Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Udenrigsudvalget 2016-17
SB 20 7
Offentligt

September 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

Danmarks anvendelse og

opgørelse af udviklings-

bistanden

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om Danmarks anvendelse og opgørel-

se af udviklingsbistanden (beretning nr. 20/2016)

26. august 2020

RN 1412/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Danmarks anvendelse og opgø-

relse af udviklingsbistanden, som blev indledt med en beretning i 2017. Vi har tidligere

behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 20. september 2017.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har

gennemført en række initiativer omhandlende Danmarks anvendelse og opgørelse af

udviklingsbistanden. Det første punkt handler om resultatet af OECD’s arbejde med at

præcisere det gældende regelsæt for rapporteringen af flygtningerelaterede udgifter.

Det andet punkt handler om anvendelsen af den nye reguleringsmekanisme, som bå-

de skal sikre større forudsigelighed i udviklingsbistanden, og at udviklingsbistanden

målt på tilsagn og udbetalinger lever op til målsætningen om at give 0,7 % af BNI i ud-

viklingsbistand. Det tredje punkt handler om Finansministeriets, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets og Udenrigsministeriets arbejde med at øge graden af åbenhed om

de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand. Rigsrevisio-

nen har gennemgået ministeriernes initiativer og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

OECD’s DAC-direktiv er præciseret, og at det har givet anledning til justeringen af

den tidligere danske praksis for beregning og rapportering af udviklingsbistand og

flygtningerelaterede udgifter. Ministerierne har implementeret de nye og præcise-

rede retningslinjer for, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan opgøres som

udviklingsbistand.

Ministerierne har indført en ny model – den såkaldte reguleringsmekanisme – som

har sikret, at udviklingsbistanden de senere år, målt både på tilsagn og udbetalin-

ger, har levet op til målsætningen om at give 0,7 % af BNI i udviklingsbistand. For

Udenrigsministeriet har reguleringsmekanismen desuden medført en styrket for-

udsigelighed i programmeringen af planlagte programmer og projekter i det gæl-

dende finansår.

Udenrigsministeriet har øget graden af åbenhed om udgifter til flygtningemodta-

gelse, der medregnes som udviklingsbistand, ved at stille data herom til rådighed

på ministeriets Openaid-hjemmeside.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

DAC (Development Assi-

stance Committee)

•

En komité under OECD, som

arbejder med udviklingsbi-

stand. Komitéens fokus er på

statistik, udarbejdelse af ret-

ningslinjer og evalueringer.

•

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

I. Baggrund

OECD’s retningslinjer og

kriterier

OECD’s medlemslande ind-

rapporterer deres udbetalte

udviklingsbistand for et givent

år til OECD. Indrapporteringen

sker i henhold til de retnings-

linjer og kriterier, der fremgår

af OECD-DAC-direktivet.

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2017 en beretning om Danmarks anvendelse og opgørel-

se af udviklingsbistanden. Beretningen handlede om, hvordan Danmark medregner

flygtningerelaterede udgifter i udviklingsbistanden, og hvilken betydning dette har for

udmøntningen af udviklingsbistanden. Beretningen blev igangsat på baggrund af en

statsrevisoranmodning fra oktober 2016, hvor Statsrevisorerne bad Rigsrevisionen

om at undersøge, om udviklingsbistanden opgøres i overensstemmelse med OECD’s

retningslinjer, og hvilke formål udviklingsbistanden er blevet anvendt til. Statsreviso-

rerne bad endvidere Rigsrevisionen undersøge, om myndighedernes metoder til op-

gørelse af de flygtningerelaterede udgifter var stringente og transparente.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at de ansvarlige

ministerier på basis af den betydelige usikkerhed om OECD-kriterierne havde haft en

tilfredsstillende forvaltning af Danmarks udviklingsbistand i relation til flygtningerela-

terede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand. Statsrevisorerne konstate-

rede endvidere, at der i 2016 skulle have været givet tilsagn for yderligere ca. 1 mia.

kr., hvis målsætningen om at give tilsagn for 0,71 % af BNI skulle have været opnået.

