbundne selska-

ber

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets nye værktøjer til kontrol med energisel-

skabernes egenkontrol.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2017 en beretning om energispareordningen. Beretnin-

gen handlede om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at energi-

spareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser. Energispareordningen

forpligter energiselskaberne til årligt at realisere en aftalt mængde energibesparelser og

stiller krav om og fastsætter regler for, hvordan selskaberne skal gøre det. Ministeriet har

som tilsynsansvarlig myndighed ansvaret for at sikre, at de energibesparelser, som energi-

selskaberne hvert år indberetter, lever op til reglerne i energispareordningen og er realise-

ret så omkostningseffektivt som muligt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det meget utilfredsstillende, at

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke havde sikret, at selskabernes indberettede

energibesparelser levede op til ordningens regler. Statsrevisorerne fandt det endvidere util-

fredsstillende, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at selskaberne havde rea-

liseret energibesparelserne til færrest mulige omkostninger.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

II.

Gennemgang af energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse

Økonomiske incitamenter i energispareordningen

5. Statsrevisorerne bemærkede, at energiselskaberne ikke har noget økonomisk incitament

til at indberette korrekt eller til at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkost-

ninger. Det skyldes, at energiselskaberne får dækket alle omkostningerne til deres energi-

spareindsats over forbrugernes energiregning.

6. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeriet i de kom-

mende forhandlinger om regeringens energiudspil vil se på energispareordningen generelt,

og at der vil blive arbejdet på en ordning, som er tidssvarende og indeholder den rette inci-

tamentsstruktur.

7. Rigsrevisionen finder det fornuftigt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i forbindel-

se med de energipolitiske forhandlinger vil arbejde for, at energispareordningen får den

rette incitamentsstruktur. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Energispareindsatsen rettet mod husholdninger

8. Statsrevisorerne bemærkede, at ⅓ af energispareindsatsen var rettet mod husholdninger,

selv om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vidste, at den del af indsatsen samlet set

ikke gav samfundsøkonomisk overskud.

9. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at det i den energipolitiske aftale fra 2012

var en politisk prioritet, at husholdninger skulle omfattes af ordningen, selv om evalueringer

havde vist, at additionaliteten i husholdninger var lavere end i erhverv. Ministeren tager dog

kritikken til efterretning, og i arbejdet med en ny model for energispareordningen vil mini-

steriet derfor overveje, hvordan indsatsen i husholdninger bedst kan adresseres og indret-

tes fremadrettet.

10. Rigsrevisionen finder det fornuftigt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i forbindel-

se med de energipolitiske forhandlinger vil genoverveje, hvordan energispareindsatsen ret-

tet mod husholdninger bedst tilrettelægges fremadrettet. Rigsrevisionen vurderer på den

baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets årlige stikprøvekontroller

11. Statsrevisorerne bemærkede, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets årlige stik-

prøvekontroller generelt havde omfattet en mindre del af energiselskabernes indberettede

energibesparelser, på trods af at kontrollerne havde vist høje og stigende fejlrater.

Det fremgik desuden af beretningen, at selv om ministeriet i stikprøvekontrollen for 2015

øgede antallet af selskaber og sager, betød ministeriets udvælgelseskriterier, at kun ca.

halvdelen af selskaberne kunne blive trukket ud til kontrol.

12. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at ministeriet som en del af en ny til-

synsstrategi har udarbejdet en ny metode til at udvælge selskaber og sager til de årlige stik-

prøvekontroller. Metoden skal sikre, at den årlige stikprøve udtages tilfældigt og repræsen-

tativt for det samlede antal indberettede sager.

13. Rigsrevisionen finder det positivt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fremover

vil arbejde med en udvælgelsesmetode, der sikrer, at den årlige stikprøve er repræsenta-

tiv og tilfældigt udvalgt. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets brug af den nye udvæl-

gelsesmetode i forbindelse med de årlige stikprøvekontroller.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfølgning på underkendte energi-

besparelser

14. Statsrevisorerne bemærkede, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke havde

fulgt op på, om energiselskaberne trak underkendte energibesparelser fra i deres indberet-

ninger.

15. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at ministeriet fremover vil kræve mere

detaljerede data for energiselskabernes korrektioner, når selskaberne indberetter deres

energibesparelser. Disse data vil ministeriet registrere i en intern database, som også in-

deholder data for de kontroller, ministeriet har gennemført. Derved kan ministeriet syste-

matisk følge op på, om energiselskaberne har trukket deres underkendte energibesparel-

ser fra.

16. Rigsrevisionen finder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets initiativer fornuftige og

vil fortsat følge ministeriets opfølgning på, om energiselskaberne trækker deres underkendte

energibesparelser fra i deres indberetninger.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets tilsyn med omkostningerne til energi-

spareordningen

17. Statsrevisorerne bemærkede, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har ført

tilsyn med, om energiselskaberne har opgjort omkostningerne til deres energispareindsats

i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at ministeriet frem til efteråret 2016 havde haft den opfattelse, at

Energitilsynet førte tilsyn med energiselskabernes omkostninger til energispareordningen.

Det havde Energitilsynet imidlertid ikke hjemmel til. Først med en ny energisparebekendt-

gørelse fra juni 2017 gav ministeriet Energitilsynet hjemmel til at føre tilsyn med energisel-

skabernes omkostninger til energispareindsatsen.

18. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser i sin redegørelse, at Energitilsynet vil

gennemføre sin første kontrol af energiselskabernes omkostninger til energispareindsatsen i

forbindelse med selskabernes regnskabsaflæggelse for 2017, og at kontrollen bl.a. vil ind-

befatte stedlige tilsyn hos selskaberne. Derudover har Energitilsynet indledt en dialog med

energiselskaberne om at udarbejde en bedre og mere dækkende vejledning for, hvordan

energiselskaberne skal opgøre omkostningerne til deres energispareindsats.

19. Rigsrevisionen finder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets og Energitilsynets initia-

tiver fornuftige og vil fortsat følge Energitilsynets kontrol af energiselskabernes omkostninger

til energispareordningen.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfølgning på mistanker om misbrug med

energispareordningen

20. Statsrevisorerne bemærkede, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke i tilstræk-

kelig grad havde fulgt op på mistanker om misbrug af energispareordningen. Statsrevisorer-

ne fandt det væsentligt, at ministeriet systematisk gennemfører bagudrettet kontrol af og

opfølgning på mistanker om misbrug af ordningen.

Det fremgik af beretningen, at ministeriet kun havde gennemført en bagudrettet kontrol af

ét af de 7 forhold, hvor ministeriet havde mistanke om misbrug af ordningen. Rigsrevisionen

vurderede, at ministeriet dermed ikke havde noget overblik over omfanget af misbruget, li-

gesom ministeriet heller ikke havde mulighed for at underkende de eventuelle energibe-

sparelser, som ikke levede op til ordningens regler.

21. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at det er afgørende for ministeren, at

der følges op på alle mistanker om misbrug af energispareordningen. Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet har således igangsat bagudrettede kontroller af 2 af de resterende 6

forhold – udskiftning af halm- og biomassekedler og udskiftning af it-servere – og vil også

igangsætte en bagudrettet kontrol af et tredje forhold – udskiftning af traktorer.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

For 2 øvrige forhold oplyser ministeren, at det ikke er muligt at gennemføre en bagudrettet

kontrol. Det ene forhold handler om udskiftning af olie- og gaskedler. Her er det ikke læn-

gere muligt at undersøge, om før-situationen er dokumenteret tilstrækkeligt, fordi de udskif-

tede kedler ikke eksisterer mere. Det andet forhold handler om dobbeltindberetning af ener-

gibesparelser. For at det kan kontrolleres, er der behov for at tilvejebringe udtrykkelig lov-

hjemmel til, at ministeriet kan samkøre data på tværs af selskaberne. Ministeriet forventer

at fremsætte et lovforslag, som skal give den fornødne hjemmel til dette. Uanset en even-

tuel lovændring vil ministeriet dog ikke kunne gennemføre en bagudrettet kontrol af histori-

ske sager, idet lovændringen ikke kan gælde med tilbagevirkende kraft.

22. Det sidste forhold om mistanke om misbrug af energispareordningen handler om kryds-

subsidiering mellem koncernforbundne selskaber. Statsrevisorerne bemærkede i et selv-

stændigt punkt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke havde ført tilsyn med, om

der havde fundet krydssubsidiering sted.

Af beretningen fremgik det, at det hidtidige regelgrundlag ikke havde været tilstrækkeligt

klart i forhold til, hvilken myndighed der havde ansvaret for at føre tilsyn med, at de aftaler

om køb af energibesparelser, som energiselskaberne indgik med eksterne aktører, blev

indgået på markedsmæssige vilkår – herunder også aftaler med koncernforbundne selska-

ber. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet og ministeren havde det overordnede ansvar for at

sikre et klart regelgrundlag for, hvilken myndighed der skulle føre tilsyn med området. Rigs-

revisionen konstaterede også, at den nye energisparebekendtgørelse fra juni 2017 gjorde

det klart, at Energitilsynet fremadrettet skal føre dette tilsyn.

23. Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser i sin redegørelse, at Sekretariatet for

Energitilsynet har indledt en formel proces om afklaring af sin kompetence i forhold til en

eventuel bagudrettet kontrol af spørgsmålet om krydssubsidiering for perioden 2012-2017.

24. Rigsrevisionen finder det positivt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet – for så

vidt angår de 5 førstnævnte forhold om mistanke om misbrug af energispareordningen – vil

gennemføre bagudrettede kontroller, hvor det er muligt. Rigsrevisionen finder det også for-

nuftigt, at det afklares, om Sekretariatet for Energitilsynet har kompetence til at gennem-

føre en bagudrettet kontrol af spørgsmålet om krydssubsidiering. Rigsrevisionen vil fortsat

følge ministeriets bagudrettede kontroller af forhold om mistanke om misbrug af energispa-

reordningen, herunder også den bagudrettede kontrol af forholdet om mulig krydssubsidie-

ring mellem koncernforbundne selskaber.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kontrol med energiselskabernes egen-

kontrol

25. Det fremgik også af beretningen, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet efter Rigs-

revisionens vurdering ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret energiselskabernes egen-

kontrol af energibesparelser, herunder de påkrævede årlige audit. Rigsrevisionen konsta-

terede i beretningen, at der med energispareaftalen fra december 2016 blev taget en ræk-

ke initiativer til at forbedre selskabernes egenkontrol. Bl.a. skulle energiselskaberne frem-

over sende resultaterne af deres egenkontrol til ministeriet og redegøre for, hvordan de ville

følge op på egenkontrollens resultater.

26. Rigsrevisionen vil fortsat følge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at

implementere de nye værktøjer til at kontrollere energiselskabernes egenkontrol.

Lone Strøm