Statsrevisorerne bemærkede, at den generelle usikkerhed om antallet af flygtninge

kan medføre større usikkerhed om størrelsen af udviklingsbistanden og dermed

medføre mindre forudsigelighed i udviklingsbistanden. Dermed var der risiko for, at

Danmark fremadrettet ikke lever op til FN’s målsætning om at give minimum 0,7 % af

BNI i udviklingsbistand. Statsrevisorerne konstaterede videre, at de flygtningerelate-

rede udgifter i 2016 udgjorde ca. 20 % af Danmarks udviklingsbistand og fandt det

vigtigt med åbenhed om anvendelsen af Danmarks samlede udviklingsbistand, her-

under også de flygtningerelaterede udgifter.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Resultatet af OECD’s arbejde med at præcisere

det gældende regelsæt for rapporteringen af flygt-

ningerelaterede udgifter og betydningen for Dan-

marks rapporteringspraksis.

2. Anvendelsen af den nye reguleringsmekanisme,

og om udviklingsbistanden målt på både tilsagn og

udbetalinger har levet op til målsætningerne. Rigs-

revisionen vil følge op efter den 3-årige periode i

2020.

3. Finansministeriets, Udlændinge- og Integrations-

ministeriets og Udenrigsministeriets arbejde med

at øge graden af åbenhed om de flygtningerelate-

rede udgifter, der medregnes som udviklingsbi-

stand.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Ministeriernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende ministeriernes initiativer i forhold til opfølgningspunk-

terne. Gennemgangen er baseret på skriftligt materiale fra Udenrigsministeriet, Fi-

nansministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

OECD’s nye regelsæt for rapportering af flygtningerelaterede udgifter

og betydningen heraf for Danmarks rapporteringspraksis

7. Statsrevisorerne konstaterede, at DAC-direktivet på nogle områder var så over-

ordnet, at OECD’s medlemslande selv måtte fortolke, hvilke flygtningerelaterede ud-

gifter der kunne medregnes som udviklingsbistand. Det var fx ikke muligt at vurdere,

om postasyludgifter, udgifter til afviste asylansøgere og udgifter til Udlændingestyrel-

sens og Flygtningenævnets sagsbehandling burde medregnes.

8. Det fremgik af beretningen, at postasyludgifterne, som en del af udviklingsbistan-

den, hverken havde været opgjort stringent eller transparent, og at der havde været

forskellige beregningsmodeller i perioden 2005-2016, men at der pågik forhandlinger

i OECD om præcisering af regelsættet for rapportering af flygtningerelaterede udgif-

ter. Det fremgik videre, at Danmarks rapporteringspraksis ville blive tilpasset de nye

regler, når de var vedtaget.

Justeringer i den danske rapporteringspraksis som følge af det præciserede

DAC-direktiv

9. Udenrigsministeriet og Finansministeriet har oplyst, at OECD-medlemslandene

den 31. oktober 2017 godkendte et præciseret direktiv for DAC-rapportering af flygt-

ningemodtagelsesudgifter. Det præciserede direktiv har til formål at skabe forøget

sammenlignelighed og transparens i forhold til, hvilke flygtningemodtagelsesudgifter

OECD-landene kan rapportere som en del af udviklingsbistanden.

Ministerierne oplyser, at det præciserede DAC-direktiv giver anledning til flere væ-

sentlige justeringer af den tidligere danske praksis for, hvilke flygtningeudgifter der

kan rapporteres som udviklingsbistand. Indholdsmæssigt giver det præciserede

DAC-direktiv ifølge ministerierne primært anledning til følgende ændringer:

Persongrupper:

Fremadrettet kan udgifter til afviste asylansøgere ikke ODA-

rapporteres, mens udgifter til familiesammenførte til flygtninge kan ODA-rappor-

teres.

•

12-måneders-reglen:

Alene udgifter, der falder inden for de første 12 måneders

ophold i Danmark, kan DAC-rapporteres, hvilket indebærer, at ODA-rapportering

af udgifter til repatriering udgår.

•

Udgiftskategorier:

ODA-rapportering af udgifter til myndighedernes asylsagsbe-

handling og direkte udgifter til at fremme jobparathed udgår. Udgifter til bistand i

forbindelse med asylsagsbehandlingen, fx tolkning og advokatbistand, vil dog

fortsat kunne ODA-rapporteres.

•

DAC-direktivet

DAC-direktivet giver retnings-

linjer for, hvordan udviklings-

bistand rapporteres.

Postasylfase

I beretningen vedrørte post-

asylfasen perioden, fra en

asylansøger får opholdstilla-

delse til 12 måneder fra ansøg-

ningstidspunktet.

DAC-rapportering

En DAC-rapportering er en

indberetning til OECD af et

lands udbetalte

udviklingsbistand for et givent

år.

ODA-rapportering

En ODA-rapportering er en

opgørelse af udviklingsbis-

tande. ODA står for Official

Development Assistance.

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Ministerierne oplyser, at den ændrede danske rapporteringspraksis trådte i kraft fra

og med rapporteringen for 2017.

10. Udenrigsministeriet vurderede i faktaarket Fakta: Danmarks Udviklingsbistand og

udgifter til flygtningemodtagelse, der blev publiceret i august 2018, at den del af flygt-

ningeudgifterne, der kan opgøres og rapporteres som udviklingsbistand, ville stige

med ca. 100 mio. kr., hvis den nye rapporteringspraksis blev lagt til grund for budget-

tet for finanslov 2018.

11. I forlængelse af det præciserede DAC-direktiv godkendte OECD ultimo november

2018 et nyt og præciseret rapporteringsformat, der har til formål at sikre en mere de-

taljeret og ensartet rapportering fra medlemslandene. Det præciserede rapporterings-

format gælder fra og med rapporteringen af de udgifter, der blev afholdt i 2019.

Udenrigsministeriet er ansvarlig for at indsamle og rapportere de samlede udgifter til

udviklingsbistand til OECD, herunder de flygtningerelaterede udgifter, på baggrund

af oplysninger fra de ministerier, der afholder flygtningerelaterede udgifter. Udenrigs-

ministeriet forventer, at ministeriet på baggrund af det præciserede rapporterings-

format fremover vil modtage opgørelser fra de relevante ministerier, hvor udgifterne

er opdelt på formålskoder og bistandstyper. Dette er i modsætning til i dag, hvor de

danske flygtningeudgifter rapporteres som et samlet beløb til DAC på baggrund af

indmelding til Udenrigsministeriet af ét samlet beløb fra hvert af de berørte ministe-

rier med undtagelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

12. Rigsrevisionen kan konstatere, at det præciserede DAC-direktiv og det præcise-

rede rapporteringsformat har givet anledning til justeringen af den tidligere danske

praksis for beregning og rapportering af udviklingsbistand og flygtningerelaterede

udgifter. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne har implemente-

ret de præciserede retningslinjer for, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan op-

gøres som udviklingsbistand. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Den nye reguleringsmekanisme

Tilsagn i udviklingsbi-

standen

Faktaark

I august 2018 udgav Udenrigs-

ministeriet en opdateret ud-

gave af faktaarket Fakta: Dan-

marks udviklingsbistand og

udgifter til flygtningemodta-

gelse.

Formålet med faktaarket er

bl.a. at øge åbenheden om,

hvad der medregnes som ud-

viklingsbistand.

Tilsagn i udviklingsbistanden

sker, når Danmark indgår en

retligt bindende forpligtelse til

at udbetale tilskud. Selve ud-

betalingen af tilskuddet kan

finde sted forskudt i forhold til

det indgåede tilsagn.

13. Statsrevisorerne konstaterede, at Udenrigsministeriet trods usikkerhed om stør-

relsen af de flygtningerelaterede udgifter har sikret en tilfredsstilende forudsigelig-

hed i udviklingsbistanden i forhold til udsving i 2015 og 2016. Statsrevisorerne kon-

staterede dog samtidig, at der i 2016 skulle have været givet tilsagn for yderligere ca.

1 mia. kr., hvis målsætningen om at give tilsagn for 0,71 % af BNI skulle have været op-

nået. Statsrevisorerne tilføjede, at den generelle usikkerhed om antallet af flygtninge

dog kan medføre større usikkerhed om størrelsen af udviklingsbistanden og dermed

medføre mindre forudsigelighed i udviklingsbistanden. Dermed er der risiko for, at

Danmark fremadrettet ikke lever op til FN’s målsætning om at give min. 0,7 % af BNI i

udviklingsbistand. Statsrevisorerne fandt det relevant, at Udenrigsministeriet har im-

plementeret en ny model for beregning af udviklingsbistand og flygtningerelaterede

udgifter, som vil styrke forudsigeligheden.

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

14. Udenrigsministeriet har oplyst, at der er indført en ny model – den såkaldte regu-

leringsmekanisme – for beregning af udviklingsbistanden og flygtningerelaterede ud-

gifter, som gælder fra 2017 og frem. Reguleringsmekanismen håndterer udsving i bl.a.

flygtningemodtagelsesudgifter og ændrede BNI-skøn. Mekanismen indebærer, at der

på tilsagnssiden over en rullende 3-årig periode afsættes præcis 0,7 % af BNI i udvik-

lingsbistand. Reguleringsmekanismen er derfor et værktøj, som forbedrer Udenrigs-

ministeriets planlægning og styring af de årlige bevillinger, bl.a. fordi mekanismen in-

debærer, at Udenrigsministeriet ikke skal aflyse planlagte tilsagn sent i finansåret,

hvis der opstår merudgifter til flygtningemodtagelse.

15. Der er 4 trin i reguleringsmekanismen, som vi har illustreret i figur 1 med udgangs-

punkt i Danmarks samlede udviklingsbistand i 2017.

Figur 1

Beskrivelse af reguleringsmekanismen med udgangspunkt i Danmarks

samlede udviklingsbistand

i 2017 (for tilsagn)

August 2016 (trin 1)

Udviklingsbistanden budgetteres på

finansloven (på baggrund af skøn for BNI

og skøn for udgifter til flygtningemod-

tagelse) til 15.167,6 mio. kr., hvoraf 3.960,7

mio. kr. er udgifter til flygtningemod-

tagelse.

Juni/juli 2018 (trin 4)

Udviklingsbistanden reguleres på baggrund

af det endelige BNI for finansåret 2017, med

henblik på at der afsættes 0,7 % af BNI i

udviklingsbistand over en 3-årig rullende

periode. Reguleringen medfører, at

182,8 mio. kr. overføres til førstkommende

finanslovsforslag (2019).

November 2016 (trin 2)

Udviklingsbistanden nedreguleres (på bag-

grund af opdaterede skøn for BNI og opda-

terede skøn for udgifter til flygtningemod-

tagelse) til 15.016,5 mio. kr., hvoraf 2.762,4

mio. kr. er udgifter til flygtningemodtagelse.

December 2017 (trin 3)

Den del af udviklingsbistanden, der vedrører udgifter til

flygtningemodtagelse, reguleres til 614,4 mio. kr. (på

baggrund af et opdateret skøn for udgifter til flygt-

ningemodtagelse). Da skønnet i december 2017 er

2.148 mio. kr. lavere end skønnet i november 2016,

tilføres 2.148 mio. kr. til Udenrigsministeriets § 06.3.

Bistand til udviklingslandene ved akt. nr. 39 af

7/12/2017.

Vi har taget udgangspunkt i ulandsrammen på finanslovens § 06.3. Bistand til udviklingslandene, som pri-

mært indeholder udgifter til udviklingsbistand til udviklingslande. Andre store udgiftsposter er udgifter til

flygtningemodtagelse, fællesskabsfinansieret EU-bistand og administration af udviklingsbistanden.

Skøn for BNI stammer fra de økonomiske redegørelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Som det fremgår af figur 1, blev Danmarks samlede udviklingsbistand i 2017 reguleret

ad 4 omgange på baggrund af løbende og opdaterede skøn og tal for BNI og udgifter

til flygtningemodtagelse. Da skønnet for udgifter til flygtningemodtagelse i december

2017 var 2.148 mio. kr. lavere end skønnet i november 2016, blev der ved akt. nr. 39 af

7/12/2017 tilført 2.148 mio. kr. til Udenrigsministeriets § 06.3. Bistand til udviklingslan-

dene. Konkret betød det, at Udenrigsministeriet i december 2017 skulle disponere

1,817,8 mio. kr. til nye tilsagn for at leve op til målsætning om at give 0,7 % af BNI i ud-

viklingsbistand, idet 330,2 mio. kr. blev anvendt til at annullere en negativ budgetre-

gulering på § 06.31.79. Reserver og budgetreguleringer. Endelig viser figuren, at den

endelige regulering af udviklingsbistanden i 2017, som blev foretaget i juni/juli 2018,

medførte, at 182,8 mio. kr. blev overført til førstkommende finanslovsforslag, som var

finanslovsforslaget for 2019.

16. For at opnå en udviklingsbistand på 0,7 % af BNI målt på udbetalinger indeholder

reguleringsmekanismen tilsvarende justeringer af udbetalingsniveauet. Her indebæ-

rer mekanismen, at der til et beregnet udbetalingsniveau tillægges en sikkerhedsmar-

gin, der skal håndtere den usikkerhed, som er forbundet med budgetteringen af sær-

ligt flygtningerelaterede udgifter, fællesskabsfinansieret EU-bistand og BNI-skøn. Fi-

nans- og Udenrigsministeriet har oplyst, at sikkerhedsmarginen alt andet lige indebæ-

rer, at bistandsprocenten målt på udbetalinger årligt vil ligge mellem 0,70 og 0,75 %

af BNI.

Udbetalingsniveauet for 2017 blev udregnet til 15.410 mio. kr., svarende til 0,7 % af BNI-

skønnet i Økonomisk Redegørelse fra december 2017. Hertil tilføjer Udenrigsministe-

riet som standard en sikkerhedsmargin på 150 mio. kr. til håndtering af usikkerhed om

BNI-skøn og 250 mio. kr. til håndtering af usikkerhed om øvrig udviklingsbistand, her-

under fx fællesskabsfinansieret EU-bistand. Dertil kommer en sikkerhedsmargin på

baggrund af usikkerhed om flygtningeudgifter. Denne fastlægges på basis af historiske

data vurderet til at være 20 % af de skønnede samlede flygtningeudgifter ved udgifts-

opfølgningen efter 3. kvartal. Sikkerhedsmarginen blev i 2017 beregnet til i alt 525 mio.

kr. Udbetalingsniveauet inkl. sikkerhedsmarginen var i 2017 således på 15.935 mio. kr.,

svarende til 0,72 % af BNI-skønnet fra december 2017. I 2018 var det samlede udbe-

talingsniveau på 16.382,5 mio. kr. (beregnet i december 2018), svarende til 0,72 % af

BNI. For 2019 blev udbetalingsniveauet 17.006 mio. kr. beregnet i december 2019, hvil-

ket svarer til 0,72 % af BNI opgjort på baggrund af BNI-skønnet fra Økonomisk Rede-

gørelse fra december 2019. Udenrigsministeriet har oplyst, at sikkerhedsmarginen

udbetales fra den opsparing af allerede afgivne tilsagn, der eksisterer under udvik-

lingsbistanden.

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministerierne med implementeringen

af reguleringsmekanismen har styrket forudsigeligheden af niveauet for udviklingsbi-

standen målt både på tilsagn og udbetalinger. Rigsrevisionen konstaterer endvidere,

at udviklingsbistanden de seneste år

målt både på tilsagn og udbetalinger

har levet

op til Danmarks målsætning om at give 0,7 % af BNI i udviklingsbistand. Rigsrevisio-

nen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB20/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 26. august 2020

Åbenhed om de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som ud-

viklingsbistand

18. Statsrevisorerne konstaterede, at de flygtningerelaterede udgifter i 2016 udgjorde

ca. 20 % af Danmarks udviklingsbistand. Statsrevisorerne fandt, at det er vigtigt med

åbenhed om anvendelsen af Danmarks samlede udviklingsbistand, herunder også de

flygtningerelaterede udgifter.

19. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet på sin hjemmeside alene oplyste

flygtningerelaterede udgifter som et samlet beløb. Der var ikke oplysninger om, hvilke

typer flygtningerelaterede udgifter der medregnes som udviklingsbistand. Rigsrevisio-

nen fandt, at de flygtningerelaterede udgifter burde følge samme principper for åben-

hed som Udenrigsministeriets udviklingsbistand, særligt i lyset af at udgifter relateret

til flygtninge de senere år har udgjort en relativ stor andel af den samlede udviklings-

bistand.

20. Finansministeriet, Udlændinge- og integrationsministeriet og Udenrigsministeriet

har oplyst, at der i forbindelse med afslutningen på arbejdet med at tilpasse den dan-

ske praksis for flygtningemodtagelsesudgifter blev offentliggjort en opdateret udgave

af faktaarket Fakta: Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse.

Formålet med faktaarket var bl.a. at øge åbenheden om, hvad der medregnes som ud-

viklingsbistand.

21. Rigsrevisionen kan konstatere, at faktaarket på ministerieniveau

i tekst

gennem-

går, hvilke udgifter der som følge af det præciserede DAC-direktiv

vil blive

medreg-

net som udviklingsbistand. Faktaarket giver ikke noget

beløbsmæssigt

overblik over,

hvilke udgifter der

er blevet

medregnet som udviklingsbistand. Rigsrevisionen kan dog

konstatere, at Udenrigsministeriet medio juli har stillet mere detaljerede data om de

flygtningerelaterede udgifter for 2019, der medregnes som udviklingsbistand, til rådig-

hed på Openaid-hjemmesiden. Ministeriet har oplyst, at disse data er stillet til rådig-

hed på hjemmesiden på baggrund af oplysninger om afholdte flygtningeudgifter fra

de berørte ministerier opdelt på formålskoder og bistandstyper.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet har øget graden

af åbenhed ved at stille mere detaljerede data, som de relevante ministerier indsen-

der til Udenrigsministeriet, til rådighed på Openaid-hjemmesiden. Rigsrevisionen vur-

derer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm